Løvenskiolds stattholderrapporter

Løvenskiolds stattholderrapporter Arkivverket Bjørg Harvey Transkripsjon, tekst-etablering Team Kildeutgivelse ved Arkivverket Kollasjonering og korrektur Odd Arvid Storsveen Forfatter av innledningen til utgaven Tone Merete Bruvik Konvertert fra word til xml Mette Gismerøy Ekker Videre koding av header og innhold Publisert digitalt Arkivverket Digitalarkivet CC BY-NC-ND 4.0

AV/RA-EA-4022/H/L0214 AV/RA-EA-4022/H/L0215 AV/RA-EA-4022/H/L0216 Maskinskrevne avskrifter fra 1920-tallet etter Løvenskiolds originale rapporter sendt kong Oscar I i tidsrommet 1844–1856.

Korrekturlest mot maskinskrevne avskrifter fra 1920 tallet i NRA. Stikkprøver kontrollert mot originalene i Bernadotterska arkivet i Stockholm.

Teksten gjengis bokstavrett etter maskinskrevne avskrifter fra 1920-tallet.

= tilføyd eller utfylt tekst ifm transkribering

= tekst tilføyd over linja i kildeteksten

De originale rapportene er fra 1844 til 1856. Dansk-norsk språk, tidlig nytid Severin Løvenskiold Stattholder i Norge 1841-1856 Gustav Peter Blom Amtmann i Buskerud 1831-1857 Christian Zetlitz Bretteville Borgermester i Christiania ChristianiaNorge Oslo meek2016-11-23

Oppdatert arkivreferanser og redigert history for enkelt tilpasning til ny funksonalitet i visningen. Oppdatert edisjon til 0.5.

1844

18. mars 1844

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 16de dennes, er her Intet indtruffet, som fortjener Deres Kongelige Majestæts naadige Opmærksomhed.

Alle Sinde ere optagne af vort store Tab, men derhos ogsaa af den Erstatning, som det Algode Forsyn har skjænket os i Deres Kongelige Majestæt.

Den Høisalige Konge var oprigtig og hjertelig elsket af Sit norske Folk og derfor begrædes Hans Bortgang oprigtig, ikke allene af dem, der havde den Lykke at staae i nærmere Forholde til den Høistsalige og af de Mangfoldige, hvis pecuniaire Velgjører Han var; men i Sandhed af det ganske Klippefolk. Deres Kongelige Majestæt arver denne Folkets Kjærlighed og vil vide at vedligeholde den. Dertil nedbeder jeg den Almægtiges Velsignelse. Stemningen er her venlig og kjærlig for Deres Majestæt og Folkets Forventninger ere ikke saa overdrevne, som vore Dages umættelige Avisskriveres.

Den Kongelige Beslutning om den forandrede Titulatur i norske Documenter, har gjort en særdeles god Effect, og jeg holder mig overbeviist om, at enhver lignende Anerkjendelse af billige Ønsker vil vinde trofaste Normænd, for Deres Majestæt, for Broderfolket, for Foreningen.

Ved Dagsposten indstiller Den Norske Regjering underdanigst, at det naadigst maa bestemmes, at fra 8de Marts dette Aar og indtil Storthinget har fattet Beslutning angaaende den Norske Statscasses Bidrag til Hofholdningen, blive de til saadant Øiemed hidtil bevilgede 96,000 Spd. aarlig at stille som en samlet Sum til Deres Majestæts Disposition og i Overensstemmelse hermed af Statscassen at udrede.

Christiania den 18de Marts 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigs. Løvenskiold

8. april 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 5te denne Maaned.

Blandt de med Dags Posten afgaaende Regjerings Sager tillader jeg mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa Justitiarius Bergs underdanigste Ansøgning om Afsked i Naade fra hans Embede som Justitiarius i Christianias Stifts Overret, med Bibehold af sin fulde Gage, 1,400 Speciedaler, som Pension, hvilket Regjeringen underdanigst har anbefalet.

Justitiarius Berg er 68 1/2 Aar gammel, har med Retskaffenhed og Hæder tjent Staten nær et halvt Seculum og er en udmærket Videnskabsmand. Følgerne af et ulykkeligt Fald denne Vinter, hvorved han brak Hoftebenet, nødsage ham nu til at ansøge om Afsked. Han har ingen Formue, men en Familie, som tiltrænger Understøttelse og derhos en fraskilt Hustru, til hvem han maa afgive en betydelig Deel af sin knappe Indtægt.

Ved underdanigst at anbefale Justitiarius Bergs Ansøgning til Deres Majestæts naadigste Bifald, tillader jeg mig, efter Regjeringens Ønske, lige underdanigst at udbede, at han ved Afskedens Meddelelse, maa vorde tilkjendegivet Deres Majestæts naadigste Tilfredshed med hans lange og troe Tjeneste.

Kammerherre og HofIntendant Heidemark, Ritmester og Chef for her garnisonerende Esqvadron ridende Jægere, tiltræder imorgen Reisen, for at overbringe de norske KronRegalier til Stockholm, hvor han efter Bestemmelsen skal indtræffe den 15de. Han veed god Beskeed om Deres Majestæts faste og løse Eiendomme i Norge, og er en ligesaa brav som tyk Mand, som jeg tillader mig underdanigst at anbefale.

Christiania den 8 April 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

15. april 1844

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 12te denne Maaned er Intet indtruffet, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmerksomhed.

Saadant maa under vore sædvanlige, Gud skee Tak! fredelige Forholde, som oftest være Tilfældet, da Posten imellem Stockholm og Christiania gaaer hver 3die eller 4de Dag, og mine postdaglige underdanige Rapporter kunne da som oftest kun forvolde Deres Majestæt unyttig Besvær og Tidsspilde. Jeg tillader mig saaledes at troe, at den Rigs Statholderen givne Befaling, at indsende en underdanigst Rapport med hver afgaaende Post, uden Skade kan modificeres, naturligviis med Forbehold af den Forpligtelse for ham, at afgive underdanigst Rapport til Deres Majestæt saa ofte dertil gives Anledning.

Vel har min ældste Søn meddeelt mig Deres Majestæts ham mundtlig tilkjendegivne naadigst bifaldende Anskuelse om denne Gjenstand, men da jeg ikke drister mig til at ansee mig dispenseret fra den mig paalagte Pligt, uden Deres Majestæts naadigste Befaling, vover jeg at bede mig denne naadigst meddeelt.

Christiania den 15 April 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

19. april 1844

Stormægtigste Naadigste Konge!

Min sidste underdanigste Rapport var af 15de denne Maaned.

Hvor oprigtig jeg end beklager ikke at kunne have den Ære at bivære den Kongelige Begravelses Act, i Stockholm, den 26de denne Maaned, er det mig dog ikke ukjært ved min Nærværelse at kunne bidrage til Dagens værdige Feiring her, hvorved jeg ligesaa sikkert tør haabe at opfylde Deres Majestæts naadige Villie, som mine Medborgeres Ønske.

I denne Hensigt agter jeg at indbyde herværende Authoriteter, Kongelige Embedsmænd, Medborgere, til samlede med mig at begive sig i Procession til Vor Frelsers Kirke, der vil blive passende udsmykket og hvor Biskoppen i Christiania Stift vil holde Sørgeprædiken.

Jeg har anmodet General-Commandoen om, at lade give Salut overeensstemmende med Salut-Reglementets 78de og 84de §§.

Disse tiltænkte Foranstaltninger tillader jeg mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadigste Bifald.

Da jeg forudseer, at Processionen vil blive saa talrig, at den ikke vil kunne rummes i Stiftsgaarden, vil jeg tillade mig at beramme Samlingen i det Kongelige Palaies store Sal. Jeg har herfor ingen anden Hjemmel end Hans Høistsalige Majestæts mundtlige Autorisation til at turde i enkelte Tilfælde afbenytte det Kongelige Palais, og jeg vover at haabe Deres Majestæts naadigste Bifald til, at jeg ved denne sørgelige Leilighed for første Gang benytter den. Mod den requirerede Salut har Man fra militair Side yttret den Betænkelighed, at en Armee-Befaling af 15de Marts dette Aar bestemmer: "at indtil efter Hans Høistsalige Majestæts Begravelse, skal ingen Salut gives fra Rigets Fæstninger". Denne Betænkelighed kan jeg imidlertid ikke dele, fordi jeg antager det upaatvivlelig, at Meningen kun kan være, at der ikke skal gives Salut for nogen Anden; men ikke at nægte den forevigede Konge den sidste Salut af de Kanoner, der saa ofte have hilset Ham glædelig.

Stemningen er derhos nu her saa loyal og vakker, at jeg troer at burde benytte endog smaa Ressourcer til at tilfredsstille og vedligeholde den.

Christiania den 19 April 1844. Med dybeste Ærefrygt har jeg den Ære at undertegne mig Deres Kongelige Majestæts underdanigste troe Tiener og Undersaat Løvenskiold

29. april 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 26de denne Maaned.

Jeg takker underdanigst for Deres Majestæts naadige Meddelelse af 22de denned, i hvis Følge jeg tillod mig at lade sidste Post hengaae uden Rapport, da jeg Intet havde at indberette.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge Rigstidenden for 26de hvoraf Deres Majestæt naadigst vil erfare, hvorledes Dagen her blev feiret.

Vor Høistsalige Konges sædvanlige lykkelige Sol skinnede klart og begunstigede Dagens Feiring, hvortil alle Vedkommende con amore og med Held have bidraget. For at ordne Processionen m. m. havde jeg anmodet min ældste Søn, som i Forretninger var paa Fossum, at indfinde sig her. Kun de, der aldrig have havt med deslige Sager at bestille, kunne indbilde sig, at de ordne sig selv. Mange agtværdige Medborgere deeltoge i Processionen. Stadens borgerlige Infanterie paraderede under Stadshauptmandens Anførsel efter eget Ønske i den smagfuldt sorgklædte Kirke, hvor vor 79aarige Biskop rørende og værdigen tolkede vor forevigede Konges store Egenskaber og Folkets Følelser ved Hans Bortgang. Den i Kirken afsjungne vakkre Cantate er forfattet af A. Munch, Copiist i Finants-Departementet, Søn av salig Biskop Munch. Hvem, der som jeg erindrer Stemningen her mod den Høistsalige Konge 1814, og nu efter 30 Aar hører ved Hans Bortgang hjertelig og oprigtig: "Vi takke Dig Gud! at Du sendte Ham hid I vort Fædrelands mørkeste Uveirstid, Vi prise Dig Gud! at Du gjorde saa skjøn Hans Aften, saa rig paa Kjærligheds Løn." maa erkjende, at Hans Majestæt i Norge har vunden en af Sine store Seire.

Ikke formaaer jeg at udtrykke den Veemod, det Savn, som viiste sig i og udenfor Kirken; men det veed jeg, at om den Salige nedskuer fra Sin Himmel, da vil Hans Sjæl frydes over den Ærbødighed, den Kjærlighed, hvormed Hans Minde feires og prises i Norge. Et nyt Beviis herpaa vil Deres Majestæt foreløbig naadigst erfare af hosfølgende Rigs Tidendes Meddelelse om det her i Staden stiftede Legat: " Til Kong Carl Johans Ihukommelse".–

Det forholder sig ikke, som debiteret i Morgenbladet No 119, at jeg har anmodet General-major Spørch med øvrige militaire Autoriteter at deeltage i Sørgeprocessionen, hvortil jeg ikke har udstædet nogen anden Indbydelse end den i Rigs Tidenden indførte almindelige til herværende Autoriteter, Kongelige Embedsmænd, Medborgere. Ifølge denne og uden nogen særskilt Indbydelse, mindre Anmodning, sluttede General Spørch sig med nogle høiere Officierer til Processionen, hvorimod det øvrige Officiercorps med Commandanten i Spidsen gik i Garnisonskirken. Det ligger udenfor min Competence at bedømme, hvilken Vei var den rette. Imidlertid forekommer det mig rimeligere, at Underordnede følge deres Chef, end deres Fordring paa, at han skal følge dem.

Christiania den 29de April 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

6. mai 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 29de forrige Maaned.

En med forrige Post fra Trondhjem modtaget foreløbig Meddelelse om en ved Postens Afgang der udbrudt Ildebrand, forvoldte megen Uroe, hvorefter Man maa takke Gud for at Ulykken ikke er bleven større. Sidste Post bragte Indberetning om, at det i en Udkant af Trondhjems Bye beliggende militaire Hømagazin er opbrændt med en Beholdning af 250 Skippund Høe og 60 Skll Halm. Skaden anslaaes til 1000 Spd. Aarsagen til Ildens Opkomst kjendes endnu ikke. I denne Anledning har Armee-Departementet foranstaltet andet Høe indkjøbt, saafremt saadant i denne Aarstid kan faaes, for at ikke den forestaaende Artillerie Exercits skal blive forhindret af Mangel paa Høe, som vilde være ilde.

Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed paa 2de den Norske Regjerings underdanigste Indstillinger ved Dagens Post:

om Besættelsen af Byskriver Embedet i Christiania. Dette Embedes, i Forhold til Arbeide og Ansvar, gode Indtægter, har foranlediget, at 17 Ansøgere dertil have meldt sig, hvoriblandt Regjeringen underdanigst har indstillet: 1o Høiesterets Assessor Lange, 2o Statssecretair Schouboe, 3o Høiesterets Assessor Rye; medens Statsraad Vogt indstiller Sorenskriver Kraft istedetfor Statssecretair Schouboe.

Assessor Lange har i 19 Aar været anden Assessor i Høieste-Ret, hvorefter hans Kræfter aftage og han tiltrænger en mindre anstrængende Embedsstilling. Han er en fattig Mand med talrig Familie, som de 2de efter ham Indstillede selv erkjende, bør have Fortrin for dem. Saa vist som alle Regjeringens Medlemmer ere enige om at give Lange Fortrin for alle hans Medsøgende, saa vist antager Pluraliteten, at Stats-secretairen bør nævnes som No 2 og jeg tillader mig underdanigst at anbefale denne Indstilling i sin Heelhed til Deres Majestæts naadige Bifald.

Om Besættelse af 2de Bureauchefsposter i Kirke-Departementet, hvortil den fungerende Chef, Statsraad Schouboe, har indstillet de 2de Fuldmægtige Jørgensen og Kyhn, hvorimod Regjeringens store Pluralitet underdanigst indstiller Fuldmægtig Bull istedet for Kyhn. Til Besættelse af de underordnede Departements Embeder befølges sædvanlig vedkommende Chefs Forslag, fordi han bør antages bedst at kunne bedømme Personerne; men jeg vover at troe, at Deres Majestæt i Pluralitetens underdanigste Indstilling vil finde gyldige Grunde for naadigst at bifalde dens Anskuelse, da det vilde være en Uretfærdighet, at tilsidesætte Departementets ældste Fuldmægtig Bull, for den meget yngre Kyhn, som Tjenestens Tarv ingenlunde synes at kræve.

Efterat jeg forleden Dag har taget Slottet i Øiesyn, tillader jeg mig underdanigst derom at insinuere nogle Meddelelser. Dets Ydre viser et stort Huus; men bærer desværre ikke Præg af hvad det skulde være: et Slot.

Beliggenheden er ubeskrivlig vakker. Vestibulerne blive smukke og imposante. Bygningens Indre faaer flere vakkre Partier, deriblandt en Festsal, som jeg sætter ved Siden af det Vakkreste jeg har seet, hvis Indre Decorationer koste 13,000 Spdl. Vakkrere Stuk Arbeider end i dette Slot, har jeg ikke seet; Kirken, som optager den hele ene Fløi, er bygget i en ædel og vakker Stil og vil kunne blive færdig til Indvielse i Løbet af dette Aar, men oppebier naturligviis Deres Majestæters høie Nærværelse. Architecten erklærer, at Slottet med dertil hørende Bygninger, som Stalde, Vagtlocale m. m. vil kunne blive færdig til Beboelse om 3 Aar, med en tillagt Bygnings Udgift 40,000 Speciedaler og til Montering 30,000 Speciedaler. Den Høistsalige Konge, Som havde bestemt at ville skjænke Slots Capellet Sølvet til Altaret, som vil koste omtrent 400 Speciedaler, og skulde forfærdiges her, tilskrev mig herom under 28de December forrige Aar, som hosfølgende Copie viser, hvorefter Tegningerne af Architecten tilsendtes den Norske Statsminister og hvorom jeg underdanigst tør udbede Deres Majestæts endelige naadige Bestemmelse. Igaar var det 3 Aar siden jeg tilflyttede Christiania. "Jag är nu hemmastad här", og takker Gud for hver Dag.

Christiania den 6 Mai 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 6. mai 1844

Copie d'une lettre très-gracieuse de feu S. M. le Roi Charles Jean au gouverneur du Royaume de Norvège datée le 28 Décembre 1843.

" – J'apprécie l'idée que Vous énoncez dans Votre Rapport du 22 Décembre. J'espère que la Providence, qui a veillé sur la presqu'ile et sur moi, d'une manière si miraculeuse, en faisant cesser l'effusion de sang entre des frères, daignera aussi me conduire en Norvège pour assister à l'inauguration de la Chapelle du château. J'attends les dessins que Vous m'annoncez, pour Vous autoriser à faire commenser le travail " -------

10. mai 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

En Begivenhed er indtruffet under den militaire Administration, som har opvakt megen Sensation og Uvillie, foranlediget megen Omtale, daglige Angreb i offentlige Blade, og som jeg derfor troer mig forpligtet til underdanigst at andrage for Deres Majestæt.

Da det havde viist sig, at et Hoved-Formaal for den 1839 stiftede militaire Høiskoles Oprettelse, nemlig Erholdelse af subalterne Artillerie- og Ingenieur-Officierer, efter Afholdelse af 4 Cursuser, for Artillerie-Brigadens Vedkommende ikke var bleven opnaaet, og for Ingenieur-Brigadens, i Fremtiden let kunde vorde forfeilet, indgav Høiskolens Direction og Armeecommandoen et Forslag til en ny og forandret Plan for dette Underviisnings Institut. Armee-Departementets sagkyndige Chef troede imidlertid at benævnte Formaal kunde opnaaes, uden at kuldkaste den af Hs. Majestæt saa nylig approberede Plan og indstillede i denne Hensigt i det Væsentlige: 1o at det skal foranstaltes, at et nyt Cursus ved den militaire Høiskole snarest muligt aabnes, og paabegyndes under de i nysnævnte Plan gjældende Bestemmelser, alene med den Undtagelse fra disse, at Forskriften i § 6 om "at de Officierer, der antages som Elever ved Høiskolen, skulle idetmindste have eet Aars Anciennetet, have gjennemgaaet den befalede Gradtjeneste samt Exerceerskole og tillige forrettet hvad anden militair Tjeneste, der for dem har været Anledning til", – for det nu forestaaende Cursus sættes ud af Kraft; 2o at Armeecommandoen skal tilkjendegives, at den, paa Grund af de ved Artillerie-Brigaden for Tiden værende mange Vacancer i Second- lieutenants-Classen, ved Valget af Elever til det nu forestaaende Cursus ved Høiskolen fornemmelig har at tage Hensyn til de yngre Officierer, om hvilke det kan antages, at de, efter bestaaet Examen, ville indtræde i denne Brigade, og hvorom Armeecommandoen i fornødent Fald har at indtage Vedkommendes Erklæringer, samt at saalænge den nugjældende Plan for Høiskolen forbliver i Kraft, en lignende Fremgangsmaade ogsaa fremtidig skal befølges, forsaavidt Saadant maatte være fornødent til Complettering af Artillerie- eller Ingenieur- Brigadens Secondlieutenants-Classe.

Denne Indstilling tiltraadtes under 11te November 1843 af den Norske Regjering og bifaldtes naadigst af Hs. Majestæt Kongen den 4de December samme Aar.

Ifølge heraf berammedes et nyt Cursus ved Høiskolen til at aabnes den 1ste Juli dette Aar, hvortil 41 Officierer og Een udexamineret Cadet (en Søn af en af Høiskolens Directeurer General-Adjutant Meydell) have meldt sig, medens de for Høiskolen til Disposition stillede Midler kun tillade Antagelse af 14 Elever med Gage og Emolumenter, til nu forestaaende Cursus.

Blandt de 42 Aspiranter har Høiskolens Direction foreslaaet og Armee-Commandoen approberet til Antagelse med Gage og Emolumenter alle Ansøgere af den sidste Dimissions-Classe fra Krigsskolen, een Cadet og tre Cavallerie-Officierer, medens ældre med bedre Dimissions Characterer, som derhos have erklæret sig villige til at indtræde i Artillerie-Brigaden, er bleven nægtet Antagelse som Elever ved Høiskolen med Gage og Emolumenter. Det er denne Deel af Høiskole- Directionens Forslag og Armee-Commandoens Approbation, som har opvakt en høi Grad af Uvillie blandt de mere qualificerede, men desuagtet tilbagesatte Officierer, en Uvillie, som almindelig deles og udtrykkes i Tale og Skrift.

Til Sagens rette Bedømmelse har jeg funden mig opfordret til at conferere med Armee-Departementets sagkyndige Chef, og det er hans og min fælles Anskuelse, som jeg vil tillade mig underdanigst at foredrage for Deres Majestæt.

Uden at ville opholde mig ved de formelle Mangler, der synes at klæbe ved denne Sags Behandling af Høiskolens Direction og Armee- Commandoen, tillader jeg mig underdanigst at fremsætte følgende Bemærkninger:

1o Planen for Høiskolen giver ikkun Officierer Adgang til Institutet. Directionen havde saaledes ingen Hjemmel til at foreslaae eller Armee-Commandoen til at approbere Cadet Meydell's Antagelse, som, da denne bevilgedes, endnu ikke var bleven Officier. 2o Den Kongelige Resolutions 3die §, som bestemmer, at der ved Valget af Elever til Høiskolen fornemmelig bør tages Hensyn til de yngre (ikke de yngste) Officierer, angiver tillige Grunden for denne Bestemmelse, nemlig at de yngre maa antages mere tilbøielige til at ville gaae ind i Artilleriet end de ældre; men, naar som nu er Tilfældet, flere ældre Officierer med bedre Examens Characterer end de Valgte, have erklæret sig villige til at indtræde i Artilleriet, saa ligger det i Sagens Natur, at disse ældre burde havt Fortrin for de valgte yngste. Høiskole-directionen og Armee-Commandoen have saaledes ikke havt tilstrækkelig Hjemmel til at antage Cadet Meydell til Elev ved Høiskolen, eller til at give de yngste Aspiranter Fortrin for mere qvalificerede ældre, som have erklæret sig villige til at indtræde i Artillerie-Brigaden, og den i denne Begivenhed brugte Fremgangsmaade bør derfor ikke staae ved Magt, men ved Deres Majestæts naadige Beslutning ad Commandovei sættes ud af Kraft. For at opnaae dette af Retfærdighed og Omstændigheder paakrævede Øiemeed, uden at compromittere vedkommende militaire Autoriteter, for at forebygge Underordnedes Klager over Overordnede, som vilde være dobbelt beklagelige, fordi de maatte erkjendes vel grundede, vil General-Major Spørch efter mit Raad, ved Dagens Post afgive sin underdanigste Rapport om Sagen og underdanigst indstille den til Deres Majestæts endelige naadigste Afgjørelse.

Deres Majestæt vil herved faae den lempeligste Anledning til ved naadigst Resolution at sætte den af Armee-Commandoen afgivne Beslutning ud af Kraft og til naadigst at befale, hvorledes derefter, i Medhold af den Kongelige Resolution af 4de December forrige Aar, skal forholdes, hvilket formeentlig hensigtsmæssigst vil kunne skee, ved naadigst at bifalde hosfølgende af Statsraad Fleischer conciperede underdanigste Indstilling Bilag No 1, hvori ethvert Udtryk er nøie overveiet og vel valgt. Herved vil den af Generalmajor Spørch nu foreslaaede Forandring i den Kongelige Resolution af 4de December forrige Aar blive aldeles ufornøden, fordi det antages, at denne Resolutions Befølgelse vil blive tilfredsstillende for Sag og Individer.

Sluttelig tillader jeg mig at nedlægge mit underdanige Ønske om at Deres Majestæt vil have den Naade snarest mulig at afgive naadigst Resolution; thi da Aspiranterne til Høiskolen ere indkaldte til 15de Juni, er det paatrængende at kunne snart communicere denne til forskjellige Brigader.

Som Bilag No 2 og 3 tillader jeg mig underdanigst at vedlægge Gjenpart af Høiskole-Planens 10de §, og af Armee-Commandoens trykte Circulaire.

Efterat dette var skrevet, har Generalmajor Spørch havt den Godhed at forevise mig sin underdanigste Indstilling til Deres Majestæt, i hvilken Anledning jeg tillader mig underdanigst at bemærke: om den af ham begjærte Forandring i den Kongelige Resolution af 4de December forrige Aar nu bevilgedes, vilde heri ligge en Erkjendelse af at det paaankede seneste Valg af Elever til Høiskolen maa tilskrives denne Resolution, dens Høie Udgiver, og Regjeringen, som har foranlediget den.

Der indsees imidlertid ingen Nødvendighed for at modificere eller forandre benævnte Resolution som rigtig og ligefrem forstaaet og anvendt, vilde have ledet til et ganske andet Resultat end det, hvortil Høiskole-Directionen og Armee Commandoen ere komne.

Sagen vil derimod uden Tvivl paa hensigtsmæssigste Maade kunne berigtiges ved en naadigst Resolution ad Commandovei, overeensstemmende med underdanigst vedlagte Bilag No 1.

Christiania den 10 Mai 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 10. mai 1844 Bilag No 1.

Uanseet den Form, hvori Armee-Commandoens Circulaire af 22 April sidstleden, i Anledning af Høiskole-Directionens Forslag om Indkaldelse af Elever til det nu forestaaende 5te Cursus, er affattet, finder Hans Majt., som er bleven bekjendt med Sagen i det Hele, – dog ikke, at det bør ansees endelig afgjort, at de i første Cathegorie anførte 14 Individer skulle, naar de kun bestaae den præliminaire Prøve, have nogen Fortrinsret til Optagelse som Elever med Gage og Emolumenter. Hs. Majt. finder derimod, efter Forholdenes Natur og med Hænsyn til Bestemmelserne i Høiskole-Planens § 10 at den endelige Beslutning, om hvilke af Aspiranterne der blive at optage til virkelige Elever og som saadanne at tillægge Gage og Emolumenter, først kan blive at tage, efterat den præliminaire Prøve er tilendebragt og Høiskole-Directionen har afgivet Rapport om Udfaldet, samt det i ovennævnte § af Planen ommeldte Forslag. Idet Hs. Majt. derfor naadigst befaler Armee Commandoen, i Forbindelse med det ovennævnte Circulaire, at bringe Foranførte til enhver Vedkommendes Kundskab, vil Hs. Majt. tillige have Armeecommandoen naadigst tilkjendegivet, at den, ved den endelige Antagelse af Elever til det forestaaende 5te Cursus, ved den militaire Høiskole, har, i Overeensstemmelse med den Kongl. Naadigste Resolution af 4de December 1843 at tage Hensyn til de af Armeecommandoen for samtlige Aspiranter modtagne Erklæringer, om hvorvidt de, efter bestaaet Examen, ville indtræde i Artillerie brigaden, – hvilke Erklæringer, som afgivende den høieste Vished i denne Henseende, der ifølge nysnævnte Resolution kan fordres, ubetinget maa antages for troeværdige, og ved Valget fornemmelig komme i Betragtning, idetmindste for et saa stort Antal af Aspiranterne, at Artilleriebrigaden derved kan ansees sikkret den for Tiden nødvendige Tilgang af Second Lieutenanter, og i Forbindelse dermed til deres militair-videnskabelige Uddannelse (efter de Chracterer, de have erholdt ved Officier-Examen saavelsom efter den præliminaire Prøve ved Høiskolen at dømme) samt endelig, forsaavidt Forholdene iøvrigt ere lige, som Følge af Sagens Natur, til deres indbyrdes Anciennetet.

Tillegg til rapport av 10. mai 1844 Bilag No 2.

Afskrift af Planen for den militaire Høiskole af 7de Februari 1839, dens § 10.

"Directionen affatter og indsender derefter til Armeens Høistbefalende Generals Approbation Forslag til de Officierers Antagelse ved Høiskolen, som have bestaaet denne Prøve, samt til deres midlertidige Tjenstgjøren ved Ingenieur- eller Artillerie-Brigaden, i Overeensstemmelse med deres Andragender, om i sin Tid at vorde ansatte ved den ene eller den anden af disse Brigader. Bemeldte Officierer blive fremdeles staaende i deres Nummere ved den Vaabenafdeling, hvortil de henhøre, og nyde Gage ved deres respective Brigader, samt de Emolumenter, som ere bestemte for Officierer af samme Grader i Christiania Garnison." -----

20. mai 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 10de denne Maaned.

Den 4de 17de Mai efter min Ankomst til Christiania hengik sidste Fredag roligere og fredeligere end tilforn. Sædvanlig har Raadstue-Arresten den 18de Mai været opfyldt med Arrestanter for den foregaaende Dag forøvede Gadeuordener; hvorimod der dette Aar heldigviis ikke gaves Anledning til nogen Arrestering. Efterat have overbeviist mig om, at der i Dagens Feiring ikke ligger nogensomhelst ond Tendents, at Udskeielserne under denne Feiring hovedsagelig maa tilskrives den Opposition, som den har mødt ovenfra, hvoraf er fulgt: at bedre Folk have holdt sig tilbage og at Feiringen er bleven overladt til Pøbelen, har jeg indskrænket min Opposition mod lovstridige Uordener.

Den almindelige nationale Tilbøielighed for Dagens Feiring, opflammedes i Aar som sædvanlig ved ultra-patriotiske Opfordringer i offentlige Blade og jeg ventede mig den hidindtil sædvanlige modbydelige Feiring af berusede Haandtværkere og Pøbel. Imidlertid forenede et stort Antal Indvaanere sig om at ville feire Dagen paa en værdigere Maade, som efterat Formandskabet havde nægtet sin Deeltagelse, blev af en dertil udvalgt Comité bestemt og offentliggjort. Vistnok fandt jeg den tiltænkte Feiring under vor dybe Kongesorg høist ubetimelig og det er denne Synspunkt, som har afholdt Formandskabet fra Deeltagelse; men i Sagens daværende Stilling holdt jeg mig overbeviist om, at Opposition vilde have gjort Sagen værre, fordi, at om jeg end kunde have overtalt den omnævnte Comité til at træde tilbage, hvilket ikke viiste sig umulig, vilde Sagen ikke have været opgivet; men være falden i Ultrapatrioters og Pøbelens Hænder. Fra denne Synspunkt indskrænkede jeg mig til fortrolig at anmode Comitéens Medlemmer om: at give Feiringen Præg af Anstændighed og Loyalitet; at modvirke de Fordomme derimod, som muligen endnu existere i Broderriget og paalagde dem alt Ansvar for mulige Uordener.

Deres Majestæt vil af hosfølgende offentlige Blade naadigst erfare, at Comitéen punktlig har opfyldt min Anmodning. Den talrigt forsamlede Mængde, viiste Sømmelighed og Loyalitet og tilbragte under uskyldig Tidsfordriv en kold Aften under aaben Himmel. –

At Mængden ikke føelte det Ubetimelige i en Feiring i dette Øieblik, maa ene tilskrives Mangel paa Takt, men ingenlunde paa Pietetsfølelse.

Den 18de dennes tabte Norge en af sine udmærkede Mænd, General- Chirurg og Professor Thulstrup. Han døde over 75 Aar gammel, – agtet, elsket, savnet. I 47 Aar var han mig en kjær Ven.

For en anden end ældre Læge, Doctor og Physicus i Bradsberg Amt, Hans Munk, vover jeg at udbede et Beviis paa Deres Majestæts naadige Opmærksomhed. For 2 Aar tilbage feirede han sit Jubilæum som Doctor medicinae, den 25te April dette Aar som Kongelig Embedsmand, vel fortjent agtet af Colleger og Medborgere. Han er den ældste Wasa-Ridder i Norge, og tillader jeg mig nu, efter mange Collegers Ønske, underdanigst at udbede Nordstjerneordenen for denne værdige Jubelolding.

Jeg vover at haabe, at Deres Majestæt Intet vil have imod, at jeg fra den 25te denne Maaned vil tillade mig en Fraværelse af nogle Dage.

Christiania den 20de Mai 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

21. juni 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 14de denne Maaned.

Under min Fraværelse i Wennersborg feiredes paa herværende Theater den 3die denne Maaned den af Deres Majestæt naadigst bifaldte musikalske Mindefest for Høistsalig Kongen, forbunden med en Hyldnings- Sang for Deres Majestæt, og erfarede jeg ved min Tilbagekomst, at saavel Text som Musik og Udførelse havde vunden almindeligt Bifald. Efter Digterens og Componistens Ønske tillader jeg mig underdanigst at fremsende Texten og Musikken til denne høitidelige Fest, og derhos ifølge Deres Majestæts naadigste Befaling af 1te April, underdanigst at yttre mig om den naadige Anerkjendelse, hvormed Deres Majestæt naadigst maatte ville hædre dem.

Componisten, Baron Løvenskiold af min Families danske Linie og min Søstersøn, er en fremmed Magts Undersaat. Han har leveret et ikke ubetydeligt, og jeg tør troe, fortjenstligt musikalsk Arbeide; han reiste personlig hertil, rigtignok for min Regning, men som jeg tør bede maa komme ham tilgode, for at veilede ved Musikkens Indstudering og Udførelse. Jeg veed, at han vilde sætte størst Priis paa en Orden, hvortil jeg vover underdanigst at anbefale ham og tillader mig underdanigst Exempelviis at anføre, at Høistsalig Kongen beærede en norsk Artist, Ole Bull med Wasa-Ordenen i Brillanter.

Digterens Text er noget af det Vakkreste blandt det meget Vakkre, skrevet i Anledning af Høistsalig Kongens dødelige Afgang, og han fortjener vist saa megen Anerkjendelse som Componisten; men da en Orden for ham, som een af vore yngre Universitetslærere, kun vilde opvække megen Misundelse, tillader jeg mig for ham underdanigst at udbede en Brystnaal som et synligt Beviis paa Deres Majestæts Naade, hvortil han er fuldkommen værdig.

Ved denne Leilighed tillader jeg mig underdanigst at bringe i naadigst Erindring den for den gamle Veteran, Doctor Munck, udbedede Nordstjerne-Orden.

Den 18de denne Maaned havde jeg den Ære at feire Hans Kongl. Høihed Prinds Gustavs Fødselsdag ved en Middag paa 60 Couverts. Den hertil udnævnte russiske General-Consul Hr von Tscheffkine Keiserlig Hofraad og Ridder af flere Ordener, er nylig ankommet hertil.

Vi have i den senere Tid havt en velgjørende Regn, som giver Haab om en god Aarsvæxt.

Christiania den 21 Juni 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

24. juni 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 21de denne Maaned.

Jeg har havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 17de denne Maaned og dermed fulgte Statsraads-Protocol af samme Dato, i hvis Følge Deres Majestæts nærmere naadige Bestemmelse for Brændeviins-Commissionens Virksomhed vil blive denne meddeelt og paa sædvanlig Maade offentliggjort.

Forslaget om Brændeviinsbrændens Ophør fremkom i sidste Storthing aldeles uventet, og saavel dette som den tagne Beslutning syntes mere at være en Følge af en øieblikkelig Begeistring end Resultatet af en alsidig og moden Drøftning. Forslaget mødte en temmelig alvorlig Modstand i selve Thinget, og oplyste Storthings-Mænd, som under Øieblikkets aandelige Maadeholds-Ruus stemte derfor, frafaldt det snart, efter modnere Overveielse. Uagtet Motivet til Forslaget maatte erkjendes at være velmeent, lader det sig dog ikke nægte, deels, at det var uafgjort, om den gode Hensigt paa denne Maade kunde opnaas, deels, at mange Betænkeligheder fremstillede sig mod Anvendelse af et Middel, der vilde gribe saa forstyrrende ind i Manges vel erhvervede Ret. Her var saaledes visselig god Grund til i Sagens daværende Stilling at nægte Sanction og til at søge muligst Forvisning om hvorvidt den, næsten uden Overveielse, tagne Beslutning, hvorom i og udenfor Storthinget saa forskjellige anskuelser yttredes, var stemmende med Almeen-Ønske. Denne Hensigt er yttret i den Kongelige Resolution af 8 September 1842 og den er gjentaget i det naadige Commissorium af 23de Mai dette Aar, for Brændeviins-Commissionen. Maa det end indrømmes, at Udtrykkene i sidstnævnte kunde have været bedre valgte, saa vil dog neppe Nogen, som kjender den sædvanlige Form i Commissorial-Befalinger, vor Cancellie-Stiil, i de brugte Udtryk finde Hjemmel for Brændeviins-Commissionen til at anstille nogen anden Undersøgelse i den angivne Hensigt end ved Hjelp af de paa anden Maade allerede erhvervede Oplysninger, hvilket nu ved Deres Majestæts naadige Resolution af 17de denne Maaned end tydeligere er bleven udtrykkelig bestemt.

I Anledning af Deres Majestæts sig nærmende Høie Fødselsfest, føler jeg mig forpligtet til underdanigst at gjøre opmærksom paa, at den Høistsalige Konge i en Række af Aar havde den Naade paa Sin Fødselsdag at skjænke 400 Speciedaler til Uddeling imellem herværende Garnison og Byens Fattige. Ifølge Hans Majestæts Befaling blev benævnte Sum ved Kammerherre Wejdemann stillet til Statholderens Disposition, som deraf gjennem Commandanten lod tildele hver Underofficier 20 Skilling og hver Menig 12 Skilling, og det Overskydende gjennem Magistraten til de Fattige. Forrige Aar beløb den naadige Gratification til Garnisonen 87 Speciedaler, Fattig-Gaven 313 Spdl. – Jeg tillader mig i denne Henseende at modsee Deres Majestæts naadige Befaling og kan kun beklage, at den Kongelige Fødselsdag, hvorved saa Mange glædes, medfører Besvær og Udgifter for Deres Majestæt.

Naturforsker-Selskabets Samling her er bestemt fra 11te til 18 Julii.

Christiania den 24 Junii 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

21. juli 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 8de denne Maaned.

Til Følge Deres Majestæts naadige Befaling har jeg af Hr Baron von Schultzenheim modtaget en Ridder Decoration af den Kongl. Wasa Orden som jeg har tilsendt Baron Herman Løvenskiold, og af Kabinets Kammerherre Wejdemann en brillanteret Brystnaal, den jeg har overleveret til Lector Welhaven, som for dette Kongelige Naadesbeviis har bedet mig nedlægge sin underdanigste Taknemmelighed. Lignende Taknemmelighed tillader jeg mig underdanigst at fremføre fra alle Vedkommende som have nydt godt af Deres Majestæts betydelige Naadegave i Anledning af Deres Majestæts høie Fødselsdag. Af denne til Beløb 400 Speciedaler erholdt herværende Garnison som Gratification 97 Spd 72 Skil. og til Fattiges Bespisning anvendtes 200 Spd. Mere troede Magistraten ikke for Tiden at burde anvende til dette Brug, fordi i denne for de Fattige gunstige Aarstid, deres Antal og Trang er mindre end i den haarde Vintertid, da Høistsalig Kongens Fødselsdag indtraf. Jeg har saaledes et Overskud af 102 Spd. 48 Skil., som jeg foreløbig har indsat i Sparebanken, underdanigst indstillende: om jeg maa anvende disse til værdige Trængende efter Overlæg med Magistraten anstundende 26de Januar.

De her den 11te denne Maaned forsamlede Naturforskere, sluttede deres Forhandlinger den 18de, Selskabet bestod af flere udmærkede uden- og indenrigske Mænd med en talrig Tros i Alt omtrent 150 Personer. Blandt Førstnævnte, hvoriblandt jeg ikke nævner vore berømte svenske Landsmænd, tillader jeg mig at bemærke Ørsted fra Kjøbenhavn, Hr von Buch fra Berlin, den berømte Geolog Murchison fra London, Schimper fra Stratsburg, Dr Chauffepié fra Hamburg.

Som Mennesket i Almindelighed ikke lever alene af Brød, saa leve de Lærde heller ikke alene af Lærdom. Man søgte derfor at forskaffe de lærde Herrer saamegen Adgang til det selskabelige Livs Nydelser, som vore smaa Ressourcer vilde tilstæde; men ved denne Leilighed følte jeg tungt, at den betydelige Gageformindskelse har berøvet Rigsstatholderen Midler til en for hans Embedsstilling passende og gavnlig Representation. Med 7,200 Spd aarlig mindre end den sidste svenske, 4000 Spd. mindre end den sidste norske Rigsstatholder, kan jeg ikke give Fêter, som ved denne Leilighed havde været passende. Jeg maatte indskrænke mig til en Middag paa 60 Couverts. Idet jeg ved Afskeden takkede de lærde Herrer for deres interessante Besøg, ønskede jeg dem velkommen tilbage, for at see det Kjæreste Norge eier, som de denne Gang ikke havde seet, " Vor herlige folkekjære Konge ", vort trofaste kraftfulde Klippe- Folk, vor storartede Natur, den Guddommen har paasat Sit store Stempel.

Jeg tillader mig meget betimelig at fremføre mit underdanige Ønske om at maatte den 23de August reise til Fossum, som jeg ikke har besøgt siden et Aar, for 3 høist 4 Uger. Da jeg havde min Høistsalige Konges naadige Tilladelse til at gjøre deslige Excursioner, uden særskilt Permission, vover jeg at benytte mig heraf, om Deres Majestæt ikke maatte anderledes befale.

Christiania den 21 Juli 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

9. august 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 2de denne Maaned.

Med Dagens Post afgaaer Regjeringens underdanigste Indberetning om Kongsbergs Sølvværks Bestyrelse og Udbytte Aar 1843. Heraf vil naadigst erfares: at Sølvværket i benævnte Aar har produceret 17,322 Mark gediegent Sølv, at fra Hytten, inclusive Beholdning fra forrige Aar, er leveret 20,456 Mark, som solgt for . . . . . . . . . . . 186,920 Spd. at Sølvværket af Statscassen har oppebaaret 89,411 Spd hvoraf vedkommer det gamle Værks Pensioner 3,105 Spd 86,261 Spd.

Netto Revenue 100,659 Spd. At Sølvværkets Krudtmølle har afgivet 5,665 Spd. Dets Forstvæsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,267 Spd. Sølvværket med underliggende Etablissements har saaledes 1843 givet reen Revenue . . . . . . . . . . 108,591 Spd. (434,400 Rigsdaler Rigsgjeld:) som bør paaskjønnes som en Guds Gave til den norske Stat. Ved Opgravning af den gamle Smeltehyttes Fundament er desuden funden Sølv for over 6,000 Spd. –

leveret 20,456 Mark, som solgt for . . . . . . 186,920 Spd. at Sølvværket af Statscassen har oppebaaret 89,411 Spd hvoraf vedkommer det gamle Værks Pensioner 3,105 Spd 86,261 Spd. Netto Revenue 100,659 Spd. At Sølvværkets Krudtmølle har afgivet . . . . . . 5,665 Spd. Dets Forstvæsen . . . . . . 2,267 Spd. Sølvværket med underliggende Etablissements har saaledes 1843 givet reen Revenue . . . . . . 108,591 Spd.

(434,400 Rigsdaler Rigsgjeld:) som bør paaskjønnes som en Guds Gave til den norske Stat. Ved Opgravning af den gamle Smeltehyttes Fundament er desuden funden Sølv for over 6,000 Spd. –

Sidste Stokholms Post bragte mig de af Deres Majestæt naadigst approberede Tegninger til det nye Unionsflag og Unionsvaaben, og det er en Trang for mit Hjerte, at gjentage min underdanigste Taksigelse for disse vakkre Kongelige Gaver. Det er nu en Række af Aar siden Høistsalig Kongen bifaldt dette, af Salig Hans Exelence Grev Wetterstedt og mig projecterede, Unionsvaaben. Han levnede Deres Majestæt den vakkre Arv at realisere det, og derfor være han og Deres Majestæt priset og takket.

Medens Glæden og Taknemmeligheden over Unionsflagget og Vaabenet er almindelig og national, har en liden Omstændighed krænket den ømme norske Nationalfølelse, hvorpaa jeg anseer det for min Skyldighed underdanigst at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed.

Under 22de Juni dette Aar har Deres Majestæt naadigst resolveret: "At det paa Officierernes Pompons nuhavende Kongelige Navneziffer skal ombyttes med det bestemte nye Kongelige Navneziffer etc." – I denne Resolution er Intet bestemt om Pomponens Farver, men i en medfulgt Tegning og Model befindes den af Høistsalig Kongen for Pomponen bestemte norske røde Nationalfarve ombyttet mod den svenske blaa Farve. Det er denne Forandring som har opvakt norsk Bekymring.

Jeg holder mig overbeviist om at Deres Majestæts naadigste Hensigt med høistbemeldte Resolution kun har været at ville forandre det Kongelige Navneziffer, at det har lagt uden for Deres Majestæts Hensigt at forandre Pomponens Farve fra norsk til svensk, og at den afgivne Approbation til saadan Forandring er foranlediget ved en mindre nøiagtig Foredragning eller Expedition; thi jeg kan umulig antage, at Deres Majestæt, som nylig har saa meget glædet det norske Folk, ved at forandre dets Unionsflags Farver fra svenske til norske, skulde have en modsat Anskuelse om en mindre betydende Gjenstand. Armeens Høistbefalende deler denne Anskuelse, men har anseet det mindre passende i sin militaire Stilling at remonstrere mod en in optima forma expederet Ordre. Jeg derimod anseer det i den Stilling, som Deres Majestæt har havt den Naade at anbetroe mig, for min Pligt, underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa Alt, som jeg formener stemmende med Deres Majestæts og Rigets Tarv, og tillader mig saaledes underdanigst at indstille: at Deres Majestæt naadigst vil indhente den høistbefalende Generals Erklæring om Gjenstanden, og derefter afgive den naadigste Resolution, hvortil denne maatte give Anledning. –

Veiret vedbliver under Sommerens Løb at være høist ubehageligt og den rige Grøde, som pryder Ager og Eng, lider under en overflødig, næsten daglig, Regn. –

Christiania den 9de August 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

7. oktober 1844

Underdanigst Rapport!

Siden mine 2de sidste underdanigste Rapporter af 13de og 23de September er Intet indtruffet, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmærksomhed.

Den senere Tids særdeles vakkre Høstveir har kun været afbrudt af enkelte Regndage. Kornhøsten er overalt, og Potetesavlingen for største Deel, fuldført, og give, saa vidt vides, et godt Udbytte.

Af offentlige Blade har jeg med oprigtig Deeltagelse erfaret Deres Kongelige Majestæters høitidelige Kroning i Stokholm, hvortil jeg tillader mig at nedlægge min underdanigste Lykønskning. Den Kongelige Kroning og Salvning er en gammel vakker religieus Act, hvorved et religieust og høitideligt Indsegl offentlig paatrykkes Forholdet, Pagten, imellem Konge og Folk, og Kongens ophøiede Person bliver ved denne høitidelige Act end meer hellig i Folkets Øine. – Jeg er derfor glad ved at Norges Grundlovs 10 § udtrykkelig har foreskreven at denne Act skal finde Sted i Kongeriget Norge, og jeg vover underdanigst at bede Deres Majestæt ikke at udsætte den længer, end til anstundende Aar 1845. En længere Udsættelse vilde saare det norske Folks i denne Begivenhed visselig fromme og loyale Følelser; Storthinget vil paa den Tid være samlet, og kunne afgive en Deputation til paa dets Vegne at bivaane den høitidelige Act, og endelig er her periculum in mora, for Afbenyttelsen af den af Grundloven til Kroningen bestemte Trondhjems Domkirke som et Aar senere neppe vil vel kunne afbenyttes. –

Paa disse Grunde tillader jeg mig underdanigst at indstille at Deres Majestæt naadigst vil bestemme: at Kroningen i Norge skal iværksættes ved den Tid, som nærmere vil blive bestemt under Løbet af anstundende Aar 1845.

Christiania den 7de October 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

18. oktober 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 7de denne Maaned.

Da jeg af en lang Erfaring veed, hvor ønskeligt det er, at den norske Regjerings Indstillinger om Gjenstande, som høre under Storthingets Ressort, afgives betimelig, har jeg ikke undladt herpaa at gjøre vedkommende Departementschefer opmærksomme. Dette Ønske har jeg in specie gjentaget for Indstillengen om næste Budget i Følge den mig derom gjennem den norske Statsminister under 7de denne Maaned givne naadigste Befaling; men jeg forudseer, at Indstilling om denne vigtige Gjenstand ikke vil kunne afgives saa betimelig, som ønskelig, uagtet Vedkommendes Bestræbelser, og mine gjentagne Erindringer.

Indstilling om det nu gjeldende Budget fra 1ste Juli 1842 til 1ste Juli 1845 indgaves først den 19de Februar 1842, hvortil Kongelig naadigst Resolution afgaves den 1ste Marts, og jeg befrygter at Indstilling om næste Budget ikke vil kunne indgives tidligere. Imidlertid tillader jeg mig underdanigst at udbede mig Deres Majestæts naadige Ønske i denne Henseende gjentagende naadigst meddeelt til Gjentagelse for Vedkommende.

Som Aarsager for Budgetternes alt for sene Behandling, tillader jeg mig underdanigst at anføre:

1o Storthingenes Samling hvert 3die Aar, som levner et for kort Mellemrum til Indhentning af alle de Oplysninger, som behøves fra de paa Landets vide Areal adspredte underordnede Embedsmænd. Først naar disse Oplysninger og Betænkninger ere modtagne, kunne de underdanigste Indstillinger indgives om alle de Gjenstande, som staae i Forbindelse med Budgettet, og hvorom Kongelige naadigste Resolutioner maa indhentes, forinden Budgettet endelig kan tages under Behandling i Departementerne, og sluttelig i Regjeringen. – 2o Den for vor hele Forretningsgang beklagelige Omstændighed at nogle Regjeringsdepartementer ere saa overlæssede med løbende Forretninger, at den bedste Villie og Dygtighed ikke kan bevirke sammes ordentlige og betimelige Pleie. –

For at raade Bod paa dette store Onde, foreslog Høistsalig Kongen for sidste Storthing Gage bevilling for en 9de Statsraad, som Chef for et Departement for det Indre, der skulde overtage de Forretningsgrene, hvormed nogle Departementer nu ere overlæssede. Denne nødvendige Reform vandt dog ikke Majoritet i Storthinget; men afsloges af 57 Stemmer mod 38. Regjeringen vil nu underdanigst tilraade, at gjentage samme naadigste Proposition for næste Storthing, hvorom underdanigst Indstilling vil afgaae med næste Post. Man tør nu gjøre sig saameget mere Haab om Propositionens Antagelse, fordi en ny Statsraadsgage nu kan bevilges uden forøget Udgift for Statscassen, ved Hjelp af den anticiperede større Nedsættelse af Rigsstatholderens Gage.

Uagtet jeg vel kan vide, at Deres Majestæt af vedkommende militaire Authoritet vil have modtaget underdanigst Rapport om en Disposition til Mytterie, som yttredes sidstliden Søndag den 13de af de paa Agershuus Fæstning hensiddende Slaver, vilde jeg dog ikke have manglet derom at gjøre min underdanigste Indberetning, om jeg om denne Begivenhed havde havt nogen paalidelig Kundskab; men en saadan mangler jeg endnu i denne Time. Jeg har kun af Rygter og offentlige Blade erfaret, at Vagterne bleve forstærkede og forsynede med skarpe Patroner, at ladede Kanoner placeredes mod Slaveriet. Om Begivenheder, der foranledige saa alvorlige Foranstaltninger, kan jeg dog hverken finde det passende eller rigtigt, at Deres Majestæts Statholder skal være uvidende, og om Deres Majestæt naadigst bifalder denne Anskuelse, tillader jeg mig underdanigst at indstille: at det naadigst maa vorde Rigets Fæstningscommandantskaber paalagt, at meddele Rigsstatholderen overordentlige Begivenheder, som maatte indtreffe i Fæstningerne.

Jeg tillader mig underdanigst at affatte denne Rapport uden Sørgerand, fordi jeg formener Sorgen efter Høistsalig Kongen aflagt, uden dog at vide det med Vished, fordi Kongelige Beslutninger om Sorgs Anlæggelse eller Aflæggelse ikke her, som i Sverige og andre Lande, offentliggjøres. I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at indstille: at Deres Majestæt naadigst vil befale Rigsmarskalksembedet, at meddele Chefen for den norske Hofstat Deres Majestæts naadigste Beslutninger om Hofsorgs An- eller Aflæggelse, og sidstnævnte derom at give Publicum Meddelelse i Rigstidenden.

Christiania den 18de October 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

21. oktober 1844

Underdanigst Rapport!

Uagtet jeg tillod mig at tilstille Deres Majestæt en underdanigst Rapport den 18de dennes, troer jeg dog at burde benytte Dagens Post til at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa en med denne afgaaende Regjeringsindstilling, foranlediget ved at Forslag fra Finantsdepartementets Chef, om at Svenske skulde gives Adgang og Rettighed til at deeltage i den norske Kystfart og Norske i den svenske.

Den indenrigske Kystfart (cabottage) har i Norge som i andre Lande stedse været forbeholdt Landets egne Søefarende, for hvilke den udgjør en vigtig Næringskilde, der visselig vilde lide meget ved de Svenskes Deeltagelse og Concurrence. Fra denne Synspunct har en stor Majoritet af de Authoriteter, som have været hørte om Gjenstanden, saa vel som Christianias respectableste Handelshuse, hvis Formening jeg privatim har indhentet, paa det Kraftigste erklæret sig mod Statsraad Vogts Forslag. Da Regjeringens samtlige øvrige Medlemmer dele denne Anskuelse, at Forslagets Iværksættelse vilde indvirke skadeligt paa de norske Kystboeres Næring og Velvære, og opvække almindelig velgrundet Utilfredshed, have vi underdanigst indstillet: at Deres Majestæt ikke vil bifalde Finants Departementets ommeldte Forslag; hvilken Regjeringens Indstilling jeg tillader mig underdanigst at anbefale. –

For ikke oftere end nødvendig at besvære Deres Majestæt, tillader jeg mig at benytte Leiligheden til underdanigst at berøre en Gjenstand, hvorom Regjeringens underdanigste Indstilling vil afgaae med næste Post.

En Sognepræst Sang, 68 Aar gammel med 41 Aars Tjenestetid i geistlige Embeder, ansøger underdanigst at Deres Majestæt naadigst vil udnævne hans Stedsøn Candidatus Theologiae Timmerman til hans personelle Capellan, for i hans Alderdom og Svagelighed at være ham behjælpelig ved hans Embedes Bestyrelse. Dette Andragende er paa det bedste anbefalet af Supplicantens foresatte Provst og Biskop.

Regjeringens Pluralitet har indstillet Ansøgningen til Afslag, fordi der gives ledige Capellaner, der som saadanne bør have Fortrin til Ansættelse, men Notabene dette Fortrin er ikke forundt de ledige Capellaner ved Lov, men ved Kongelige Resolutioner som almindelig Regel, hvorfra Hans Majestæt kan dispensere, og Høistsalig Kongen havde sædvanlig den Naade, at forunde en til Medhjælp trængende Præst en Søn til Capellan, uagtet der gaves ledige Capellaner. Da saadan Kongelig Naade formentlig er stemmende med Billighed vedkommende Menigheds og Præsts Tarv, tillader jeg mig i dette og lignende Tilfælde underdanigst at udbede den af Deres Majestæt.

Den i Aaret 1818 bevilgede af Hans Majestæt bifaldte Civilliste for det Kongelige Huus, er senere uden videre Forespørgsel bleven befulgt af Regjeringen i Indstillingerne til Budgettet, af Hans Majestæt og af Storthingene uden Diskussion bifaldt. I benævnte Aar 1818 bevilgedes til H. M. Kongen 64,000 Spd, til H. K. H. Kronprindsen 32,000 Spd., Appanage til H. M. den daværende Enkedronning 16,000 Spd., tilsammen 112,000 Spd. –

Paa Grund af det nu indtrufne Tronskifte og forandrede Omstændigheder, vil Regjeringen finde sig forpligtet til snarlig om denne Gjenstand at indhente Deres Majestæts naadigste Befaling, og da jeg ønsker Sagen behandlet med en passende Tact og overeensstemmende med Deres Majestæts Ønske, tillader jeg mig underdanigst derom at udbede mig Deres Majestæts naadigste foreløbige Befaling snarest muligt meddeelt. Da jeg ikke gjør Nogen bekjendt med at have indhentet denne, vil jeg kun ansee den, enten blot som en naadig Veiledning for mig, eller bestemt til fortrolig Meddelelse til Regjeringen øvrige Medlemmer, i hvilken Henseende jeg ogsaa tør imødesee Deres Majestæts naadigste Befaling.

Slutteligen tillader jeg mig underdanigst at bemærke at Regjeringen neppe kan finde sig foranlediget til at foreslaae nogen Formindskelse i ovenciterede Bestemmelser; thi Rigets Ressourcer ere Gud skee Tak ikke senere formindskede, men den Kongelige Familie er forøget. For saa vidt man vilde gjøre Sammenligning med hvad for Sverige vil blive bestemt, maa det bemærkes, at dette Rige foruden Civillisten yder det Kongelige Huus ikke ubetydelige Naturalpræstationer, som Norge destoværre ikke for Tiden kan byde. –

Christiania den 21de October 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

4. november 1844

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 21de forrige Maaned, har jeg havt den Ære, ved forrige Post at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 28de October, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Deres Majestæts naadige Ønske om tidligst muligt at modtage Indstilling om næste Budget, har jeg ikke undladt gjentagende at meddele Vedkommende og tør jeg underdanigst forsikkre, at Enhver vil lade sig sammes muligste Opfyldelse være magtpaaliggende.

Uagtet Agershuus Fæstnings Commandant, som jeg senere har erfaret, ved sin Adjutant havde ladet underrette Justits-Departementets Chef om de den 13de forrige Maaned i Slaveriet forefaldne Uordener og de derved foranledigede Foranstaltninger, manglede jeg dog al officiel Kundskab derom. Jeg beboede den 13de October endnu mit kun en god halv Miil fra Byen beliggende lidet Landsted,hvor jeg af Besøgende erfarede det i Fæstningen Passerede, hvorom det paa en saa kort Distance havde været meget let at give mig Meddelelse, en Attention mod min Embeds Stilling, som om den end ikke var skyldig, dog formeentlig havde været passende og let at vise. Da jeg fremdeles formener det Upassende og Urigtigt, at Deres Majestæts Statholder skal være uvidende om Begivenheder, der foranledige saa alvorlige Foranstaltninger, som de den 13de sidstleden i Agershuus Fæstning iværksatte, tillader jeg mig underdanigst at bede Commandantskaberne paalagte, om deslige overordentlige Begivenheder at give Rigs Statholderen officiel Meddelelse, foruden den, som afgives til vedkommende Regjerings- Departement. Saadant formenes at være i sin Orden og vil ikke foranledige synderlig Uleilighed, da overordentlige Begivenheder heldigviis sjelden indtræffe.

Jeg agter i Aften at feire Rigenes Foreningsdag ved en saa talrig Bal, som min Vaaning vil tillade.

Christiania den 4de November 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

11. november 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 4de denne Maaned.

Anledningen til denne er Chefens for Ingenieur-Brigaden, Generalmajor Wetlesens den 9de dennes pludselig indtrufne Dødsfald, som jeg anseer for min Skyldighed underdanigst at indberette.

Generalen havde faa Dage forud feiret en Datters Bryllup med Baron Emil Wedel-Jarlsberg, Søn af Kammerherre Baron Christian Wedel- Jarlsberg, og begav sig den 9de om Aftenen, tilsyneladende frisk, til Commando-Contoiret, hvor han i en Samling med Officierer i Tjenestforretninger blev truffet af Apoplexie, som endte hans Liv. Han efterlader foruden den gifte, en ugift Datter og en Søn.

Paa Grund af vore Avisers totale Taushed om den 8de Novembers Feiring hersteds, finder jeg mig foranlediget til underdanigst at bemærke, at ligesom jeg feirede den 4de ved en Bal for omtrent 250 Personer, saa havde jeg den 8de indbuden til Middag 40 Damer og Herrer hvorved jeg havde den Ære at udbringe Hendes Majestæts Enke- Dronningens Skaal under Kongelig Salut fra Fæstningen, en Skyldighed, som jeg aldrig har forsømt og som jeg nu mindre end nogensinde vilde undlade at opfylde. Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa et dissenterende Votum af Statsraaderne Krog, Fleischer og mig for en Søecadet Grøntvedt, hvis hele timelige Tilværelse vil dependere af Deres Majestæts naadigste Decision.

Christiania den 11 November 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

6. desember 1844

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 22de forrige Maaned.

Jeg tillader mig nu underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa følgende med Dagsposten afgaaende Regjerings- Indstillinger:

1o Betreffende den Kongelige Civilliste. I denne Henseende har Regjeringen anseet det rigtigst at indskrænke sig til at angive de Summer, som siden 1815 have været bestemte til den Kongelige Hofholdning og det Kongelige Huus, og derefter underdanigst at henstille til Deres Majestæt, hvilke Summer, der i samme Øiemed befales opførte i næste Budget til Udredelse fra 8de Marts 1844 og for den følgende Tid, hvorom Deres Majestæts naadigste Befaling modsees. 2o Betræffende Udredelse af den nødvendige Sum for Corvetten " Nordstjernens" forlængede Ophold i Middelhavet. Regjeringen formener nu som tidligere, saaledes som jeg under 7de September underdanigst indberettede, at Udgifterne for benævnte Corvets forlængede Ophold i Middelhavet, i Mangel af andre Ressourcer, kan og bør udredes af den norske Statscasse; men da Deres Majestæt i naadigst Resolution af 11te November sidstleden har udtalt den Anskuelse, at omhandlede Udgift burde udredes af Convoi-Commissariatets Fond, om dette dertil havde Midler, har Regjeringen fra sin ansvarsfulde Standpunkt funden det betænkeligt, nu ligefrem at renoncere paa al Fordring, i denne Begivenhed paa Convoi-Commissariatets Fond, forinden dettes Mangel paa Evne ved opgjort Regnskab er bleven godtgjort. Fra denne Synspunkt har Regjeringen underdanigst indstillet: "at de med Corvetten Nordstjernens forlængede Togt forbundne Udgifter, maa fra 9de December d. A. befales udredede af den Norske Statscasse som et Forskud, om hvis mulige Erstatning af Convoi-Commissariatets Fond, nærmere naadigst Bestemmelse vil blive at fatte." – Regnskabet vil da i sin Tid vise Muligheden eller, hvilket er sandsynligere, Umuligheden af den paapegede Erstatning. 3o Betræffende den i næste Budget til Fuldførelse af det Kongelige Slot opførende Sum. Indstillingen viser detailleret, at der til det egentlige Bygningsarbeides Fuldførelse, med Tillæg af nogle faste Speile og Maler- og Billedhugger-Arbeider af norske Kunstnere, udfordres 64,000 Speciedaler. – Vi have yttret det Ønske, at Slots-Bygningen maa kunne blive endelig fuldført i næste Budget-Termin, beregnet til 3 1/2 Aar, og at der i samme Tidsrum maa anvendes 20,000 Speciedaler til Slottets Meublering, og saaledes underdanigst indstillet: "At der i dette dobbelte Øiemed maa opføres i det næste Storthing foreliggende Budget 24,000 Speciedaler aarlig."

Efterat Ovenstaaende var skrevet, har jeg havt den Ære og Glæde at modtage Deres Majestæts naadigste Skrivelse af 2den dennes, hvorfor min underdanigste Taksigelse nedlægges, og er jeg fuldt overbeviist om, at de Følelser, som Deres Majestæt’s naadige Bestemmelse for den norske Cocarde med mere have opvakt hos mig ere nationale.

Christiania den 6 December 1844. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

1845

3. januar 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 27de forrige Maaned.

Da vore offentlige Blade i disse Dage med megen Iver og Lidenskabelighed omhandle en Regjerings Beslutning, hvilken de characterisere som uconstitutionel og uklog, er det min Skyldighed underdanigst at meddele Deres Majestæt den paaankede Foranstaltning og Anledningen dertil.

I den senere Tid ere i flere Avis-Artikler deels en nylig afdød Statsraad paa den haanligste Maade bleven forklaret udygtig og ubrugbar deels den samtlige Regjering erklæret for den svageste og meest underkuede i Europa. I en Begivenhed, hvori Regjeringen, for at iagttage Statscassens Tarv, fandt sig beføiet til at bevirke en Kongelig Resolution mod en Amtscommune, optraadte en Avisskriver, som i en fortsat Række af Artikler tog Parti for Amtscommunen mod Regjeringen, critiserede den mod denne afgivne Kongelige Resolution, yttrede sig meget bittert mod den Departements-Chef, som nærmest havde foranlediget den, og derhos det Haab, at Odelsthinget derfor vilde drage ham til Ansvar, det er, sætte ham under Tiltale for Rigsret. Flere Gange er det hændt, at Gjenstande, som vare under Behandling i Statsraadet, endog forinden de vare endelig afgjorte, ere blevne offentliggjorte, og omraisonnerede i offentlige Blade. De fleste ommeldte Artikler befandtes indførte i Bladet "den Constitutionelle", hvis Redacteur var Copiist i Finants-Departementet, og man overbeviiste sig snart om, at de vare forfattede af Personer, som ere ansatte i Regjeringens Departementer.

Ved at overveie disse Begivenheder, kom man til den Anskuelse: at det var under Regjeringens Værdighed, at lade den vedvarende bagtale, forhaane, trodse af de den nærmest undergivne Embedsmænd og Betjente, at disses aabenbare og offentlige Opposition mod Regjeringen, dens Anskuelser og Beslutninger, maatte indvirke lammende og skadeligt paa den offentlige Tjenestes, det er, Statsvellets Tarv, og man troede sig derfor forpligtet til saavidt mulig omsider at sætte en Grændse mod dette om sig gribende Onde. – Regjeringens Embedsmænd og Betjente skulle være dens undergivne Medarbeidere til et og samme Maal: Statens Vel; de ere forpligtede til at iværksætte hvad der i denne Hensigt befales dem, uden Hensyn til, om de bifalde Befalingen eller ikke, og man kan ikke indrømme dem Ret til derover at yttre offentlig Misbilligelse, langt mindre til derimod at opponere fordi Regjeringens Virksomhed derved vilde lammes og standses. Grundlovens 62de § nægter disse Embedsmænd Adgang til at vælges til Storthings-Representanter uden Tvivl, fordi Grundloven betragter dem som afhængige af Regjeringen. De ere imidlertid et ikke uvigtigt Hjul i Statsstyrelses Maschinen, og en saa sammensat Maschine taaler ikke end det mindste Hjuls Standsning mindre Modstand, uden tidligt eller seent at standse eller gaae i Stykker. Fra denne Synspunkt er i ældre constitutionelle Stater den Regel fastsat, at Regjeringens nærmeste undergivne Embedsmænd, som ikke have constitutionel Ansvarlighed, ingenlunde have Tilladelse til offentlig at misbillige Regjeringen, mindre at opponere mod den, og Regjeringen vilde have handlet i sin gode Ret, om den nu havde etableret samme Regel hos os. Da det imidlertid er forbunden med Ulemper strax at overgaae fra en Yderlighed til en anden, saa har man indskrænket sig til 1o at lade samtlige Departements-Embedsmænd og Betjente mundtlig tilkjendegive, at om herefter nogen af dem maatte tillade sig offentlig at omskrive Regjeringen, dens Medlemmer eller dens Beslutninger, paa en saadan Maade eller i en saadan Form, som i de før citerede Avis-Artikler, maa han vente at blive forafskediget; 2o at tilkjendegive ommeldte Copiist, Redacteur af Bladet "Den Constitutionelle", at om han oftere lader indføre Artikler, som nysnævnte, vil han blive forafskediget.

Man har saaledes ikke formeent Departements Embedsmændene (hvad der dog formeentlig burde være dem formeent) offentlig at yttre sig endog misbilligende om Regjeringen og dens Beslutninger, men man har fordret, at saadant skal skee paa en human Maade i en anstændig Tone, og det er over denne billige, moderate Fordring, som man nu beklager sig. Det er denne Betingelse, hvormed Avisskriverne finde sig saa besværede! Den Constitutionelles Redacteur sat mere Priis paa sin Avis end paa sin Copistpost, hvorfor han paa Grund af den ham som Avis-Redacteur foreskrevne Betingelse begjærde sin Afsked, hvorved Intet er tabt, da han var ubrugbar, endog som Copiist.

I øvrigt tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at den ommældte Foranstaltning ikke er truffet i Følge en Regjerings Beslutning; men efter Aftale imellem Regjeringens Medlemmer, som mundtlig tilkjendegivet Vedkommende af Departementernes Expeditions Secretairer.

Om den Norske Regjering for 10 Aar tilbage havde anvendt den nu tagne Bestemmelse mod daværende Fuldmægtig i Revisions Departementet, nuværende Redacteur af Morgenbladet, Stabell, vilde denne, dengang, fattige Mand, uden Tvivl have holdt sig samme efterrettelig. I det Sted taalte Regjeringen taus og taalmodig denne Persons daglige Uforskammetheder, indtil han derved er bleven uafhængig og har creeret sin Avis "Morgenbladet" til en offentlig Autoritet. Saadan Taalmodighed, for ikke at sige Svaghed, er ikke alene i sine Følger skadelig, men ridicul, og det er ikke let, pludselig at hæve sig du ridicule – au sublime.

I Anledning af Statsraad Schouboes dødelige Afgang tillader jeg mig underdanigst at yttre, at jeg under nærværende Omstændigheder anseer det heldigt, at det i Grundlovens 12te § som minimum bestemte Antal Statsraader er tilbage, saa man ikke behøver at forhaste sig med et nyt Valg, men kan give sig god Tid til at træffe det bedste.

Christiania den 3 Januar 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

10. januar 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 3die denne Maaned.

Fra Statsraad Fleischer modtog jeg i Gaar et Andragende til den Kongelige Norske Regjering, hvori han anholder deels om naadigst Fritagelse for at afgive underdanigst Indstilling i Anledning af et fra Armee-Commandoen til Armee-Departementet indkommet og paa naadigst Resolution af 18de December sidstleden grundet Forslag om Nedsættelse af en Commission, hvis Hverv skulde være: "at undersøge den Fremgangsmaade og de Regler, som hidtil have været fulgte ved Anskaffelsen, Modtagelsen og Afleveringen af Armeens Beklædning og Lædertøi, samt derefter at indkomme med Forslag til de Forholds-Regler, der for Fremtiden i saa Henseende bør tages til Følge; – deels om at Sagens videre Behandling naadigst maa overdrages til en anden af Regjeringens Medlemmer. Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Afskrift af dette Andragende, som og af det dermed fulgte Bilag.

Ved at foredrage denne Sag for Regjeringens øvrige Medlemmer og fælles med dem at omdiscuttere den, maatte jeg ligesaavel som disse, i eet og Alt erkjende Rigtigheden af hvad Statsraad Fleischer har udviklet. Vi fandt saaledes baade, at den naadigste Resolution af 18de December sidstleden gik ud paa at tilveiebringe en Undersøgelse af Armee-Departements-Chefens Embeds-Handlinger, og at Statsraad Fleischer, som den Mand, hvis Embedsførelse skulde være Gjenstand for Commissionens Undersøgelse og som følgelig er Part i Sagen, ikke passende kunde forestaae dens videre Behandling. Under almindelige Omstændigheder vilde det derfor have været i sin Orden, at vi paa sædvanlig Maade havde constitueret en anden af Regjeringens Medlemmer til i nærværende Tilfælde at fungere som Chef for Armee-Departementet. Sagen forekom os imidlertid saa extraordinair, at vi ikke troede denne Fremgangsmaade her passende, hvorimod man eenstemmig anmodede mig om at gjøre den til Gjenstand for en underdanigst Rapport til Deres Kongelige Majestæt, førend den paa nogen officiel Maade indkom i Regjeringens Protocoller eller af Regjeringen toges under Behandling. Man motiveredes hertil deels i Betragtning af at Talen her var om at indlede Undersøgelser angaaende et Regjerings Medlems Embeds-Handlinger, deels med Hensyn til det Extraordinaire i at den naadigste Befaling herom var afgivet paa Commando-Vei, deels endelig, fordi Armee-Departementet allerede under 1te November forrige Aar havde bragt Sagen paa Bane ved at affordre Armee-Commandoen en Betænkning, hvis Afgivelse vilde sat Departementet i Stand til at bringe Sagen i lovformelig Gang gjennem underdanigst Indstilling til Deres Majestæt fra Departementet og den samlede Regjering. Vi antage nemlig som sandsynligt at Vedkommende ikke havde henledet Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa følgende 2 væsentlige Omstændigheder, nemlig, at Armee- Commandoen allerede under 1te November sidstleden var blevet vidende om, at Departementet agtede at indgaae til Deres Majestæt med underdanigst Forestilling om hvad der burde foranstaltes til Istandbringelse af en for det Offentlige mere betryggende Control i den omhandlede Anledning, og at Sagen efter sin Natur ikke var nogen Commando-Sag. Det er derfor vort underdanigste Haab, at Deres Majestæt, ved at blive bekjendt med disse Omstændigheter, naadigst vil bifalde, at ingen videre Forføining til Opfyldelse af den under 18 December sidstleden givne naadigste Resolution skulde træffes, men at Sagen paa rigtigste Maade fremmes, naar Commandoen meddeelte Armee-Departementet den Erklæring, som dette allerede under 1ste November sidstleden har affordret samme, og Departementet derefter indgik med underdanigst Forestilling til Deres Majestæt gjennem den Kongelige Norske Regjering. Vi maatte høieligen beklage, at Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed ikke var bleven henledet paa denne Sagens særegne Stilling og Beskaffenhed, og at Armeens General-Adjutant har ladet Armee- Departementets foranførte Skrivelse af 1ste November forrige Aar henligge upaaagtet og ubesvaret, hvorved disse ubehagelige Conflicter for en Deel maa antages at være opstaaede. Ved i Underdanighed at gjøre Deres Majestæt bekjendt med denne Gjenstand, skulde jeg lige underdanigst tillade mig at henstille til naadigst Overveielse, om det ikke, til Forebyggende af de med Sagens officielle Behandling forbundne Ubehageligheder, og Ulemper, skulde være hensigtsmæssigst, at Deres Majestæt naadigst tilkjendegav Armee-Commandoen: "at ligesom Deres Majestæt ved den naadigste Resolution af 18de December 1844 ene har havt for Øie Nødvendigheden af at foranledige en mere betryggende Control indført for de der omhandlede Gjenstandes Vedkommende, saaledes finder Deres Majestæt, efterat være bleven gjort bekjendt med Forholdenes Natur og derhos med at Armee-Departementet allerede under 1ste November 1844 har foretaget sig det første forberedende Skridt i samme Øiemeed, at Sagen paa hensigtsmæssigste og meest formelige Maade fremmes, naar Armée-Departementet, efterat have modtaget den forlangte Betænkning fra Armee-Commandoen paa sædvanlig Maade gjør den til Gjenstand for underdanigst Foredrag i Statsraadet, samt at Commandoen, paa Grund heraf, ingen Forføining skal træffe til Opfyldelse af Resolutionen af 18de December 1844.

Skulde Deres Majestæt naadigst behage at bifalde dette underdanigste Forslag, vil Sagen komme i Gang paa sædvanlig forfatningsmæssig Maade, og Statsraad Fleischers heromhandlede Andragende vil da af sig selv bortfalde. Dette maatte sikkerligen i alle Henseender være det Ønskeligste; thi endog seet bort fra den extraordinaire Form, maatte det i vore Tider, hvor enhver Regjering, og den Kongelige Norske sandelig ikke mindre end enhver anden, jevnligen angribes, opvække en ualmindelig Sensation, om en Commission, efter umiddelbar naadigst Foranstaltning, beordredes til at indlede Undersøgelser mod et Medlem af Regjeringen og det i en Retning, der i det mindste kunde synes at forudsætte Tilværelsen af en Mistillid, som ikke engang Oppositions Pressen har fundet Anledning til at opvække og som Vedkommendes noksom bekjendte almindelig agtede Characteer ogsaa mere end tilstrækkelig vilde afvæbne. At udtale noget Saadant har visseligen heller ikke været Deres Majestæts naadigste Hensigt, men da den Kongelige Resolution af 18de December sidstleden muligens kan give Anledning til Mistydning, maa jeg i Underdanighed gjentagende beklage, at Armee-Departementets Skrivelse til Commandoen af 1ste November 1844 er blevet henliggende uden at blive besvaret og uden, som det lader, at være bragt til Deres Majestæts naadigste Kundskab, – ligesom at Vedkommende Foredragende kan have undladt at henlede Deres Kongelige Majestæts naadigste Opmærksomhed paa Forholdene og paa hvad der, efter disses Beskaffenhed, af den omhandlede Foranstaltning maatte kunne flyde.

Jeg vover underdanigst at forudsætte, at Deres Majestæt med sædvanlig Naade optager dette mit frimodige Skridt, hvilket jeg har troet at burde tillade mig, ligesaameget til underdanigst Opfyldelse af de Pligter, jeg har mod Deres Majestæt, som for at iagttage hvad jeg antager at skylde den Kongelige Norske Regjering, ethvert af dens Medlemmer og mig selv. Jeg opfylder saameget heller denne Pligt mod en Collega, hvis store Værd for Konge og Fædreland er lige meget anerkjendt af hans øvrige Landsmænd som af hans Colleger. Imidlertid vil Statsraad Fleischers Andragende blive henliggende indtil jeg modtager Deres Majestæts naadigste Befaling.

Siden 8 Dage er Finants-Departementets Chef, Statsraad Vogt sengliggende i en Sygdom, hvorfor Regjeringen har overdraget benævnte Departements midlertidige Bestyrelse til Statsraad Holst. Denne beklagelige Omstændighed vil desværre end yderligere forsinke Stats- Budgettets endelige Opgjørelse. Imidlertid tillader jeg mig underdanigst at oplyse: at Budgettet blev 1842 indstillet af Regjeringen den 19de Februar, approberet af Hans Majestæt Kongen den 1ste Marts og fremlagt i Storthinget den 7de Marts, som er den tidligste Tid noget Budget har været fremlagt.

Den i min underdanigste Rapport af 22 November ommeldte i Kongsbergs Kongens Grube 600 Alen under Dag Aabningen udbrudte Bjergmasse, indeholdt 1161 Mark 8 Lod gediegent Sølv, foruden en Deel Sølvsliger, af Værdie 11 à 12,000 Speciedaler.

Christiania den 10 Januar 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

27. januar 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 17de denne Maaned.

Deres Majestæts naadige Befalinger i naadigst Skrivelse af 16de denne Maaned, har jeg havt den Ære at modtage til skyldigst Befølgelse.

De mig af den norske Statsminister efter naadigst Befaling tilsendte Marsch-Router, Skyds- og Qvarteer-Requisitioner m. m., har jeg som sædvanlig tilstillet Hofstatens Chef til Iagttagelse, og derhos anbefalet vedkommende Amtmænd at yde ham al fornøden Assistence for Deres Majestæters forestaaende Reise, samt at foranstalte Veienes bedst mulige Farbarhed.

Ifølge Deres Majestæts naadigste Befaling ved den norske Statsminister, har jeg anmodet Hofetatens Chef om, at foranstalte Skyds Betalingen under den Kongelige Reise paa sædvanlig Maade præsteret.

Deres Majestæts naadige Skrivelse af 16de stadfæster det kjære Haab om Deres Majestæters Ankomst hertil den 6te Februar, som med Længsel og glad Forventning imødesees. Gud lade dette Haab gaae i lykkelig Opfyldelse! Gud lade Deres Majestæters første Kongelige Ophold i dette Rige blive behageligt, og bære velsignede Frugter for Deres Majestæter, for det Kongelige Huus, for det Norske Folk! Med dette hjertelige Ønske imødeseer jeg Deres Majestæters lykkelige Ankomst.

Jeg har noget nær føelt mig forpligtet og derfor tilbøielig til, underdanigst at meddele Deres Majestæt mine Anskuelser om visse Gjenstande her, grundede paa mit Bekjendtskab med Personer og Forholde; men ved nøiere Overveielse har jeg troet det ubeskedent, maaskee upassende, herom at yttre mig uden Deres Majestæts naadige Befaling, hvoraf saaledes mit Forhold i denne Henseende vil dependere.

Silde Fiskeriet har, Gud være lovet! begyndt under gode Forvarsler paa Landets vestre Kyst, hvor en 8,000 Mennesker dermed ere sysselsatte.

Finants-Departementets Chef, Statsraad Vogt, er i god Bedring efter sin Sygdom, – og Marine-Departementets Chef, Statsraad Petersen, har i Gaar tiltraadt en 8 Dages Inspections Reise til Horten og Frederiksværn.

Uagtet Gaars Posten ikke bragte mig Deres Majestæts imødeseede naadige Bifald til min underdanigste Indbudelse til den 7de Februar, vover jeg dog at haabe, at Deres Majestæter naadigst ville bringe den gamle Kongelige Skik det naadige Offer at opfylde mit underdanigste Ønske, og tillader jeg mig saaledes at forberede mig paa Deres Majestæters underdanigste Modtagelse.

Et under de sidste Dage vedholdende stærkt Tøeveir, truer at borttage det gode Slædeføre, som vi have havt siden November Maaned, men jeg haaber dog, at den norske Vinter vil vise sig i sin vakkre Skikkelse under Deres Majestæts Reise.

Den af Deres Majestæt naadigst skjænkede Gave af 100 Speciedaler til Anvendelse den 26de Januar dette Aar, Høistsalig Hans Majestæt Kong Carl Johans høie Fødelsdag, blev, overeensstemmende med Deres Majestæts naadige Bestemmelse uddeelt igaar deels i Klædningsstykker til fattige Børn deels i Brændeunderstøttelse til Trængende af denne Commune. De fra forrige Uddeling i Behold værende circa 102 Speciedaler ere af mig indsatte i Christiania Sparebank, hvor de ville henstaae indtil Deres Majestæt afgiver naadigst Bestemmelse om deres Anvendelse.

Christiania den 27 Januar 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

18. april 1845

Underdanigst Rapport!

Uagtet Deres Majestæt ved Afreisen naadigst behagede at dispensere mig fra at afgive nogen Rapport ved Dagens Post troer jeg dog at burde underdanigst ommelde nogle Gjenstande.

Efter langvarige Discussioner har Storthinget den 16de dennes fattet følgende Beslutning:

"Til Gage for en 9de Statsraad beviljes midlertidig 3,000 Speciedaler aarlig, indtil Omregulering med Departementerne vil kunne finde Sted."

Denne Beslutning tillraadtes af 51 Medlemmer, hvorimod 44 voterede for følgende af en Capellan Bergh foreslaaede Tillæg: "saaledes at disses Antal igjen indskrænkes til 6."

Da jeg til Dato kun har Kundskab om ovenstaaende af offentlige Blade, maa jeg forbeholde mig nærmere underdanigst Meddelelse, efterat Regjeringen har modtaget en saadan.

Dampskibet "Christiania", som den 12te denne Maaned fra Drøbak tiltraadte sin første Reise dette Aar til Kjøbenhavn under Lieutenant Fleischers Commando, har formedelst svære Masser af Driviis i Kattegattet desværre maattet vende tilbage, uden at have naaet sin Bestemmelse. Medhavende Post og de Passagerer som ønskede at forlade Skibet, blev landsat ved Dyneholmen i Gøtheborgs Skjærgaard, for at befordres videre landværts. Efter denne ubehagelige Erfaring har man troet at burde udsætte Dampskibets næste Afreise indtil den 26de denne Maaned, og vil indtil denne Tid den udenrigske Post blive befordret over Land.

Jeg beklager meget, at den dygtige og paalidelige Politiemester i Christiania, Fougner, i Gaar har forladt Staden, for at tiltræde det ham naadigst forundte Sorenskriver Embede paa Ringerige. Imidlertid er Politieadjutant Dass bleven constitueret til at iagttage Politiemesterens Functioner.

Deres Majestæts Afreise har naturligviis efterladt en uhyggelig Tomhed. Under Deres Majestæts høie Nærværelse hensvandt Maaneder og Uger som Dage og Timer, der for os vil blive uforglemmelige. Maatte de hos Deres Majestæter og den Kongelige Familie have efterladt behagelige og naadige Erindringer! Om min Stemme kunde høres vilde et Echo fra alle Norges Fjelde give Gjenlyd af alle Nordmænds Ønske: – "Velkommen snart tilbage!" – Om Hendes Majestæt Dronningens og Hans Kongelige Høihed Prinds Gustavs Befindende vil Deres Majestæt uden Tvivl modtage sikkrere Meddelelse, end jeg skulde kunne give.

Christiania den 18 April 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

28. april 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 18de denne Maaned.

Tiden er senere forløbet saaledes, som Deres Majestæt kjender Hverdagslivet her: – uden nogen mærkelig Begivenhed.

Hans Kongelige Høihed, Prinds Gustav, som jeg havde den Lykke at see i Gaar Aftes er, Gud skee Lov! aldeles helbredet og vil forhaabentlig om faae Dage kunne komme i Luften. Derimod har Hendes Majestæt Dronningen under et Par Dage fra og til havt en mild Flussfeber, som i Gaar Aftes, da jeg personlig indhentede Underretning, var meget ubetydelig.

I Statsraad den 23de denne Maaned overbragte en Storthings Deputation følgende Lovforslag: 1o om Udredelsen af visse Medicinal Udgifter i Romsdals Amt; 2o om Tavlers Ombæren i Kirkerne. 3o om Forbud mod at sælge eller falbyde Lodsedler for udenlandske Lotterier. 4o om Delings- og Skyldsætnings-Forretninger; 5o om Ophævelse for Flekkefjord, Farsund og Mandal af Afgift til Christiansands Kjøbstad, under Navn af Canalpenge, – som jeg havde den Ære, paa Deres Majestæts Høie Vegne, at modtage og som ville blive Deres Majestæt underdanigst forelagte, efterat være af Regjeringen overveiede.

Den i min sidste underdanigste Rapport ommeldte Storthings Beslutning om Gage for en 9de Statsraad vil blive Deres Majestæt underdanigst forelagt, naar Regjeringens Medlemmer ere blevne enige om, hvilke Forretningsgrene der bør henlægges under det ifølge hiin Beslutning oprettede nye Regjerings Departement.

De Kongelige Propositioner om Norges Bidrag til Høistsalig Kongens Begravelsesudgifter og det Kongelige Huses Civil Liste og Apanager, ere af Storthinget bevilgede uden Discussion.

Forslaget om Statsraadets Medlemmers Adgang til at deeltage i Storthingets Forhandlinger, er beklageligviis forkastet mod 28 Stemmer, som voterede for Forslaget, hvis Navne jeg underdanigst tillader mig paa Foden heraf at tilføie. Deres Majestæt vil heraf naadigst erfare, at den sædvanlige Majoritet, bestaaende af Bønder, Præster og saakaldte norske Jurister, ogsaa har afgjort dette Forslags Skjæbne. Jeg tillader mig underdanigst at bemærke, at ved norske Jurister eller Examinater forstaaes de, som uden anden videnskabelig Dannelse have bestaaet Examen i den Norske Ret i Modersmaalet, hvorimod latinske Jurister eller Candidater ogsaa gjøre Rede for den romerske Ret i det latinske Sprog. Den norske Examen kaldtes i gamle Dage: "Kudske-Examen." – Mange Embedsmænd med norsk Examen befindes paa dette Storthing og det er mærkeligt, hvorledes disse og de fleste Præster stedse stemme med Bonde Majoriteten. Jeg vil ikke undlade at bemærke, at en Bonde Neergaard anførte som Argument mod Statsraadernes Adgang til Storthinget: "at der ikke findes Plads for dem."

Saasnart Forslaget om Statsraadernes Adgang til Storthinget var forkastet, indgav Daa Forslag om Forandring i Grundlovens urimelige 62de § ; men dette kan lige saalidet som hiint vente at finde Naade hos en Majoritet, som den nærværende.

Iøvrigt har Storthinget spilt sin kostbare Tid med vidtløftige Discussioner om Lensmændenes fremtidige Ansættelse; thi efter min Overbeviisning, som deles af de fornuftigste Storthingsmænd, til Exempel, Schweigaard, Falsen, Sørensen, og saavidt mig bekjendt af alle fornuftige Mænd udenfor Storthinget, ligger denne Gjenstand udenfor Storthingets Ressort og Competence.

Lensmændene ere Statstjenere; men ingenlunde Communebetjente og kan man saameget mindre overlade deres Valg til Communerne, som de efter vor Lovgivning i mangfoldige Tilfælde, ere disses Controlleurer. Lensmændenes Hovedfunctioner bestaae i at være Politiebetjente og Skatte Incassatorer og Controlleurer, Gjenstande, som udelukkende sortere under den executive Magt og som ikke ved eensidige Storthingslove eller Beslutninger kan eller bør fravristes denne. Grundlovens 18de § bestemmer, at Kongen skal lade indkræve offentlige Skatter og Afgifter og til Opfyldelse af dette Grundlovsbud, bør det dog vel være overladt til Kongen at vælge Sine Organer, Functionairer, som i denne Begivenhed ere Lensmændene. Norges Konger have i Sekler overladt til Deres Amtmænd at vælge og udnævne Lensmænd og Ingen burde kunne gjøre et hensigtsmæssigere og bedre Valg end Amtmændene; men om denne Bemyndigelse maatte tiltrænge nogen Modification, saa tilhører det ene Kongen, men ingenlunde Storthinget at anordne den. En Lov om denne Gjenstand bør ikke alene nægtes Sanction, men Regjeringens Anskuelse derom bør i sin Tid uforbeholden meddeles Storthinget.

Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa Falsens og Schweigaards Yttringer om Gjenstanden i hosfølgende Morgenblad. At den raa Masse vilde misbruge den megen Magt og Myndighed, som vor senere Lovgivning, især Formandskabsloven, har overdraget den; at den, ikke tilfreds hermed, vilde søge at tilvende sig den hele Styrelse, var let at forudsee, og jeg har, som mine Vota i Protocollerne, under en Række af Aar, vise, forgjæves forudsagt det. Den Majoritet paa nærværende Storthing, som har sit Udspring fra hiin raa Masse, stræber efter, som Schweigaard siger, – "at republicanisere saalænge indtil Norge bliver en Republik med en Konge i Spidsen," – og til efter Falsens Yttring: "at danne i Staten saamange Stater, som her findes Formandskabsdistricter" men det er Regjeringens Kald og hellige Pligt omsider at sætte en Grændse for denne Massens fordærvelige Tendents, og de Storthingsmænd, som uden Frygt og Daddel modarbeide den, fortjene Regjeringens og Landets fulde Anerkjendelse.

Det uafbrudt varme Solskinsveir, som vi have nydt under hele denne Maaned, afbrødes i Gaar ved en mild velgjørende Regn.

Snee sees aldeles ikke mere og Isen er saa meget hensvunden, at de første Skibe, deriblandt Dampskibet "Prinds Carl" i Gaar kom ind til Bryggerne ved Havnen.

Efter at forestaaende var skrevet havde jeg den Lykke at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 24de dennes, hvorfor min underdanigste Taksigelse nedlægges.

Med en Glæde og hjertelig Deeltagelse, som visselig deles af det Norske Folk, har jeg og mine erfaret Deres Majestæts lykkelige Reise og hvorledes 2de Brødrefolk kappes om, at vise Hengivenhed og Kjærlighed for deres elskede Konge. Jeg beder Gud bevare Deres Majestæt og Deres 2de Folk denne Lykke uafbrudt til sidste Stund!

Jeg takker underdanigst for de mig naadigst meddeelte behagelige Efterretninger fra England, hvoraf jeg ikke vil undlade at gjøre hensigtsmæssig Brug til det ønskede Formaals Opnaaelse. Sir Thomas Carthwright forlod os den 24de dennes, forhaabentlig tilfreds med os, som vi havde al Grund til at være det med ham.

Christiania den 28 April 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 28. april 1845. Underdanigst Postscriptum.

Tiden har ikke tilladt mig i dag forinden Postens Afgang personlig at indhente Underretning om Hendes Majestæt Dronningens Befindende; men den Efterretning jeg ved Budsendelse har modtaget, er ganske tilfredsstillende.

Christiania den 28 April 1845. Løvenskiold.

Tillegg til rapport av 28. april 1845.

De Representanter, der have stemt for Forslaget om Statsraadernes Adgang til Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger:

1o Overlærer Lange, 10o Gran 19o Brager 2o Borgemester Bonnevie, 11o Falsen 20o Saxlund 3o Byfoged Finne, 12o Rye 21o Garmann, 4o Daa, 13o Sørensen 22o Blichfeldt 5o Stabell, 14o Schweigaard 23o Bouk 6o Toldcasserer Lange 15o Hansen 24o Juuel 7o Aall 16o Thorne 25o Cappelen 8o Nicolaysen 17o Arup 26o Vogt 9o Schydts 18o Elieson 27o Koch 28o Sellevold.

4. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 28de forrige Maaned.

Min idag om Hendes Majestæt Dronningens Befindende modtagne Efterretning lyder meget godt, som forhaabentlig vil blive stadfæstet ved Morgenposten, saavel af Hendes Majestæt Selv, som af Medicinal- Raadet Thelning, hos hvem jeg jevnlig indhenter Underretning.

Hans Kongelige Høihed Prinds Gustav gjorde mig den Ære at bivære en større Middag hos mig i Gaar, til Feiring af Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Fødselsdag. Hans Kongelige Høihed var frisk og rask og havde den Naade, efter Aftale med mig, paa norsk at besvare min underdanigste Skaal til Ham, paa en Maade, der, som Hans hele Holdning, vandt almindeligt Bifald. Til denne Middag havde jeg, foruden andre Honoratiores, indbuden en 30 Storthingsmænd. –

I Statsraadet den 30te forrige Maaned overbragte en Storthings- Deputation nogle ubetydelige Lovforslag, som ville bleve Deres Majestæt underdanigst forelagte.

Storthinget har i Gaar desværre forkastet saavel Regjeringens som flere private Forslag om Forandring af Grundlovens 20de Paragraph, ved hvis Antagelse betydelige Udgifter vilde have været sparede for Statscassen, megen Tid og Arbeide for Regjeringen, Domstolene og Embedsmænd. Ryes og Sørenssens Yttringer i denne Begivenhed vare mig paafaldende og have bidraget sit til det uventede Udfald. I mere end een Begivenhed faaer man respectere den antagne Sætning: "sic volo, sic jubeo, stat pro ratione voluntas."

Til den i mit sidste underdanigst meddeelte Underretning om Discussionerne betræffende Lensmænds Ansættelse, tillader jeg mig underdanigst at tilføie følgende Yttring af Daa: "Grunden til, at han ansaae Forslaget om Lensmændenes Valg af Formandskaberne urimeligt var fornemmelig, fordi det blandt Andet er Lensmændenes Pligt at controllere Statens Afgiftsvæsen, især Brændeviins Tilvirkningen, og det maatte dog være vel galt at lade Brændeviinsbrænderne vælge sine egne Controlleurer."

Min Formodning om, at en langsom og temporiserende Behandling i Statsraadet af Storthingets splitternye Fordring paa senere Pensioners Revision, vilde være hensigtsmæssig, vil forhaabentlig gaae i Opfyldelse og er et nyt Beviis paa, hvorledes menneskelige Anskuelser ved Tid og Overveielse kunne modificeres ja aldeles forandres.

Ved Sagens første Omhandling i forberedende Statsraad vare alle, inclusive Statsministeren og Statsraad Schmidt, med Undtagelse af Statsraad Vogt og jeg, af den Formening, at Regjeringen ikke kunde nægte at opfylde Storthingets Fordring. Under Sagens senere mundtlige og skriftlige Behandling bliver man mere og mere enig om den i hosfølgende mit foreløbige Votum yttrede Formening. Sagen circulerer endnu og jeg troer ikke at burde paaskynde den; "sat cito, si sat bene!"

I Anledning af de i Deres Majestæts naadige Skrivelse af 24de forrige Maaned omnævnte Toldsatser, har jeg havt tilfredsstillende, og jeg tør haabe, gavnlige Samtaler med Toldcomiteens Medlemmer. For at faae en god Anledning til en saadan Samtale med Ueland, havde jeg buden ham til Middag i Gaar, og, man sige hvad man vil! – "Middage ere ikke uden al Nytte."

Jeg havde i Formiddag en lang Samtale med Ueland som i flere Henseender var tilfredsstillende for mig og som jeg vover at troe, ikke uden nogen gavnlig Indflydelse. Han yttrede sig særdeles tilfreds og taknemmelig om sin Audients hos Deres Majestæt. Han syntes ogsaa tilfreds med mig som jeg med ham. Enten er denne Mand meget ærlig, eller – en stor Skjelm! De Fleste troe det Sidste, som jeg dog ugjerne vil troe. –

Udenfor Stiftsgaarden, som jeg beboer, og hvori Regjeringens Samlinger holdes, har til alle Tider været placeret en Post for Regjeringen og een for Statholderen. Sidstnævnte Post er nu bleven inddraget, og da den var det sidste levnede ydre Tegn for Statholderens Tilværelse, vil Postens Inddragning uden Tvivl opvække Opmærksomhed og maaskee give Anledning til ubehagelige Bemærkninger. Om Postens Inddragning, som det siges, kun er interimistisk, vil det vel ikke uden Grund blive bemærket, at den ligevel kan undværes for stedse, som for en kortere Tid. Jeg indrømmer denne Bemærknings Rigtighed for min Person, men jeg troer derhos, at ydre Tegn, et ydre tilvant Decorum, ere nødvendige, ja uundværlige, for Flertallet af Mennesker, og det er fra denne Synspunct, at jeg troer underdanigst at burde henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa denne ubetydelige Gjenstand. – I Paris som flere Steder, findes en Post for ethvert Ministerhotel. Da den paatænkte Inddragning blev mig meddeelt, udbad jeg den kun udsat indtil efter Sir Thomas Carthwrigths Afreise fordi det var mig modbydelig at en fremmed Minister maatte troe vor Armeé saa ilde organiseret, at den i dybeste Fred ikke skulde kunne afgive de hos os meget faae saakaldte Honneursposter.

Denne Mai Maaned er indtraadt med et koldt og ubehageligt Veir. Man trøster sig med "At Mai Kulde" "Gjør Bondens Lader fulde." Gid de kunde blive fulde paa noget behageligere Sæt!

Christiania d. 4de Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

9. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 5te denne Maaned.

Gjenstanden for denne min underdanige Rapport er en underdanig Meddelelse om hvad her i de senere Dage er passeret betræffende det saa ofte paa Bane bragte norske Studenter Besøg i Kjøbenhavn. En Indbydelse i denne Hensigt, hvoraf en Copie underdanigst vedlægges, er fra Upsala bleven tilstillet det herværende Studenter Samfund. Da man under Discussionerne herom ikke i Studenter-Samfundet kunde blive enig om det afgivende Svar, idet en betydelig Majoritet voterede for Afslag, med Tillæg, "at den saakaldte skandinaviske Idée ikke har Sympathie hos de norske Studenter", – blev Sagen henviist til en talrigere Studenter Samling. I denne besluttedes i Forgaars, "at Christiania Universitets Studerende ikke ville være representerede ved det foreslaaede Besøg i Kjøbenhavn, og at om norske Studerende maatte ville deeltage heri, de ikke skulle være berettigede til at gerere sig som Representanter for de norske Studenter," – hvilket er det samme som et Afslag.

Statsraad Foss, som nu tilbringer et Par Dage paa Horten for der at vinde Local Kundskab, har indgivet Ansøgning om Reise-Permission for 2 à 3 Maaneder, for at besøge et Bad i Tydskland. Han var med Statsraad Petersen bleven enig om, at denne, med Deres Majestæts naadige Approbation, skulde overtage Marine-Departementets Bestyrelse under hans Fraværelse, men da jeg fra Synspunkte, som jeg tør troe Deres Majestæt naadigst deler, fandt dette mindre passende, vil Statsraad Krog, som tilforn har bestyret Marine-Departementet, hertil blive underdanigst indstillet.

Hendes Majestæt Dronningen er, Gud skee Tak, i den ønskeligste Bedring; men det vedværende kolde og fugtige Veir, fordrer megen Forsigtighed, især for en Reconvalescent.

Christiania den 9 Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 9. mai 1845. Copie. Till samtlige Studerande vid Christiania Universitet!

Norske Brøder! Med åtankan lifligt fästad på den uppmaning som från Brøderne vid Christianias leende vik før någon tid sedan utgik, icke blott till Upsala Studenter, utan äfven till Nordens øfvriga Universiteter, att på samma dag och stund møtas "i Andan" och tømma Bragibägaren "før Norden och dess gamla minnen" gå vi nu att inbjuda Eder till ett personligt møte, hvilcket mer än något annat måste bidraga att fastare tillknyta de venskapsband, som redan länge førenat oss.

Vår varma ønskan att aflägga ett gästbesøk hos alla våra gemensamma vänner i Køpenhamn och Lund blef, såsom I väl veten, førlidit år genom mellankommande hinder om intet. Men med den nyvaknade våren har denna vår länge närde ønskan åter vaknat till nytt lif, och då det vore lika betydelsefullt som skønt att få se representanter från Nordens fyra Universiteter på ett ställe førsamlade, så vilje vi härmedelst indbjuda Eder att møte Oss i Lund och Køpenhamn. Ett større antal af härvarande studenter har nemligen tecknadt sig før att, den 18.–20. instundande Junii afgå från Stockholm, och att efter korta påhälsningar i några svenska städer vid Østersjøn, ifall allt går lyckligt, den 22–23 innträffa i Malmø. Derifrån är det vår afsigt, att, efter ett kortare besøk hos Lunds Studenter, gemensamt med Eder och dem gästa hos Studenterna i Danas Konungastad.

När dagen før vår afresa framdeles blifver fullkomligt bestämd, skola vi hafva det nøjet att underrätta Eder derom. Vi bringa Eder till dess vår varma och innerliga helsning.

Upsala den 28de April 1845 å de resandes vägnar: Elias Aug. Carlstén, Docent F.R.Osc. Meyerberg, Student P.J. Petersson, Docent Arfvid Sundborg, Magister Carl Säve, Candidat

11. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 9de denne Maaned.

Jeg kan idag have den Lykke underdanigst at meddele at Hendes Majestæt Dronningen har forundt mig den Naade at modtage min personlige Opvartning i Gaar og at jeg havde den Glæde at see Hendes Majestæt aldeles helbredet (till hälsan återstäld). – Imidlertid fordrer det vedvarende Kolde ubehagelige Veir megen Forsigtighed og Hendes Majestæt bør ikke tænke paa at reise, forinden Kræfterne ere gjenvundne, Gud har forundt os en mildere Temperatur og bedre Veir. I politisk og unionel Henseende synes derhos den Fordring jo ikke urimelig, at medens Sverige har den Lykke at besidde vor fælles Konge, burde Norge have det Gode at beholde vor fælles Dronning. Jeg undrer mig virkelig over, at denne billige unionelle Fordring, hvis Opfyldelse Deres Majestæt vist ikke vilde have nægtet, ikke er bleven tidligere fremstillet; mais c'est Sire! – que l'appetit vient en mangant.

Under Discussionerne i Storthinget om Lensmænds Ansættelse yttrede en Lensmand fra Romsdals Amt ved Navn Hagerup, med ganske fornærmelige Udtryk for Amtmændene, at det var bekjendt nok, hvilke Misligheder der foregik ved Lensmænds Ombuds Besættelse. Ved en saadan offentligen fremført Yttring af en Storthingsrepresentant, som derhos er Lensmand, troede jeg ikke, at Regjeringen burde være passiv og jeg anmodede derfor Justits Departementet om, at affordre ham nøiere Forklaring og Oplysning. Copie af Departementets Skrivelse og Lensmandens Svar, efter 8 Dages Betænkning, vedlægges underdanigst og vil Deres Majestæt deraf naadigst erfare, at han ikke drister sig til at vedkjende sig de Yttringer som i offentlige Blade have været refererede. Efterat disse imidlertid have været offentlig fremførte, formener jeg at Justits Departementets Skrivelse og Lensmandens Svar paa en eller anden Maade bør bringes til Almenhedens Kundskab.

Christiania den 11te Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 11. mai 1845. Underdanigst Post Scriptum!

Efterat Forestaaende var skrevet i Gaar har jeg havt den Lykke, at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 8de dennes, hvorfor min underdanigste Taksigelse nedlægges. – Jeg tillader mig underdanigst at fremføre min underdanigste Lykønskning til den ærefulde og lykkelige Fredsslutning med Keiseren af Marokko. Finants Departementet modtog allerede med sidste Post en directe foreløbig Meddelelse herom, fra General Consul Ehrenhoff, som jeg ikke troede passende at lade offentliggjøre forinden modtaget officiel Underretning fra Stockholm. Efter den mig nu af Deres Majestæt naadigst meddeelte Underretning, finder jeg ingen videre Betænkelighed ved at lade offentliggjøre en lykkelig Begivenhed, som vil foranledige almindelig Deeltagelse og Tilfredshed.

Jeg havde den Lykke at bivære i Gaar Aftes en glad huuslig Fest i det Kongelige Palais i Anledning af Hendes Majestæt Dronningens lykkelige Helbredelse. Denne Fest var med megen Hels tilberedet af Deres Kongelige Høiheder Prinds Gustav og Prindsessen, og udførtes med Hjertelighed af Dem og Hoffets samtlige Damer og Herrer. For mig var dette i Sandhed en glad Fest.

Jeg beklager, at Hendes Majestæt Dronningen, mod min underdanigste Protest, allerede nu har bestemt Sin Afreise til Mandag den 19de denne Maaned.

Christiania d. 12 Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

18. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 12te denne Maaned.

Gaarsdagen feiredes her aldeles som forrige Aar overeensstemmende med underdanigst vedlagte Program og Udfaldet viiste atter, at de Uordener og Ubehageligheder som i en Række af Aar have været uadskillelige fra Dagen, ere ophørte med Oppositionen mod dens Feiring. Styrelsen har ved sin tidligere Opposition foranlediget og vedligeholdt Feiringen, som nu har antaget en anden og bedre Character, siden hiin har ophørt.

Storthingets samtlige Medlemmer vare forsamlede til en Middag i Hôtel du Nord, hvorved Skaaler for Deres Majestæter og det Kongl. Huus udbragtes. Iøvrigt feiredes Gaarsdagen her omtrent som den 1ste Mai aarlig feires i Stockholm. Ifølge Politiemesterens mundtlige Rapport har ingensomhelst Uorden funden Sted.

Hendes Majestæt Dronningen og den Kongelige Familie have ogsaa ved denne Leilighed modtaget umiskjendelige Beviis paa Almenhedens oprigtige Høiagtelse og varme Hengivenhed.

Hendes Majestæt Dronningen og Deres Kongelige Høiheder havde den Naade at skjænke mig nogle Eftermiddags Timer den 16de paa mit lille Landsted Holgerslyst, som vil blive uforglemmelige for mig og mine.

Mine Bestræbelser for Deres Majestæts naadige Anskuelser om Toldsatserne for visse engelske Producter, har ikke været uden al Virkning. Af vedkommende Comitées 7 Medlemmer ere 6 blevne enige om at foreslaae Tolden for engelske Bomuldsvarer til 30 Skilling pr Pund, hvorimod en Bonde, hvis Stemme Intet betyder, ikke vil gaae lavere end 36 Skilling. Regjeringen har foreslaaet 25 Skilling, men ifølge Comiteens Indstilling vil dog en betydelig Nedsættelse opnaaes.

Da Hendes Majestæt Dronningen desværre vil forlade os i Morgen, agter jeg at give mig den Ære at geleide Hendes Majestæt til Grændsen hvor for jeg venter at være her tilbage Onsdag den 21de.

Christiania den 18de Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

22. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 18de denne Maaned.

Ved Modtagelsen af disse underdanige Linier vil Deres Majestæt forhaabentlig have modtaget Hendes Majestæt Dronningen med Deres Kongelige Høiheder Prinds Gustav og Prindsesse Eugenie frisk og vel efter en lykkelig tilbagelagt Reise, det Gud give! – Jeg havde med min Søn Ernst den Lykke at følge Hendes Majestæt den 19de til Magnor, hvorfra jeg samme Dags Aften kom tilbage til Kjølstad ("– NB –" Jeg tjente paa Kjølstad ifjor! –") og derfra hid i Gaar Eftermiddag Klokken 2 1/2. Veiret, som ved Reisens Begyndelse var suurt og koldt, er bleven behagelig varmt, som i de sidste Par Dage har fremdrevet Vegetationen utroeligt.

Med Dagens Post afgaaer tvende Indstillinger, hvorpaa jeg underdanigst tillader mig at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed, nemlig: 1o i Anledning af Storthingets Fordring paa at revidere og decidere Pensioner, som ere bevilgede efter dets Sammentræden. 2o om Christiania Politiemester Embedes Besættelse.

ad 1mum. Jeg vover underdanigst at udbede, at Deres Majestæt naadigst vil lade Sig ordlydende foredrage den førstnævnte, visende at, – med een Stemmes Undtagelse, – alle Medlemmer af Deres Majestæts Regjering ere enige om at Storthingets førnævnte Fordring ikke har Hjemmel i Grundloven og ikke bør opfyldes, – en paa moden Overveielse grundet Overbeviisning, som jeg indstændig beder Deres Majestæt om at ville naadigst bifalde. Denne Anskuelse har en vægtig Støtte i den Overeensstemmelse hermed, som er udtrykt af vedkommende Storthingscomitée, af Høiesteret og af selve Storthinget 1818, som er indtaget i Indstillingen. Pluraliteten fandt Finants Departementets Foredrag for lidet motiveret og har derfor valgt en Redaction, hvori det væsentlige af hvad Statsraaderne Petersen og Foss og jeg skriftlig have yttret om Gjenstanden er forenet. Om hvad der denne Gjenstand betræffende passerede 1818, kan forøvrigt ingen bedre oplyse end Statsraad Sibbern, der, som daværende Storthingsmand, havde en virksom og hæderlig Deel deri.

ad 2dum. Den særdeles Vægt, jeg lægger paa Christiania Politiemester Embedes bedst mulige Besættelse har foranlediget mig til at indhente Oplysninger om Personer og Forholde som har krævet Tid. Saare sjelden findes alle de Egenskaber forenede hos een Mand, som efter min Anskuelse ere deels nødvendige deels ønskelige for det omhandlede Embedes heldige Bestyrelse og deraf følger, at enhver af de Mænd, som dertil have meldt sig, levne mig mere eller mindre at ønske.

Om Politie Adjutant Dass, som har fungeret her i 18 Aar som Politieadjutant og derunder erhvervet almindelig Agtelse med sin executive Dygtighed havde forenet den administrative Forretnings Dygtighed, som er uundværlig for Embedet, vilde jeg uden Betænkelighed have givet ham min Stemme; men da dette, efter de mig meddeelte paalidelige Oplysninger ikke kan antages, maa jeg ugjerne opgive dette Ønske. Om man kunde forene Fougstads eller Birch Reichenwalds Forretnings Dygtighed med Dass's executive Dygtighed, vilde man faae en dygtig Politiemester. – "Die zwei ersten sind nur von der Feder, der dritte nur vom Leder," – og begge disse Egenskaber ere lige nødvendige for en god Politiemester. Efter min Overbeviisning, som deles af mange respectable Commune-Mænd, forener Morgenstjerne begge Egenskaber i en høiere Grad end de andre; men under Concurrence med de 2de Førstnævnte formener jeg dog, at han maa staae tilbage. Expeditions Secretair Fougstad er eenstemmig indstillet som No 1. Resultatet af de paalidelige Underretninger, som jeg har indhentet om Qvæstor Collett er, at han ikke er skikket for Embedet. Han er altfor seen i Tale og Gjerning, siges uforligelig og er derfor ilde liid. Hans Udnævnelse vilde visselig være meget upopulair.

Dette Storthings Majoritet opvækker daglig mere Uvillie, som i disse Dage er forøget ved en dum og inhuman Behandling af midlertidige Gager og Pensioner. Til en høist nødvendig Forøgelse af Amtmændenes Lønninger havde Regjeringen foreslaaet bevilget 8,000 Species som det høivise Storthing har nedsat til 3,000 Spd; men istedetfor at foregaaende Storthing have overladt denne Almoses Fordeling til Regjeringen, har det nærværende iværksat den selv. Discussionerne om Fordelingen af disse 3,000 Spd har medtaget 2de Dage og altsaa kostet 1,000 Species!

Christiania den 22 Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 22. mai 1845. Deres Majestæt Naadigste Konge.

Til min underdanigste officielle Rapport af Dags Dato tillader jeg mig underdanigst privatim at tilføie nogle Bemærkninger.

Jeg beklager saare meget Statsraad Holsts dissenterende Votum betræffende Pensionslisterne. Det er efter min Overbeviisning en Følge af denne kloge og dygtige Mands uovervindelige Frygtagtighed. Da et dissenterende Votum i en Begivenhed, som denne, svækker Regjeringens Anseelse, og skader dens Sag, (i England og Frankrige vilde den neppe blive taalt) foreslog jeg for Statsraad Holst heller paa en eller anden Grund at unddrage sig fra Deeltagelse i Sagens Behandling, end at dissentere. Hertil har han dog ikke været at formaae, formodentlig af Frygt for, at hans Taushed kunde blive releveret i offentlige Blade, hvilket i vor Tid desværre skræmmer mange ellers dygtige Mænd.

Da Deres Majestæt uden Tvivl vil have seet en ondskabsfuld Persifflage mod mig og Mine i Morgenbladet for den 17de Mai, tillader jeg mig underdanigst i denne Anledning at fremføre nogle Bemærkninger.

Aarsagen, hvorfor jeg behøvede længere Tid til at behandle Indstillingen om Politiemesterembedet i Christiania, vil Deres Majestæt naadigst have erfaret af min officielle Rapport, og jeg vover at haabe, at den er befunden ulastelig. Om det ikke havde været mig magtpaaliggende at finde det Rigtigste, kunde jeg uden Opoffrelse af Tid og Møie have underskrevet Andres Mening. Sagen var dog af mig expederet Dagen forend jeg læste Artikelen i Morgenbladet. Det er mig bekjendt, at den ondskabsfulde Artikel længe er bleven forberedet, for at gjøre den tilsigtede Effect den 17de Mai. Medens denne forfeiledes, har den derimod opvakt almindelig Indignation.

underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 22. mai 1845. Copie.

Siden Grundloven traadte i Kraft, har Regjeringen, til Opfyldelse af dens 75de § litr i, til ethvert sammentraadt Storthing afgivet de denne Paragraph omnævnte Lister over Pensioner, som af Hans Majestæt Kongen have været bevilgede fra den Dag, da den sidst afgivne Liste var sluttet, indtil den nye Liste affattedes.

For at disse Lister tidligst muligt maatte kunne komme under Storthingets Behandling, har Regjeringen sædvanlig sluttet dem i December Maaned, forinden det næste Storthings Sammentræden og af samme Grund er den til det nu forsamlede Storthing afgivne Pensionsliste sluttet den 16de December forrige Aar.

Ved saadan Behandlingsmaade have saavel alle foregaaende Storthing som Regjeringen formeent Grundlovens 75de § litr. i efterlevet og opfyldt, hvorimod en svag Majoritet i det nu forsamlede Storthing har bevirket dettes under 7de April fattede Beslutning saalydende:

"Finants Departementet anmodes om at meddele Storthinget Opgave over de Pensioner, som ere bevilgede efter Affattelsen af de Storthinget forelagte Pensionslister, tilligemed de fornødne Oplysninger, for at bemeldte Pensioner kunne undergives grundlovmæssig Revision." – Dette Storthing fordrer saaledes sig meddeelt til Revision og Decision de af Hs. Majt. senere end den afgivne Pensionsliste bevilgede Pensioner, hvilke efter den hidindtil brugte Praxis ikke henhøre under det nu forsamlede, men under næste Storthings Revision og Decision, og saaledes opstaaer det Spørgsmaal: om denne Storthingets Fordring har Medhold i Grundloven, af hvis Besvarelse det bør dependere, om den bør opfyldes eller ikke. – Grundlovens 75de § litr i byder: "at det tilkommer Storthinget (herved kan ikke være bemeent noget særskilt Storthing, men i Almindelighed Storthinget som Statsmagt) at revidere og decidere midlertidige Gage- og Pensionslister.

Ifølge heraf skal der, som hidindtil skeet, afgives til Storthinget Lister over alle midlertidige d. e. inden et vist Tidsrum bevilgede Gager og Pensioner, samlede i een Fortegnelse; men ikke, som det nu forsamlede Storthing fordrer, Meddelelse om enhver enkelt senere end den afgivne Fortegnelse eller Liste bevilget Gage eller Pension. Om saadant havde været Grundlovens Mening vilde denne Mening have været udtrykt; men Grundloven har tvertimod ikke omnævnt enkelte Gager eller Pensioner, men Lister over flere eller alle dislige, som ere bevilgede indenfor et vist Tidsrum, og denne Bestemmelse formenes Grundloven at have givet med velberaad Hu 1o fordi den er den eneste, som kan forenes med en god Forretningsorden, 2o fordi den ikke har villet udsætte de midlertidige Kongelige Beslutninger for Underkjendelse i samme Øieblik, som de vare givne, og 3o fordi den hos næste Storthing har forudsat en sindigere og upartiskere Bedømmelse af Kongens midlertidige Beslutninger, som Følge af Tidens Indflydelser paa menneskelige Anskuelser. Denne samme ratio legis findes i Grundlovens 22de § , som ikke har overdraget Bestemmelsen af den endelige Pension for en af Kongen forafskediget Embedsmand til det Storthing, under hvis Samvær han kan være bleven forafskediget, men udtrykkelig til næste Storthing.

Forestaaende Anskuelser Stadfæstes ved Fortolkninger over Grundlovens 75de § litr. i (see Storthingsforhandlingerne 1818) som kan ansees for authentisk og som i 31 Aar have været befulgte. 1o Storthingets Gage- og Pensionscomitée 1818 yttrede i Indstilling af 28de Marts samme Aar: "ved midlertidige Gager og Pensioner forstaaes rettelig kun de, der gives mellem Storthingene, altsaa kun saadanne Gager og Pensioner, som af den executive Magt ere meddeelte eller forandrede, fra den Dato, som de ved sidste ordentlige Storthing fra Regjeringen indleverede Gage og Pensionslister er daterede, til den Dato, under hvilken de ved nu forsamlede Storthing modtagne Gage- og Pensionslister, ere indgivne. 2o I Anledning af denne Indstilling forlangte det 1818 forsamlede Storthing Høiesterets Betænkning om dets Pligter og Rettigheder med Hensyn til Rigets Gage- og Pensionsvæsen, in specie til Grundlovens § 75 litr. i og fremsatte som første Spørgsmaal: "hvad forstaaer Grundloven ved midlertidige Gager og Pensioner?" – hvortil Høiesteret svarede: "Gager og Pensioner, som imellem den fra det ene Storthing til det andet forløbne Tid af Kongen kan have været bevilgede. 3o Paa Grund af denne Høiesterets Betænkning, fattede samme Aars Storthing under 20de April 1818 med 60 Stemmer mod 15, følgende Beslutning: "Storthinget antager at der ved Udtrykkene: midlertidige Gage og Pensionslister i Grundlovens 75de § litr. i forstaaes "Fortegnelser over samtlige de Gager og Pensioner, som i Mellemtiden fra et Storthing til et andet, af Regjeringen ere blevne bevilgede og som af den have været ansøgte, uden at være blevne bevilgede." – De midlertidige Gager og Pensioner, som ifølge den citerede Storthings- og Høiesterets-Fortolkning af Grundlovens 75de § litr. i henhøre under det nu forsamlede Storthings Revision og Decision, ere følgelig de, der have været bevilgede siden Fortegnelse afgaves til sidste Storthing, indtil den for det nærværendes Sammentræden grundlovmæssig bestemte Dag, den 1ste Februar d. A., men ingenlunde senere bevilgede eller bevilgende, som henhøre under næste Storthings Revision og Decision.

I Henhold til foranførte kommer jeg til samme Resultat som Hr Statsraad Foss og formener, at Statsraadet underdanigst bør tilraade Hs. Majestæt at fatte følgende Beslutning:

Finants- Handels- og Told-Departementet har at meddele det nu forsamlede Storthing Opgave med fornødne Oplysninger over den eller de Pensioner, som ere blevne af Statscassen midlertidig bevilgede, efterat den Storthinget allerede forelagte Liste over deslige Pensioner var affattet, indtil den 1ste Februar dette Aar.

Den Liste over midlertidige af Statscassen bevilgede Pensioner, som ifølge Grundlovens 75de § litr. i fremtidig skal forelægges Storthinget til Revision bør indeholde Fortegnelse over alle deslige Pensioner der ere bevilgede, fra den Dag, da den sidst afgivne Liste var affattet indtil den Dag, som Grundloven har bestemt for Storthingets Sammentræden, altsaa første Søgnedag i Februarii Maaned hvert tredie Aar.

Iøvrigt bliver Intet videre at foretage i Anledning af Storthingets Anmodning af April til vort Finants- Handels- og Told-Departement.

Afskrift af Finants Departementets underdanigste Foredrag i denne Anledning bliver at vedlægge Meddelelsen til Storthinget."

Christiania den 28 April 1845.

Tillegg til rapport av 22. mai 1845. Underdanigst Post Scriptum!

Jeg takker underdanigst for den mig medbeærede naadige Skrivelse af 19de som var mig dobbelt kjærkommen, fordi jeg inderlig længedes efter gode Efterretninger fra Deres Majestæt.

I Dag Morges Klokken 7 viiste Thermometret i Skyggen 15 Grader Varme Reaumur.

Christiania den 23 Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

30. mai 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 26 denne Maaned.

Jeg havde ikke tænkt med Dagsposten at besvære Deres Majestæt med nogen underdanigst Rapport, fordi jeg heldigviis Intet har at rapportere. Deres Majestæts naadige Meddelelser af 26de denne Maaned paalægge mig imidlertid den behagelige Pligt derfor uden Ophold at bevidne min underdanige Taknemmelighed. Med glad Deeltagelse har jeg og Mange med mig erfaret Hendes Majestæt Dronningens, Deres Kongelige Høiheder Prindsessens og Prinds Gustavs lykkelige Reise og Ankomst til Stockholm, hvortil jeg tillader mig underdanigst at lykønske Deres Majestæt.

Jeg tillader mig at nedlægge min underdanigste Taksigelse for de Høie Reisendes naadigste Erindring, geleidet af Forsikkringen om min hjertelige Ærefrygt og Hengivenhed. Til Hendes Majestæt Dronningen vover jeg at bede naadigst meddeelt, at jeg efter Hendes Majestæts naadige Ønske har besørget Cuur og Pleie paa Kongsvinger for den lidende scrophuleuse Gut, som fremstilledes ved Gjestgiveriet Midtskougen.

Erindrende mig at Hendes Majestæt yttrede Lyst til at læse en ganske interessant trykt Beskrivelse over det russiske Linieskib "Ingermanlands" Forliis, tillader jeg mig underdanigst at fremsende den med Dagsposten under Hendes Majestæts Adresse.

Grevinde Wedel flyttede til Bogstad Dagen efter Hendes Majestæt Dronningens Afreise. Jeg forefandt hende ved mit Besøg sidste Søndag svag og lidende, som dog ikke forhindrede os fra at drikke en velmeent Skaal for Hendes Majestæt Dronningens lykkelige Ankomst til Stockholm.

Min ældste Søn med Familie tilbagevendte ogsaa strax til Hjemmet. Her er saaledes nu bleven tomt og øde for mig, saa jeg er dobbelt glad ved at kunne i Morgen tilflytte mit lille Landsted Holgerslyst.

Storthinget har med 2/3 Stemmer forkastet Forslaget om det totale Forbud mod Brændeviinets Fabrication og Indførsel. Dette var mig ikke uventet thi sandt at sige, var Storthingets Middag den 17de Mai sidstleden ingen Nykterheds Middag.

Da Deres Majestæts i naadigst Skrivelse af 19de denne Maaned naadigst omnævner at have modtaget mine underdanigste Rapporter af 9de, 11te, 12te, tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at jeg ogsaa den 4de Mai tillod mig at insinuere en underdanigst Rapport som jeg tør haabe naadigst modtaget, uagtet den ikke er omnævnt.

Christiania den 30 Mai 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

6. juni 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 30te forrige Maaned.

Jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse for den mig ved Hr Greve E. Lewenhaupt foreløbig givne naadigste Meddelelse om Pensionslistesagens Behandling. Af Ingen modtager jeg saa gjerne Deres Majestæts naadige Meddelelser som af Grev E. Lewenhaupt, der har min uindskrænkede Tillid og Fortroelighed, og er det mig meget tilfredsstillende, at Deres Majestæt har villet have den Naade Selv og umiddelbar at gjøre Sig bekjendt med den omnævnte Sag, hvis naadige Afgjørelse overeensstemmende med Pluralitetens underdanigste Indstilling jeg anseer af høieste Vigtighed, fordi denne Afgjørelse enten vil styrke eller svække Regjeringens Anseelse i den almindelige Opinion.

Fra denne Synspunkt vover jeg underdanigst at udbede, at om under Sagens Drøftning Betænkeligheder skulde opstaae, Deres Majestæt da vil have den Naade, forinden en endelig Beslutning afgives, naadigst at meddele mig disse, for at de forhaabentlig maa kunne blive hævede.

En Storthings-Deputation overbragte i Statsraadet den 4de nogle Lovbeslutninger, som ville blive Deres Majestæt underdanigst forelagt.

Daa's Forslag, sigtende til at standse den her paabegyndte nye Fængsels-Bygning, er bleven forkastet mod 12 Stemmer.

I Anledning af den mig naadigst givne Meddelelse om en i Sverige bestemt Communeskat af 12 Skilling pr Mand og 6 Skilling pr Qvinde, til Almueskolevæsenet, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge en af Kammerherre Holst forfattet tabellarisk Opgave over hvad Communerne i Norge bidrage til samme Formaal, visende, at Udgiften, reparteret paa Rigets omtrent 1,200,000 Indvaanere beløber 18 Skilling Specie pr Individ af begge Kjøn. Skolelærer-Seminariernes Udgifter bestrides af Oplysningsvæsenets Fond.

Da jeg veed Storthingets Budget-Comitee tilbøielig til at foreslaae en forøget Bevilgelse til en Udvidelse af Slottet, hvorved den huuslige Beqvemmelighed kunde blive forenet med ydre Skjønhed, uden at opoffre den nuværende store Spise-Sal, har jeg herom confereret med Slots Intendant Linstow, som har meddeelt mig følgende sin Anskuelse:

Den eneste Maade, hvorved den angivne Hensigt vilde kunne opnaaes, er at tilbygge tvende Fløie med fladt Tag, paa den mod Byen vendende Side, hvis Kostende Linstow anslaaer til 16,000 Species for hver Fløi. En nødvendig Følge af denne Tilbygning maatte blive, at anbringe flade Tage, saavel paa Hovedbygningen, som paa de nu værende Fløie, hvis Udgift anslaaes til 15 à 16,000 Sps, altsaa tilsammen en forøget Udgift af omtrent 48,000 Speciedaler. Linstow formener det, for Slottets snarest mulige Beboelse, hensigtsmæssigst at iværksætte Deres Majestæts senest givne Befalinger og at lade den paatænkte Udvidelse dependere af Fremtidens Omstændigheder, saameget mere som en fremtidig Udvidelse ikke derved vil gjøres umulig men ikkun foranledige Opoffrelse af de paa Spisesalens nu befalede Forandring og Restauration i sin Tid anvendte Udgifter, som Linstow anslaaer til omtrent 4,500 Sps. Iøvrigt indrømmer han, at de angivne Forandringer, stemmende med hans første Plan, særdeles meget vilde bidrage til Slottets Forskjønnelse og Beqvemmelighed. Jeg tillader mig om denne Gjenstand underdanigst at udbede mig Deres Majestæts naadige Anskuelse, til Efterretning for Vedkommende.

Imidlertid bør jeg ikke tilbageholde en mig af Linstow ved denne Leilighed given Meddelelse. Budgetcomiteen forlangte forleden Dag snarest mulig Opgave over det Inventarium, som behøves til Slottets complette Meublering og sammes detaillerede Kostende, af Slotscommissionen. Denne Overdrog Arbeidet til Slots Intendant Linstow, som, efter Consultation med General Wedel, er kommet til det Resultat, at den complette Meublering, hvortil ikke er regnet Sølv, Linned, Glas Batterie de cuisine, vil koste 55,000 Sps, et Resultat, som turde afkjøle Tilbøieligheden til forøgede Bygningsudgifter. Linstow sagde mig, at Deres Majestæters Sænge med Sængeklæder ere anslaaede til 500 Sps, de Prindselige Sænge til 300 Sps, Domestique Sænge til 45 Species pr Stykke og formodentlig Alt andet i samme Scala. En detailleret Specification herover med Calcule vil bleve Deres Majestæt underdanigst tilstillet, saasnart den er reenskrevet.

I de sidste Dage har Forsynet forundt os en høielig tiltrængende velgjørende Regn, i Gaar ledsaget af stærkt Tordenveir, som i denne tidlige Aarstid er sjelden. Temperaturen er meget kjølig.

Om Alt gaaer efter Ønske agter jeg i Ugen mellem den 15 og 22de denne Maaned at lade iværksætte den mig af Deres Majestæt anbefalede Afsløring af salig Hs. Excellence Grev Wedel Jarlsbergs Buste.

Gaarposten bragte mig den Efterretning, at Hans Majestæt Kongen af Preussen, har anmeldt Sin Ankomst til Kjøbenhavn den 18de denne Maaned, hvilket jeg tillader mig underdanigst at indberette uagtet jeg kan antage Deres Majestæt herom underrettet.

Christiania den 6te Juni 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 6. juni 1845.

Elementair Undervisningen henhører i Norge under Communal Bestyrelsen og Udgifterne dertil udlignes som Commune-Skatter:

A. paa Landet fandtes med Udgangen af 1840: 1904 Skoleholder Districter, hvis Lærere lønnedes med: " Pengeløn: 36,423, Spd. " Klokkerløn: 9,972 " Lærerne nyde Kosthold, Bolig m. m. in natura i 403,340 Dage à 24 Sk pr Døgn anslaaes til: 80,668 " 222 faste Skoler, hvis Lærere lønnedes med Pengeløn: 10,368 " " Klokkerløn: 8,888 " altsaa koste Almueskolerne paa Landet aarlig: 146,319 "

B.i Byerne fandtes ved Udgangen af 1840: 89 faste Almueskoler hvis Lærere lønnedes med Pengeløn: 13,513 Spd " Klokkerløn: 8,128 " 46 andre Smaabørns Skoler hvis Lærere lønnedes med Pengeløn: 3,491 " 20 Borger- og Realskoler, hvis Lærere lønnedes med Pengeløn: 13,755 " altsaa koste Almueskolerne i Byerne aarlig: 38,887 "

C.af Skolelærer Seminiarier fandtes 8, hvilke modtog Understøttelse af Oplysningsvæsenets Fond hvilket ligeledes bestrider Udgifterne til Skoleholderes Pensioner og til enkelte fattige Præstegjelds Skolevæsen.

12. juni 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te Juni.

I Statsraad i Gaar underskrev jeg en underdanigst Indstilling om Oberst Garbens naadige Udnævnelse til Medlem af Slots-Bygnings- Commissionen, i Stedet for Statsraad Foss. Efter Medlem af denne Commission Generalmajor Wetlesen's dødelige Afgang og efter Statsraad Foss's Udtrædelse bestaaer den for Tiden af Ingenieur Major Arentz, Borgermester Bretteville og Kjøbmand Tofte; Wetlesens Plads blev ikke besat, hvorimod Commissionen gjentagende har anmodet om Udnævnelse af et nyt Medlem i Stedet for Foss.

Neppe har det gamle Ordsprog: "Viele Köche verderben den Brei" – viist sig sandere end ved Slottet og jeg vilde derfor ikke tillade mig at tilraade at forøge Kokkenes Antal i sidste Stund, om ikke Omstændighederne gjorde det nødvendigt.

Da Storthinget 1833 bevilgede Summer til Fortsættelse af det standsede Slotsbygnings-Arbeide, skeede dette under den udtrykkelige, ikke senere forandrede Betingelse, at en Commission af paalidelige og bygningskyndige Mænd skulde udnævnes, for at overtage den oeconomiske Bestyrelse og fornemmelig for at føre dagligt nøiagtigt Overopsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse overeensstemmende med Bygge-Planen. I denne Bestemmelse ligger en formel Hindring, mod Bygningscommissionens Ophævelse og jeg maa derhos erkjende, at Ingen af de tre tilbageværende Commissionens Medlemmer kan ansees for egentlig Bygnings-kyndig.

Da General Wedel ikke er villig til at indtræde i Commissionen, vidste jeg ingen paalideligere og dygtigere at foreslaae end Oberst Garben.

I Statsraad den 7de overbragte en Storthings Deputation Beslutning til Lov om Heftelsers Udslættelse af Pantebøgerne.

Jeg beklager, at den i min underdanigste Rapport af 9de Mai omnævnte Studenternes kloge Beslutning betræffende en Kjøbenhavns-Reise er bleven forandret. Omtrent en 80 Studerende have ikke kunnet modstaae de Upsalske og Kjøbenhavnske Studenters "gjentagne" Indbydelse og have leiet det Kjøbmand Tofte tilhørende Dampskib "Carl Johan" for 700 Spdl., for at føre dem til Kjøbenhavn den 21de denne Maaned.

For at formindske Fragten søge de Reiselystne at anhverve fleest mulig Medreisende og have i denne Hensigt henvendt sig til de i Regjeringens Departementer ansatte Copiister, der ikke mangle Reiselyst. Forinden jeg herom blev underrettet havde 3 à 4 Copiister faaet Reise- Tilladelse, hvorefter jeg har omanmodet De Herrer Departements Chefer at nægte flere Copiister Tilladelse til Deeltagelse i Studenter Toget. Ikke uden Uro vil jeg see de unge Mennesker begive sig paa en Reise, hvorunder de kunne forvolde sig selv og Andre mangehaande Ubehageligheder, til hvis Forebyggelse jeg dog vil anvende mine bedste Bestræbelser.

Jeg har nu bestemt Hans Kongelige Høihed Prinds Gustavs Fødselsdag den 18de denne Maaned til Afsløring af Salig Hans Excellence Grev Wedels Büste, hvortil jeg agter at indbyde Alle til Familien henhørende saavelsom herværende Autoriteter, Honoratiores, den feirede Afdødes mange Officianter og beder jeg, at Deres Majestæt ikke vil optage det unaadig, at jeg vil tillade mig at afbenytte det nærliggende Ladegaardsøen til det talrige Selskabs Samling og Beværtning.

Temperaturen er nu, Gud skee Tak! bleven varm, og for Vegetationen saare velgjørende.

Da Statsraad Foss har bestemt sin Afreise til Tydskland, hvorved han geleides af sin Ven, Professor medicinae Heiberg, til Løverdag den 14de, venter jeg ham hid idag til en liden Afskeds-Middag. Hver Dags forøgede Forretnings Bekjendtskab stadfæster mig i den Overbeviisning, at Deres Majestæt i Foss har gjort en særdeles heldig Acquisition for Statsraadet og mine varme Ønsker om, at hans sjeldne Dygtighed længe maa blive bevaret for Konge og Fædreland, følge ham.

Holgerslyst den 12te Juni 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

15. juni 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 12te denne Maaned.

Sidste Stockholms Post, som ankom usædvanlig seent samme Dags Aften bragte mig Deres Majestæts naadige Skrivelse af 9de dennes med Deres Majestæts naadige Beslutning betræffende Pensionslisterne, som glædede mig og mange Flere, fordi denne Beslutning viser, at Deres Majestæt med vedbørlig Agtelse for Storthingets constitutionelle Rettigheder, er ligesaa bestemt til at nægte Opfyldelsen af dets ubeføiede Fordringer, som ikke have Hjemmel i Grundloven. Denne Anskuelse og Regjeringens derpaa grundede faste og urokkelige Handlemaade er nødvendigere end nogensinde for Folkets og Rigets Vel, og om den end ikke maatte behage den nærværende Storthingsmajoritet, saa vil den dog opvække endog dennes Agtelse og vinde Bifald og Medhold hos Storthingets intelligente Minoritet, som hos Folket. Hs. Excellence Statsministeren havde heldigviis adresseret Protocollen denne Gjenstand betræffende directe til mig og Dagen efter dens Modtagelse anmodede jeg Finants Departementets Chef om at meddele Storthingets President Deres Majestæts naadige Resolution, hvorefter jeg lod den sætte i Circulation blandt Regjeringens øvrige Medlemmer. Da Storthinget i de 2de sidste Dage ikke har havt Plenum, er Resolutionen endnu ikke bleven samme foredraget; men Presidenten Sørenssen, som besøgte mig i Gaar Aftes, erklærede confidentielt, at han og de hans Venner, til hvem han foreløbig havde meddeelt den, maatte dele de af Regjeringen yttrede af Deres Majestæt naadigst bifaldte Anskuelser.

Blandt flere Benaadnings-Ansøgninger vil der snart blive Deres Majestæt een underdanigst forelagt fra en Hans Johnsen Sanden af Eger, som ved Høiesterets Dom af 20de Februar dette Aar er dømt til Strafarbeide i 9 Aar, efter den nye Criminallov for 8 forskjellige Gange at have efterskrevet Andres Navne paa Gjeldsbreve. Hverken Høiesteret eller Regjeringen have anbefalet ham til Benaadning, som jeg vover underdanigst bede Deres Majestæt ikke at forunde ham, fordi denne farlige Forbrydelse i den senere Tid er bleven meget hyppigere end tilforn, især i det omnævnte District.

Studenternes Afreise til Kjøbenhavn er nu bestemt til Fredag Eftermiddag den 20de. Antallet er steget til saamange som Dampskibet Eier vil medtage, nemlig 118, hvoraf Fleertallet Studenter og nogle Candidater.

Jeg venter idag til Middag Fyrst Colloredo-Mannsfeld, Keiserlig østerrigsk Oberst, en af Bøhmens fornemste Magnater, hvis respectable Familie jeg vel kjender. Denne Fyrste, som for 3 Aar tilbage har gjennemreist en Deel af dette Land, agter nu gjennem det Indre at reise til Nordcap og gjennem Lapmarken til Torneå.

Sædvanlig skriver jeg mine underdanigste Rapporter til Deres Majestæt her Søndag og Torsdag Formiddage, og begiver mig de paafølgende Morgener til Byen, for at expedere Posten.

Holgerslyst den 15 Juni 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

29. juni 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 19 denne Maaned.

Den 22de havde jeg den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 19de, hvorfor min underdanige Taksigelse nedlægges.

Formaalet for disse Linier, som ville inløbe den 3die Julii, er at fremføre mine underdanigste og hjerteligste Lykønskninger til den 4de. Gud holde sin beskyttende Haand over Deres Majestæt og det Kongelige Huus! og forunde Deres Majestæt den Tilfredsstellelse, endnu en lang Række af Aar at see denne tvende Folks Kongelige Festdag feires af dem med de samme hjertelige og taknemmelige Følelser, som nu. Alle mine have bedet mig om at nedlægge deres underdanigste Ønsker for Dagen tilligemed mine egne. Da mit lille Landsted ikke egner sig til en Fest, maa jeg flytte ind til Byen, for at feire Dagen med en Middag for 72 Couverts, det største Antal, som kan rummes i Stiftsgaarden.

En Storthings Deputation overbragte i Statsraad i Gaar 2de Beslutninger til Love om Brændeviinsbrænden og om Lensmænds fremtidige Udnævnelse, som vil blive Deres Majestæt underdanigst forelagte, efterat være overveiede.

Betræffende sidstnævnte Beslutning tillader jeg mig underdanigst at referere til min Rapport af 28de April. De deri yttrede Anskuelser deles, saavidt jeg senere har erfaret, af alle fornuftige Mænd i og udenfor Storthinget. Saaledes yttrede Ordføreren for den Deputation, som overbragte Lovbeslutningen, Sorenskriver Garmann, confidentielt for en Statsraad "Ifølge Grundlovens 76te Paragraph er det min Pligt at udbede Kongelig Sanction til denne Lovbeslutning, men jeg ønsker oprigtig, at den ikke maa gives." –

Den 26te denne Maaned tiltraadte General Wedel sin lange og besværlige Inspections-Reise til Lands til Trondhjem, derfra til Hammerfest i Dampskib og derfra til Wardøehuus i Baade. I vort kjære Land bydes ikke høie sædvanlig gamle Embedsmænd de bequemmere Befordringsmidler, som i mange andre Europas Lande.

Den 27de reiste Grevinde Wedel med sine og mine 2de Børnebørn paa en 14 Dage til Jarlsberg.

Vel mærker jeg, at mange Storthingsmænd, som ikke fristes af Diætpengene, begynde at længes efter Opløsning; men jeg tør dog ikke troe, at denne vil kunne finde Sted før i September Maaned. Imidlertid vover jeg underdanigst at bede mig naadigst underrettet om, naar jeg tør vente den Lykke, at modtage Deres Majestæt her, hvorefter jeg bør rette mit eget Ønske om, nogen Gang under Sommerens Løb at besøge Fossum. Om Deres Majestæts naadige Nærværelse, som jeg haaber, maatte indtræffe endnu i den gode Aarstid, skulde jeg underdanigst tilraade at beboe Ladegaardsøen som er vakkert og logibelt, ja jeg troer bequemmere end det Kongelige Palais i Byen.

Vi trængte til Regn, som vi i de senere Dage have faaet i saa megen Overflødighed, at vi nu længes efter Ophold og Varme.

Holgerslyst den 29 Juni 1845. Til Hans Majestæt Kongen, underdanigst. Løvenskiold

3. juli 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport af 29de forrige Maaned haabes modtaget idag. Alle mine Folk ere sendte til Byen, for at forberede Morgendagens Feiring i Stiftsgaarden. Jeg er alene tilbage med min Kammertjener og kjører ind i Morgen tidlig, for at bivære Dagens Feiring i Universitets-Localet ved en latinsk Tale og for senere at modtage 40 Storthingsmænd og 30 andre Honoratiores til Middag. Det af Deres Majestæt naadigst bestemte Gratiale for Dagen til Garnisonen og Fattige har jeg foranstaltet udbetalt.

Med Henhold til min underdanigste Rapport af 6te forrige Maaned, tillader jeg mig underdanigst at meddele, at Finants-Departementet, efter given Anledning af Storthingets Budgetcomitée, har ladet forfatte Calculer over de til Slottets Meublering og Forsyning med Sølv, Linned med mere udfordrende Summer, som ere beregnede, for Meubler til 57,232 Speciedaler, og for Sølv, Bord- og Senge-Linned, Porcellain, Bordserviser, Glas, Kobber, med mere til 57,389 Speciedaler. Disse Calculer, som ville blive afsendte med næste Post, tillader jeg mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts Høistegne naadige Undersøgelse og Bedømmelse.

Da jeg mere og mere bemærker, at saavel Storthinget som Publicum saare meget ønske Slottets store Spisesal conserveret, anvendte jeg forleden Dag nogle Timer paa at undersøge Localet og med Slots-Intendanten at overveie, hvorledes det uundværlige Rum maatte kunne tilveiebringes uden at opoffre Spisesalen. I denne Hensigt gives 2de Alternativer: 1o i Tilbygning af 2de Fløie; 2o En Deel Tjenerskabs Indqvartering i flere Slottet tilhørende, samme meget nær beliggende Bygninger, indtil de omnævnte Fløie kunne blive byggede.

Da det første Alternativ neppe strax vil kunne iværksættes, fordi det fordrer for megen Tid og ved Siden af Meubleringen for betydelige Udgifter, troer jeg at burde underdanigst anbefale det andet, indtil Omstændighederne kunne tillade at iværksætte det førstnævnte. Om denne Gjenstand vil Regjeringen tillade sig med det Første at indkomme med en underdanigst Indstilling, fordi Penge behøves bevilgede til det Ene eller til det Andet.

Odelsthinget har besluttet at Deres Majestæts naadige Resolution betræffende Pensionslisterne, skal vedlægges Protocollen, med Forbehold af næste Storthings Ret, til desangaaende at beslutte. Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed paa den med Dags Posten afgaaende Anne Sæters underdanigste Ansøgning om licentia praticandi, som Statsraadets Pluralitet har indstillet til Afslag; Statsraad Fleischer og jeg derimod til naadigst Indvilgelse. Visse ydre Omstændigheder ere ugunstige for Supplicantinden. Hun har samtlige Læger imod sig, hos hvem hendes blotte Navn opvækker Spasmer. Disse have Pressen til Disposition og staae i Venskabs- og Slægtskabs-Forbindelser med indflydelsesrige Mænd. Jeg ventede saaledes, at skulle staae ene blandt Deres Majestæts Raadgivere, som Supplicantindens Talsmand, men ligesom Statsraad Fleischer har forenet sig med mig, saa havde og Statsraad Foss, forinden sin Afreise, skrevet sit Votum i hendes Faveur, som jeg har tilsendt Hans Excellence Statsministeren, med Anmodning, at det maa blive Deres Majestæt underdanigst forelagt. Har Supplicantinden end samtlige Læger og Statsraadets Majoritet imod sig, saa har hun dog den store Almeenhed og mange oplyste og agtværdige Mænd for sig,blandt hvilke jeg blot exempelviis vil nævne Justitiarius Bull, Stiftamtmand Riis, Sørenssen, Stang, hendes Sjælesørger Hofpredikant Lieungh. Om den Tillid hun nyder i Christiania vidne de hende af mange agtværdige Mænd, Borgere, givne Attester, som Foss i sit Votum har releveret.

Jeg har fuld Grund til at ansee Supplicantindens Praxis gavnlig og om den end ikke var det, vilde den ikke kunne forhindres, fordi den har Medhold i den store Folke Opinion. At forunde Supplicantinden licentia practicandi formener jeg stemmende med den Kongelige Forordning af 5te September 1794; men i det modsatte, af Statsraadets Pluralitet antagne Fald, kan Kongen dog efter almindelig vedtaget Grundlovs-Fortolkning dispensere fra Love af Beskaffenhed som denne.

Holgerslyst den 3die Julii 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

17. juli 1845

Underdanigst Rapport!

Siden Deres Majestæts seneste naadige Skrivelse til meg af 19de Junii, har jeg indgivet underdanigste Rapporter den 15de 19de og 29de Junii og senest den 3die Juli.

Det er min Skyldighed ogsaa i Dag at indgive en underdanigst Rapport, uagtet jeg ikke dertil har nogen særdeles Anledning.

Storthingets Arbeider skride langsomt fremad, fordi de Fleste af dets Medlemmer, især de uvidenste, vil tale meget med om Sager, som de ikke forstaae, hvorved megen Tid spildes. Først om en 3 Uger formoder jeg, at Budgettet vil komme under Discussion, hvorunder Deres Majestæts høie Nærværelse visselig vilde have en saare velgjørende Indflydelse. I disse Dage discutteres Told-Tarifferne. For de engelske Artikler, hvorfor Regjeringen har foreslaaet 25 Skilling Indførsels-Told, istedet for nu gjældende 40 Skilling, har vedkommende Comité foreslaaet 32 Skilling.

I Statsraad den 11te overbragte en Storthings-Deputation nogle ubetydelige Lovforslag. For denne var Morgenbladets Redacteur, Stabell, Ordfører og var det virkelig comisk, med hvilken Ængstelighed denne Helt fremstillede sig for den Regjering, som daglig modtager hans uforskammede Angreb. Under de faa Ord han havde at fremføre og under Documenternes Overleverelse til mig, skjælvede ("darrade") han som et Espeløv. I Statsraad i Gaar overbragte en anden Deputation nogle Lovforslag, hvoriblandt en Jagt-Lov. Om denne end ikke opfylder Alt hvad man kunde ønske, anseer jeg det dog for et stort Gode, at det Vildt, som Naturen har skjænket dette Land, ved Lov vil blive beskyttet mod Ødelæggelse.

Aftonbladets Redacteur, Hr Hierta, har beæret Christiania med nogle Dages Besøg, hvorunder hans Cammerad, Hr Stabell, havde arrangeret for ham en Sexa paa Klingenberg. Selskabet bestod de la crapule du Storthing, hvilket, som bekjendt er et meget blandet Selskab. Paa samme Sted, nemlig Klingenberg, feiredes den 4de Julii, Deres Majestæts høie Fødselsdag, af de Storthingsmænd, som Rummet i Stiftsgaarden ikke tillod mig at indbyde til mig.

Med Morgenposten vil afgaae en underdanigst Indstilling med 2de Tegninger til Stald og Vogn-Remiser for Slottet. Tegning A er til Stald for 50 Heste med Vognremise og Vagt-Bygning, – anslaaet til 18,000 Spd. Ditto B for 40 Heste med Ditto anslaaet til 14,894 Spd. Sidstnævnte Forslag anbefales af Bygnings Commissionen, Finants Departementet og Regjeringen, deels, fordi man vil kunne bygge den mindre Stald, Vognremisen og Vagtbygningen for de for Storthinget hertil foreslaaede omtrent 15,000 Spd.,medens man til den større Stald med mere, vilde behøve omtrent 3,000 Spd. mere, deels fordi Localiteten skal frembyde Vanskelighed mod den større Stald. Jeg formener, at sidstnævnte Vanskelighed vil kunne overvinnes, og at den Kongelige Stald ikke bør være mindre end til 50 Heste, helst da der ikke er paatænkt nogen anden Stald for Vagt- og Ordonnants-Heste. Jeg tillader mig derfor, efter nøiere Overveielse, underdanigst at tilraade, at Deres Majestæt vil give den større Stald Fortrinet, overbviist om Storthingets Beredvillighed til at bevilge hvad dertil udfordres. Jeg vil formodentlig faae Anledning til snart atter at omskrive det Kongelige Slot, som efter at have kostet mange Penge, i sine nærværende ydre og indre Former svarer lidet til sin Bestemmelse.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en i disse Dage udkommet Brochure, under Titel: "et Blik paa vore politiske Forholde," – hvis Forfatter endnu ikke er mig bekjendt.

Efter et langvarigt dagligt Regnveir, have vi i Dag Ophold og Varme, som Gud vedligeholde til Bjergning af den velsignede Mængde Høe som Marken frembyder, tilligemed en til Dato herlig Kornvegetation.

Holgerslyst den 17 Julii 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 17. juli 1845. Underdanigst Postscriptum!

Saavidt skrevet havde jeg den Lykke med underdanigst Taknemmelighed at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 14de denne Maaned, hvoraf jeg med Glæde erfarer Deres Majestæts lykkeligen gjenvundne Velbefindende.

Holgerslyst den 17 Julii 1845. Løvenskiold

24. juli 1845

Underdanigst Rapport!

Med underdanigst Henhold til mit sidste af 17de denne Maaned tillader jeg mig at berøre Regjeringens underdanigste Indstilling om en naadigst Proposition til Storthinget om forøget Bevilgning til det Kongelige Slots Fuldførelse for 1o at kunne tilbygge tvende Fløie paa den mod Byen vendende Side 2o forholdsmæssig hertil at forlænge de 2de Bagfløie og 3o at forandre de nu paa Hoved-Bygningen og Fløiene anbragte spidse Tage til flade, saaledes som de medfølgende Tegninger udvise.

Slottet har allerede kostet meget betydelige Summer og det er tilvisse beklageligt, at man for disse ikke har tilveiebragt en Bygning, som i alle Henseender kan opfylde sin Bestemmelse. Saaledes er det imidlertid! – Slottet kan i dets nærværende Skikkelse ikke rumme den Kongelige Familie med hof og Tjenerskab, det byder end mindre Plads for noget fremmed fyrsteligt Besøg, og dets Ydre opvækker mere Formodning om en Caserne end om et Kongeligt Slot. De Summer, som nødvendig maatte anvendes, for at opnaae den uundværligste Plads, det være nu ved den store Spisesals Omdannelse, eller til Afbenyttelse af nogle udenfor Slottet liggende Bygninger, vilde kun tilveiebringe interimistiske Paillativer, uden Indflydelse paa Slottets Ydre, og noget nær være spildte. Ved de nu foreslaaede Tilbygninger og Forandringer vil tilstrækkelig Plads opnaaes og den hele Bygning faae Præg af et Kongeligt Slot. I denne Hensigt udfordres en forøget Udgift af omtrent 50,000 Speciedaler, og Slottet vil blive 3 Aar senere fuldfærdigt; men disse Offere ere formeentlig dog ikke for store, for omsider at opnaae et Resultat, som forhaabentlig vil blive Norges Konge og Folk værdigt og som jeg derfor tillader mig indstændig at bede naadigst bifaldt.

Jeg tillader mig dog ikke at bede Deres Majestæt om at fremsætte den foreslaaede Proposition til Storthinget, men jeg beder Deres Majestæt underdanigst om at befale Regjeringens Indstilling om Gjenstanden Storthinget tilstillet og naadigst at autorisere mig til at erklære, at den vil blive bifaldt, om de fornødne Penge bevilges, hvortil jeg formener Storthinget mere tilbøieligt end til at bevilge en mindre Sum til andre Forandringer. Isaafald kan der ikke blive Spørgsmaal om Bevilgning til Meubler og Huusgeraad i nærmeste Budget Termin, medens de hertil af Deres Majestæt naadigst bestemte 18,000 Spd. kunde anvendes til de Gjenstande, som Deres Majestæt maatte ansee meest pressante.

Tolden for de engelske Producter, nu 40 Skilling per Pund, som Regjeringen havde foreslaaet nedsat til 25 Skilling, er nu af Storthinget definitiv bestemt til 32 Skilling. At kun 10 Stemmer erklærede sig mod enhver Nedsættelse, skyldes den Interesse, som Deres Majestæt har viist denne Gjenstand.

I Anledning af at Odelsthinget har paalagt, det er befalet, Kirke- Departementet at meddele Statsrevisionen visse Oplysninger, har Regjeringen underdanigst indstillet, at dette Paalæg ikke maa tages til Følge, som jeg haaber naadigst bifaldt, paa de i Indstillingen anførte Grunde. Grundlovens § 75 litr f og h vise, hvorledes Storthinget kan gjøre sine Fordringer paa Statsraadets Medlemmer eller paa andre Kongelige Embedsmænd gjældende; men om det udenfor disse Bestemmelser har noget af dem at fordre, bør det henvende sig til Hans Majestæt Kongen, Hvem det Ene kan tilkomme at give dem Befalinger.

1. Procenterne for Laurvigs Told Inspecteur-Embede bestemtes ved Kongelig Resolution af 22de April 1824 til 1 % af Trælast Tolden, og 4 % af de øvrige. Intrader ved Laurvigs og Tønsbergs Toldsteder. 2. Ved Kongelig Resolution af 4de December 1843 bestemtes, at der for førstkommende Storthing skulde foreslaaes, at de for bemeldte Embede regulerede Procenter af andre Indtrader end Trælast Tolden skulde nedsættes fra 4 til 2 % fra 1ste Julii 1845 at regne. 3. I Anledning af dette Hans Majestæts Forslag besluttede Storthinget en Nedsættelse til 1 2/3 % af de andre Indtrader end Trælast-Tolden. 4. Finants-Departementet indstiller, at denne Storthingets Beslutning ikke naadigst sanctionneres, – forsaavidt den gaaer ud paa Nedsættelse til 1 2/3 %, men at den derimod sanctionneres, forsaavidt den indeholder en Nedsættelse til 2 %. 1. Procenterne for Kragerøe Told Casserer-Embede ere ved Kongelig Resolution af 3die December 1819 bestemte til 1 1/4 % af Trælast-Tolden og 7 % af de øvrige Indtrader ved Kragerøe Toldsted. 2. Ved Kongelig Resolution af 6te Mai 1844 bestemtes, at der for førstkommende Storthing skulde foreslaaes, at de for bemeldte Embede regulerede Procenter skulde nedsættes til respective 1 % og 6 1/4 % fra 1ste Julii 1845 at regne. 3. I Anledning af dette Hans Majestæts Forslag besluttede Storthinget, at Procenterne for bemeldte Embede skulde ansættes til respective 1 % og 5 %. 4. Finants Departementet indstiller, at denne Bestemmelse sanctionneres forsaavidt angaaer Nedsættelse af Procenterne af Trælast Tolden, samt forsaavidt der under samme er indbefattet en Nedsættelse i Procenterne af andre Indtrader fra 7 til 6 1/4 % , men at derimod Beslutningen, forsaavidt den gaaer ud paa en yderligere Nedsættelse, ikke naadigst sanctioneres.

Alle erkjende, at naar begge Statsmagter have været enige om at bestemme en Gage (og som saadan maa Toldembedsmændenes Procenter betragtes) kan denne ikke forandres eller ophæves af den Ene uden med den Andens Samtykke, og det er dette Princip, som in casu bør anvendes. Regjeringen har fundet, at de af begge Statsmagter for Told-Inspecteurerne i Laurvig og Kragerøe bestemte 4 og 7 Procent bør af Indtraderne nedsættes til 2 og 6 1/4 Procent, som foreslaaet for Storthinget, der har bestemt, at disse Procenter skulle nedsættes til 1 2/3 og 5 Procent. En større Nedsættelse end den af Regjeringen foreslaaede vilde ikke levne de vedkommende vigtige Embedsmænd anstændigt og nødtørftigt Udkomme, og Regjeringen kan derfor ikke indstille den til naadigst Sanction. Under disse Omstændigheder kunde det synes principmæssigst at frafalde den af Regjeringen foreslaaede Nedsættelse og gaae tilbage til de høiere Procenter, hvorom begge Statsmagter have været enige; men da Storthinget vil have en end større Nedsættelse end foreslaaet, bør det dog finde sig mere tilfredsstillet ved den af Regjeringen foreslaaede, end ved ingen.

Denne Synspunkt dele de Storthingsmænd, med hvem jeg har talt om Gjenstanden. En anden Controvers foranlediges ved, at Storthinget, under Bifald til Gageforslag for enkelte nye Toldembeder, har tilføiet Ordene "indtil videre", som ikke kan anbefales til Sanction, fordi Storthinget derved vilde have sig forbeholdt Adgang til ensidige Forandringer, hvorved den i og for Administrationen nødvendige Stabilitet vilde ophøre. Lignende Beslutninger afgaves ogsaa af sidste Storthings Majoritet, medens Minoriteten, da som nu, erklærede sig derimod og den daværende President, Riddervold, yttrede i denne Anledning det Haab: "at Regjeringen vilde vise Kraft og Klogskab nok til at tilbagevise Storthings- Beslutninger, som stride mod Retfærdighed og mod Stabilitet i Administrationen." – Høistsalig Kongen opfyldte dette Haab og jeg trøster mig med, at det ogsaa nu vil blive opfyldt af Deres Majestæt. Den mit seneste vedlagte Brochure angiver rigtigen Kilderne til Conflicter om saa miserable Gjenstande og viser til hvilke Resultater de kan føre i Mangel af mere Maadehold paa den ene Side og af Kraft paa den anden.

Jeg anseer mig forpligtet til underdanigst at tilstille Deres Majestæt eet af vore nyprægede Markstykker, som dog endnu ikke ere satte i Omløb. Brystbilledet ligner frappant Høistsalig Kong Frederik VI i den Stilling, hvori han blev barberet (rakat) , hvilket dog ikke er stemmende med Inscriptionen "Ret og Sandhed". – Jeg formener, at Stempelen saavelsom de derefter prægede Mynter burde casseres, forinden de sættes i Omløb.

De senere Dages Veir og Temperatur har været meget gunstig for Høe-Bjergningen og Korn-Vegetationen.

Efterat Sørenssen og Falsen have frabedet sig Valg til Storthings President, er Sem bleven valgt. Efter ham havde Schweigaard de fleste Stemmer.

I Medhold af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 14de agter jeg i Morgen at tiltræde en Reise til Fossum, efterat have overdraget de mig naadigst anbetroede Functioner til Statsraadets ældste Medlem, Hr Statsraad Krog.

Jeg agter ikke at reise den sædvanlige Landevei over Laurvig, men over Kongsberg. De sidste fire Mile af denne Vei kan ikke kjøres, man maa rides, og fører mig til en min egen Eiendom "Sophiesminde", som man i Tydskland vilde kalde et lidet Jagtslot, hvor jeg agter at tilbringe nogle Dage og derefter at komme til Fossum den 31te Julii. – Imidlertid anbefaler jeg mig underdanigst til Deres Majestæts Naade og Bevaagenhed.

Holgerslyst den 24 Julii 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

12. oktober 1845

Underdanigst Rapport!

Siden Deres Majestæts Afreise er Intet indtruffet, som fortjener nogen særdeles Opmærksomhed.

Med mine Tanker og hjertelige Ønsker har jeg fulgt Deres Majestæt paa Reisen og haaber med Dagsposten at erfare Deres Majestæts lykkelige Gjensamling med Deres Majestæts høie Hjemmeværende. Lykkelige ere De! lykkelig er Sverige, som principaliter har den Lykke at besidde Deres Majestæt! Med fuld Overbeviisning erkjender jeg denne Lykke at være stor og desto større føler jeg Norges Savn og mit i Særdeleshed, under Deres Majestæts Fraværelse. Ved Siden af dette tunge Savn føler jeg mig gjennemtrængt af oprigtig Taknemmelighed, for den Tid den naadige Opmærksomhed, som Deres Majestæt under Løbet af dette Aar har skjænket Sit trofaste norske Folk. Dette Folks Taknemmelighed og Kjærlighed være og blive Deres Majestæts Løn! Min personlige Taknemmelighed tillader jeg mig underdanigst at fremføre for Deres Majestæts mig og mine beviiste Kongelige Naade, for Ridtet gjennem Langerudsdalen, for de naadige Besøg i Sophiesminde, Fossum og Holgerslyst, for de naadige Beviis paa Tillid, hvormed Deres Majestæt har behaget at hædre mig, Denne Deres Majestæts Naade og Tillid er min bedste, min eneste Løn, for min lange og troe Tjeneste og jeg kan i Sandhed sige, que cette grace Royale fait le charme de mon service et de ma vieillesse. For ogsaa at gjøre Andre lykkelige vover jeg at bringe i naadigst Erindring de mine Leilændinge Rasmus Johnsøn Baestul og Halvor Halvorsen Fjeldet naadigst tiltænkte Medailler. Deres Majestæt havde den Naade at besøge den Førstnævntes Huus og den Sidstnævnte havde den Ære at være Deres Majestæts Vaabendrager gjennem Langerudsdalen, som han var det Aar 1813 for Dannemarks nuværende Konge.

Strax efter Deres Majestæts Afreise besøgte Professor Schweigaard mig for at bevidne mig sin Fortrydelse over Morgenbladets Yttringer om hans Sindelag mod mig, og tillader jeg mig underdanigst at vedlægge den i denne Anledning afgivne Replique. Schweigaard lovede mig at omhandle med Consul Crowe den af Deres Majestæt anbefalede Gjenstand og at meddele mig Resultatet. - Jeg benyttede Leiligheden til atter med ham at omhandle Deres Majestæts ham gjorte naadige Tilbud, og være Deres Majestæt overbeviist om, at denne vigtige Sag vedbliver at være Gjenstand for min uafladelige Omtanke og Overveielse, indtil jeg seer mig istand til at fremføre noget antageligt Forslag. Under Deres Majestæts Reise havde vi et for Aarstiden godt Veir, men neppe kunde den antages fuldført før det blev ubehageligt. Thermometret viser daglig kun 2 à 3 Grader over Frysepunkten og jeg maa gaae eller ride for ikke at fryse.

Kornpriserne stige betydeligt, men under Misvæxt i mange Lande maa vi takke Gud for en god Korn og Høe Høst. Poteteshøsten (Potatisskørden) er meget forskjellig, men vil forhaabentlig i det Hele dog blive upaaklagelig. Vore Potates ville forhaabentlig være bjergede, forinden de naaes af den saakaldte Potatischolera.

Holgerslyst d. 12 October 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

16. oktober 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 12te denne Maaned.

Strax efter dens Afsendelse havde jeg den Lykke at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 9de, hvorfor min hjertelige og underdanigste Taksigelse nedlægges. Den glædede mig saameget mere som jeg modtog den paa Bogstad, omgivet af Venner, som deelte min Glæde over Deres Majestæts lykkelige Reise. Grevinde Wedel bad sig ved denne Leilighed lagt for Deres Majestæts Fødder.

Den i mit sidste ommeldte Kornprisernes pludselige Stigen, (Rug fra 3 1/5 Spdl til 4 1/2 Spdl. eller 18 Rdl Rigsgeld pr Tønde) foranledigede mig til at lade Korn-Beholdningerne i Christiania Bye undersøge. Uagtet disse endnu ikke ere nøiagtig opgivne, uagtet de neppe ere store og Byen ikke antages at være forsynet med Rug længer end een Maaned, antager dog Magistraten at kunne paaregne saa megen Tilførsel, at Byens og Forstædernes Indvaanere ikke ville blive udsatte for Mangel. Give Gud! at dette Haab maa vorde opfyldt.

Af en den 13de fra Amtmand Blom modtagen Rapport erfares, at der i Drammen havde dannet sig Forsamlinger blandt Arbeidsclassen, som have beklaget sig over, at alle Potatis opkjøbes til Brændeviinsbrænden og Udførsel og som have forlangt Forbud mod disse Bedrifter, der berøve Almuen en af Livets første Nødvendigheds Artikler. Herom afgiver Regjeringen ved Morgenposten underdanigst Indberetning, og derhos om, at den har begjært Underretninger fra flere af Rigets Egne, om der paatænkes nogen saa betydelig Potates-Export, at den kunde bevirke Mangel anstundende Vinter. Om dette maatte erfares at være Tilfældet, antages det for Regjeringens Pligt, saa vidt den formaaer, at afværge en saa stor Calamitet. De 2de virksomste Midler: Forbud mod Brændeviins-Brænden og mod Export, kan Regjeringen ifølge Grundloven's 17de § desværre ikke anvende, fordi begge Bedrifter ere tilladte ved Love, som Kongen ikke kan sætte ud af Kraft. I Belgien kan Kammerne sammenkaldes i 2de Dage; medens her til et overordentligt Storthings Sammenkaldelse behøves 2 Maaneder. Det eneste Middel, som levnes Regjeringen mod Exporten, (medens den ikke kan forbyde Brændeviinsbrænden) bliver saaledes Ophævelse af den nugjeldende Indførselstold, 12 Skilling pr Tønde, og Paabud af en tilstrækkelig Udførselstold. Til dette Middels Anvendelse haves formeentlig Hjemmel i Grundlovens 17de § og alle Regjeringens Medlemmer ere enige om at det bør anvendes, saafremt de forventende Oplysninger maatte overbevise os om: at ikkun derved vil kunne afværges Onder, som ere større end Rigsrets Domme. Først naar de forlangte Underretninger ere modtagne, vil Regjeringen kunne have en bestemt Mening, men da hver Dag er kostbar, udbeder den sig, om dens ommeldte Anskuelse naadigst bifaldes, naadigst bemyndiget til, paa Deres Majestæts høie Vegne, at beslutte hvad den efter Omstændighederne maatte ansee nødvendigt. Ogsaa i denne Begivenhed erfares det, hvor vanskeligt det er at regjere med vore constitutionelle Former.

Ved Morgenposten vil afgaae underdanigst Indstilling om den bevidste provisoriske Anordning betræffende Toldforholdene med Rusland. Med Hensyn paa den nu forhaanden værende Rigsret paa den ene Side og paa betimelig Communication til Finmarken paa den anden, udbedes underdanigst at denne provisoriske Anordning ikke maa ankomme tidligere og ikke sildigere hertil end med Posten den 2den November.

Jeg tillader mig nu underdanigst at vedlægge en Gjenpart af den Aar 1835 af salig Hans Excellence Wetterstedt og mig afgivne Betænkning over det svenske Postvæsens Fordring paa det norske, hvoraf Deres Majestæt naadigst vil erfare Sagens Oprindelse og Sammenhæng.

Ligeledes tillader jeg mig underdanigst at vedlægge de Nummere af Bladet "den Constitutionelle", som oplyse, hvorfor Skyds- og Vei- Lovene ikke blev naadigst sanctionerede.

I mit næste haaber jeg at kunne underdanigst yttre mig om den paatænkte Jernbaneforbindelse mellem Mjøsen og Christiania. Imidlertid har Regjeringen ikke villet tilbageholde sin underdanigste Indstilling om foreløbige Undersøgelser, som ville afgaae med Morgenposten.

En underdanigst Taksigelse vover jeg endnu at fremføre for Deres Majestæt. Det Haab, som Deres Majestæt har havt den Naade at give min Søn Adam, om igjen at komme i Virksomhed, har allerede oplivet hans forstemte Sind og svækkede Helbred, og for denne Velgjerning fremfører mit faderlige Hjerte sin underdanigste Tak.

Temperaturen er igjen bleven mildere, 7 à 10 Grader Réaumur, og her er i Dag endnu saa vakkert, at om jeg var saa lykkelig at have Deres Majestæt her, vilde Holgerslyst idag være deiligt.

Holgerslyst den 16 October 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 16. oktober 1845.

Imellem det Norske og Svenske Postvæsen er opstaaet Tvist om den Sum Svensk Bco. 12,648 Rd 41 Sk. som det Norske Finants Departement paastaaer, at det Svenske Postvæsen har feilagtig beregnet formeget for fra Norge til Altona gjennem Sverige i Aarene 1818, 1819, 1820 og 1821 befordrede Breve, hvilken Sum med Tillæg af Renter, 1/2 p.C. maanedlig

beløbende i Sv. Banco . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,726 Rd. 5 Rst. Tilsammen 15,375 Rd.10. 5.

det Norske Finants-Departement har debiteret det Svenske Postvæsen i Mellemregning, men hvorimod dette protesterer. Anledningen til denne Tvist er efter hosfølgende Documenters Indhold følgende: Den 16de Februar 1815 meddeelte den Svenske Overpostdirection, at Portoen for et Brev til Städerne i Danmark (altsaa Altona indbegrebet) skulde erlægges med 9 1/2 Skilling Svensk Banco pr Lod og den 3die September 1821, at denne Porto fra 1ste October s. A. var forhøiet til 13 Sk. Sv. Bco pr Lod, hvorimod Portoen for et enkelt Brev til Hamburg skulde betales med 1 Rd. Bco pr Lod. Ikkedestomindre har Postcontoiret i Strømstad fra Begyndelsen af Aar 1818 og under Løbet af Aarene 1818, 1819, 1820 og 1821 debiteret det Norske Postvæsen 1 Rd Bco pr Lod for alle til Altona lige med de til Hamburg adresserede Breve, hvilken feilagtige Anførsel, mod hvad der efter ovennævnte den Svenske Overpostdirections egne Bestemmelser skulde have været anførte, skal udgjøre en Differents af ovenanførte 12,648 Rd. 41 Sk. Bco, som det Norske Postvæsen har efter modtagne Regninger udbetalt til det Svenske, forinden den feilagtige Anførsel var bemærket, og hvorfor, saasnart denne under Regningernes endelige Revision Aar 1822 observeredes, fordredes Refusion tilligemed Renter, 2,726 Rd. 17 Sk. 5.Rst. fra 1ste Januar 1819 til 13 October 1823.

Som meldt bemærkede Finants Departementet først under Post Regnskabernes endelige Revision Aar 1822 den af Postcontoiret i Strømstad begaaede Feil, hvorom det den 11te September s. A. underrettede Overpostdirectionen med Forbehold nærmere at formere Beregning over den Porto, som er debiteret det Norske Postvæsen formeget for de imellem Norge og Altona befordrede Breve til Liquidation i Mellemregning. Under 4de October 1822 meddeelte Overpost Directionen Finants- Departementet, at den efter indhentet Oplysning havde erfaret, at de fra Norge over Strømstad til Altona afsendte Breve vare af Strømstads Postcontoir blevne carterede til Hamburg og at Overpostdirectionen til Forebyggende af saadan Feiltagelse (slike misstag) havde givet Postcontoiret i Strømstad den fornødne Forskrift for Eftertiden.

Efterat Overpostdirectionen havde modtaget Beregning over det Beløb, som er debiteret det Norske Postvæsen mere end den bestemte Porto, har den protesteret mod dette Beløbs Erstatning paa Grund af: a at de norske til Altona adresserede Breve ere i Strømstad blevne carterede til og sendte over Hamburg, for at blive hurtigere befordrede. b at Finants Departementet, uagtet det af de maanedlige Beregninger har erfaret, hvad Porto der har været beregnet for Brevene til Altona, ikke betimelig har gjort nogen Anmærkning derom. c at Tilbagebetalingen vilde foranledige Tab for det Svenske Postvæsen, som i denne Begivenhed kun kan betragtes som Commissionair for det Norske.

Mod disse Grunde har den Norske Regjering anført: a at den Svenske Overpost Direction ikke har givet Underretning om nogen truffet Foranstaltning, hvorefter Norske Breve, adresserede til Altona, skulde befordres over Hamburg, en Expeditionsmaade, som Strømstads Post-Contoir, propria autoritate, Overpostdirectionen og Finants Departementet uafvidende, har iværksat, og som Overpostdirectionen selv i Brev af 4de October 1822 har erklæret feilagtig, og at saaledes Finants Departementet ikke har havt Anledning til, af Norske Correspondenter at fordre anden eller større Porto for Breve til Altona end den som er bestemt i Overpostdirectionens Skrivelser af 16de Februar 1815 og 3die Septbr. 1821. b at det Norske Postvæsen ikke kan have tabt Ret til Erstatning for hvad der er beregnet feilagtig, fordi Feilen først efter længere Tids Forløb er opdaget, da saadant er stridende mod almindeligt Regnskabs Brug. c at det Svenske Postvæsen ikke i denne Begivenhed kan betragtes som Commissionær for det Norske, men at om end saadant var Tilfældet, vilde det dog ingen Indflydelse have paa Sagens Afgjørelse, saasom en Commissionair ingenlunde er fritagen for at tilsvare begaaede Feil; – endelig, at om det Svenske Postvæsen har udbetalt en større Porto end den i dets Skrivelser af 1815 og 1821 bestemte, bør samme falde dette og ikke det Norske Postvæsen til Last.

Af Forestaaende er det in confesso: at Finants-Departementet ved Beregningen af Breve fra Norge til Altona har holdt sig nøiagtig de af Overpostdirectionen givne Forskrifter efterrettelig; at Postcontoiret i Strømstad ikke har fulgt disse Forskrifter, men istedetfor, i Overeensstemmelse med disse, at skulle have sendt Norske til Altona adresserede Breve directe did, og derfor beregnet respective 9 1/2 og 13 Skil. Svensk Banco pr Lod, har carteret dem til Hamburg og derfor beregnet 1 Rd. Banco pr Lod, ved hvilken feilagtige Expeditions- og Beregningsmaade hiint Postcontoir har debiteret det Norske Postvæsen 12,648 Rd. 41 Skil. mere end efter Overpostdirectionens Forskrifter burde været skeet; at Finants Departementet har anmeldt oftnævnte Postcontoirs feilagtige Expeditions- og Beregningsmaade, saasnart den opdagedes, hvilket først kunde skee med Post Regnskabernes endelige Revision, saasom det først af de derved fremlagte Karter kunde erfares, at de omhandlede Breve vare adresserede til Altona og saaledes urigtigen karterede over Hamburg; og endelig, at Overpost-Directionen selv i Brev af 4de October 1822 har erkjendt denne Expeditions og Beregningsmaade for en Feil (Et misstag).

Vel havde det været ønskeligt, at Finants Departementet tidligere havde opdaget og anmeldt den begaaede Feil; men dette kunde neppe skee før ved Regnskabernes endelige Revision, som maa dependere af Omstændighederne og hvorfor ingen Tid er foreskrevet. Overpost Directionen kunde maaskee snarere havt Anledning til betimelig at have opdaget den af det samme underordnede Postcontoir iværksatte feilagtige Expeditions- og Beregningsmaade. I alle Fald kan en tidligere eller sildigere Opdagelse af en begaaet Regnskabsfeil ikke formindske eller tilintetgjøre den Forurettedes Ret til Erstatning. Den ene Part har ikke erkjendt Rigtigheden af den Andens Beregning ved foreløbige Udtællinger. Saadan Erkjendelse kan først afgives, efterat den anden Parts givne Mellemregning (som imellem Mand og Mand sædvanlig afgives med den paategnede Reservation S. E.& O.) med dertil hørende Bilage er bleven revideret.

Følgelig den Norske Regjerings Indstilling af 16de Januar 1824, har Finants Departementet beregnet Renter af den formeget udbetalte Sum, efter de samme Regler, hvorefter det norske Postvæsen har betalt Renter for dets Gjæld til det Svenske, og denne Beregning kan ikke skjønnes ubeføiet.

Under disse Omstændigheder indsees ikke, at nogen, være sig svensk eller norsk Domstol vil kunne frakjende det norske Postvæsen Erstatning af den Sum, som dette ifølge en uhjemlet Expedition og der deraf følgende feilagtig Porto-Beregning, har betalt for Befordring af Norske Breve til Altona i Aarene 1818,1819,1820 og 1821, mere end bestemt var ved Overpostdirectionens Skrivelser af 16de Februar 1815 og 3die September 1821, med Renter af denne Sum fra den Tid den har været udbetalt og indtil den i Mellemregning er bleven liquideret, efter samme Regler, som det Norske Postvæsen har betalt til det Svenske, naar dette har staaet i Forskud for hiint; men om dette mod Formodning ikke skulde kunne erkjendes og naadigst Resolution til Bifald af den Norske Regjerings Paastand ikke kunne afgives, da skjønnes intet andet Middel til at faae Ende paa Tvisten end at den svenske Overpostdirection autoriseres til at sagsøge det Norske Finants Departement for dettes Værnething for den omtvistede Sum og derfor beregnede Renter.

23. oktober 1845

Underdanigst Rapport!

I min sidste underdanigste Rapport af 16de denne Maaned har jeg pligtskyldigst indberettet hvad der af vedkommende Amtmand var bleven anmeldt om Folkesamlinger i Drammen den 7de denne Maaned, i Anledning af Brændeviins Brænden og befrygtet Udførsel af Potatis, – Regjeringens Anskuelse herom og dens underdanigste Indstilling om naadigst Bemyndigelse til, saavidt vore constitutionelle Former tilstede, at beslutte og iværksætte hvad Omstændighederne maatte kræve. Ved sidste Post har jeg derhos underrettet Statsraad Krog om de Omstændigheder, som bevirkede, at Deres Majestæt erfarede det i Drammen Passerede tidligere af offentlige Blade, end jeg, – i Mangel af officiel Rapport derom vilde indberette. Folkesamlingerne i Drammen foranledigedes ved en naturlig Ængstelse for Mangel paa en af Livets Nødvendigheds- Artikler, – de holdt sig indenfor lovlige Grændser og Gemytterne synes senere beroligede. Alle hidindtil indkomne Indberetninger samstemme om, at Speculationerne paa at udføre Potatis synes forsvundne især fordi vore Poteters mislige Qvalitet som Følge af det meget fugtige Aar, i Almindelighed gjør dem uskikkede til Export. I flere Egne har endog en Sygdom yttret sig hos Poteterne efter deres Indhøstning, med de samme Symptomer, som ere bemærkede i andre Lande, medens de stode i Jorden. Ikke ubetydelige Partier Potates ere forskrevne fra Jylland (til Moss alene ventes efter Sigende 15,000 Tønder), som skulle kunne haves her for den upaaklagelige Priis 4 Mark 12 Skilling pr Tønde. Følgen af disse Omstændigheder er, at gode Potates nu almindelig sælges for 4 Mark pr Tønde.

Uagtet saaledes Omstændighederne ikke for Tiden synes at give Anledning til nogen overordentlig Foranstaltning, anseer jeg det dog ønskeligt, at Regjeringen dertil maa vorde naadigst bemyndiget.

Da det varede mig for længe med Consul Crowes Forslag om det naadigst bevidste Jernbaneanlæg, opfordrede jeg ham til at indgive et saadant, som han lovede mig igaar og som jeg strax anbefalede til Finants- Departmentets Behandling.

Dette Forslag gaaer i det Væsentlige ud paa, at et engelsk Interessentskab vil overtage Anlægget af en Jernbane til Transport af Personer og Varer imellem Christiania og Eidsvoldsbakken for den Betaling, som af Kongen bestemmes, paa følgende Vilkaar: 1o Banen skal være færdig til Øieren inden 2 1/2 Aar, til Eidsvoldsbakken inden 5 Aar. 2o den norske Stat skal foranstalte Mjøsen seil- og farbar til Eidsvoldsbakken; 3o den skal garantere Interessentskabet at kunne faae det nødvendige Terrain, i Mangel af mindelig Omforening efter lovlig Taxt; 4o den skal forsikkre Interessentskabet udelukkende Eneret til Transporten under de første 50 Aar, under hvilket Tidsrum ingen anden maa gives nogen lignende Transport Bevilling til Lands eller Vands, ad den samme Vei. 5o toldfri Indførsel af det nødvendige Jern, øvrige Materialier og Maskiner.

Dette Tilbud forekommer mig ved første Øiekast som en Himmel-Gave og jeg vil kun ønske, at vore constitutionelle Former ikke ogsaa i denne Begivenhed maa foranledige uovervindelige Hindringer mod dets Antagelse. Jeg anseer Tilbudet for en Følge af en øieblikkeligt Speculations- Raserie for Jernbaner, som ikke vil, ikke kan holde sig i 3 Aar, til næste ordentlige Storthing og som derfor ikke vil blive gjentaget om det ikke kan antages nu.

Med Morgenposten vil afgaae en underdanigst Indstilling om Oprettelse af et Hjælpe-Præsteembede ved Strafanstalterne i Christiania, hvorpaa jeg troer at burde underdanigst henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed. Efterat der til benævnte Embedsmands Aflønning i Budgetforslaget var opført 400 Spd. aarlig, bevilgede Storthinget hertil midlertidig 300 Spd. – Til saadan Nedsættelse maa Storthinget i Følge Grundlovens § 75 i, erkjendes berettiget, men Regjeringen fordrer, at Storthingets Beslutning skal være definitiv og benægter dets Ret til at fatte Beslutning om en foreslaaet Gage midlertidig eller indtil Videre, hvorved Storthinget vilde have det i sin Magt, eensidigen at forandre eller ophæve deslige midlertidige Gager og derved at Sikkerhed for de angjeldende Embeder ophøre. Denne Anskuelse har Regjeringens Pluralitet, Statsraaderne Vogt, Sibbern, Fleischer, Foss og Undertegnede, troet udtrykkelig at burde udtrykke, nu som i lignende Begivenhed for nogle nye Toldembeder, og da denne Anskuelse da af Deres Majestæt naadigst bifaldtes, tillader jeg mig efter Overlæg med benævnte Pluralitet underdanigst at indstille følgende Redaction til Deres Majestæts naadige Resolution i denne Begivenhed: "Den norske Regjerings underdanigste Indstilling bifaldes saavelsom dens Pluralitets underdanigst yttrede Formening om Følgen af den saaledes stedfundne denne Sags Afgjørelse." Følgen bliver da den, at den nu bevilgede Gage 300 Spd. bliver permanent, ikke midlertidig, indtil begge Statsmagter anderledes maatte beslutte. Ved vor General Consul i London Totties Nidkjærhed og Conduite er Begyndelsen til en falsk norsk Bancoseddel-Fabrik dersteds opdaget og de tvende Ophavsmænd Bull og Schmidt arresterede. Da det i Følge de engelske Former er nødvendigt at en norsk Bankembedsmand indfinder sig i London, for at give Oplysninger, er Bank-Directionen i Trondhjem anmodet om at didsende en saadan.

Tirsdag den 28de vil den første Rets-Session blive afholdt i Rigsrets-Sagen, og vil Documentation og Procedure formodentlig medtage flere Dage.

I Følge af en Blodstyrtning, hvorefter paafulgte en Bryst- Inflammation, er Stiftamtmand Riis den 22de dennes, Klokken 8 Aften ved Døden afgaaet.

Holgerslyst den 23de October 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

3. november 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 23de forrige Maaned.

For Deres Majestæts senere ved Hr Greve E. Levenhaupt modtagne naadige Meddelelse nedlægges min underdanigste Taksigelse.

Til Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Eugenies Confirmation tillader jeg mig at fremføre min underdanigste Lykønskning, mine hjertelige Ønsker.

Den 28de forrige Maaned flyttede jeg til Byen i mit Vinterqvarter i Stiftsgaarden, som i vort Climat varer 6 à 7 Maaneder.

Ved Deres Majestæts Afreise herfra havde jeg endnu ikke opgivet alt Haab om, at Professor Schweigaard, efter nøiere Overveielse, vilde findes tilbøielig til at modtage den Plads i Deres Majestæts Raad, som Deres Majestæt ifølge Egen naadigst Anskuelse og det almindelige Ønske har havt den Naade at tilbyde ham. Mit Ønske herom var saa oprigtigt og ivrigt som nogen Andens og, i Haab om dets Opfyldelse, troede jeg at burde levne Schweigaard længst mulig Tid til Overveielse, hvorunder jeg flere Gange har omtalt Gjenstanden med ham og ivrigen har søgt at gjøre min Anskuelse, mit Ønske gjeldende. Jeg maa imidlertid beklage, at mit Haab var ugrundet, mine Bestræbelser frugtesløse. Schweigaard har for mig definitiv gjentaget den Erklæring, som han tillod sig at meddele Deres Majestæt, og derefter er det nu, i Følge Deres Majestæts naadige Befaling min Pligt, at fremføre mit underdanigste Forslag til det ledige vigtige Embedes bedst mulige Besættelse.

Deres Majestæt vil naadigst erindre, at de 3de først paatænkte Candidater vare Schweigaard, Sørenssen og Falsen, hvorhos senere har været nævnt Høiesterets Advocat Stang, Amtmand Blom, Stiftamtmand Arentzen i Trondhjem. De 2de førstnævnte have den Lykke at være kjendte af Deres Majestæt og om den sidstnævnte kan jeg i Sandhed bevidne, at han er en udmærket retsindig og dygtig Embedsmand, med theoretisk og practisk Forretnings-Dygtighed og in specie, at jeg har Grund til at tiltroe ham den Kraft og det politiske Mod, som i vor Tid og under vore Forholde ere væsentlig nødvendige, for vore høieste Embedsmænds gavnlige Virksomhed.

Efterat Schweigaard og Sørenssen have afslaaet det naadige Tilbud, er jeg, efter egen samvittighedsfuld Overveielse og efter Raadførelse med andre kyndige Mænd, kommet til den Formening, at Falsen bør gives Fortrinet for de øvrige nævnte.

Falsen er en retskaffen og dannet Mand, – har gjennemgaaet en lang og hæderlig Embedsbane, han har deeltaget i alle senere Storthings Forhandlinger og derunder som Representant og President viist lige meget Retsind som Dygtighed; han har ved Storthingene almindelig været en vældig Kjæmpe for Regjeringens Anskuelser og Forslag, som saavel Pligt som Klogskab byder Regjeringen at paaskjønne. Han er saaledes ved Siden af Sørenssen unægtelig een af vore meest udmærkede Storthings Notabiliteter. Falsen var som Foss et virksomt Medlem af Unionscomitéen. Som Amtmand i Bradsberg Amt har han viist en særdeles administrativ og praktisk Forretnings Dygtighed. Det turde saaledes være vanskeligt blandt Nutidens norske Mænd at finde saamange for en Statsraads Post anbefalende Egenskaber forenede, som hos Amtmand Falsen.

Selv har jeg ikke havt Anledning til at bemærke nogen Formindskelse af Falsens Dygtighed; men da saadant har været omtalt for Deres Majestæt som for mig, anmodede jeg Statsraad Petersen om, herom at indhente paalidelig Oplysning hos hans Storthings-Colleger, Sørenssen og Schweigaard, som jeg formodede vilde yttre sig mere uforbeholdent for Petersen end for mig. Begge de nævnte Mænd have i denne Henseende yttret sig aldeles tilfredsstillende og ere med Statsraad Petersen enige om, at Falsen efter Omstændighederne er det bedste Valg, som for Tiden kan gjøres. Den samme Anskuelse har Statsraad Foss yttret for mig.

Efter alt Foranførte tager jeg ikke i Betænkning, underdanigst at anbefale Amtmand Falsen til at vorde naadigst udnævnt til Statsraad og Chef for Departemente for det Indre, om han dertil findes villig og om han selv dertil føler sig dygtig. Om Deres Majestæt naadigst bifalder dette mit underdanigste Forslag, beder jeg mig naadigst bemyndiget til herom at underhandle confidentielt med Amtmand Falsen. Efterat have ladet forestaaende mit underdanigste Foredrag hvile har jeg ingen Grund til at tilbagekalde hvad jeg har tilladt mig underdanigst at yttre om Falsen; men jeg fortryder ikke, at jeg har ladet det hvile, fordi en senere Begivenhed end yderligere har henledet min Opmærksomhed paa Høiesterets Advocat Stang. Jeg har nemlig i de sidste Dage bivaanet Stangs Procedure for Rigsretten og med mine Colleger og den store Almenhed beundret det overordentlige Talent, den henrivende Veltalenhed, hvormed han har forsvaret ikke alene den Anklagede, men tillige den norske Kongemagt og Regjering, de Kongelige Prærogativer. Allerede længe har jeg i Stang øinet en tilkommende Statsraads Candidat og hans Færd i denne Begivenhed har givet mig den Overbeviisning, at han allerede nu er moden som værdig til at indtage en Plads i Deres Majestæts Raad. Deres Majestæt kjender Stangs agt- og elskværdige Characteer. Han er anerkjendt for at være og har under den nu fuldførte Procedure viist sig at være vor lyseste Grundlovs-Fortolker, hos hvem alle, i tvivlsomme Tilfælde, søge Oplysning. Han besidder en udmærket Veltalenhed, hans politiske Grundsætninger ere liberale, men strængt monarchiske. En Mand, udrustet med saa overordentlige Egenskaber vilde visselig være en saare heldig Acquisition for Deres Majestæts Statsraad og maatte snart kunne orientere sig i og med Held bestyre hvilkensomhelst Forretningsgreen. – Hertil kommer, at Stang nu er i sin bedste Manddoms Kraft, og da Deres Majestæt, Gud være lovet! endnu Selv er ung, saa om end Deres Majestæt er overbærende med ældre Raadgivere, er det dog ganske naturligt, at Deres Majestæt gjerne omgiver Sig med yngre. Jeg har nu tilladt mig efter bedste Overbeviisning, underdanigst at yttre mig om den ældre og den yngre Mand. Begge ere fortjenstfulde Mænd, men at den Yngres Fremtid lover meest, ligger i den menneskelige Natur. Valget dependerer heldigviis af Deres Majestæts Viisdom og jeg beder Gud lede dette til Gavn for Deres Majestæt som for Riget.

Proceduren for Rigsretten vil formodentlig medtage endnu et Par Dage og Dom blive afsagt i denne Uges Slutning. Det kan kun være en Følge af den menneskelige Skrøbelighed og Ufuldkommenhed, at her kan procederes saameget og saa vrangt, om saa simple og tydelige Qvæstioner, som de, der svæve for denne Rigsret. Deres Dom vil imedlertid blive af en indgribende Vigtighed! Om en Kongelig Raadgiver skulde kunne blive fordømt, fordi han forstaaer og fortolker Grundloven saaledes som endnu levende Mænd, der have redigeret den, erklære at have bemeent, da vilde de Kongelige Raadgiveres Stilling blive saa precair, saa afskrækkende, at der maatte anvendes ethvert muligt energisk Middel for at standse et saa fordærveligt Onde.

Efterat Ovenstaaende var skrevet, har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 30te forrige Maaned, hvorfor min underdanigste Taksigelse nedlægges. In specie takker jeg underdanigst for den naadige Erindring, som Deres Majestæt skjænker min kjære Søn Adam.

Uagtet Rigsretten i disse Dage absorberer vor hele Opmærksomhed, bliver Jernbanesagen dog ikke glemt. De interessante Oplysninger, jeg herom har indhentet, af Professor Schweigaard, afbenyttes nu under Sagens Bearbeidning i Finants-Departementet.

De Liberales Fältrop fortæller jo Minerva er nu "Jernväg" og i denne Henseende er jeg ogsaa meget liberal.

Christiania den 3die November 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

7. november 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 3die denne Maaned.

Formiddagen den 4de sluttede Advocat Stang sit Forsvar for Rigsretten, hvorefter Statsraad Vogt, som havde biværet den hele Procedur,yttrede: at da han er overbeviist om, at da hans underdanigste Raad, hvorfor han tiltales, ere stemmende med Grundloven og Rigets Tarv, saa modser han med Rolighed Rettens Dom. Presidenten, Amtmand Schydtz, erklærede derpaa Proceduren sluttet og Sagen optaget til Doms, som ifølge Reglementet vil blive afsagt i Morgen den 8de. –

Under Stangs Procedur var Galleriet og tilstødende Værelser opfyldte af Tilhørere af alle Classer. Byens eleganteste Damer indfandt sig i den tilstødende Lafthingssal daglig Klokken 9 om Morgenen og forlod ikke deres Pladse før Retten blev hævet Klokken 2 Eftermiddag. Regjeringens Medlemmer vare Tilhørere i den for dem indrettede Tribune.

Stangs Grundlovsfortolkning var saa skarpsindig, talentfuld, klar, lærerig, at Mange med mig ønskede, at han kunde og vilde holde Forelæsninger over denne vigtige Gjenstand. Hvad Indflydelse den har havt paa Rettens Medlemmer vil Dommen vise. Erindres maa det, at Rigsrettens Pluralitet bestaaer af Lagthings-Medlemmer, og at Odelsthinget, som anklager og Lagthinget, som dømmer, ere 2de Alen af eet Stykke. Ikke destomindre venter jeg Frifindelse, fordi neppe nogen vil den eneste Straf, som Ansvarligheds-Loven i denne Begivenhed levner: Embeds-Forbrydelse.

I Anledning af at en hollandsk Skipper, som havde lodset sin Ladning i Laurvig, indtog en Deel Poteter til Retour, yttrede 100 à 150 Personer af Arbeidsclassen den 30te forrige Maaned Misnøie herover som over Brændeviins-Brænden, for Stedets Politiemester, ved hvis Tiltale de dog snart beroligedes. Amtmanden yttrer i sin Indberetning herom, at der ikke er Mangel paa Poteter, som daglig sælges endog i smaa Partier for den upaaklagelige Priis af 4 Mark pr Tønde.

Jernbane-Forslaget er for Tiden i Justits-Departementet for at erfare dets Formening om, hvorvidt Deres Majestæt kan give Interessentskabet Expropriationsret og privilegium exclusivum for 50 Aar.

Da jeg i denne Henseende sporede megen Meningsforskjel indhentede jeg Professor Schweigaards skriftlige stadfæstende Mening herom, som foreløbig er tiltraadt af Statsraaderne Vogt, Petersen og mig. Jeg har imidlertid bedet Sidstnævnte at behandle Gjenstanden med megen Omhyggelighed og Forsigtighed.

Hendes Majestæt Enke-Dronningens Fødselsdag agter jeg at feire ved en Bal; men da vore Politilove forbyde Dands efter Klokken 9 paa en Sabbat- Aften, har jeg troet at burde udsætte Feiringen til den 9de, som jeg haaber Deres Majestæt naadigst vil bifalde, saavel paa Grund af den anførte, som andre samme Dags Omstændigheder.

I Anledning af Deres Majestæts naadige Meddelelse betræffende min Søn Adam, vover jeg underdanigst at oplyse, at det naadigst ommeldte for ham bestemte Brev, som ankommet hertil den 30te forrige Maaned, ikke har kunnet været afsent herfra før den 3die denne Maaned, og da jeg Intet senere har hørt fra Adam, – befrygter jeg, at han ved Brevets Ankomst til Berg har været fraværende paa Fossum eller Ellinggaard. Jeg har imidlertid ved Dagsposten averteret ham og vover at udbede naadigst Overbærelse for hans underdanigste Svars Forsinkelse paa Grund af Omstændighederne.

Gaarsposten bragte Statsraads Protocollen af 30te forrige Maaned med den naadigste provisoriske Anordning af samme Dato.

Efter at Ovenstaaende var skrevet modtager jeg i dette Øieblik et Brev fra Adam, dateret Ellinggaard den 5te, hvoraf sees, at han i Gaar den 6te vilde vende tilbage til Berg, hvor han forhaabentlig vil have forefundet Hans Excellence Udenrigs Ministerens Brev.

Christiania den 7 November 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

14. november 1845

Underdanigst Rapport!

Jeg beder Deres Majestæt naadigst tilgive, at saavel min sidste underdanigste Rapport af 10de denne Maaned, som min underdanigste private Skrivelse af samme Dato viiste kjendelig Præg af den Hast, hvormed de maatte expederes. Seent om Aftenen den 8de modtog jeg Rigsretsdommen, den paafølgende Formiddag var jeg nødsaget til at modtage en Mængde Besøgende, efter samme Dags Bal kom jeg først til Hvile Mandags Morgen, hvorefter Posten maatte expederes med mere Hast end mine Kræfter nu tilstede Jeg beder underdanigst, at disse Omstændigheder maae tale til min Undskyldning.

Ifølge Rigsrets Reglementet overbragte en Deputation af dens Medlemmer, bestaaende af Byskriver Rye, Høiesterets Assessor Smith og Præst Aas, Regjeringen den afsagte Dom i det sidste Statsraad. I min sidste underdanige Rapport meddeelte jeg det første Indtryk denne Dom havde gjort paa mig. Jeg glædede mig over Frifindelsen og lagde i første Øieblik for liden Vægt paa det Tillæg om den paabudne Raajernstold hvilket Dommen indeholder som Motiv for Frifindelse i denne Henseende. Dette Tillæg opvækker imidlertid ved roligere Overveielse meget alvorlige Betragtninger! Det viser tydelig, at denne Rigsrets Pluralitet tilegner sig Competence til authentisk at fortolke Grundloven, 2o at denne, med Hjemmel af denne formeentlige Competence, fradømmer Kongemagten den Ret, det Prærogativ, at forhøie eller paalægge Told, ifølge Grundlovens 17de §. Saadan Doms Gyldighed kan og bør hverken Regjering eller Statsborgere anerkjende, fordi Anerkjendelsen kunde og vilde have Statsfordærvelige Følger. Ifølge Grundloven er Rigsretten en puur og bar criminel, ingen politisk Domstol. Grundloven tillægger Rigsretten ingensomhelst Competence til Grundlovsfortolkning. En saadan Competence skulde berettige gjentagne Rigsretter til Fortolkninger, hvoraf en forandret omsider en ny Grundlov kunde blive Resultatet, medens dog Rigsretter, der have sin Hjemmel i Grundloven, ere forpligtede til at efterleve den bestaaende, men ikke berettigede til at forandre dens Ord eller Mening, end mindre til ad Fortolkningsvei at give nogen ny Grundlov i enkelte Dele eller i det Hele. At Grundlovens 17de § berettiger Kongen ligesaavel til at forhøie og paabyde, som til at nedsætte og ophæve Told, var for mig stedse klart og er bleven end klarere ved Stangs Defension og Dunkers senere paabegyndte Deduction i den Constitutionelles No 314 og 317. Man indvende ikke, at saadan Ret ikke i Almindelighed tilkommer Kongen i Sverige; Her spørges jo ikke om hvad den svenske, men hvad den norske Grundlov bestemmer. Hiin giver Kongen det absolute Veto uden at Han derfor har det i Norge.I Sverige kan Kongen forbyde Ind- eller Udførsel; ikke i Norge, hvor derfor det Kongl. Prærogativ med Hensyn paa Told bør være mere udvidet, som det er stemmende med Grundlovens Ord og Aand.

Efter Rigsrets Deputationens Aftrædelse meddeelte jeg mine Colleger forestaaende mine Anskuelser, hvoraf følger, at den nu afsagte Rigsretsdom ikke bør have nogen Indflydelse paa de Kongelige Raadgivere, – med Tillæg: at jeg for mit Vedkommende vil have dem underdanigst fremførte for Deres Majestæt, ved Indberetningen om den afsagte Dom. Da det bifaldtes, at Regjeringen ved denne Leilighed bør underdanigst yttre sig om disse vigtige Gjenstande, blev dette Hverv overdraget til Justits-Departementet, medens man for Øieblikket indskrænker sig til en underdanigst Indberetning om Dommen, ved Dagsposten.

Regjeringens Holdning i denne Begivenhed, kan og vil svække eller styrke den! Den har nu Medhold hos Folkets intelligente Deel; den har respectable moralske Kræfter at byde over, som den vilde støde fra sig ved Svaghed, men forøge ved sindig Kraft. –

Man kan begribe, at Rigsrets Medlemmernes Fleertal, som læge og eenfoldige Mænd, kunde bona fide forledes til det omhandlede Tillæg i Dommen, at de endog kunde indbilde sig at have valgt en human Middelvei ved at frifinde den anklagede og fælde i Sag, men dette kan ikke anvendes paa Dommere som Rye, Motzfeldt, Smith, Christensen og derfor er Opinionen virkelig forbittret mod disse.

Den, der under Sagens Behandling, har stødt grovest an mod sin offentlige Stilling er dog efter min Formening Høiesterets Assessor Motzfeldt senior. For denne Mand burde det have været piinlig, om det havde været hans Pligt, efter en borneret Anskuelse, som dominerer ham, at votere mod Kongemagten; men uden nogensomhelst Forpligtelse, at opfylde Actors Forlangende i denne Tendentz, var saa taktløst, at jeg derefter troede det upassende for mig, Kongemagtens Representant, at indbyde ham til min Bal for Hendes Majestæt Enke-Dronningen. Sluttelig vil jeg tillade mig underdanigst at anføre nogle paafaldende Tilfældigheder ved denne Rigsret. Med een Stemmes Pluralitet besluttedes Rigsretten i Odelsthinget. Med een Stemmes Pluralitet besluttedes Tillægget i Dommen i Rigsretten. – Om Pastor Harbitz, efter en langvarrig og dødelig Sygdom, ikke uventet havde indfundet sig, for at deeltage i Rigsretten, vilde Tillægget ikke have faaet Pluralitet.

I Anledning af Stiftamtmand Riis dødelige Afgang har Amtmand Falsen tilsendt mig sin underdanigste Ansøgning om det her ledige Stiftamtmandsembede. Hvor gjerne jeg end kunde ønske ham dette Embede, hvortil han er fuldkommen qvalificeret, om Deres Majestæt ikke maatte disponere over ham paa anden Maade, maa jeg beklage, at Stiftamtmand Sem, som tidligere har meldt sig til det samme Embede, i denne Begivenhed bør gives Fortriin for Falsen, fordi han er ældre af Aar, – ældre Embedsmand, – meget ældre Amtmand. Hertil kommer, at Sem i flere Aar har været Stiftamtmand i Christiania, som han kun forlod fordi Embedet den Gang var forenet med det senere fraskilte Agershuus Amtmandsembede, og under denne Forening uoverkommelig for een Mand. Da Aarsagen, hvorfor Sem forlod Stiftsamtmands Embedet senere er hævet, synes det høist billigt, at det nu maa tillades ham at vende tilbage til dette sit forrige Embede.

Stockholms-Posten bragte mig i Gaar Aftes, med et Brev fra Øverste Kammerjunkeren Greve E. Lewenhaupt, de 2de vakkre Medailler, som Deres Majestæt har havt den Naade at skjænke 2de mine Landbønder, paa hvis Vegne underdanigst Taksigelse nedlægges.

Christiania den 14 November 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold.

21. november 1845

Underdanigst Rapport!

Af min sidste underdanigste Rapport af 14de denne Maaned vil Deres Majestæt naadigst have erfaret, at medens Regjeringen troede sig forpligtet til uden Ophold at gjøre en foreløbig Indberetning om den afsagte Rigsretsdom, forbeholdt den sig herom at indgive sin underdanigste Indstilling.

Af denne, som afsendes med Dagsposten, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge en Copie, hvoraf naadigst vil erfares, at Regjeringens øvrige Medlemmer ere enige med mig om at betragte Rigsretsdommmen fra den i min underdanigste sidste Rapport angivne Synspunkt, det er, som non avenu og som uden nogensomhelst Virkning eller Indflydelse for Regjeringen. – Denne Synspunkt ønske Regjeringens Medlemmer, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde ved i Statsraads-Protocollen at afgive en saalydende naadigst Resolution:

– "Hans Majestæt betragter den afsagte Rigsretsdom fra samme Synspunkt, som den Norske Regjering. Hans Majestæt forbeholder Sig, i overordentlige Tilfælde, da det almindelige Vel maatte kræve det, at benytte den Myndighed, som Grundloven hjemler Høistsamme, til ligesaavel provisorisk at paabyde Told som i andre Retninger at give provisoriske Anordninger angaaende Told." –

En saa kort og bestemt Erklæring vil blive modtaget med almindeligt Bifald, tjene til Tilretteviisning for tilkommende Odelsthing og Rigsretter og forhaabentlig gjøre Ende paa Striden.

Jeg havde tænkt det hensigtmæssigt, at Indstillingen og den Kongelige Resolution befaledes meddeelt førstkommende Odelsthing, men jeg har efter nøiere Overveielse frafaldt denne Mening, blandt Andet fordi saadan Meddelelse kunde faae Udseende af en Udfordring til Strid. Det samme, som derved vilde opnaaes, vil opnaaes ved at offentliggjøre Indstillingen og Deres Majestæts naadige Resolution jo før desto bedre. Alt Forestaaende er Resultatet af de Overlægninger som jeg til Følge Deres Majestæts naadige Skrivelse af 13de denne Maaned har pleiet med Statsraadets øvrige Medlemmer, paa hvem denne naadige Skrivelses Indhold gjorde et særdeles godt Indtryk, som den opvakte Statsraad Vogt's underdanigste Taknemmelighed.

Sidstleden Søndag gaves et Festmaaltid for Statsraad Vogt i Hôtel du Nord. Selskabet bestod af 100 Christiania Byes agtværdigste Borgere og Rummet tillod ikke Fleres Deeltagelse. Underhaanden underrettet om, at Man agtede at indbyde mig og Regjeringens øvrige Medlemmer, og at Demonstrationen skulde være for os Alle, troede jeg at burde venskabelig afværge dette, fordi man vanskelig kunde have undgaaet at yttre sig offentlig om den Sag, som egentlig var Gjenstand for Feiringen,hvilket jeg fandt upassende, forinden Regjeringen for Deres Majestæt havde fremført sin Anskuelse og denne er bleven naadigst bifaldt. Imidlertid er det tilfredsstillende ogsaa ved denne Leilighed at have erfaret Christiania Byes gode Stemning. Til næste Søndag Middag har jeg indbuden Festmaaltidets Forstandere og en Deel af Gjæsterne.

Med Dagsposten afsendes Regjeringens underdanigste Indstilling om Jernbaneanlægget som desværre ikke stemmer med mit Ønske og tidligere Forventning. Den gaaer nemlig ud paa, at Deres Majestæt, saafremt det engelske Interessentskab inden 6 Maaneder har præsteret Garantie for at kunne iværksætte Anlægget, vil sammenkalde et overordentligt Storthing for at dette i Forening med Deres Majestæt maa kunne give Interessentskabet de nødvendige Concessioner. Meningerne vare i Statsraadet deelte, om Kongemagtens Ret til at bevilge Expropriation og exclusivt Monopol, hvilket Juristen Stang benægter og hvorom Schweigaard omsider blev tvivlsom. Jeg troer i denne Stund Deres Majestæt berettiget til i de benævnte Henseender at bevilge det Fornødne; men en anden upaatænkt, uovervindelig Vanskelighed møder. Efter almindelige Love vilde Interessentskabet blive forpligtet til at deeltage i alle offentlige Udgifter og Byrder i enhver Commune, hvorigjennem Jernbanen passerer. Herfor bør Interessentskabet fritages, hvilket kun kan skee ved Lov, hvortil desværre Storthingets Medvirkning behøves.

Efterat jeg igaar har meddeelt Generalconsul Crowe Forestaaende, har han idag tiltraadt Reisen til England, i Haab om at faae det Fornødne arrangeret. Hans Iver for Sagen er lige stor. Give Gud, at vore ofte beklagelige Former ikke maa afskrække hans Medinteressentere.

Vi have daglig et høist ubehageligt Veir, med Regn, Storm og usund Luft-Temperatur.

Christiania den 21de November 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

24. november 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 21de denne Maaned.

Ved denne Post har jeg Intet at indberette.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge et Nummer af Bratsberg Amts Tidende, og som et Curiosum et Nummer af et under Navn af "den Ministerielle" her udgivet nyt Dagblad. Af det Førstnævnte vil Deres Majestæt naadigst see, hvorledes Rigsretssagen behandles i et Provindsblad. Den Ministerielle udgives af en Cavallerie Lieutenant Omsted som skal være en ordentlig, tjenestenidkjær Officier og velmenende Mand, men i hvis Hoved desværre en Skrue er løs. Dette kan dog ikke forhindre ham fra at gjøre rigtig Rede for Harald Haarfagers illustre Afkom.

De fortræffelig skrevne Artikler i den Constitutionelle om Rigsrets Sagen mod Statsraad Vogt ere af Høiesterets Advocat Dunker.

Det eneste siden min sidste indtrufne Usædvanlige er, at vi have havt en Dags Solskin hvorefter Atmosphæren igjen er bleven fugtig og mørk.

Christiania den 24 November 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

28. november 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 24de denne Maaned.

Deres Majestæts naadige Skrivelse af 20de tilhændekom mig Søndag Aften den 23de. Jeg bør i Eet og Alt tiltræde Deres Majestæts skarpsindige Bemærkninger om Valget af Kongelige Raadgivere i Almindelighed, som om de naadigst nævnte Personer i Særdeleshed. Omendskiønt jeg tør bekjende at det gjør mig ondt, at den hæderlige Falsen ved denne Leilighed forbigaaes, maa jeg dog erkjende Deres Majestæts naadige Valg for det rigtigste, og at i Begivenhed som denne bør Følelser vige for Fornuftens Bud.

Deres Majestæt har naadigst overladt til mig at raadføre mig med Nogen, som nærmere kjender Stang, om hans Dygtighed til at bestyre det ny Regjerings Departement eller med ham selv, og jeg har troet at burde benytte begge Dele. I førstnævnte Henseende har jeg ikke troet at kunne faae paalidelig Veiledning af nogen competentere Dommer end Professor Schweigaard. Først efterat jeg af ham havde modtaget Forsikkring om Stangs fuldkomne Dygtighed i den specielle Retning, meddeelte jeg denne Onsdag Aften Deres Majestæts naadige Tilbud og henledede hans Opmærksomhed paa de mange forskjellige Administrationsgrene som ere underlagte det nye Departement.

Stang modtog Deres Majestæts naadige Tilbud med underdanigst Taknemmelighed og udbad sig nogle Dage for at overveie og undergive sine Evner en stræng Prøve, hvis Resultat jeg tør haabe vil blive tilfredsstillende og hvorom jeg vil tilade mig at gjøre underdanigst Indberetning snarest mulig. Stang hører til de faae Undtagelser blandt mine Landsmænd, som have nogen mangesidig Dannelse. Det store Fleertal maa indskrænke sig til et specielt Brødstudium, hvilket igjen er en Følge af de borgerlige og oeconomiske Stillinger, hvori de fødes og opdrages.

Jeg bør underdanigst bemærke, at den af Deres Majestæt naadigst paapegede Udvei at overdrage Departementet for det Indre til Statsraad Petersen under ingen Omstændighed vilde kunne benyttes. Petersen har forlængst for mig erklæret, at han mangler de dertil fornødne Kundskaber og deri maa jeg være enig med ham. Petersen har et meget udmærket Hoved. Talent, sjeldne Evner, men udenfor sit juridiske Fag meget tarvelige Kundskaber. Han er lig en brillant Over-Bygning paa en svag Under-Bygning. Om jeg blandt Statsraaderne skulde paapege en Chef for det ny Departement maatte det blive Vogt, i hvis Sted jeg tiltroer Schmidt de fornødne Kundskaber, for Finants Departementets Bestyrelse. Herom vil imidlertid neppe blive Spørgsmaal.

Min Meddelelse til Stang er ikke kjendt af Nogen uden af ham og Schweigaard, og herved bør det forblive, om Sagen ikke skal blive omhandlet i Aviser, forinden den er afgjort.

I Slutningen af October Maaned var jeg urolig for denne Byes Forsyning med Rug, hvoraf Beholdningen da neppe var tilstrækkelig for 3 Uger. I forrige Aars October Maaned indførtes hertil fra Udlandet 13,700 Tønder; dette Aar 2,727 Tønder Rug, hvorimod vi i November Maaned til den 22de Gud skee Tak! have modtaget nær 12,000 Tønder. Forbruget af Rug i Christiania med Forstæder anslaaes til 4,000 Tønder maanedlig, hvortil, for at være forsynet til 1ste Mai mangler 8,000 Tønder; men da i de 2de næstforegaaende Aar i Tidsrummet fra 1ste December til 1ste Mai hertil er bleven indført 12 à 14,000 Tønder Rug, tør det Manglende ogsaa dette Aar forventes indført.

Christiania den 28de Novbr. 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

1. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Med underdanigst Henhold til min sidste underdanigste Rapport af 28de forrige Maaned giver jeg mig nu den Ære underdanigst at indberette, at Høiesterets-Advocat Stang er redebon til med underdanigst Taknemmelighed at modtage Deres Majestæts naadige Tilbud. Det glæder mig meget at kunne gjøre denne underdanigste Indberetning, med den Overbeviisning, at Deres Majestæts Statsraad og norske Regjering vil i denne unge Mand faae en ligesaa retsindig som dygtig Medarbeider. Stang har bedet mig nedlægge sin underdanigste Taknemmelighed for Deres Majestæts Fødder for det ham i denne Begivenhed naadigst givne Beviis paa Kongelig Naade og Tillid. Han har derhos bedet mig fremføre sit underdanigste Ønske om, at det naadigst maatte behage Deres Majestæt at afgive snarlig naadigst Beslutning om hans Udnævnelse, for at han betimelig og paa lovlig Maade maa kunne skille sig fra sin nærværende Virkekreds, og har i denne Anledning bemærket, at han i Mangel af en tidligere naadigst Udnævnelse ikke vil kunne undgaae den 13de denne Maaned at anmelde sig til at plaidere en Deel nye Sager for Høiesteret, som det derefter vilde falde ham vanskeligt at frasige sig.

Jeg tager saameget mindre i Betænkning underdanigst at fremføre dette Ønske, som jeg antager det stemmende med Deres Majestæts Egne Anskuelse og som den nye Departements Chef's snarlige Udnævnelse i flere Henseender er ønskelig. Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa Høiesterets Advocat Dunkers Slutnings Artikel om den sidste Rigsretssag, i den Constitutionelle No 334, som afgaaer herfra med Dagsposten.

Den fugtige Atmosphære, den unaturlig milde Temperatur vedvarer, medens Trangen til Vinter og Slædeføre er almindelig.

Christiania den 1ste December 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

8. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 1ste denne Maaned.

Sidste Stockholms Post bragte Deres Majestæts naadige Resolution i Anledning af Rigsretsdommen. Den ventedes med Længsel og modtoges med Glæde og Taknemmelighed. Majoriteten i Rigsforsamlingen paa Eidsvold ahnede ikke Farligheden af den af dem etablerede Mulighed, at Uvidenhed og Raahed, uden Modvægt, kunde vinde Majoritet i Storthinget. Det eneste Værn mod dette frygtelige Onde er en urokkelig Fasthed fra Kongemagtens Side. Denne har Deres Majestæt viist ved flere Leiligheder under Storthingets Samvære og i Særdeleshed ved denne, hvor den meest tiltrængtes. Deres Majestæt prises derfor af alle Normænd, som have Evne og Villie til at forstaae deres Fædrenelands sande Vel, Intelligents og Formue søge nu Beskyttelse hos Kongemagten, og denne finder Støtte og Medhold hos disse Borgersamfundets betydende Elementer. –

Deres Majestæt vil af offentlige Blade naadigst have erfaret, at Indkjøbet af Fru Grünings Grundeiendom langs med Veien til Slottet, for Byens Regning, ikke vandt Pluralitet i Representantskabet. Fru Grüning holder denne Eiendom i 18 eller 17,000 Speciedaler, hvortil man smigrer sig med (jeg veed ikke med hvilken Hjemmel), at Deres Majestæt vil have den Naade at bidrage 4,000 Spdl., Huuseierne paa Veiens anden Side 5 à 6,000 Spdl. og de resterende 7 à 8,000 Spdl. skulde udredes af Byen, som desuden maatte betale Tomtens Omdannelse til en Park, der skulde sættes i Forbindelse med Slotsparken. Et saadant Anlæg vilde særdeles meget forskjønne Byen; men man fandt Udgiften for betydelig, især da en snarlig Udgift af andre 9,000 Spdl. forestaaer, for at give den gamle Gade i Byen, som fører til Slottet, den fornødne Bredde. Jeg holder mig imidlertid overbeviist om, at om jeg i denne Begivenhed havde havt Deres Majestæts Befaling, om jeg havde været authoriseret til at gjøre Deres Majestæts Ønske gjeldende, skulde jeg kunne have vunden de 6 Stemmer og flere i Representantskabet, som manglede. Anvendelsen af omhandlede Tomt kan blive til megen Ziir eller Vanziir for Christiania Bye!

Jeg har længe næret det Ønske, at ogsaa vi maatte kunne bidrage vor Skjærv til at lindre Nøden i Broderriget og dette mit Ønske har mødt megen Velvillie i Formandskabet, hvis Medlemmer efter Overlæg med mig have i denne Hensigt udstædt en Indbydelse, hvis Resultat forhaabentlig i det mindste vil vise vor gode Villie, vort broderlige Sindelav.

Christiania den 8 December 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

15. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 8de denne Maaned.

Det har været mig en behagelig Pligt at meddele Statsraad Stang Deres Majestæts naadige Yttringer af 8de denne Maaned ham betræffende, hvorfor han i Indsluttede tillader sig at frembære sin underdanigste Taknemmelighed. Saavidt jeg har erfaret er dette Deres Majestæts naadige Valg bleven modtaget med almindeligt Bifald i og udenfor Statsraadet, ja, selve Morgenbladet har fundet sig nødsaget til at istemme den almindelige Tilfredshed. For mig er dette Valg personlig behageligt, som det glæder mig for mit Fædreneland. Den 17de agter jeg at introducere Hr Stang i Statsraadet.

Morgenbladets usandfærdige Rygte om Deres Majestæts mange forgjæves Tilbud i denne Begivenhed, har jeg troet at burde lade berigtige i den Constitutionelle.

Med Dagsposten afgaaer Regjeringens underdanigste Indstilling om Stiftsamtmands Embedet i Christiania, hvortil Stiftamtmand Sem er indstillet. Til dette Embede have blandt Andre meldt sig 3 Candidater som alle ere vel qvalificerede og vilde være mig personlig behagelige, nemlig Stiftamtmand Sem, Amtmand Falsen og Stiftamtmand Arentzen. Jeg vover imidlertid at haabe, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde, at man paa Grund af de i Indstillingen anførte Omstændigheder ikke uden Uretfærdighed, kunde nægte Stiftamtmand Sem den første Plads.

Efterat Morgenbladet under 7de November havde meddeelt Deres Majestæts naadige Resolution i Anledning af Rigsrets Dommen, yttrer Redactionen blandt Andet Følgende:

"Vi havde i Sandhed ikke troet, at Regjeringen og Kongen kunde tilegne sig det Resonnement af juridiske Sophisterier og Spidsfindigheder, som den Constitutionelle har givet til Bedste, angaaende Rigsretsdommen". – Da Morgenbladet ved denne Bemærkning har viist en mod Grundlovens § 100 stridende Ringeagt mod Kongen, for hvis allerhøieste Person den norske Presse under alle dens Udskeielser, dog hidindtil har viist den skyldige Ærbødighed, bad jeg Justits Departementets Chef overveie, hvorvidt det ommeldte Attentat burde fra Regjeringens Side forblive uændset. Upasselighed forhindrede mig fra at bivære Statsraadet den 13de; men jeg veed, at Gjenstanden der har været omhandlet og at man har troet det rigtigst gjennem Statsraad Krog foreløbig at indhente Deres Majestæts naadige Befaling om noget i denne Begivenhed af Regjeringen skal iværksættes.

I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at yttre, at Deres Majestæt formeentlig rigtigst overlader til Regjeringen selv at foretage, hvad den efter Omstændighederne finder passende og pligtmæssigt, at Deres Majestæt forbeholder Sig at afgive naadigst Beslutning, efter modtagen Indberetning og Indstilling, og at jeg under alle Omstændigheder formener det rigtigt og hensigtsmæssigt, at Regjeringen afgiver underdanigst Indberetning om den ommeldte Avisartikel og derhos fremstiller sin Anskuelse om dens juridiske Strafværdighed. Derefter vil det dependere af Deres Majestæts naadige Beslutning, om Action skal iværksættes mod Forfatteren eller ikke, medens jeg antager, at allerede Indstillingen vil tjene Vedkommende til nogen Advarsel. Det angjeldende Morgenblad tillader jeg mig underdanigst at vedlægge.

Til de ved Misvæxt Nødlidende i Sverige er her i Staden til Dato bidraget 2,724 Rdl 8 sk. Svensk Banco, som ved Dagsposten remitteres til Stockholm. Villien er god, men Leilighederne til at yde, ere desværre for mange.

I den sidste Uge have vi Gud skee Tak! havt Vinter Temperatur 5 à 8 Grader Reaumur Kulde, med et tarveligt Slædeføre, som i denne Aarstid er nødvendigt og gavnligt for vort Land, men idag trues dette Slædføre atter af stærk Tøe.

Christiania d. 15 December 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

22. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 15de denne Maaned.

Den 17de havde jeg den Fornøielse at introducere Hr Stang i Statsraadet hvor han blev modtaget med umiskjendelig Tilfredshed.

Omskiftningen af de norske Statsraader i Stockholm og den deraf for Vedkommende følgende Nødvendighed, at ophæve deres her havende Huusholdning og etablere en ny i Stockholm for eet Aar, er naturligviis altid forbunden med oeconomiske Vanskeligheder, som Vedkommende ønske at kunne formindske ved betimelig Forberedelse og det er et saadant Ønske, som foranlediger mig til allerede nu underdanigst at indhente Deres Majestæts foreløbige naadige Befaling i Anledning af Statsraad Schmidts til Foraaret forestaaende Omskiftning.

Saa længe Departementerne for det Indre og for Finantserne forenede have været bestyrede af een Chef, har man erkjendt denne Departements- Chefs Fraværelse saa vanskelig, at han har været fritaget for at flytte til Stockholm; men denne Grund bortfalder nu, efter de benævnte Departementers Adskillelse. Statsraad Vogt staaer saaledes for Tour, til at afløse Statsraad Schmidt til Foraaret, hvilket ogsaa stemmer med hans Ønske; men da det for ham er en Velfærdssag at kunne betimelig tage oeconomiske Forholdsregler for en længre Fraværelse, har han bedet mig allerede nu dertil at udbede Deres Majestæts foreløbige naadige Bifald.

Herved vil ogsaa en passende Virkekreds kunne anvises Statsraad Schmidt ved hans Tilbagekomst. Med Undtagelse af Statsraad Holst, som besidder Dygtighed for enhver Administrationsgreen, er Schmidt, efter Holst's, Vogt's og min underdanigste Formening, den eneste, som kan overtage Finants Departementet's Bestyrelse, og om Deres Majestæt naadigst overdrager ham denne vigtige Function, bør han deri finde Erstatning for Savnet af Justits Departementet, som der ikke er Grund til at fratage Statsraad Petersen, som der er paa sin rette Plads. Om disse underdanigste Forslag naadigst bifaldes, vil vor Administration formeentlig blive hensigtsmæssig ordnet.

I Anledning af Deres Majestæts engang paa Holgerslyst yttrede Tilbøielighed til mulig at anlægge et Fasanerie, opfordrede jeg en af Danmarks kyndigste Jægere, min Svoger, Hofjægermester, Baron Eggert Løvenskiold, til dertil at give Veiledning, som herved underdanigst fremsendes. Han har for sin Herre, Kongen af Danmark, anlagt et tamt og et vildt Fasanerie, som allerede give Hans Majestæt behagelige Fasanjagter, de første i Danmark. Jeg formoder, at Deres Majestæt herom vil høre nogen kyndig svensk Mand af Faget og tør derefter modsee Deres Majestæts naadige Befaling, som min Svoger vil gjøre sig en Ære og Fornøielse af at opfylde.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge et Blad af Drammens Tidende og et af den Constitutionelle som ogsaa, efter Amtmand Bloms Ønske, underdanigst at fremsende af ham forfattede agronomiske Tabeller, der vidne om Kyndighed og en overordentlig Flid. Deslige statistiske Tabeller ere imidlertid i Almindelighed mere baserede paa Probabilitets Beregninger, end paa de virkelige Forholde.

Det har været mig saa paafaldende, at jeg troer underdanigst at burde nævne det for Deres Majestæt, i en Skrivelse fra den preussiske Minister i Stockholm til den herværende preussiske Consul at bemærke, at hiin, den 12te denne Maaned, endnu ikke havde Kundskab om Deres Majestæts naadige Resolution af 29de November i Anledning af Rigsretsdommen, som han da først herfra havde modtaget.

Den Velvillie, hvormed mit Forslag om at yde vore nødlidende svenske Landsmænd Hjelp, er bleven modtaget her, har foranlediget mig til at opfordre til lignende Hjelp i enkelte Byer i Riget, hvor jeg har antaget, at dertil fornødne Evner findes. Vor pecuniaire Hjelp kan ikke være betydelig, men jeg erindrer Høistsalig Kongens Sætning: "les petits cadeaux font les bons amis." Vi have nu et mildt Vinter Veir med godt Slædeføre.

Da disse underdanigste Linier vil indløbe første Juledag, tillader jeg mig at nedlægge mine underdanigste Ønsker om en glædelig Juul for Deres Majestæt og den Høikongelige Familie.

Efterat Ovenstaaende var skrevet, har jeg idag morges havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 18de denne Maaned.

Christiania den 22 December 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 22. desember 1845.

Deres Majestæt havde den Naade at tillade mig at oversende en Afskrift af de af mig beregnede agronomiske Tabeller over Norge. Jeg har underdanigst tilladt mig at vedføie en Tabel over Agerlandets hypsographiske Fordeling, med hvis Hjelp, sammenholdt med Kortet, man kan giøre sig en Idé om Landets Configuration.

I det jeg underdanigst tillader mig at fremsende disse Tabeller, maa jeg bede om Deres Majestæts tilgivelse fordi de først nu fremkommer; men Grunden er, at min Afskriver, midt i Arbeidet, faldt i en langvarig Sygdom.

Drammen d. 16 Decbr. 1845. Underdanigst G.P. Blom

26. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 22de denne Maaned.

Saa ondt, som det gjorde mig af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 18de at erfare Deres Majestæts billige Fortrydelse over den Grüningske Løkkesags Behandling og Udfald i det herværende Borger-Representantskab, – saa behageligt er det mig at kunne underdanigst indberette, at denne forqvaklede Sag nu er bleven redresseret. Strax efter Sagens Afgjørelse i Representantskabet yttredes af mange Byens formuende Indvaanere, Utilfredshed over dens Udfald, fordi man fortrød og misbilligede, at en Plan til Byens Forskiønnelse og Nytte, for hvilken Deres Majestæt havde viist en virksom naadigst Deeltagelse, ikke havde mødt skyldig Anerkjendelse og man yttrede Tilbøielighed til ved en privat Subscription at opnaae hvad Communeraadet med en svag Pluralitet havde afslaaet. Med Glæde benyttede jeg denne gode Stemning; Consul Faye var den Første, som erklærede at ville bidrage 4,000 Speciedaler til Terrainets Indkjøb med Actier i Eiendommen, – og nu var Isen brudt. Paa samme Vilkaar blev Actier tegnet deels af Huuseierne paa den anden Side Veien, deels af andre, for 10,000 Speciedaler, og saaledes havde man nu, med Tillæg af Deres Majestæts naadige Bidrag, 18,000 Speciedaler til Disposition.

Imidlertid opstod nye Vanskeligheder fra Fru Grünings Side. Hendes Fordring forhøiedes fra den ene Dag til den anden; hun oplyste, at Tomten ved Udstykning kunde udbringes til 30,000 Speciedaler, – og jeg maa takke Consul Faye's Bidrag og Enkens Laugeværge (gode man) Overretsprocurator Rasch's utrættelige Iver og Bestræbelse for den gode Sag, at denne omsider vandt Seier.

Medens Sagen endnu stod under en tvivlsom Underhandling med Fru Grüning, modtog jeg den 22de Deres Majestæts naadige Skrivelse af 18de. Jeg var overbeviist om, at Meddelelse om Deres Majestæts Tilbagekaldelse af det givne naadige Løvte vilde bringe den hele Sag til at gaae i Stykker og – jeg vovede at tilbageholde denne nedslaaende Meddelelse i underdanigst Haab om at Deres Majestæt ikke vil tilbagetage Sin høie Beskyttelse fra et fortjenstfuldt Værk, som skylder Deres Majestæts naadige Deeltagelse sin Tilblivelse.

Post tot calamitas et tanta discrimina rerum blev omsider oftnævnte Jordstykke den 24de denne Maaned kjøbt for 18,000 Speciedaler af et Interessentskab, (Bolag), som vil faae Actier i Eiendommen i Forhold til Enhvers Indskud og jeg udbeder indstændig, at Deres Majestæt naadigst vil beholde Sine Actier og dermed forbundne Eiendomsret, fordi det kan være meget gavnligt at have et Kongeligt Ord med i Laget. Om Deres Majestæt naadigst vil betroe mig Sin Bolagsrøst, vil jeg bedst mulig søge at opfylde Deres Majestæts naadige Villie.

Jeg forbeholder mig underdanigst at fremsende Copie af Kjøbecontracten og Plan til Tomtens Anvendelse, som det vil blive lettere at faae hensigtsmæssig bestemt nu, da Løkken eies af et Interessentskab end om den var bleven Byens Eiendom. Den Tid tør komme, da Actierne kan give gode Renter. Saa let som det vilde have været mig at tilveiebringe et andet Udfald i Representantskabet, saa vanskelig har det været at faae Sagen redresseret, som jeg kun har kunnet opnaae ved Deres Majestæts naadige Interesse derfor.

Efterat dette er opnaaet, tillader jeg mig at anraabe Deres Majestæts naadige Sindelag for min brave Borgermester, som Deres Majestæts Utilfredshed smerter ubeskrivelig. Hans Bestræbelser gik ud paa at vinde 2de Goder, og vedlagte Breve vise hvorledes hans velmeente Plan mislykkedes. Den dygtigste General kan tabe et Slag! Borgermester Bretteville er en af vore meest udmærkede yngre Embedsmænd, der forener Retsind med en sjelden Forretnings-Dygtighed, som er værdig Deres Majestæts Naade, hvortil jeg tillader mig underdanigst at anbefale ham. Det vedlagte Kart vover jeg at bede efter Afbenyttelse remitteret.

Jeg tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Opmærksomhed en Artikel, som jeg af den vestlandske Tidende har ladet indføre i hosfølgende Constitutionelle.

Lieutenant Liedholm ankom hertil igaar. Jeg beklager, at han er kommet i den for hans Øiemeed ugunstigste Aarstid, da meget faa Sauge ere i Gang. Jeg vil imidlertid efter Overlæg med Faye, give ham bedst mulig Veiledning for hans Ærende.

Christiania den 26 December 1845.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 26. desember 1845. Deres Excellence Norges Riges Statholder Løvenskiold Ridder og Commandeur af Hs. Majestæts Ordener.

Deres Excellence har tilkjendegivet mig, at Hans Majestæt med mindre Tilfredshed har optaget mine Yttringer i Repræsentantmødet den 1ste denne Maaned, angaaende Bidrag af Communen til Erhvervelse af en Deel af Frue Grünings Løkke.

Med dyb Smerte har jeg modtaget denne Meddelelse, og da jeg er mig bevidst i denne Sag at have handlet saaledes som jeg fandt hensigtsmæssigst for at komme til et forønsket Resultat, nemlig den smukkest muelige Forbindelse mellem Kongeboligen og Byen, saa er det for mig en Trang at fremhæve, for Deres Excellence hvad jeg i Sagen har handlet og talt, idet jeg maa bemærke, at hvad Dagbladene have meddeelt af Debatterne i Sagen er høist ufuldstændigt.

Saasnart Andragendet fra endeel Huusejere om at erholde Bidrag af Communen til Indkjøb af Frue Grünings Løkke var indhændiget Formandskabet, blev en Committee af sammes Midte udvalgt, og med denne arbeidede jeg i Fællesskab for at komme til Maalet. Vi mærkede snart, at det ikke vilde lade sig gjøre at faae den fornødne Sum af Byecassen, hvoremod vi havde grundet Haab om at Repræsentantskabet vilde anbefale Andragendet derhen, at 5000 Spdl. naadigst maatte vorde bevilget af Auctionsvæsenets Fond. Kort før Repræsentantmødet afholdtes, blev jeg underrettet om, at der af Modpartiet vilde blive anført som Argument imod Anvendelse af et saadant Beløb til Indkjøb af Frue Grünings Løkke, at man først burde kjøbe Mdm. Jacobsens Gaard og Mdm. Egers Tomt. Efter modent Overlæg og efter Conference med flere blandt de vægtigste Repræsentantere f. Ex. Statsraad Stang, fandt jeg det rigtigst selv strax at udhæve Vigtigheden af at faae disse Ejendomme kjøbte, hvilket jeg havde al Grund til at troe vilde vorde vanskeligt, for at jeg i samme Repræsentantmøde – selve Sagen om Indkjøbet af disse 2de Ejendomme var nemlig ikke moden til Afgjørelse – kunde faae Repræsentantskabet til at udtale en Opinionsyttring, hvorved det senere kunde føle sig bunden. Dette skeete ogsaa, og Sagen om Indkjøbet af disse 2de Ejendomme vil nu i disse Dage blive forelagt Formandskabet. Jeg udhævede dernæst i Repræsentantskabet Hans Majestæts naadigste Gavmildhed ved at ville anvende 400 Spdl. paa den Maade Communen selv ønskede for at bidrage til at faae kjøbt Frue Grünings Løkke og omdanne den til en Promenade. Idet jeg med Grund troede at kunne paaregne, at der vilde blive Pluralitet for, at Man skulde udtale Ønsket om, at en Sum af 5000 Spdl. maatte blive anvendt til Indkjøb af Frue Grünings Løkke, yttrede jeg, at jeg ansaae det nødvendigt at kjøbe de 2de ovennævnte Ejendomme, og høist ønskeligt at kjøbe Frue Grünings Løkke; at hvis Fondet ikke var tilstrækkeligt til Indkjøbet af samtlige 3 Ejendomme, maatte jeg indrømme, at Kjøbet af Frue Grünings Løkke maatte staae tilbage, eftersom man, hvis der blev opført smukke Bygninger sammesteds, dog vilde faae en smuk Gade, men tabe det særdeles Smukke og Behagelige af en Promenadplads, hvorimod man, hvis hine 2de Ejendomme ikke erhvervedes, vilde, især naar Søren Hansens forrige Gaard nedrives, faae en for Øijet høist stødende Indkjørsel til Byen, saaledes som vedlagte lithographerede Tegning udviser, og hvorved Forbindelsen mellem Kongeboligen og Byen vilde tabe overmaade meget. Jeg udhævede derefter, at Fondet var fuldkommen tilstrækkeligt til baade at indkjøbe disse 2de Ejendomme og at anvende 5000 Spdl. til Indkjøb af Frue Grünings Løkke. Desværre fattedes 3nde Stemmer i at faae Pluralitet. Jeg nærer imidlertid frendeles det Haab at Løkken vil blive kjøbt ved privat Sammenskud, naar Hans Majestæt naadigst af Høistsammes private Casse vil anvende 4000 Spdl. dertil, og jeg har tænkt mig, at hvad der vil adfordres til at omdanne Løkken til en smuk Promenade-plads og vedligeholde den som saadan kan man gjøre sig Haab om, at Hans Majestæt naadigst vil befale anvendt af Auctionsfondet.

Som Medlem af Slotscommissionen og som Medlem af Reguleringscommissionen har jeg siden Aaret 1841, saameget det har staaet i min Magt, bestræbt mig for at faae Forbindelsen mellem Kongeboligen og Byen saa smuk som mulig, og jeg tør paastaae ikke at have virket uden Held i den Retning; at jeg fremdeles skal stræbe til samme Maal, kan jeg helligen forsikkre.

Jeg nærer trøstigen det Haab, at Deres Excellence vil finde, at jeg har handlet rigtigt, og kun den mindre fuldstændige Fremstilling i Dagbladene af hvad jeg yttrede i Repræsentantskabet har foranlediget, at jeg for min naadigste Konge er bleven stillet i et Lys som det er mig smerteligt at staae i, og hvorom jeg ikke havde den fjærneste Ahnelse.

Deres Excellences allerærbødigste Bretteville. Christiania d. 24de Decbr.1845.

Tillegg til rapport av 26. desember 1845. Deres Excellence Hr Statholder m. m. Løvenskiold!

I Anledning det ligesaa uventede som uheldige Udfald af Spørgsmaalet om Indkjøbet af Fru Grünings Løkke i Representantskabet, kan jeg som nærværende men paa Grund af min Stilling som Fruens Laugværge, i Deliberationerne og Afgjørelsen ikke deeltagende, men fuldkommen Upartiskhed bevidne, saavel med Hensyn til Comunalbestyrelsen i Almindelighed som Borgermæsterens Ytringer om Sagen isærdeleshed, at baade han, jeg og Flere, som vilde stemme for Bevilgelsen af Auctionsfondet, ingenlunde tvivlede om Pluralitet isaahenseende, hvilket ogsaa var opnaaet, saafremt ikke saamange Repressentanter den Dag Sagen forhandledes ved Forfald havde været hindrede fra at møde, og da det ligeledes i høj Grad interesserer Comunen, for endmere at forskjønne Forbindelsen imellem Slottet og Byen, at indkjøbe en Gaard og en Tomt, der vil koste ca 9000 Spd. saa var dette tillige en vigtig Gjenstand, som man antog endnu mere trængte til Styrke i Argumentationen, og som af den Grund, og i den bedste Hensigt for at fremme begge Gjenstande, saa skarpt blev udhævet af Borgemæsteren, i hvilken Henseende Bladrelationerne dog ikke ere ganske adæqvate med hvad der virkelig blev anbragt.

Med Hensyn til de Repressentanter, der stemmede imod nogen Bevillning til Indkjøb af Frue Grünings Løkke, har jeg god Grund til at antage, at i det mindste en stor Deel forudsatte som temmelig vist, at denne Løkke aligevel vilde blive indkjøbt af de omkring boende Huuseiere, for at udlægges til Promenadplads.

Uden at disse Hensyn havde gjort sig gjældende havde upaatvivlelig vor elskede og ophøiede Konges Tilkjendegivende om Hans Interesse for Sagen, været overveiende Motiv for dens Fremme, hvilket ogsaa viste sig ved Formandskabets Indstilling.

De der forudsatte at Løkken aligevel blev indkjøbt, have forhaabentlig ikke deri feilet; thi igaar overbragte jeg Fru Grüning et Bud af 18,000 Spd., som hun sikkerligen antager, men ønsker kun at forelægge samme for sine Børn og Svigersønner, hvilket først kan skee i Dag, – og da jeg nu maa foretage en Reise, har jeg anmodet Mægler Winge der handler paa Interessenternes Vegne, endnu i Dag at meddele Deres Excellence Resultatet, som jeg ikke kan betvivle bliver overenstemmende med min Indstilling derom.

Med den dybeste Høiagtelse Deres Excellences ærbødigste Tjener L. Rasch

Tillegg til rapport av 26. desember 1845. Stormægtigste Allernaadigste Konge!

Ved Siden af min underdanigste Dagsrapport beder jeg mig naadigst tilladt underdanigst at fremføre et privat Anliggende.

Min Søn Adam har for mig fremsat det Spørgsmaal om han fremdeles kan blive staaende som surnumerair Premier Lieutenant i Cavallerie Brigaden, eller om han bør ansøge om Afsked i Naade af Krigstjenesten. I sidste Tilfælde har han yttret det underdanige Ønske at maatte før sin Afgang blive naadigst udnævnt til Ritmester. Jeg har hertil svaret, at han i denne Henseende ene bør befølge Deres Majestæts naadige Befaling, og denne tillader jeg mig underdanigst at udbede.

Ifølge Kongelig Resolution af 25de Mai og 11te August 1829 har det været Adam naadigst tilladt, siden hans Ansættelse i den diplomatiske Carriere, at blive staaende surnumerair i Cavallerie Brigaden, med Behold af havende Gage. Efterat Deres Majestæt nu har havt den Naade, at anbetroe ham en selvstændig diplomatisk Post, venter jeg ikke andet, end at hans militaire Gage (jeg troer 156 Spdl. aarlig) vil bortfalde. Derefter vil hans militaire Stilling ikke længer have nogen Interesse for ham fra den oeconomiske Side. Det er imidlertid muligt, at Deres Majestæt senere kunne ville naadigst anbetroe Adam nogen diplomatisk Post, for hvilken en militair Chargé høiere end Lieutenantsgraden, kunde være passende og ønskelig, og det er med Hensyn paa saadant fremtidigt Haab, at jeg vover underdanigst, at udbede mig Deres Majestæts naadige Forholdsordre i denne Begivenhed.

Jeg vover derhos, uden Anmodning, underdanigst at andrage et andet privat Anliggende.

Jeg har Grund til at troe, at Grevinde Wedel Jarlsberg vilde sætte Priis paa fremdeles at beholde den Adgang til den herværende Kongl. Theaterloge, som hun i en Række af Aar har havt, som Hendes Majestæt Dronningens Overhofmesterinde, og jeg vover at troe, at Deres Majestæt gjerne vil forunde hende denne Naade, som i saa Fald turde blive hende naadigst communiceret ved Chefen for Deres Majestæts norske Hofstat.

Christiania d. 22 Decbr. 1845. Med dyb Ærefrygt har jeg den Ære at undertegne mig Deres Kongelige Majestæts underdanigste troe Undersaat og Tiener Løvenskiold

29. desember 1845

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 26de denne Maaned.

Jeg har idag Intet at indberette og indskrænker mig saaledes til at fremsende mine underdanigste Lykønskninger for Deres Majestæt og den Høikongelige Familie, til det nye Aar, paa hvis første Dag disse underdanige Linier ville indløbe.

Den Norske Regjering har ikke vidst af Juleferier dette Aar, men havt sine sædvanlige Samlinger uafbrudt paa de bestemte Dage.

Christiania den 29 December 1845. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

1846

9. januar 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 29de forrige Maaned.

Gaarsposten bragte mig Deres Majestæts naadige Skrivelse af 5te denne Maaned, og takker jeg underdanigst for de naadige Yttringer for mig og mine, som den indeholder.

Deres Majestæts naadige Stadfæstelse af det naadigst genereuse Bidrag til Indkjøb af Fru Grünings Løkke, hvorom jeg havde modtaget foreløbig Meddelelse af Greve Lewenhaupt, vil blive modtaget med skyldig underdanigst Taknemmelighed af Vedkommende, det er: Christiania Bye.

I min underdanigste Rapport af 28de November forrige Aar, bemærkede jeg, at efter sædvanlig Forbrug af Rug i Christiania, 4,000 Tønder maanedlig, manglede dengang til Byens Forsyning med denne Kornsort til 1ste Mai, 8,000 Tønder. Det er mig saaledes tilfredsstillende at kunne underdanigst indberette, at senere hertil er bleven indført 9,698 Tønder Rug, 9,547 Tønder Byg og 1695 Tønder Hvede.

Lieutenant Liedholm reiste, efter sin Tilbagekomst fra Drammen, den 6te til Hafslund, hvor heldigviis Saugerne ere i Gang og hvorfra han, efterat have seet hvad som kan interessere ham, vil retournere til Stockholm. Jeg tør haabe, at han vil være tilfreds med de Mænd, til hvem jeg har adresseret ham. Stadshauptmand Thorne har viist ham alle for ham interessante Gjenstande i Drammen og Omegn og fulgt ham til Kongsberg, hvor han har Sauge, – og Consul Faye har selv fulgt ham den lange Vei til Hafslund.

Deres Majestæts naadige Yttring betræffende min Søn Adam vil for ham være en Befaling, i hvis Følge han vil blive staaende i Cavallerie Brigaden som Surnumerair. Jeg troede det ikke passende at deeltage i en nylig afgivet underdanigst Indstilling om den Lieutenants Gage som han og Baron F. Wedel hidindtil have beholdt; men jeg beder mig naadigst tilladt derom at meddele nogle Oplysninger. Efterat de 2de benævnte Officierer i Følge Høistsalig Kongens naadige Opfordring 1828 vare indtraadte i den diplomatiske Carrière, befalede Hans Majestæt under 25 Mai og 19 Juli 1829, "at de skulde ansættes surnummeraire med Behold af deres havende Officiers Anciennetet og med Behold af den for deres indehavende Chargé reglementerede oprindelige Løn."

Da min Søn, efter i nogle Aar at have været Attaché ved Missionen i Paris, naadigst blev udnævnt til Legations-Secretair i Berlin, yttrede jeg underdanigst, at hans militaire Gage formeentlig maatte bortfalde; men Hans Majestæt svarede, at det var almindelig Vedtægt, at militaire Diplomater beholdt Deres militaire Gage, anførte 2de svenske høie Militaire og 2de fremmede Ministre i Stockholm, som vare i dette Tilfælde; at Hans Majestæt ikke vilde høre tale om disse Lieutenants-Gager og herved er det senere forbleven. –

At den lille militaire Gage nu bortfalder for min Søn, efterat Deres Majestæt naadigst har anbetroet ham et selvstændigt diplomatisk Embede, kan være i sin Orden; men saadan Grund til Forandring for Baron Wedel, er endnu ikke tilstede.

Christiania den 9de Januar 1846 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

12. januar 1846

Underdanigst Rapport!

Efter min sidste underdanigste Rapport af 9de denne Maaned har jeg idag Intet at indberette og indskrænker mig saaledes til at berøre 2de Regjeringens underdanigste Indstillinger, som afgaae med Dagsposten, betræffende: 1o en hanoversk Skipper Johan Schwanwedels og Drengs fortjenstfulde Redning af forulykkede norske Søfolk og 2o en Benaadnings-Sag.

I førstnævnte Henseende bemærkes underdanigst, at man her endnu aldrig har belønnet Handlinger af omnævnte Beskaffenhed, baade med Medaille og Penge; men indskrænket sig til een af Delerne, med Hensyn paa Handlingens Beskaffenhed og Vedkommendes Stilling. Medaillen er efter sin nye Bestemmelse endnu ikke bleven givet, og man formener, at Medaillen i Guld, som, i Mangel af en norsk Orden, er det høieste norske Hæderstegn, bør være forbeholdt for store og overordentlige Fortjenester af Fædrenelandet. Med Hensyn paa disse Betragtninger var man tvivlsom, om man burde foreslaae for Skipper Schwanwedel Medaillen eller 50 Ducater men besluttede omsider, underdanigst at indstille ham til at benaades med Medaillen i Sølv og hans Dreng med 50 norske Speciedaler.

Benaadningssagen betræffer den ulykkelige Pige, som 16 Aar gammel, foranledigede den sidste store Ildebrand i Bergen hvorfor hun for sin Livstid blev dømt til Tugthuset, – hvor Deres Majestæt i sin Tid har seet hende.

Efterat have hensat i denne Straffe-Anstalt i 14 Aar og derunder viist god Opførsel, har man nu troet at burde underdanigst indstille hende til naadigst Løsladelse.

Christiania den 12 Januar 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

23. januar 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 12te denne Maaned.

Heller ikke idag har jeg Noget at indberette, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmærksomhed.

Hans Kongelige Høihed Prinds Oscars Fødselsdag den 21de denne Maaned, havde jeg den Ære at feire ved en større Middag.

Gaarsdagens Post bragte Deres Majestæts naadige Resolution, hvorved Statsraad Holst er bleven benaadet med Medaillen for Borgerdaad i Guld, hvilket glæder mig lige meget for ham som for Medaillen, og nedlægger jeg min underdanigste Taksigelse for dette vel fortjente Beviis paa Kongelig Naade.

At Sildefiskeriet har begyndt paa Landets Vestkyst, vil Deres Majestæt naadigst have erfaret af offentlige Blade og mere end disse indeholde, vides derom ikke her.

Om Deres Majestæt naadigst tillader, ønsker jeg den 6te Februar at reise til Berg og derfra til Fossum, for at besøge mine Børn, paa hvert af disse Steder nogle Dage.

Christiania den 23de Januar 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

6. februar 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 23e forrige Maaned.

De 100 Speciedaler, som Deres Majestæt naadigst har tilladt mig at disponere over den 26de Januar til Høistsalig Kong Carl Johans Ihukommelse, har jeg dette Aar overdraget til Administrationen for det herværende Understøttelses Selskab, hvis underdanigste Taksigelse med Indberetning om Anvendelsen underdanigst vedlægges. Samme Dag uddeeltes Renterne af det her stiftede Legat til Høistsalig Kongens Ihukommelse 200 Speciedaler til 20 Trængende. Saaledes uddeles der endnu Velgjerninger fra den i Livet velgjørende Konges Grav.

Besættelsen af Chefsposten for det Valderske Musqueteer-Corps var igaar Gjenstand for langvarige Discussioner i Statsraadet, uden at man kunde blive enig. Den anden Agershuusske Infanterie-Brigade, hvori Vacancen finder Sted, har indstillet Brigadens nationale Compagnie-Chef, som har ældst Officiersanciennetet nemlig Capitaine Seip; Armee-Commandoen derimod, med hvilken Armee-Departementet har forenet sig, en end ældre Officier, national Compagniechef i Første Agershuusske Brigade, Capitaine Piro. Naar i Begivenhed som denne vedkommende militaire Autoriteter ere enige, troer jeg at burde respectere deres sagkyndige Anskuelse; men dette er ikke Tilfældet her.

Jeg tillader mig underdanigst foreløbig at vedlægge mit Votum i Sagen, tilligemed nogle Oplysninger, hvorpaa jeg har troet at burde tage Hensyn. 4 af Statsraadets Medlemmer votere for den ældste Officier Capitaine Piro; een for den ældre Corpsmajor i den Trondhjemske Brigade, Sommerschild; Statsraad Foss har uden Hensyn til Anciennetet forenet sig med mig for Corps-Majoren i 2den Agershuusske Brigade, Ingier, og vi formene, at have holdt os Armee-Planens Foreskrift nøie efterrettelig. Deres Majestæts Viisdom vil træffe det rette Valg.

Under Behandlingen af Indstillingen om Deres Kongelige Høiheder, Kronprindsens og Prinds Gustavs Udnævnelser til Capitaine og Premier-Lieutenant i den Norske Armee, opstod det i Regjeringen Spørgsmaal, om der for Deres Kongelige Høiheder skal udfærdiges de sædvanlige Kongelige Bestillinger (Fulmakter). Da saadant hidindtil ikke har været iagttaget for de Kongelige Prindser, tillader jeg mig underdanigst i denne Henseende at udbede mig Deres Majestæts naadige Befaling meddeelt.

Ifølge Deres Majestæts mig ved Grev E. Lewenhaupt givne naadige Tilladelse agter jeg imorgen at afreise til Berg, for ikke under min Nærværelse her den 7de altfor meget at føle Savnet af den Lykke, som Deres Majestæter skjænkede mig samme Dag forrige Aar ved Deres høie Nærværelse i Stiftsgaarden, Dagen efter Deres Majestæters Ankomst hertil. Jeg ønsker at blive 2 Dage paa Berg, at reise til Fossum den 9de, den 16de derfra tilbage, den 17de paa Berg og at være her tilbage den 18de. Under min Fraværelse vil Statsraad Holst overtage mine Vices og underdanigst indberette, om noget mærkeligt skulde indtræffe.

Amtmand Falsen har tilsendt mig sin underdanigste Ansøgning om det ved Sems Forflyttelse ledigblevne Stiftsamtmands Embede i Christianssand. Gjør det mig end ondt, at Falsen ønsker at forlade Bradsberg Amt, saa under jeg ham dog gjerne nogen Erstatning for senere feilslaaede Forhaabninger, og i denne Begivenhed kan jeg ikke vel tænke mig, at Nogen skulde kunne gjøre ham Rangen stridig.

I afvigte October Maaned indstillede Regjeringen underdanigst til Deres Majestæts naadigste Bifald, at de af sidste Storthing til Jury-Institutionens Undersøgelse i fremmede Lande bestemte 3000 Speciedaler dertil maa anvendes, og den indstiller nu underdanigst, at 2de yngre formeentlig dygtige Jurister i denne Hensigt maa udsendes.

Allerede i den første Indstilling yttredes megen Tvivl om Jury-Institutionens Gavnlighed i Norge og om dens Forenelighed med vore retlige Institutioner, og Statsraad Stang erklærede sig nu bestemt enig med den af Schweigaard paa Storthinget yttrede Anskuelse om dens Uforenelighed med Grundlovens Bestemmelser om den dømmende Magt.

Regjeringens Pluralitet har troet ved denne Leilighed at burde gjentage sin tidligere yttrede Tvivl om Jurys Uforenelighed med vore retlige Institutioner in specie med Grundloven.

Jeg beder mig naadigst tilladt foreløbig at yttre min Anskuelse om Gavnligheden.

Jeg anseer Jury-Institutionen i alle Lande høist mislig, i Norge høist farlig; med Hensyn paa de her havende Elementer til Juriernes Composition, nemlig Spidsborgere, Bønder, Avanturiers, hvoraf her i Bye og Bygd ere Mange. Norske Borgeres Ære, Liv, Gods er sikkrere betrygget under vore til Love bundne Domstole, med Tillæg af den Kongelige Benaadnings-Ret, end under Juriers vilkaarlige Skjøn. Vore Bønder og Consorter have den lovgivende Magt; de tragte efter den executive; Jury-Institutionen vilde derhos give dem den i alle borgerlige Forholde meest indgribende Magt nemlig den dømmende. Jeg beder Gud bevare mit Fædreland for dette Frihedens formeentlige Palladium!

Sluttelig tillader jeg mig underdanigst at berøre en Gjenstand, mere i Egenskab af Deres Majestæts i alle Begivenheder troepligtige Tjener end som Deres Majestæts Statholder, nemlig det Kongelige Slots Meublering, hvortil Penge ere bevilgede.

Her findes Ingen, som har Begreb om, hvad hertil udfordres, Kundskab og Smag til herfor at opgjøre en Plan eller til sammes hensigtsmæssige Iværksættelse.

Jeg vover underdanigst at foreslaae, at Deres Majestæt snart for dette Hverv vil hidsende en sagkyndig og dygtig Mand, helst fra Stockholm, eller fra Kjøbenhavn, eller Berlin, for at tage Sagen under Overveielse med Slots-Intendanten og øvrige Vedkommende.

Christiania den 6 Februar 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 6. februar 1846. Mit Votum betræffende Besættelsen af den Valderske Corpschefs-Post.

Den Regel, hvorpaa min Anskuelse i denne Begivenhed begrundes er Armee-Planen af 3die Julii 1817 § 9 litr. f, som i det Væsentlige bestemmer: at der ved Besættelse af høiere militaire Poster end Compagniechefers, ikke skal tages Hensyn til Anciennetet, men til fortrinlig Dygtighed. Jeg troer derhos at burde antage som hensigstmæssigst og billigst, at det dygtige Subject heller vælges i den Brigade, hvori den ledige Post skal besættes, end i en anden, naar det i hiin kan findes. Jeg omtvivler ikke, at de militaire Autoriteter, som i denne Begivenhed have gjort Indstilling jo have villet tage den citerede Bestemmelse til Følge og at det kun er tilfældigt, at de have indstillet 2de nationale Compagniechefer, som have den ældste Officiers Anciennetet, medens de derhos maa have anseet disse for de dygtigste. Denne Anskuelse er imidlertid ikke saaledes begrundet, at jeg kan dele den. Veiledet af de Sagen medfølgende Oplysninger og med den af Armée-Planen citerede Forskrift for Øie, formener jeg underdanigst, at Corpsmajor Ingjer ved denne Leilighed bør komme i fortrinlig Betragtning.

Allerede i Aaret 1818 modtog Major Ingjer som Premier-Lieutenant af Høistsalig Kong Carl Johan ved Armée-Befaling Tilkjendegivelse af naadigst Tilfredshed og en Æressabel for udviist Activitet og udmærket Conduite, i det District, hvor han nu attraaer Ansættelse. I Aaret 1843 blev han befordret til Corpsmajor, altsaa til et virkeligt og selvstændigt Embede, hvorved han er bleven samtlige daværende Capitainers Formand. Sees der hen til den Kongl. Resolution af 5te Marts 1827, hvorved det udtrykkelig er bestemt: "at Corpsmajorerne skulle vælges iblandt dem af Brigadens Capitainer, som ere de dueligste, ved deres Conduite meest fortjente og til at oplære Andre meest skikkede," saa ligger der vel ogsaa i denne Befordring en særdeles Anerkjendelse af den fortrinlige Dygtighed, hvorpaa der ifølge Armeeplanen skal tages Hensyn ved Befordring til de høiere militaire Poster.

Jeg formener det saaledes meest stemmende med Armee Planens Forskrift og den 2den Agershuuske Brigades Tarv, at Corpsmajor Ingjer maa vorde naadigst udnævnt til Chef for det Valderske Musqueteer Corps, og tillader jeg mig derfor underdanigst at indstille: "At Corpsmajor K.M.H. Ingjer naadigst maa vorde udnævnt til Oberstlieutenant og Chef for det Valderske Musqueteercorps under den 2den Agershuusske Infanterie Brigade med de for Embedet stipulerede Indtægter samt med Forpligtelse til at finde sig i de Dispositioner, som af det Offentlige ere eller maatte vorde givne med Hensyn til den for Embedet udlagte Chefsgaard." –

20. februar 1846

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 5te denne Maaned, har jeg iværksat de deri underdanigst nævnte Besøg paa Fossum og Berg, hvorfra jeg kom hertilbage om Aftenen den 18de. –

Hvor jeg færdedes, fandt jeg Spoer af de senere gode Aar, som Forsynet har forundt vort Land. Efterretningerne om de vigtige vest- og nordlandske Fiskerier ere hidindtil gunstige.

Under min Fraværelse vides her Intet indtruffet, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmærksomhed.

Jeg tillader mig underdanigst at nævne, at min Søn Adam har betinget Passage for sig og Familie med et norsk Skib, som formodentlig vil seile i Løbet af April Maaned til Havre, hvorfra han agter at tiltræde den lange Reise med et fransk Paquetskib; Han vil saaledes gjennem Hs Excellence Udenrigsministeren underdanigst udbede sig Deres Majestæts naadige Instructioner og Befalinger.

Christiania den 20 Februar 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

27. februar 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de denne Maaned.

Efter langvarige Underhandlinger er man omsider kommet til en endelig Omforening med Fru Grüning betræffende det ved Slotsveien beliggende Grundstykke, til hvis Erhvervelse for Christianias Indvaanere Deres Majestæt naadigst har ydet et saa betydeligt Bidrag.

Det herom foreløbig udfærdigede hosfølgende Document, tør jeg underdanigst bede naadigst remitteret med Underretning, om og hvorvidt det naadigst bifaldes.

Det vilde convenere særdeles om de af Deres Majestæt naadigst skjænkede 4,000 Species kunde blive udbetalt som forudsat i Contracten's § 1 litr a anstundende 1ste Julii; men da herom intetsomhelst Tilsagn af mig er givet, tør jeg underdanigst udbede mig Deres Majestæts naadigste Bestemmelse om, Betalingstiden, til Underretning for Interessentskabet.

Det under § 1 litr b omnævnte Handelshuus: Grüning & Co er Consul Faye, som har beholdt dette Huses Firma.

Efter nøiere Overveielse har jeg ikke villet ladet anføre Deres Majestæt som første og betydeligste Interessent i Documentet, deels fordi jeg fandt det mindre passende, deels fordi det ikke er umuligt, at et Interessentskab af Beskaffenhed som dette vil kunne foranledige fremtidige Udgifter, hvorfor Deres Majestæt bør være fritaget. Derimod har jeg lagt megen Vægt paa i denne lille Begivenhed at forbeholde Kongemagten det absolute Veto, saaledes at ingen Beslutning betræffende Grundstykkets Anvendelse skal have Gyldighed uden Kongens Approbation, som i Documentet udtrykkelig bestemt.

Mine jevnlige Meddelelser fra London betræffende vort Jernbaneproject give endnu ingen Sikkerhed for vort Ønskes Opfyldelse. Imidlertid vedligeholder General-Consul Crowe godt Haab. Efter Consul Fayes snart forestaaende Ankomst til London, venter jeg af ham paalidelig Underretning om denne høist interessante Gjenstand.

Et andet interessant offentligt Anliggende, omendskiøndt af en underordnet Beskaffenhed, nemlig Christiania Byes Oplysning ved Gas, har mødt uventede Vanskeligheder fra den engelske Entrepreneur Mellands Side, som man dog efter mit sidste Brev herom fra Hamburg, hvor Contracten skulde sluttes, af 17de denne Maaned, haabede at faae hævet.

Som Forsynet i de senere Aar har forundt os en god Korn- og Høe-Høst, saa har denne milde Vinter hidindtil været meget gunstig for Fiskerierne og for den indre Rørelse og vi maa prise os dobbelt lykkelige i Sammenligning med almindelig mere begunstigede Lande, som nu plages af Misvæxt, religieus og politisk Gjæring.

I den ene Maaned Januar dette Aar have Rigets Told-Intrader beløbet over 60,000 Sps mere end i samme Maaned forrige Aar, og om disse lykkelige Conjuncturer vedvare, vil Regjeringen kunne underdanigst foreslaae nogen overordentlig Anvendelse af de over Forventning forøgede Indtægter, saa vidt vor i denne Henseende meget indskrænkede executive Magt dertil kan ansees bemyndiget.

I denne Uge have vi havt en unaturlig mild Temperatur hvis lige jeg i denne Aarstid ikke kan erindre og som truer med at borttage den sidste Rest af Vinterføre, hvorved den indre Rørelse vilde lide meget.

I Anledning af Deres Majestæts naadige Meddelelse om at have affordret Hofjægermester Strøm Betænkning over et paatænkt Fasanerie, vover jeg underdanigst at foreslaae, at sende ham under Aarets Løb til Sjelland, ikke alene for denne Gjenstand, men for derhos at gjøre sig bekjendt med det videnskabelig organiserede danske Jagt- og Forstvæsen, sidstnævnte Gjenstand især af stor Interesse for Sverige og Norge, hvor den altfor længe har været forsømt.

Med Henhold til min underdanigste Rapport af 5te denne Maaned, tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at jeg saavel her paa Stedet, som fra Paris har modtaget Tilbud om Leverancer til Slottets Meublering; men Intet kan herom foreslaaes, forinden en Plan er lagt, af en med Sagkundskab og Smag udrustet Mand.

Christiania den 27 Februar 1846.

Tillegg til rapport av 27. februar 1846. Underdanigst Postscriptum!

Efterat Ovenstaaende var skrevet, har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 23de, hvorfor min underdanigste Taksigelse foreløbig nedlægges.

Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

6. mars 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 27de forrige Maaned.

Jeg tillader mig at gjentage min underdanigste Taksigelse for Deres Majestæts naadige Skrivelse af 23de forrige Maaned, som var mig dobbelt kjærkommen, efterat jeg i længere Tid havde savnet den Lykke at modtage Noget fra Deres Majestæts Høie Haand.

Major Ingjers naadige Udnævnelse til Chef for det Valderske Corps var mig meget behagelig, fordi den er aldeles overeensstemmende med de Grundsætninger, og de derpaa baserede Regler for Avancement til de høiere militaire Charger, som Høistsalig Kongen Selv har ordlydende dicteret i Armeeplanen. Den deri etablerede Grundsætning, at Avancement i de inferieure Poster skal foregaae efter Anciennetet, i de superieure derimod ene med Hensyn paa Dygtighed, er dicteret af en competent Dommer og uden Tvivl saa stemmende med Armeens Tarv, at jeg høieligen betvivler, at den nu for denne Gjenstand anordnede Commission vil kunne udfinde noget hensigtsmæssigere. Deres Majestæts naadigste Befaling angaaende Deres Kongelige Høiheder Prindsernes Bestallinger, har jeg meddeelt Statssecretairen.

Ligesaa har jeg underrettet General Wedel og øvrige Vedkommende om Deres Majestæts naadige Beslutninger betræffende Slottets Meublering. For General Wedel var Deres Majestæts naadige Hilsen en kjærkommen Opmuntring, hvorfor han har bedet mig bevidne sin underdanigste Taknemmelighed. Den Stakkels Mand har den hele Vinter ikke kunnet bruge sine Fødder. Ikkedestomindre er han daglig iklæd sin Uniform, pleier sine Forretninger med sædvanlig Nøiagtighed og jeg har aldrig hørt en Klage af hans Mund over hans piinlige Stilling.

Min senest yttrede Frygt for vort gode Vinterføre var desværre vel grundet. Den senere Tids milde Temperatur og taagige (dimmige) Atmosphære har aldeles berøvet os dette for vor indre Rørelse uundværlige Middel, medens de Kjørseler, hvortil Slædeføre behøves, neppe ere fremmede mere end 2/3. Dette er en virkelig og stor Calamitet.

Da jeg første Gang Aar 1797, altsaa et halvt Seculum tilbage, besøgte Christiania, havde denne Bye 11,000 Indvaanere. Efter den nu fuldførte Folketælling har den 31,702. Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Opgave over de 3 sidste Folketællinger 1825, 1835 & 1845, som viser, at Folkemængden i de sidste 20 Aar er forøget med 12,641.

Christiania den 6 Marts 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

20. mars 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

Da Hendes Majestæt Dronningens høie Fødselsdag indtraf paa en Løverdag da Aftendands strider mod vore Politie Anordninger, var jeg nødsaget til at udsætte Dagens Feiring ved en Bal, til Søndag den 15de, hvorved jeg havde den Ære med det talrige Selskabs hjertelige Deeltagelse at udbringe Hendes Majestæts Skaal.

Atter har en betydelig Ildebrand ødelagt 23 Huse i Trondhjem, assurerede for 40,000 Speciedaler. De derom indkomne Indberetninger findes indførte i Rigstidenden No 34.

I Anledning af den Deres Majestæts naadige Skrivelse af 5te denne Maaned medfulgte hermed retournerende Toldinspecteur Frederiksens vidtløftige Supplique har jeg confereret med Statsraad Vogt og tillader mig underdanigst at vedlægge hvad han om Gjenstanden skriftlig har meddeelt mig. Statsraad Vogt kunde vel ønske at ansætte den velfortjente Supplicants Stedsøn i Toldfaget; men anseer sig forpligtet til ikke at lade ude af Sigte de mangfoldige andre Ansøgeres Brugbarhed, iværende Stilling og Trang, sammenlignet med hiins. Mere burde billigviis ikke fordres; men det er ikke let at tilfredsstille Toldinspecteur Frederiksens Fordringer thi han er som Supplicant i høi Grad paatrængende og plagende, hvilket Statsraad Vogt i denne, som jeg i en anden Begivenhed har maattet erfare.

Jeg har ingen Grund til at antage, at Frederiksen skulde kunne have afværget Stedsønnens oeconomiske Uheld, om han ikke havde været beskjæftiget med offentlige Forretninger, og han burde ikke glemme, at hans anerkjendte udmærkede offentlige Fortjenester, som efter Sagkyndiges Bedømmelse er Belønning værd, mere end noget andet bidrog til at et af Statens meest indbringende Toldembeder blev ham overdraget.

Deres Majestæts naadige Tilfredshed med de for Anvendelsen af Fru Grunings forrige Grundstykke bestemte Regler, har jeg med Fornøielse erret. Det vedkommende Interessentskab har bedet mig bevidne sin underdanige Taknemmelighed for den naadigst tilsagte Udtælling af de 4,000 Species den 1ste Julii dette Aar, og om disse ved den Tid maa vorde mig naadigst anviiste, vil jeg besørge dem udbetalt til Vedkommende mod Qvittering og mod disses Udstædelse af et Document, hvortil Concept underdanigst vedlægges, om dette finder Deres Majestæts naadige Bifald.

Jeg troer at have forstaaet, at flere Omstændigheder modsætte sig Deres Majestæters Kroning i dette Rige i indeværende Aar, medens den store Almeenhed ønsker og endnu haaber, at den vil skee. Dette Ønske foranlediges ved loyale Anskuelser og Følelser, som jeg selv deler, og som formeentlig fortjener at imødegaaes, saavidt Omstændighederne tillade det, ligesom det i flere Henseender er angelegent for Almeenheden i Tide at vide om Kroningen vil skee dette Aar eller ikke.

Om min ovennævnte Formodning om, at Kroningen ikke dette Aar convenerer Deres Majestæt, er grundet, formener jeg det ønskeligt, at dette finder Medhold i locale Omstændigheder, som kan gjøre en Udsættelse nødvendig, helst naar den ønskes. Deslige locale Omstændigheder frembyde Kronings Kirkens Reparation, som kræver lang Tid, og den nu atter i Trondhjem indtrufne Ildebrand, og jeg har al Grund til at antage, at benævnte Omstændigheder ville foranledige Regjeringen til underdanigst at tilraade Kroningens Udsættelse til næste Aar, om det naadigst maatte behage Deres Majestæt i Statsraads Protocollen at befale dens Erklæring afgivet om, hvorvidt Omstændighederne tillade Kroningens Iværksættelse dette Aar.

Udsættelsen vil da blive tilstrækkelig begrundet i de af Regjeringen paapegede Omstændigheder. For mig personlig vilde det være meget interessant at kjende Deres Majestæts Planer for Sommeren og om jeg tør gjøre mig Haab om den Lykke, at see Deres Majestæt eller Nogen af den Kongelige Familie her.

Biskop Arups Indvielse er udsat til den 21de Junii, fordi den skal forrettes af Biskoppen i Trondhjem, hvis Embedsforretninger ikke tillade ham at indfinde sig tidligere. I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa, at vi nu mod Sædvane have en Statsraad og en Biskop uden nogensomhelst Ordens Decoration og lige underdanigst at fremføre min Anskuelse herom.

Monarkerne have i Ordener et hensigtsmæssigt Middel til for godt Kjøb at opmuntre og belønne. De sættes Priis paa overalt, ikke mindst i Norge, og jeg formener det klogt, at vedligeholde denne Stemning, ved Midlets forstandige Anvendelse. Ordener tabe vistnok i Værd, om de gives altfor hyppig; men jeg formener, at en altfor sjelden Benaadning hermed kan frembringe det samme Resultat, i det Folk omsider vænne sig til at undvære dem og Andre til at see dem undværet. Det har i alle Lande været Vedtægt, at benaade de høiere og høieste Embedsmænd med Ordener, og jeg formener det klogt at vedligeholde denne Vedtægt, thi disse Kongelige Embedsmænds Anseelse og Indflydelse forøges ved det ydre Tegn paa Monarkens Naade og Ordenen vinder i Anseelse ved at bæres af dem. Fra denne Synspunkt tillader jeg mig underdanigst at indstille, at Deres Majestæt naadigst vil udnævne Statsraad Stang og Biskop Arup til Riddere af Nordstjerneordenen, Statsraad Foss til Commandeur af Sværdsordenen eller Nordstjerneordenen, og Amtmand Falsen til Commandeur af Nordstjerneordenen.

Vor Polak Walygorski, som i en Række af Aar har opholdt sig her og af Marine Departementet er ansat som Assistent hos Canal- og Havne-Directeuren med 400 Species aarlig Gage, er bleven opflammet af den ny polske Insurrection. Det er nu bleven mig bekjendt (hvad jeg vil ignorere), at Walygorski er edelig forpligtet til under visse Omstændigheder at indfinde sig i sit Fædreneland, – at han, som hans øvrige Landsmænd, er forpligtet til aarlig at bidrage 4% af sin Indtægt til en fælles polsk national Casse, – at han nu, i Anledning af de senest indtrufne Begivenheder, har forlangt Forholdsordres af en saakaldt polsk Regjering i Paris og at han muligen af Marine Departementet vil begjære Permission til at reise til Frankrige. De polske Begivenheders seneste Vending vil forhaabentlig tilintetgjøre Walygorskis Plan, og jeg ønsker det, fordi han er en i sit Fag særdeles dygtig Mand, som vi maa ønske at kunne beholde, men om han maatte ønske en Reisepermission under en antagelig Prætext, vilde det Intet nytte at nægte den, fordi han vilde reise uden Permission. Jeg har imidlertid under Haanden ladet ham vide, at om han skulde reise og han skulde deeltage i nogen politisk Demonstration, vil han ikke kunne vente nogen videre offentlig Ansættelse her som jeg høieligen vilde beklage.

Jeg tillader mig underdanigst at indberette, at min Søn Adam, som har ophævet sin Huusholdning og fraflyttet Berg opholder sig med Familie hos sin Svigerfader, Baron Wilhelm Wedel Jarlsberg i Paavente af det Skib, som skal bringe dem til Havre. Om han har faaet sine udbedede Instructioner, er mig ubekjendt.

Lieutenant Carsten Anker er afgaaet søværts til Bordeaux og derfra over Marseille til den franske Armee i Algier.

Efter en langvarig Quarantaine besøgte General Wedel mig i Gaar første Gang til Hest.

Vort Dampskib "Christiania" skal imorgen tiltræde sin første Reise dette Aar til Gothenborg og Kjøbenhavn.

Denne min underdanigste Rapport har faaet en Længde hvorfor jeg udbeder Deres Majestæts naadige Overbærelse.

Christiania den 20de Marts 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 20. mars 1846. Skrivelse fra Statsraad Vogt til Toldinspecteur Frederiksen, dateret 30de April 1844.

Uagtet jeg ikke gjerne indlader mig paa skrivtlig Meddelelse i Anledning af Ansøgninger om Ansættelse i Toldfaget, saa har jeg dog troet at burde bestemme mig for en Undtagelse med Hensyn til Hr Toldinspecteurens Stedsøn Kjøbmand Albert Blehr, fordi ikke Nogen har henvendt sig til mig for en Ansøger med Yttringer om en saa fast Overbeviisning om, at Ansættelsen burde opnaaes, som Hr Toldinspecteuren, naar De for mig har anført de Grunde, hvorpaa denne Deres Overbeviisning er bygget. Hvad jeg fremfor alt maa see hen til ved Ansættelser i Toldfaget, er at erholde dem, som Faget er bedst tjent med, og jo større deres Antal er, der attraae Ansættelse, desto større er og Ansvaret for Valget, da det er en afgjort Sag, at udmærket Brugbare maae ved hver Lejlighed kunne erholdes. Kun under Forudsætning af Fleres Brugbarhed i lige Grad synes det forsvarligt, men da ogsaa pligtmæssigt, at tage Hensyn til Ansøgernes Trang og Familieforhold, eller de Andres Fortjenester, med hvem de staae i Forbindelse. Medens det ofte er vanskeligt for Departementet, at bedømme Ansøgernes Brugbarhed, har Departementet, blandt Andet, havt en Vejledning til Bedømmelsen, ved at underrettes om, hvorledes de blandt Ansøgerne ere befundne, der forud have været benyttede, enten midlertidigen som Undertoldbetjente, eller i mere underordnet Stilling ved Opsynet, og derfor falder det naturligt, at Departementet har ved Ansættelser ofte havt disse for Øjne fremfor dem, der ikke have kunnet være prøvede. Med den bedste Villie hænder det, hver Gang en Ansættelse har fundet Sted, at jeg tænker paa mange blandt disse, foruden paa en Heel Hoben andre, som jeg erkjender at kunne have ventet Ansættelse, men som jeg har været nødsaget til at forbiegaae, fordi een Post kan kun Een erlange, men heri faaer jeg at finde mig, saa velsom i den Tvivl, som, uagtet al Bestræbelse for at finde det Rette, dog maa opstaae, om virkeligen dette Maal er opnaaet. For nu at komme tilbage til Deres Stedsøn, da er han ikke prøvet i Toldfaget, han har ikke i nogen Maade været i det Offentlige Tjeneste, og hvad hans personlige Egenskaber betræffer, da er, grundet paa Undersøgelser, senere end vi sidst samtalede

Statsraad Vogt havde henvendt sig i Fortrolighed til en i alle Maader paalidelig Mand, med Anmodning om, at meddele sine Tanker om Blehr, navnligen om hans formeentlige Brugbarhed i Toldfaget. Denne Mand, førend han yttrede sig, indhentede Betænkning fra en anden Mand, der maatte kjende Blehr end nøjere. Den sidstnævnte yttrede da Følgende efterat have roest Blehr for Retskaffenhed og Ordentlighed: Hvorvidt han til en Toldbetjentpost er skikket, er vanskeligt at sige noget om. Jeg antager imidlertid, at han som et ædrueligt Menneske, og i Besiddelse af Varekundskab, samt som den der kjender til Omgang med og Behandling af Toldangivelser, m. V., maatte være tjenlig ved et Toldsted, hvor deslige Kundskaber vare de meest anvændelige. Derimod troer jeg ikke, at han er tjenlig ved en Udhavns- eller Krydsbetjentpost, som udfordrer Anstrængelse og strængt Opsyn, thi han er hertil, efter min Formening om ham, ikke virksom og arbejdsom nok, ligesom jeg antager, at hans Godmodighed og Følsomhed kunde forlede ham til Eftergivenhed eller mindre streng Opfyldelse af sine Pligter i en Post, hvor Betjentens væsentligste Arbejde gaaer ud paa Anholdelser.

Den Mand, til hvem Statsraad Vogt havde henvendt sig, fremsendte den Skrivelse, der indeholdt Dette, og tilføjede: Denne Characteristik forekommer mig meget træffende. Blehr er af en stærk Constitution, og i sin kraftfulde Alder, noget over 40 Aar. Jeg antager, at Blehr ikke har tilstrækkelig Energie til at kunne virke med Kraft i en Post, hvori der udkræves særdeles Aarvaagenhed og Anstrængelse, Jeg troer, at den almindelige Crisis, der saa haardt rammede alle Lastehandlere i Langesundsfjorden, er den væsentlige Aarsag til Blehrs Ruin, og at den vilde have oprykket ham, om end Frederiksen mindre havde fordybet sig i sine Speculationer over theoretiske Gjenstande, og da havde beholdt Otium til at have bedre Indseende med Blehr; thi Ødelæggelsens Strøm rev med sig flere Kjøbmænd, som sikkert vare ligesaa godt funderede som Blehr. Men derfor vil det vist ikke være mindre ønskeligt, om Blehr nu kunde erholde Ansættelse som Toldbetjent, hvortil Hr Statsraaden udentvivl med god Grund og frelst Samvittighed kan befordre ham.

min Dom derom, at han er exemplarisk ordentlig, og ædruelig, af en redelig Tænkemaade, beskeden og godmodig, af en stark Constitution og i kraftfuld Alder, men at derhos ham ikke er at tilroe Evne til at virke med Kraft i en Post, hvor der kræves særdeles Aarvaagenhed og Anstrængelse, og at det er at befrygte, at hans Godmodighed og Følsomhed kunde forlede ham til Eftergivenhed eller mindre stræng Opfyldelse af Pligter, der gaae ud paa Anholdelser. Til denne Dom vil min Bestemmelse knytte sig, og det kan ikke herimod anmærkes, at Ansættelse vilde kunne skee, hvor det mindre kom an paa de Egenskaber der mangle end paa de der haves, thi de samlede Egenskaber bør dog attraaes allevegne. Det er muligt, og jeg kan ikke fortryde derpaa, at De bedømmer Deres Stedsøn noget anderledes end jeg, men det er uundgaaeligt at lade Enhver i egen Bedømmelse, eller den Bedømmelse han støtter paa Andres Dom hvilke han tiltroer Evne og Villie til upartisk Bedømmelse, gjælde som Rettesnor for hans Handling, endog om man maatte ansee Bedømmelsen fejlagtig. Hr Toldinspecteuren maa troe, at jeg, ved Siden af hvad jeg ovenfor i denne Sag har yttret, meget vel skjønner, hvilke Opoffrelser De har gjort og maa gjøre for Deres Stedsøn, for hvem De altid har været en kjærlig Fader, og ligeledes tilfulde paaskjønner de Deres Fortjenester af det Offentlige, til hvilke De kan vente at der hensees. Dog kan jeg ikke ansee det forafgjort, at De, ved et af Dem, naar De ikke havde været fordybet i de Arbejder af hvilke De har gjort Dem saa højligen fortjent, overtaget Indseende med Deres Stedsøns Handel, skulde have forebygget hans Fald, men, om endog saa var, vil det dog ikke rokke mit ovenfor Anførte. Hr Toldinspecteuren erindrer tilvisse, at jeg for længere Tid tilbage var stemt for at ansee Dem qualificeret til en udmærket Anerkjendelse af Deres Fortjenester, men at De ikke billigede Ideen herom formedelst de iagttagendes FormerDette sigter til det Forefaldne i en Samtale mellem Statsraad Vogt og Frederiksen, forinden denne blev Toldinspecteur, og dernæst senere androg paa, at Stedsønnen maatte blive Undertoldbetjent.. Deres Fortjenester er jeg ikke Mand for at vurdere, men vel at erkjende for at være betydelige efter Competentes Vidnesbyrd, samt erhvervede ved stor Anstrængelse og Arbeide, ligesom De ej heller maa troe, at jeg tvivler paa, at der har været aabnet Dem Udsigt til, at gjøre Dem Arbejdet frugtbringende paa en Maade, som De ikke har fundet passende. Jeg ønsker, at De, uden at gjøre Dem Forestillinger om Mistvivl hos mig til Opgivender, eller om Mangel af Medfølelse i Henseende til trykkende Familiebyrder, eller deslige, vil holde Dem forvisset om, at det omhandlede Anliggende af mig betragtes alene saaledes som her omskrevet.

Med udmærket Høiagtelse undertegner jeg mig – – – – – – – – – I den maskinskrevne avskriften fra 1920-tallet ligger følgende overskrift mellom Vogts brev og Løvenskiolds kommentarer: "Noter." De to notene er i teksten markert med henholdsvis )* og )** i den maskinskrevne avskriften.

Tillegg til rapport av 20. mars 1846. Skrivelse fra Statsraad Vogt til Toldinspecteur Frederiksen, dateret 10de Decb. 1845.

I Gjensvar paa Hr Toldinspecteurens ærede Skrivelse af 5te denne Maaned tillader jeg mig at meddele, at jeg ikke kan indlade mig paa, at afgive nogen Formening angaaende Deres paatænkte Henvendelse til Hans Majestæt for Deres Stedsøn. Jeg maa derhos gjøre Dem opmærksom paa Umuligheden for mig, saa gjentagende, og hver Gang saa omstændeligen, at omhandle en Ansøgers attraaede Ansættelse som Undertoldbetjent. De Vidnesbyrd, som her beroe, Deres Stedsøn betræffende, følge hoslagte.

Med – – etc.

Tillegg til rapport av 20. mars 1846. Deres Excellence!

Albert Blehr, forhen Kjøbmand i Brevig, har forlanget om at blive beskikket til Undertoldbetjent indgivet til Finants-Departementet et Andragende, der beroer sammesteds tilligemed de mangfoldige, omtrent 300, fra forhenværende Kjøbmænd, Skibsførere, Underofficierer, Departements-betjente, Embedsmænds Comptoirbetjente, Lensmænd, Roerskarle ved Toldstederne, i mange Aar sammesteds uden fast Ansættelse af Departementet til Krydsning eller anden Toldtjeneste efter Antagelse af Toldinspecteurerne antagne Personer, med Flere. Blehrs Stedfader, Toldinspecteur Frederiksen i Drammen indgav privat til mig vidtløftige Forestillinger til Fordeel for Blehrs Andragende, og gjentog Indholden heraf flere Gange mundtlig med stor Udførlighed, hvilket foranledigede mig til, den 30 April 1844 at tilskrive Frederiksen saaledes som behagentligen vil sees af den Gjenpart, jeg tager mig den Frihed at vedlægge. Sagen blev fremdeles med lige Omstændelighed skrivtlig og mundtlig fremstillet, og senest paaviist en Henvendelse til Hans Majestæt som det Middel, han troede at maatte gribe til, men som inderligen ønskedes undgaaet, og i Henseende til hvilken Henvendelse mit Raad attraaedes. I denne Anledning tilskrev jeg Toldinspecteur Frederiksen efter hoslagt Afskrivt den 10 Decb. sidstl. Angaaende Blehr anmærkes, at han af Toldinspecteuren i Drammens Tolddistrict har været benyttet som constitueret Undertoldbetjent, og hvad jeg senest om ham har erfaret, er, efter en Indberetning til Departementet af 16de Febr. sidstleden fra Toldinspecteuren i Skiens District, at denne har til Lejebetjent ved Langesunds Toldstation, istedetfor en Anden, der er bleven sindssvag, antaget Albert Blehr.

Med udmærket Høiagtelse Deres Excellences ærbødigst hengivne J.H. Vogt. Christiania, den 13 Martii 1846.

27. mars 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de denne Maaned.

Anledningen til disse underdanige Linier er at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa et med Dagsposten afgaaende paafaldende Andragende fra Biskop Riddervold, hvori han meddeler sin Anskuelse om: "at de norske Dronninger ikke bør krones, fordi Grundloven kun bestemmer, at Kongen skal krones og fordi, efter hans Formening, Ingen bør krones, der ikke kan kaldes til Udøvelse af den Kongelige Myndighed, hvilket ikke er Tilfældet med Dronningerne i Norge."

Vel har jeg forlængst erfaret at der ikke gives Noget saa galt, som jo kan paafindes af Mennesker; men dette Paafund var mig dog uventet af en Biskop og en ellers saa klog Mand som Riddevold.

Dette Andragende er dobbelt paafaldende af Biskop Riddervold, som var Medlem af Storthinget 1830, der indgik med en underdanigst Adresse om, at Hans Majestæt naadigst vilde lade Hendes Majestæt Dronningens Kroning som Norges Dronning iværksætte, og mod hvis Anskuelser det ikke stred Aar 1833 at modtage Ordførerskabet for den Deputation, som paa Storthingets Vegne skulde have bivaanet denne Kroning.

Man vilde have formaaet en anden Mand end Biskop Riddervold til at tilbagetage et Andragende af saadan Beskaffenhed, men man har troet, at et saadant Forsøg vilde være forgjæves hos ham. Han har forlangt sit Andragende forelagt Deres Majestæt og Regjeringen har ugjerne anseet sig forpligtet til at gjøre det til Gjenstand for en underdanigst Indstilling.

Af denne vil Deres Majestæt naadigst erfare, at Storthingene i 1830, 1833 og 1845 have anholdt om Dronningens Kronings Iværksættelse; – at i alle Riger, hvor Monarkens Kroning er bleven Vedtægt, der ere Dronningerne ogsaa blevne salvede og kronede uden Hensyn til Deres Adgang til at udøve Regjeringsmyndighed; – at, hvor faae Levninger, der end ere tilbage af Norges gamle Historie, saa viser dog denne at 3 navngivne norske Dronninger, som ikke vare Regjeringsberettigede, ere blevne kronede under 3 efter hinanden følgende Konger, – for mange Secler tilbage. – Dronningernes Kroning er saaledes ikke alene en europæisk, men en ældgammel norsk Vedtægt.

Efter saaledes at have viist, at Biskop Riddevolds Andragende er uden al gyldig Grund, indstiller Regjeringen underdanigst, at det ikke maa "komme i videre Betragtning, end at, om hans Function ved Hendes "Majestæt Dronningens Kroning maatte stride mod hans Anskuelser, han "derfra maa vorde naadigst suspenderet." –

Da Biskop Riddervolds Anskuelse er tydelig nok fremsat, er jeg af den underdanigste Formening, at han uden videre Forespørgsel burde fritages for enhver Function ved Kroningen.

Jeg tillader mig i øvrigt underdanigst at bemærke, at det Ene dependerer af Deres Majestæt at bestemme, hvormange Biskopper, der skulle fungere ved Kroningen; – at Høistsalig Kongen dertil 1818 kaldte 2de, nemlig Biskoppen i Christiania, som den norske Geistligheds Primas, og Biskoppen i Trondhjem, fordi Kroningen der skulde iværksættes, og at det er mig bekjendt, at Rigets værdige, ældste, formeentlig lærdeste Biskop Neumann, vilde sætte særdeles megen Priis paa, at maatte fungere ved Deres Majestæters Kroning.

Hofkammereer Bäkstrøm ankom i Overgaarsaftes den 25de, efter en besværlig Reise paa Grund af et meget slet Føre. Han var mig dobbelt velkommen, som Overbringer af Deres Majestæts naadige for mig dyrebare Skrivelse af 17de denne Maaned, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse. Jeg har bedst mulig orienteret og veiledet ham til sit vigtige Ærendes Opfyldelse.

Consul Faye har den 8de denne Maaned fra Paris tilsendt mig et Brev fra Generalconsul Crowe, dateret London den 4de samme Maaned, hvori denne yttrer bestemt Haab om at faae istandbragt det projecterede Actie-Interessentskab for vor Jernbane og at kunne snart derom gjøre en officiel Meddelelse. Imidlertid beder han Sagen ikke omtalt.

Faye vilde den 17de reise fra Paris til London og jeg har troet at burde udsætte min underdanigste Rapport om Gjenstanden i Paavente af paalidelig Meddelelse fra ham, som meget snart han ventes.

Vor Architect Schirmer, som nu er retourneret fra Trondhjem, har meddeelt mig, at Domkirken's paatænkte Restauration, ikke kan paaregnes fuldført for August Maaned næste Aar. Han har afgivet Tegninger og Overslag til Stifts-Directionen i Trondhjem, fra hvem de daglig ventes, for derom at kunne gjøre underdanigst Indstilling.

Vistnok erklærer Schirmer, at Kroningen skulde kunne iværksættes i Domkirken, i dens nærværende Forfatning, uden nogensomhelst Fare, men da Storthinget har bevilget Penge til Kirkens Restauration "for Kroningen", turde det være rigtigst at benytte disse, forinden den iværksættes.

Christiania Havn, nu iisfri og aaben, er Gudskee Tak, allerede nu opfyldt med mange danske Kornladede Skibe. Imidlertid holde Priserne sig endnu høie, Hvede 5 1/2 Spdl., Rug 4 Spdl., Byg 2 4/5 Spdl. pr Tønde.

Christiania den 27 Marts 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

6. april 1846

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 27de forrige Maaned har jeg havt den Lykke at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 30te forrige Maaned, hvorfor jeg bevidner min underdanigste Taknemmelighed.

Fra Trondhjem har Regjeringen ikke modtaget nogen Anmodning om nogensomhelst overordentlig Hjelp i Anledning af den sidste Ildsvaade og jeg haaber, at Landets endnu almindelige Brandassurance Casse vil kunne udrede de senest afbrændte Huses Værdie uden noget overordentligt Paalæg. Ildsvaader synes desværre at være bleven en sørgelig Vane hos de Stakkels Trondhjemmere.

Det er mig særdeles behageligt at kunne meddele Interessenterne i Frue Grünings Løkke, Deres Majestæts naadige genereuse Renunciation paa en hver Indtægt af den betydelige Kongl. Gave, som bør forøge deres og Christiania Indvaaneres underdanige Taknemmelighed.

Deres Majestæts naadige Beslutning at ville indstifte en norsk Orden glæder mig. Den er i Harmonie med Deres Majestæts foregaaende norske Regjerings Handlinger, fordi den vil give et nyt Beviis paa Deres Majestæts Anerkjendelse af Rigets Selvstændighed, som er stemmende med Sandhed og Ret, som vil glæde Folkets intelligente Deel, – og tilfredsstille den nationale Forfængelighed.

Ved denne naadige Beslutning vil derhos et Kongeligt Løvte, givet i et Ordenscapitel i Trondhjem den 4de September 1818, som findes i Samling af Love og Anordninger, blive naadigst opfyldt, efterat den deri bestemte Betingelse for en norsk Orden nu er tilstede, da den norske Ordenscasse nu skal eie 6 à 7,000 Spdl.

Som dette Kongelige Løvte gaves ved den sidste Kongelige Kroning, saa turde den nu forestaaende blive en passende Tidspunkt for denne Ordens første Forlehning uden at hindre dens tidligere Indstiftelse; men da Deres Majestæts svenske Undersaatter forhaabentlig ville faae Adgang til den norske Orden, saa smigrer jeg mig med at Norske fremdeles kunne benaades med svenske Ordener og vover saaledes at gjentage min underdanigste Bøn om disse for de særdeles udmærkede faa Individer, som jeg underdanigst har tilladt mig at foreslaae.

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling vil jeg afgive underdanigst Indberetning om Lector Scheerers Sag, efterat have gjort mig nøiere bekjendt dermed. Den beskjæftiger for Tiden i høi Grad vore Lærde, som ved saadanne Leiligheder ikke som vi andre Lægfolk lade sig nøie med at motivere deres Vota, men gjerne skrive hele Afhandlinger. Jeg beklager, at Striden verserer mellem 2de Universitetslærere Welhaven og Scheerer, som jeg begge sætter megen Priis paa.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge et Uddrag af Statsraad Petersens fortroelige Brev til mig, dateret London den 20de forrige Maaned, som desværre levner lidet eller intet Haab om at faae en Jernbane for engelske Penge. Vi havde faaet den, om vi i det rette og beleilige Øieblik havde modtaget Tilbudet; men vore constitutionelle Former forbød os at modtage et saa stort Gode, at lade 1 1/2 Million fremmede Penge nedlægges i vort Land! Jeg fortryder nu bitterlig atjeg lod mig bevæge til at frafalde mit allerede skrevne Votum for Tilbydets øieblikkelige Antagelse. Vel veed jeg, at jeg af en Representation som vor, ikke kunde have ventet nogen Bill of indemnity; men for at have bidraget til at forskaffe mit Land et saa stort Gode, skulde jeg gjerne have modtaget en Fordømmelse, som desuden er det eneste Middel for en norsk Statsmand til at vinde en liden Plads i Fædrenelandets Annaler.

Statsraad Petersens med Dagsposten expederede Ansøgning om Permissions-Forlængelse til Mai Maaneds Udgang, tillader jeg mig underdanigst at anbefale. Han formener dog at kunne være hjemme medio Maij.

Min Svoger, Baron Løvenskiold, har meddeelt mig, at den paatænkte Fasanjæger burde indfinde sig strax ved det Kongelige Fasanerie paa Jægerspriis og forblive der til næste Foraar under den meget duelige Fasanmester fra Bøhmen, for at blive skikket til at anlægge og behandle et Fasanerie under de forskjellige Aarstider. Fasanerne begynde at lægge Æg i April og denne og hver af de følgende Maaneder kræver en særskild Behandling. Den beleiligste Tid for Hofjægermester Strøm til at gjøre sig bekjendt saavel med Fasaneriet som med Forst- og Jagtvæsenet, anseer min Svoger at være de sidste Dage af Juli eller de første af August Maaned og vil han gjøre sig en Fornøielse af at modtage og veilede saavel Hofjægermesteren som Jægeren. For det Tilfælde, at Deres Majestæt i denne Anledning maatte have noget at befale, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge min Svogers Adresse.

Jeg takker underdanigst for den interessante Artikel af "the Times". Jeg har meddeelt den til mine Colleger og vi maa desværre erkjende, at kun altfor meget af hvad deri er yttret om Amerika, er anvendeligt paa Norge.

Hof-Kamrer Bäkstrøm arbeider flittig, er vel liid af Alle, som han staaer i Forbindelse med, og som ere enige om, at Deres Majestæt i ham har gjort et særdeles godt Valg.

General Wedel, som første Gang denne Vinter spiiste hos mig i Gaar, har bedet mig fremføre sin underdanigste Taksigelse for Deres Majestæts naadige Hilsen.

Mine Børn, Ernst og Fanny, som kom til mig i Gaar, for at min Sønnehustru maa kunne gjøre sin Communion her, og forblive hos mig til den 15, bede sin underdanigste Respect fremført for Deres Majestæter.

Sluttelig tillader jeg mig at bevidne min underdanige Taknemmelighed for min Søn Ottos naadige Udnævnelse til Brigadeauditeur. Han vinder i Indtægt kun 70 Speciedaler aarlig, men han har ved Deres Majestæts Naade opnaaet et selvstændigere lidet Embede. Han er nu 35 Aar og jeg var 25 Aar, da jeg blev Amtmand i Bradsberg Amt. Det er en sand Calamitet, ikke alene for Vedkommende, men for Staten, at vore yngre Embedsmænd nu ikke opnaae selvstændige høiere Embeder forinden deres dygtigste Livskraft er hensvunden. Dette er en Følge af den store Mængde Embeds-Candidater, og denne en Følge af Tidsaanden, som vil, at alle Borgerclassers Sønner skulle blive Embedsmænd.

Christiania den 6 April 1846 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 6. april 1846.

Baron Rehausen har presenteret mig for Lord Aberdeen, der tog særdeles artigt imod mig, takkede mig, fordi jeg vilde gjøre ham den Ære at hilse paa ham og bad mig forsikkre den Norske Regjering om, at han og hans Colleger paaskjønnede, hvad der, med Hensyn til Told Tarifferne var blevet sidste Storthing forelagt. Han erkjendte, at den engelske Regjerings Forslag til Parliamentet, om Nedsættelse i Tolden, var et vigtigt Skridt, og navnlig, om man i andre Lande ikke skulde undlade at følge dette Exempel; han var imidlertid overbeviist om, at Norge vilde foregaae de andre Stater med et godt Exempel. Sverige fik ingen Roes, og det er kjendeligt her, at man gjør mere af os. Peel siger derfor aldrig Sverige og Norge, men Norge og Sverige, ligesom Norge af flere Parlaments Talere endog Oppositionsmænd er bleven citeret med Berømmelse.

Tottie takker meget for det Brev fra Ds Excellence, som jeg lyksaliggjorde ham med, og har bedet mig tilstille Deres Excellence indsluttede Papirer, hvoraf behageligen vil erfares hele Indholden af Sir Robert Peel's mærkelige Toldproposition. Endnu er Intet i saa Henseende definitivt afgjort, men her er det den almindelige Mening, at han vil drive Alt igjennem, da Tilliden til ham stiger med hver Dag, skjønt Anskuelserne ere meget forskjellige med Hensyn til Følgerne af Forandringen i Kornlovene. Denne Sag beskjæftiger for øvrigt Gemytterne langt mere end Americanernes drengagtige Trudsler, som man her overseer og ikke troer ville foranledige noget Fredsbrud.

Imidlertid frygter jeg for, at disse forestaaende Muligheder i Forbindelse med Uvisheden om hvorledes det forandrede Toldsystem vil virke paa Forretningerne, kunne lægge store Vanskeligheder i Veien for vore Jernbaneprojecter. Crowe synes vel endnu at have godt Haab, og jeg ønsker heller ikke, at mine modsatte Formodninger blive bekjendte i Christiania; men jeg skylder Ds Excellence oprigtigen at yttre, at Faye og jeg, ved at betragte Tidernes Tegn, troe os beføiede til den Slutning, at Planen for Tiden ikke lader sig realisere, skiøndt vi ikke ere saa vel underrettede, at det jo muligens kan gaae bedre end vi vente.

Tillegg til rapport av 6. april 1846.

D. 5. Januarii skref H.M. till Ex. Lövenskiold:

Jag ber Ed.Ex. å mina vägnar tacka sin Svåger för de intressanta upgifter han lemnat angående det ifrågasatte Fasaneriet. Jag har infordrat deröfver HofJägm. Ströms utlåtande och ämnar i vår sända en Jägare till Danmark för att på stället taga närmare kännedom om saken.

(se Ex.L. rapp. f 22 Xber) Kon. lemnat Ström den af Bn L. insända P.M.

17. april 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

I Anledning af en Artikel i Bladet "den Constitutionelle", som bebuder, at engelske Civilingenieurer snart ville hidkomme, for at undersøge den her paatænkte Jernbanelinie, lod jeg kalde Generalconsul Crowes herværende Søn, af hvem jeg formodede benævnte Artikel indsendt, for af ham at erfare Sagens Stilling i London.

Den unge Crowe meddeelte mig, at hans Fader fremdeles har godt Haab om med Tid og Stunder at faae tilveiebragt et Interessentskab i London for vor Jernbane, at de Mænd, som interessere sig for Sagen, have besluttet at hidsende Civil-ingenieurer, for at undersøge og opmaale Jernbanelinien, og at han (den unge Crowe) af dem er engageret som Secretair for den tilkommende Jernbane-Direction fra den 1ste i denne Maaned med aarlig Løn 150 £ St. Neppe havde jeg modtaget disse meget lovende Meddelelser, før Statsraad Stang bragte mig hosfølgende med Gaarsposten fra Generalconsul Tottie modtagne Brev, som desværre lidet harmonerer med Crowes gunstige Meddelelser. Jeg veed saaledes virkelig ikke hvad man skal troe og hvad vi tør haabe.

Hofkammerer Bäkstrøm siger sig nu færdig med det ham her overdragne Hverv og agter i Morgen at tiltræde Tilbagereisen til Stockholm. Jeg tilbragte i Gaar flere Timer med ham paa Slottet, for at blive orienteret, hvorefter jeg har Anledning til at haabe, at Deres Majestæt vil blive tilfreds med og naadigst bifalde den af ham foreslaaede Disposition, af det Indre. Dette Indre er nu engang "im Zuschnit verdorben!" Det gjælder om at drage bedst mulig Partie af hvad der er, og dette troer jeg Hr Bäckstrøm har forstaaet. Jeg seer aldrig dette Slot, uden at harmes over, at man for saa store Summer, ikke har faaet noget Bedre!

Efter Hofkammerer Bäckstrøms Calcul, vil de bevilgede 60,000 Speciedaler medgaae til Slottets complette Meublering og til Batterie de cuisine. Tilbagestaaer i Sølv, Linned, Porcellain, Glas etc.

Jeg tillader mig underdanigst at foreslaae, at Deres Majestæt naadigst vil overdrage til den samme Mand, som med Sagkundskab og Smag har lagt Planen til Meubleringen, at exequere den.

Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts Opmærksomhed paa mit Votum betræffende Besættelsen af en saakaldet Bergmesterpost ved Kongsbergs Sølvværk, hvorom Indstilling vil afgaae med næste Post, men hvorom jeg ikke kan dele mine Collegers Anskuelse. Personlige Hensyn foranledigede for flere Aar tilbage Sølvværksdirectionen til at foreslaae denne Post og personlige Hensyn (ingenlunde Interesse for Sagen!) bevægede Storthinget til, mod al Sædvane, at bevilge den foreslaaede høieste Løn. Jeg beklager at være for seent kommet til den Erkjendelse, at man har ansat den omhandlede Betjening for høit i Løn og i Rang; men det er ikke for seent at moderere Følgerne af denne Feiltagelse, ved, saa længe Omstændighederne som nu, tillader det, at udsætte den tagne Beslutnings Iværksættelse.

Jeg beklager, at jeg endnu ikke har faaet de fornødne Oplysninger om Lector Scheerers Sag, for derom idag at kunne gjøre underdanigst Indberetning.

Christiania den 17 April 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

24. april 1876

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 17de denne Maaned.

Jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse for Deres Majestæts naadige Skrivelse af 16de og i Særdeleshed for Deres Majestæts naadige Hilsninger til mine Børn, som af dem ville blive modtagne med underdanigst Taknemmelighed. Ernst og Fanny forlod mig den 15de for at sige deres Sødskende Farvel paa Ellinggaard, hvorfra jeg den 26de denne Maaned for et Par Dage venter Adam og hans Hustru, som allerede i længere Tid daglig have ventet et her hjemmehørende Skib, som skal føre dem til Havre.

Deres Majestæt vil naadigst modtage mine underdanigste Lykønskninger i Anledning af Dagen, som jeg vil feire ved en større Middag. Grant erindrer jeg, hvorledes jeg idag for 16 Aar havde den Lykke at modtage Hendes Kongelige Høihed Prindsessen ved Hendes første Indtrædelse i Verden, og tillader jeg mig underdanigst at fremsende mine hjertelige Ønsker for Hendes Kongelige Høiheds lykkelige Fremtid.

I en med Dagsposten afgaaende underdanigst Indstilling udbeder Regjeringen Deres Majestæts naadige Bifald til Opbyggelse af et Toldpakhuus paa den aabne Plads udenfor Palaishaven med en Brygge til Varers Landning og Indtagelse. Til Oplysning vedlægges underdanigst et Kart over det hele Terrain, visende de nu derpaa værende og de projecterede Bygninger. Mangel paa Pakhuus til Varers Behandling og Oplægning for Christiania Toldbod er, under denne Byes aarlig tiltagende Handel og Skibsfart bleven mere og mere følelig, og den er nu saa paatrængende, at her er periculum in mora. For at afhjelpe denne Mangel, har en Commission arbeidet i 9 Aar og er kommet til det Resultat, at det paatænkte Pakhuus hensigtsmæssigst bør anlægges paa den benævnte Plads, som Communen efter langvarige Underhandlinger har overladt til dette Brug. I Anledning heraf fremsattes en Kongelig Proposition til sidste Storthing om Penge Bevilgelse til et 3 Etagers Toldpakhuus 106 Alen langt; men Storthinget bevilgede kun 34,500 Spdl. til et 2 Etagers Huus 80 Alen langt og til en Landningsbrygge 4,483 Species.

Om jeg betimelig havde kjendt de locale Omstændigheder saa godt som nu, vilde jeg have tilraadet det hele Told Etablissements Forflyttelse til det saa kaldte Revier, ja – jeg vilde tilraade det endnu, om Beslutning og Pengebevilling Ene dependerede af Deres Majestæt; men herpaa er nu ikke mere at tænke, og efter Conference med vedkommende Told-Embedsmænd, har jeg ugjerne maattet overbeviise mig om, at den foreslaaede Tomt er den eneste, som haves for det uundværlige Toldpakhuus, som dog efter de medfølgende Tegningers Udvisende vil faae et smukt Ydre.

Ved saaledes efter Omstændighederne at maatte underdanigst indstille Planens Iværksættelse til Deres Majestæts naadige Approbation, tillader jeg mig underdanigst at udbede denne naadigst afgivet i Statsraad forinden Statsraad Schmidts Afreise, hvis Aar i Stockholm først vil udløbe den 6te Mai. Bygningens uopholdelige Paabegyndelse, er nemlig nødvendig, om den skal kunne komme under Tag for næste Vinter, hvilket er høist magtpaaliggende.

I Anledning af den forestaaende Statsraads Ombytning tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at da Vogt nødvendig maa her oppebie Schmidts Ankomst, vil Deres Majestæt i 2 à 3 Uger ikke kunne holde norsk Statsraad, som synes saa betænkeligt, at det formeentlig vil være rigtigst, at Statsraad Schmidts Afreise udsættes indtil Statsministeren er tilbagekommet.

Vore Lærde skrive endnu Afhandlinger om Tvisten mellem Lectorerne Velhaven og Scheerer og jeg ønsker at kjende de forskjellige Meninger, forinden jeg tillader mig om Gjenstanden underdanigst at yttre mig for Deres Majestæt.

Forsynet forunder os i Aar 2 à 3 Ugers tidligere Foraar end sædvanlig og vi mangle kun Regn, for at see Vegetationen grøn.

Jeg veed, at Prindsesse Wilhelm af Preussens Død vil gaae Deres Majestæter nær, en Følelse, som Enhver, der havde den Lykke at kjende denne elskværdige og aandrige Fyrstinde maa dele. Jeg regner mig det til en Ære, at besidde et Par Hendes egenhændige Breve.

Christiania den 24 April 1846.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 24. april 1846. Underdanigst Post Scriptum!

Som Grunde, hvorfor Statsraad Vogt maa oppebie Statsraad Schmidts Ankomst, tillader jeg mig underdanigst at anføre, at Førstnævnte skal benytte den samme Vogn som Sidstnævnte, og at det vil være hensigtsmæssig, næsten nødvendig at Vogt maa kunne personlig introducere og orientere Schmidt i Finants Departementets for ham ubekjendte Forretninger.

27. april 1846

Underdanigst Rapport!

Uagtet jeg gav mig den Ære med sidste Post, den 24de denne Maaned, underdanigst at tilskrive Deres Majestæt, anseer jeg mig dog forpligtet til i Dag underdanigst at indberette at en høist beklagelig Ildsvaade Natten imellem den 17de og 18de denne Maaned har ødelagt 110 Huse for en Assurance Sum af 58,000 Speciedaler i den lille Kjøbstad Levanger i Nordre Trondhjems Amt, hvoraf ikkun Kirken og 19 Huse staae tilbage. Vedkommende Embedsmænds detaillerede Beretninger om denne Ulykkelige Begivenhed, ere indførte i Morgenbladet No 116.

Med underdanigst Henhold til mit sidste, tillader jeg mig underdanigst at gjentage, at om Deres Majestæt tillader Statsraad Schmidt at forlade Stockholm, forinden Statsministerens Tilbagekomst, vil Deres Majestæt under Løbet af 3 Uger ikke kunne holde hverken norsk eller combineret Statsraad hvilket synes saa betænkeligt, saavel for de løbende Sager, som for uforudseede, men ikke umulig overordentlige Tilfælde, at en saadan Stilling ikke bør finde Sted, naar den kan forebygges. Jeg vilde have tilladt mig tidligere at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa denne Gjenstand, om jeg ikke havde antaget det skeet, af DeHerrer Statsraader i Stockholm, for hvem det ikke kan være ubekjendt, at 3 Uger maa paaregnes mellem Statsraad Schmidts Afreise og Statsraad Vogts Ankomst.

Christiania den 27de April 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

1. mai 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 27de denne Maaned.

Med Dagsposten afgaaer Regjeringens underdanigste Indstilling betræffende Besættelsen af Holmestrands Toldcasserer Embede, hvortil underdanigst er indstillet som No 1 Foged Sommerfeldt, No 2 Capitaine i Marinen Dahl, No 3 Capitaine-Vagtmester i Christiansand Oberstlieutenant Tobiesen. Uagtet de af Finants Departementet anførte Grunde for, som No 2 og 3 at nævne 2de veltjente Toldembedsmænd, maa erkjendes gyldige, troede Statsraadets Pluralitet at maatte stemme for de nævnte 2de militaire Embedsmænd, blandt hvilke jeg med Hensyn paa meget længere Tjenestetid og Stilling, dog maa give Tobiesen Fortrin for Dahl. Hvorom imidlertid alle Regjeringens Medlemmer ere enige og hvilket er Formaalet for disse underdanigste Linier er den underdanigste Bøn, at Deres Majestæt til det omhandlende Embede naadigst vil udnævne den under No 1 indstillede Foged Sommerfeldt, som i Alder og Tjenesteaar er sine Concurrenter meget overlegen. Hertil kommer, at Sommerfeldt under 26 Aars Tjenestetid som Foged i det samme District, hvori Holmestrand er beliggende, har erhvervet almindelig Agtelse og Tillid, og at denne Befordring er den eneste, som han i hans fremrykkede Alder kan attraae.

For ikke uden Nødvendighed postdaglig at besvære Deres Majestæt med mine ennyante Rapporter, vil jeg tillade mig underdanigst at berøre en Regjerings Indstilling, som vil afgaae med næste Post. Toldinspecteuren i Laurvig, Baron Wedel Jarlsberg, ansøger underdanigst om, at han fremdeles maa vedblive at beboe sin Eiendomsgaard, Brunlaug, beliggende omtrent 3/8 Miil fra Laurvig, hvor han efter almindelige Regler burde have sin Bopæl.

Finants og Told-Departementet har indstillet Ansøgningen til Afslag, hvorimod Regjeringens store Pluralitet underdanigst indstiller den til Deres Majestæts naadige Bifald. Den støtter sin Anbefaling paa følgende Grunde: Toldloven bestemmer med Hensyn paa de forskjellige Aarstider et vist Antal Timer, nemlig 6,9,10 Timer daglig for Toldinspecteurens Nærværelse ved Toldstedet og naar dette, som hidindtil, af Baron Wedel iagttages, synes det Tjenesten uvedkommende, hvor han tilbringer den øvrige korte Tid af Dagen og Natten. Under hans 2aarige Tjeneste er ingen Ulempe opstaaet af, at han har beboet Brunlaug, hvorfra han i 20 à 30 Minutter kan komme til Laurvig hvor han med Virksomhed og Nidkjærhed opfylder sine Embedspligter. Da saaledes Tjenestens Tarv ingenlunde fordrer, at paalægge Baron Wedel det for ham ødelæggende Offer at flytte sin Bopæl til Laurvig, indstilles hans underdanigste Ansøgning til Deres Majestæts naadige Bifald, som jeg tillader mig at ledsage med min underdanigste Anbefaling.

General-Consul Stael v. Holstein har nu meddeelt Magistraten hersteds, at det omsider har lykkes ham at faae afsluttet Contract om Christiania Byes Oplysning ved Gas forinden Udgangen af Aar 1847, som da vil blive et Fremskridt i virkelig Oplysning.

Min Søn Adam og Hustru forlod mig den 29de forrige Maaned, og vil det Skib, som skal føre dem til Havre, blive seilfærdig om 10 à 12 Dage. Vi ere visselig ikke utaknemmelige; men en saadan Afskeed er og bliver dog høist smertelig.

Luftens Temperatur er i den senere Tid bleven kold og tør, som holder Vegetationen tilbage.

Christiania den 1ste Mai 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

8. mai 1846

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 1ste denne Maaned har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelser af 27de April og 4de Mai, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Dagsposten bragte mig ogsaa den i sidstnævnte ommeldte Deres Majestæts foreløbige naadige Bifald til Toldpakhusets Bygning, ved Statsraad Krog.

Jeg takker underdanigst for den Opmærksomhed, Deres Majestæt har havt den Naade at skjænke den norske Posts Befordring gjennem Sverige, som jeg ønsker at lade komme til almeen Kundskab, naar den anbefalede gavnlige Foranstaltning til Postens hastigere Befordring er bleven iværksat.

At vi tør gjøre os Haab om den Lykke at modtage Deres Majestæt her under Løbet af anstundende Sommer glæder mig meget. Ogsaa i Kjøbenhavn smigrer man sig med Haab om Deres Majestæts og Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Besøg?

Jeg vil ikke undlade i første Statsraad foreløbig at omtale den naadigst bebudede Dampskibscommunication imellem Gothenborg, Christiansand og Hull, som her vilde opvække særdeles megen Tilfredshed. Nogen Meddelelse om denne interessante Gjenstand fra Statsraad Krog er mig til Dato ubekjendt.

Hans Kongelige Høihed Kronprindsens høie Fødselsdag, havde jeg den Ære at feire med en større Middag og med hjertelige Ønsker.

Statsraad Schmidt ankom hertil fra Stockholm den 4de.

Statsraad Vogt vilde have tiltraadt sin Reise til Stockholm i Morgen; men er forhindret ved en stærk Forkjølelse, som i Gaar og i Dag har holdt ham i Sengen. Hans Læge haaber, at han vil kunne reise kommende Mandag, i hvilket Fald han vil kunne komme til Stockholm den 18de Mai.

Foraaret, som tidlig tilsmilede os, har desværre gjort Vendereise. Den senere Tids Temperatur er kold og ubehagelig og vi faae neppe det efterlængtede Foraar tidligere end sædvanlig, altsaa meget seent.

Christiania den 8de Mai 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

14. mai 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 7de denne Maaned.

Jeg beder om naadigst Tilgivelse for at jeg har vovet at aabne hosfølgende mig ved sidste udenrigske Post tilhændekomne Brev fra Liverpool, hvis besynderlige Adresse til Christiania foranledigede mig til ikke at troe Brevet bestemt for Deres Majestæt, hvorimod jeg antog, at det kunde angaae nogen offentlig Gjenstand. Jeg beder gjentagende om naadigst Tilgivelse, forsikkrende, at jeg ikke skal forraade Indholden, den jeg saa lidet forstaaer "that I think the author ought to be put in the madhouse."

Slots Commissionen har sat Regjeringen i Forlegenhed, ved at tilstille den til Deres Majestæts naadige Bifald, Tegning til en Decoration paa Slottets Frontespice. Da Ingen af os besidder tilstrækkelig Sagkundskab til at bedømme den projecterede Idee og dens Udførelse, som allerede har været skarpt critiseret i offentlige Blade, – mindre til at angive noget mulig bedre, have vi troet det rigtigst ved Statsraad Krog at lade Tegningen foreløbig underdanigst forelægge til Deres Majestæts høie sagkyndige Bedømmelse.

I Frontespicens ene Hjørne er placeret Retfærdighedens Gudinde med sine Attributer; i det andet en qvindelig Figur, forestillende Sandheden. I Midpartiet sees Enden af en med et ikke skiønt Medusa-Hoved decoreret Vogn, hvorpaa en staaende Figur, som skal forestille Geniet. For Vognen befindes 8 Heste, som for mit ikke kunstforstandige Øie have Udseende af at løbe løbsk ("skena") i modsat Retning, som om de 4 Heste skulde springe (springa ikull) Retfærdigheden, – de andre 4 Sandheden overende.

Den Tegning, som Deres Majestæt naadigst maatte bifalde, er paatænkt at skulle i Basrelief udføres i Gips, af Billedhugger Mikkelsen.

Det er ønskeligt, at denne Decoration, Slottets ydre Præg, som vil blive udsat for megen Bedømmelse og Critik, maa blive Kongeboligen værdig og derfor tillader jeg mig underdanigst at anbefale den til Deres Majestæts naadige Opmærksomhed.

Statsraad Vogt tiltraadte den 12te Reisen til Stockholm, hvor han haabede at ankomme den 19de.

Statsraad Petersen og Consul Faye retournerede med Dampskibet i Dag fra deres udenrigs Reise.

Efter lidet velgjørende Regn er Luften blevet noget mildere og Vegetationen skyder frem.

Fanejunker Falkenstrøm, som ved sin fortrinlig gode Opførsel under 22 Aars Tjeneste i den norske Armee er vel qvalificeret til saadan Ansættelse, hvorom Kongelig Resolution af 1te April 1815 giver vel tjente Underofficierer Haab, vover jeg underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Erindring. I denne Hensigt beder jeg mig naadigst autoriseret til at meddele Statsraad Schmidt, at Falckenstrøms Ansættelse som Under-Toldbetjent, ved given Leilighed, vil være Deres Majestæt behagelig.

Christiania den 14 Mai 1846.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 14. mai 1846. Underdanigst Post Scriptum!

Efterat Forestaaende var skrevet, har Statsraad Foss leveret mig sin Betænkning, betræffende Slots-Frontespicens Decoration, som jeg tillader mig underdanigst at vedlægge.

Posten bragte mig nu den Efterretning, at min Søn Adam med Familie indskibede sig den 13de om Morgonen for Havre.

I dette Øieblik, da Posten skal afgaae, modtager jeg et Brev med en anden ældre Tegning fra Statsraad Foss, som jeg tillader mig underdanigst at fremsende.

Christiania den 15 Mai 1846

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 14. mai 1846.

Enig i at Frontonfeltets Billedgruppe er at ansee som et plastisk Program, der antyder Bygningens Væsen og særlige Hensigt, maa jeg ogsaa med Architekten være enig i, at det ingenlunde er nogen uheldig Idee, ved Decorationen i Kongeborgens Frontonfelt at udtrykke: at Aanden eller Geniet, uden materiel Tvang, let styrer Modet og Styrken. Hvorvidt den paa Triumphatorkarmen anbragte bevingede Figur med 2de Krandse, netop betegner Aanden eller Geniet, turde vel være tvivlsomt, men jeg vil dog her forudsætte, at der paa denne Deel af Ideens billedlige Fremstillen intet Væsentligt er at udsætte, og at Modet og Styrken baade passende og skjønt kan betegnes med de Karmen forspandte vælige Heste. At Tømmer ere udeladte, forat betegne at den overlegne Aand, uden materiel Kraft let styrer de raae Kræfter, har jeg Intet at erindre imod. Det er saaledes ikke mod Ideen i det plastiske Program for vor Kongeborg, jeg har Noget at indvende; men skal denne Idee opfattes, maa den Billedskrift, som betegner den, baade være læselig og utvetydig. Dette er, efter min ringe Skjønsomhed, aldeles ikke Tilfældet med den nu foreslaaede Tegning til Kongeborgens Frontonfeldts Decoration.

Om jeg end forudsætter at Beskueren, ved at betragte Hovedfiguren, begriber at den betegner Aanden eller Geniet, – som dog turde være svært nok, da den har overordentlig Lighed med en Victoria, – saa falder han dog ikke lettelig paa, at det er denne Figur, der styrer og leder de 8 Heste, der have deelt sig i 2de tilsyneladende fiendtlige Partier, der i fuld utæmmet Kraft arbeide mod hinanden, istedetfor, styret af een Haand, eller een Aand, at arbeide tilsamme Maal. Man maa holde Vognen for ganske overordentlig stærk, om man ikke skal frygte for dens og den derpaa anbragte Figurs Skjæbne. Tænker jeg mig det Tilfælde, at jeg, uden at have hørt forklare den Idee, som agtes udtrykt, saa Frontondecorationen udført saaledes som den fremlagte Tegning antyder, da vilde jeg visselig ikke kunne udfinde Ideen, som er paatænkt udtalt gjennem den, men nødvendigviis komme til en ganske anden Mening, og finde at den anbragte Billedskrift, rigtig læst, tvertimod sin Hensigt, antydede: at Aanden eller Geniet ikke uden materiel Tvang formaaede at styre de raa Kræfter til et fælles Maal.

Kun fremstillet forfra, og Hestene samlede saaledes at det tydelig viser sig, at de trække i samme Retning, og Hestenes Antal da indskrænket til 4, forekommer det mig, at Billedet kan give en skjøn og rigtig plastisk Fremstilling. Vanskeligheden, for ei at sige Umuligheden, af at give en saadan Fremstilling i Basrelief, og Nødvendigheden af ved de enkelte Dele af Billedernes Gruppering, at rette sig efter Frontonfeltets triangulaire Flade og give Gruppen en pyramidalsk Form, har foranlediget den uheldige Idee, at sprede Hestene til begge Sider, hvorved det Hele er bleven fordærvet.

At selv den kunstforstandige og smagfulde Architekt, som har givet baade Ideen til Sujettet og Tegningen, har erkjendt dette, viser sig tydelig i hans Opsats indførdt i den Constitutionelle No 65 for d. A. Hr Intendant Linstow erklærer der blandt Andet:

"Det er kun Sujettet, som er Hr. Michelsen opgivet, men Compositionen er ham aldeles overladt til fri Raadighed."

"At han nøiagtigen copierer en af mig for 12 Aar siden udført Tegning, er ikke efter min Tilskyndelse eller mit Forlangende. Jeg har endog gjentagende gjort ham opmærksom paa denne Skizzes Ufuldkommenheder og paa det Indstændigste anmodet ham om at følge sin egen Fantasie, da man gav ham aldeles frie Hænder" etc.

"At jeg i en Commissionssamling, hvori for henved 2 Aar siden foreløbig blev contraheret med Hr. Michelsen, fremlagde mit gamle Udkast, var kun for at give Forhandlingen et Udgangspunct".

"At Grupperingen i min Skizze ikke var heldig, har jeg altid erkjendt".

"Det kan saaledes ikke lægges mig til Last, at Hr. Michelsen i sit Modeludkast, som sikkert ikke vil blive anbefalet, nøiagtigen har copieret min Tegning, og jeg kan ikke forklare mig hans Vedholden ved mit Udkast, trods mine Remonstrationer, uden af en Misforstaaelse hos ham etc."

Uden at være i Besiddelse af kunstnerisk Dannelse tør jeg ikke tillægge min Dom om Kunstgjenstande nogen Vægt, men da jeg af de ovenanførte Yttringer fra en Mand som Intendant Linstov, der desuden er den, fra hvem Ideen til Kongeborgens Fronton-Decoration er udgaaet, nødvendigviis maa slutte, at han ingenlunde bifalder denne Decorations Udførelse efter den nu fremlagte Tegning, hvilken han troer sikkert ikke vil blive anbefalet, saa finder jeg min foran yttrede individuelle Mening derved saameget bestyrket, at jeg anseer mig forpligtet til ei længere at tilbageholde den. Jeg kan saaledes ikke ved min Stemme bidrage til at det underdanigst tilraades Hans Majestæt, naadigst at approbere den til Kongeboligens Frontondecoration foreslaaede Tegning, men troer at det vil være rigtigere, underdanigst at indstille: At Sagen undergives enten et anseet Kunstacademies, eller en almindelig erkjendt udmærket Billedhuggers eller Architekts Bedømmelse, inden der i samme fattes endelig Beslutning med underdanigst Tilkjendgivelse af, at Regjeringen ikke veed at kunne paavise her i Landet enten nogen Corporation eller nogen enkelt Person, som i denne Kunstretning kan ansees fuldkommen competent til herom at afgive en paalidelig Bedømmelse.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge No 62 og 65 for indeværende Aar af Bladet den Constitutionelle, da Gjenstanden deri er omhandlet.

Christiania den 14 Mai 1846. Underdanigst H. Foss.

Om Sagen i Regjeringen var forekommen til Behandling, vilde jeg have tilladt mig underdanigst at yttre ovenstaaende Formening.

H. Foss.

Tillegg til rapport av 14. mai 1846. Christiania 15de Mai 1846.

Ved igaar Eftermiddag, i en anden Anledning, at besøge Billedhugger Michelsens Attelier, i Selskab med Hr Oberste Garben, kom naturligviis den der staaende Model til den foreslaaede Frontondekoration paa Tale og jeg erfarede derved at Hr Michelsen aldeles ikke bifaldt at Fronton-basrelieftet udførtes efter den fremlagte Tegning, men at han tvertimod antog at den Idee, som tilsigtedes udtrykt, aldeles ikke kunde udtrykkes ved at befølge Tegningen. Under Løbet af denne Samtale kom D'Herrer Expeditionssekretair Birch-Reichenwald og Lektor Welhaven til og jeg erfarede da tilfældigviis at Hr Michelsen fra flere Aar tilbage havde fremsat en Idee til en Basrelief for Kongeboligen som han forklarede at have leveret i Skizze til Hs Excellence Statsminister Due, som dengang var Statssekretair, og havde erholdt tilbage paa Forlangende. Hr Michelsen stod i den Formening at denne hans Skizze havde været bedømt og var bleven forkastet, hvilket formeentlig maa være en Misforstaaelse. Idetmindste kan jeg – som i flere Aar har været Medlem af Slotskommissionen – ikke mindes at der om denne Skizze har været nogen Forhandling i hiin Kommission. Paa Opfordring havde Hr Michelsen den Godhed at vise os denne Skizze. Da jeg, saavelsom de øvrige tilstedeværende Herrer, fandt at der var særdeles meget Anbefalelsesværdigt i denne Skizze og at den muligen ved liden Forandring kunde bringes til passende og skjønt at fremstille den Idee, som ligger til Grund for den af Slotskommissionen fremlagte Tegning, hvilken Idee jeg for mit Vedkommende foretrækker for den, der ligger til Grund for Michelsens Skizze, troede jeg at det i høi Grad maatte interessere Regjeringens Medlemmer, og in specie Finantsdepartementet, at komme i Besiddelse af denne Skizze og bad derfor Hr Michelsen indstændig om at overlade mig samme og tillade mig at fremlægge den for Regjeringens øvrige Herrer Medlemmer, for at den muligen, tilligemed den anden Tegning kunde blive forelagt Hans Majestæt. Efter nogen Modstand lykkedes det mig at overtale Hr Michelsen til at overlade mig Skizzen til det begjærte Brug.

Kompositionen forekommer mig i og for sig selv baade riig og smuk. Her er en ægte antikFremstilling af en Qvadriga: De 4 Heste gaae i jevnt Skridt og trække alle i samme Retning, Karmen er meget smuk. De to Figurer paa Karmen forestille Norge og Sverige, to Skjoldmøer i søsterlig Forening, den til høire Norge og den til venstre, der fører Tømmen, Sverige. En Skare Krigere følge Toget og danne til venstre en vakker Gruppe. Den nederste Frontonvinklen optages af allegoriske Billeder fremstillende Fiskerie og Landbrug. Over det hele i øverste Vinkel svæver Nordstjernen.

Ved istedet for de 2de Skjoldmøer paa Karmen – hvis Gruppering lettelig kan give Anledning til Mistydninger – at placere en bevinget Genius fremstillende Aanden og udelade Tømmerne, forekommer det mig at den vakkre Linstovske Idee fuldkommen rigtigt og tillige kunstnerisk skjønt samt paa en med Basreliefets Natur overeensstemmende Maade blev udtrykt. Om denne Mening af virkelig Kunstforstandige maatte findes rigtig, var derved den hele Vanskelighed, man nu befinder sig i, hævet. Efter saavel Samtalen med Hr Michelsen som efter et Par Arbeider, jeg igaar saae af ham, nærer jeg ikke tvivl om, at han vil kunne udføre den her antydede Idee fuldkommen skjønt. Skal der herom indhentes skriftlige Erklæringer fra Architecten og Slotskommissionen, frygter jeg meget for at Sagen vil gaae i Langdrag og Frontespisen maatte opføres uden Frontondekoration.

Man er nu i den besynderlige og ubehagelige Stilling, at maatte forelægge H: Majestæt en Tegning, som den, der har forfattet den, ikke troer at turde befølges i Udførelsen og som tillige den Kunstner, der skal udføre Arbeidet, finder forkastelig. Kunde man paa den her antydede Maade, med Vedbehold af Linstovs Idee, benytte en stor, eller den største, Deel af Michelsens heldige Skizze, troer jeg man kom godt ud af Forviklingen og Kongeboligen fik en vakker og værdig Frontondekoration.

Idet jeg tillader mig at oversende Skizzen, henstiller jeg ærbødigt til Deres Excellenses Omdømme, om det under disse forandrede Omstændigheder ikke skulde være rigtigt at bevirke en Udsættelse i Finantsdepartementets Expedition af Sagen. Deres Excellense vil gunstigst tilgive at jeg gjentagende volder Bryderie med denne Sag.

Med udmærket Høiagtelse har jeg den Ære at undertegne mig Deres Excellences Ærbødigste H. Foss.

17. mai 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 14de denne Maaned.

Naar jeg atter i Dag tillader mig at besvære Deres Majestæt, saa er det deels, fordi det er bleven en gammel Vane, at afgive en underdanigst Rapport om den 17de Mai, deels for at bede naadigst undskyldt den mindre Orden, hvori mine Meddelelser om den tiltænkte Decoration paa Slottets Frontespice ere fremførte, som Følge af, at de senere bragtes mig under Postexpeditionen.

Uagtet denne Gjenstand vist nok ikke er nogen Statssag, saa anseer jeg det dog magtpaaliggende, at den tiltænkte Decoration maa blive Kongeboligen værdig, og fremfor alt, at den ikke maa blive en Carricatur.

Fra denne Synspunkt tillader jeg mig, underdanigst at udbede Deres Majestæts naadige sagkyndige Interesse for Sagen.

Hverken Linstov eller Mikkelsen sætte Priis paa deres Compositioner men ønske tvertimod begge noget bedre. Med Hensyn paa sidstnævnte tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at Svea, hvor gjerne jeg end seer hende ved Siden af Nora, dog neppe her befindes paa sin rette Plads.

Hvorvidt Gips kan ansees for et varagtigt Material til Decorationens Udførelse, henstilles til Sagkyndiges Bedømmelse.

Jeg vover underdanigst at tilføie, at en snarlig Bestemmelse er saare ønskelig, for at Modelleringen maa kunne blive udført i den gode Aarstid.

Efterat jeg havde gjort den Erfaring, at den lavere Folkeclasse hersteds, in specie Pøbelen, er kommen i den Vane, at ville à tout prix "moere sig" (roga sig) den 17de Mai, og at den, overladt til sig selv, morede sig paa en høist forargelig Maade, foranledigede jeg nogle fornuftigere Mænd, deriblandt Daa, til at paatage sig Ledningen af denne Morskab, inden Grændserne af god Orden og Anstændighed. Disse Mænds Bestræbelser have i de 2de sidste Aar fuldkommen svaret til min Forventning; den offentlige Fred og Orden er ikke som før bleven forstyrret og Byens øvrige Indvaanere og Politiet ere blevne forskaanede for megen Ængstelse og Plage.

Hvorledes Dagens Morskab dette Aar er tiltænkt, vil naadigst erfares af hosfølgende Program og jeg tillader mig underdanigst at tillægge: "Honny soit, qui mal y pense".

Petersen roser sig af den Velvillie, hvormed han overalt under sin udenrigs Reise er bleven modtaget som Deres Majestæts Statsraad, saaledes ogsaa af Hans Danske Majestæt, som dog yttrede sin Uvillie over den norske Pressefrækhed. Kongen yttrede sit Haab om Deres Majestæts Høie Besøg og jeg maa saaledes ansee Rygtet grundet.

Jeg kunde, om Deres Majestæt og Omstændighederne tillade, selv ønske endnu en Gang at gjensee Dannemark og mit derværende gamle Familiesæde, Baroniet Løvenborg.

Under 19de December forrige Aar anmodede jeg Overøvrighederne i enkelte Byer, hvor jeg kunde formode Evne, forenet med Villie, om at foranledige Bidrag til Nødens Lindring i Broderriget. Resultatet heraf er 2719 Spdl., omtrent 10,800 Rdl. Rigsgeld, hvoraf Christiania: 1,300 Speciedaler, som successive ere remitterede til den "gemensamma Undsätnings-Committéen. Under mange nærmere Fordringer paa Velgjørenhed kunde intet stort pecuniairt Resultat ventes; men broderlig Deeltagelse er viist, og dette var mit hovedsagelige Ønske.

Et Bidrag af 100 Speciedaler i samme Hensigt, som senest remitteret, sætter jeg meest Priis paa, fordi det, uden given Anledning, af egen Drift er ydet af Ullensager Præstegjelds Land-Commune i Agershuus Amt.

Hendes Majestæt Dronningen turde maaskee naadigst erindre, at Hendes Majestæt anbefalede til min Omsorg en fattig Gut, som under Reisen til Grændsen forrige Aar blev fremstillet i en høist scrophuleus Forfatning ved et Skydsskifte, og jeg tillader mig derfor underdanigst at indberette, at denne Gut, efter en langvarig Cuur, er helbredet.

Christiania den 17 Mai 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

24. mai 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 17de denne Maaned.

Jeg tillader mig at vedlægge et Exemplar af Bladet "Den Constitutionelle" og underdanigst at meddele, hvad jeg veed om den deri omhandlede Gjenstand.

En Polak ved Navn Adam Alexander Dzwankowski, som skal have været deelagtig i den polske Revolution 1830 og desaarsag maatte forlade sit Fædreneland, établerede sig her 1834 som Boghandler i Fælleskab med en Guldberg og denne Boghandel existerer fremdeles under Firma: "Guldberg & Dzwonkowski".

Her giftede han sig med en Datter af den daværende franske Consul De Zerre, hvis Broder, en Pair de France, skal have formaaet Høistsalig Kongen til naadigst at udvirke for ham Hans Majestæt Keiserens Tilgivelse, som han dog ikke skal have benyttet for sin Person før i forrige Aar, da han reiste til Warschau, for at hente sin derværende Familie, med hvem han vilde have tilbage kommet afvigte Høst, men hvorfra han ved Sygdom skal være bleven forhindret.

Hans Associé Guldberg meddeelte mig forleden Dag, at Dzwonskowski paa Tilbagereisen hertil er bleven arresteret i Kønigsberg, og udbad min Hjelp til hans Frigivelse eller i det mindste til at afværge hans Udleverelse til Rusland.

Med Hensyn paa periculum in mora, troede jeg det hensigtsmæssigst med Gaarsposten at henvende mig directe til Baron d'Ohsson, som hosfølgende Copie viser, medens Hr Guldberg henvendte sig til Deres Majestæts Consul i Kønigsberg og gjennem Statsraad Krog udbad Hans Excellence Udenrigsministerens Assistance.

De her om Dzwonkowski underdanigst anførte Detailler, har jeg først erfaret, efterat mit Brev til Baron d'Ohsson var expederet.

Under de 11 Aar Dzworskowski som er mig personlig ubekjendt, har været bosat her, har han erhvervet Hengivenhed og Deeltagelse og jeg tør derfor tillade mig underdanigst at anbefale ham til Deres Majestæts naadige og mægtige Beskyttelse.

Jeg beder naadigst tilgivet, at jeg uventet atter kommer tilbage til Slots-Decorationen. Welhaven foreslaaer, at istedet for Nora og Svea i Mikkelsens Vogn, Sandhed og Ret deri maa placeres som Vognens Styrere, omgivet af Norges om Vognen groupperede Folk, lyttende til og hyldende dette Deres Majestæts Valgsprog.

Denne Idee finder jeg saa vakker, at jeg har troet, underdanigst at burde fremføre den.

Dagens Post bringer en underdanigst Indstilling om en af Directionen for Tegne- og Kunstskolen anbefalet Kronprindselig Krone, som flere af mine Colleger, som jeg, finde at have meget tilfælles med en Røkmøssa, hvorimod vi underdanigst formene, at den af Guldsmed Brinch fremlagte Tegning fortjener Fortrinet for alle de øvrige, en Anskuelse, som jeg har lovet mine Colleger underdanigst at fremføre.

Christiania den 24 Mai 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 24. mai 1846. Copie d'une lettre de S.E. le Rigs-Statholder Mr de Løvenskiold à Mr le Baron d'Ohsson à Berlin, d. le 21 Mai 1846. Monsieur le Baron!

Monsieur Guldberg, libraire établi dans cette ville, vient de recommander à mes soins les documents ci-joints, touchant son associé Mr Adam Alexandre Dzwonkowski, qui, a ce que lui mande Madame Dzwonkowska, a eu le malheur d'être arrêté à Kønigsberg et risque d'être livré aux autorités Russes.

Ces documents constatent suffisamment, ce qui d'ailleurs m'est bien connu, que Mr Dzwonkowski a été établi comme libraire à Christiania depuis 1834 et qu'il y jouit de l'estime générale de ces concitoyens, pour sa conduite irréprochable sous tous les rapports.

L'année passée il alla en Pologne pour chercher et ammener sa famille vers l'automne, mais malheureusement une grave maladie le força à passer l'hiver en Pologne. La lettre confidentielle ci-jointe de sa femme à Mr Guldberg, est la seule nouvelle, que nous avons du désastre, qui vient de le frapper à Kønigsberg.

J'ose recommander à Votre protection gracieuse Mr le Baron, ce malheureux Dzwonkowski, Polonais par naissance, Norvégien par son domicile dans cette ville pendant onze ans, ce qui Vous autorise à faire valoir sa qualité de sujet de notre auguste Souverain.

La réussite de vos genereux efforts Mr le Baron! en faveur du malheureux, serait un triomphe pour notre diplomatie dans l'opinion publique ici, et voici une raison de plus pour moi, pour la désirer vivement, en outre l'intérêt, que m'inspire l'Individu.Je crains qu'il n'y ait periculum in mora.

– – – oOo – – –

4. juni 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 24de forrige Maaned.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge den af vedkommende Interessentskab afgivne originale Declaration betræffende Anvendelsen af det Fru Grüning afkjøbte Grundstykke, som bedes naadigst remitteret, med naadigst Bemyndigelse for mig til at lade Documentet thinglæse og derefter anvise til Udtælling anstundende 1ste Julii de af Deres Majestæt naadigst skjænkede 4,000 Spdl. Interessentskabet lader nu forfærdige en Plan for Grundstykkets Beplantning og Bebygning som det ønsker underdanigst at forelægge Deres Majestæt under Deres Majestæts personlige Høie Nærværelse.

Under 22de forrige Maaned har Generalconsul Crowe meddeelt Consul Faye, at den berømte engelske Ingenieur, Robert Stephenson, vil blive hidsendt i anstundende August Maaned, for at undersøge og afgive Rapport om vor paatænkte Jernbanes Udførbarhed, hvorom Crowe gjør sig den bedste Forventning.

Jeg troer at burde underdanigst gjøre opmærksom paa en med x betegnet Artikel i hosfølgende Morgenblad, betræffende en tydsk Georg Fein, som i nogle Aar har opholdt sig her paa Stedet som Sproglærer, som herfra begav sig til Schweitz, hvorfra han, som Deeltager i politiske Uroligheder, blev transporteret til Wien, hvor han skal have yttret Ønske om at maatte vende tilbage til Norge, hvilket af Hans Excellence Udenrigsministeren skal være bleven ham nægtet. Tabet af denne Statsborger er i alle Fald ikke stort for Norge men da Klagen over vor Diplomatie i denne Begivenhed neppe er grundet, henstiller jeg underdanigst, om jeg maa blive sat i Stand til at berigtige det uden Tvivl factisk Urigtige, hvorved hosfølgende Morgenblad i saa Fald ønskes remitteret.

Med Dampskibet "Christiania" vil jeg tillade mig den 6te at afsende til Deres Majestæt tre Casser, som jeg anbefaler til Landshøvding Grev Løwenhjelms videre Befordring.

Den ene indeholder en Medaillon, hvori Deres Majestæts Brystbillede er udarbeidet i Marmor, hvorom Amtmand Bloms hosfølgende Brev giver nærmere Underretning. Det er en ung Begynders Arbeide som anbefales til Deres Majestæts naadige Overbærelse. Modellen til Portraittet har han taget af et Markstykke. Thorvaldsen har viist mig sit første Arbeide. Det var neppe bedre end dette, men gav dog Anledning til, at han fik et Reisestipendium til Rom, hvor han uddannede sit store Talent og vandt sit store Kunstner Navn.

De 2de andre Casser indeholde 2de ved Fossum støbte Jernborde, som jeg ønsker maa findes værdige til en Plads i en af de Kongelige Parke.

Jeg erfarer nu, at Polakken Dzwonkowski, som har forvoldt mig og andre meget Skriverie, er ankommet hertil med det idag fra Kjøbenhavn ankomne Dampskib Christiania.

Saavidt skrevet har jeg havt den Lykke at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 1te denne Maaned, som var mig dobbelt kjærkommen, fordi et langvarigt Savn af directe eller indirecte naadige Meddelelser fra Deres Majestæt begyndte at bekymre mig.

Efter den mig naadigst anbefalede Conference med Vedkommende, vil jeg underdanigst yttre mig om de naadigst paapegede Gjenstande.

Om Deres Majestæts Reiseplaner for sommeren er jeg fremdeles i samme Uvidenhed.

General og Generalinde Mansbach ventes i Morgen tilbage til Frederikssteen fra deres udenrigske Reise.

Christiania den 4de Junii 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 4. juni 1846. Deres Majestæt!

En ung Mand fra Drammen, der i Professor Bissens Aand og under hans Veiledning har opofret sig til Billedhuggerkunsten, ønsker at forelægge Deres Majestæt en liden Prøve hvad han nu kan prestere. Hans Navn er C. Borch og han arbeider nu i Professor Bissens Artellier i Kjøbenhavn. Han udbeder sig underdanigst den Naade, at Deres Majestæt ville behage at modtage medfølgende Medaillon. Han beklager at den eneste Veiledning med Hensyn til Ligheden er Deres Majestæts Brystbillede paa de norske Ortstykker, og den Erindring han har af en Audience han havde den Lykke at bleve bestaaet under Deres Majestæts sidste Ophold i Christiania. To andre Byster han har pousiert af mig bekjendte Mænd i Kjøbenhavn har jeg seet i Gibsafstøbninger De bevise at han i høi Grad besidder den Gave at træffe Ligheden. –

I det jeg ikke har troet at burde denne fremstræbende unge Kunstner at befordre dette hans Ønske, beder jeg underdanigst denne min Dristighed undskyldt.

Deres Majestæts underdanigste Tjener G.P. Blom. Drammen d. 16de Mai 1846.

18. juni 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 4de denne Maaned.

Denne Dag har en stor Betydning for Deres Majestæts faderlige Hjerte, i hvilken Anledning jeg tillader mig at nedlægge min underdanigste Lykønskning med det hjertelige Ønske, at den elskværdige unge Prinds, som idag fylder Sit 19de Aar, fremdeles som hidindtil maa skjænke Sine Kongelige Forældre megen Glæde.

Jeg vil feire Dagen ved en Middag for saa mange Gjæster, som min lille landlige Bolig kan rumme.

Min Søn Adam vil i Morgen opleve sin 42de Fødselsdag paa Havet. Han ankom med Familie den 28de forrige Maaned efter en lang, men iøvrigt heldig Reise til Havre, hvor han for sit store Følge, bestaaende af 11 Personer, ikke kunde finde Leilighed til Afseiling før den 16de denne Maaned. Adam beretter, at han i Havre forefandt omtrent 500 norske Emigranter, til hvis Befordring ingen Skibsleilighed gaves, – og at Fragten til New-York, som forrige Aar kostede 40 francs, nu beløber 120 à 150 francs for hver saadan Passageer.

Corvetten Carlscronas ulykkelige Skjæbne har her opvakt almindelig hjertelig Deeltagelse.

Jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse for Deres Majestæts naadige Skrivelse af den10de denne Maaned. Deres Majestæts deri som i foregaaende af 1ste naadigst yttrede Anskuelser, betræffende vor Tids politiske Flygtninger, deler jeg fuldkommen. Den Sympathie, som disse, Ene som saadanne, opvække (jeg mener naturligviis ikke hermed Sympathie for et virkelig mishandlet Folk eller Individ) – characteriserer vor Tids revolutionaire Aand. Jeg har troet det rigtigst, ifølge Deres Majestæts naadige Befaling af 1ste at udbede DHrr Statsraaders skriftlige confidentielle Anskuelse om denne Gjenstand. Scripta manent!

G. Fein er vist ingen Mand, som man uden Nødvendighed burde reclamere.

Dzwonkowskis mere end 10aarige upaklagelige Ophold her i Riget har nu engang givet ham Adgang til at blive norsk Undersaat og Statsborger og denne Adgang har han benyttet ved nu, efter sin Tilbagekomst, at have aflagt Eed til Constitutionen.

Jeg har efter naadigst Befaling meddeelt Regjeringens Medlemmer Deres Majestæts Ønske betræffende Propositioner til næste Storthing som Enhver for sit Vedkommende af yderste Evne vil bestræbe sig for at opfylde.

Jeg finder ingen Anledning til at give den ommeldte scrophuleuse Dreng nogen Gratification, efterat han for offentlig Regning har gjenvunden sin Helbred, hvorfor han maa takke den lykkelige Omstændighed, at han blev fremstillet for Hendes Majestæt Dronningen og derved opvakte Hendes Majestæts naadige Deeltagelse. Curen var lang og besværlig for vedkommende Læge. For anvendt Medicin og Lægens Skyds har jeg af vedkommende Fond foranstaltet anviist 19 Spd. 16 sk., hvorimod jeg har betragtet Districtslæge Schultzes Behandling som ydet ex officio og derfor ikke har kunnet bevilge ham det forlangte Sallarium 15 Spd. Hvorvidt Hendes Majestæt, istedet for den Drengen tiltænkte Gratification naadigst maatte ville forunde Districtslægen nogen Godtgjørelse, henstilles ganske til Hendes Majestæts naadige Forgodtbefindende.

Biskop Riddervold er kommet hertil, for Søndag den 21de denne Maaned at indvie Biskop Arup i sit bispelige Embede og jeg venter ham idag til Middag.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Norges ældste, lærdeste og dygtigste Biskops confidentielt affordrede og confidentielt afgivne Erklæring betræffende den af Riddervold tactløst paa Bane bragte Gjenstand, Dronningens Kroning.

Enke Grevinde Wedel Jarlsberg agter den 20de denne Maaned at tiltræde en Reise til Badet Ronneby, geleidet af sin Søn, Baron Herman.

Jeg takker underdanigst for den mig naadigst givne Tilladelse til underdanigst at opvarte Deres Majestæter i Skaane. At kunne benytte den, vilde være mig en stor Glæde og Nydelse; men alligevel beder jeg naadigst tilgivet, om det ikke skeer. Jeg har saa at sige aarlig kunnet ønske at gjensee Venner og Slægtninge i Danmark uden at det er skeet, og saaledes vil det gaae dette Aar. Den korte Tjenesteledighed, som jeg kan tillade mig, byde Pligt og Hjerte mig at benytte paa Fossum.

Holgerslyst den 18 Junii 1846. Løvenskiold

14. august 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 30te forrige Maaned.

Af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 4de denne Maaned, som jeg med underdanigst Taknemmelighed har modtaget, har jeg med oprigtig Deeltagelse erfaret Hans Kongelige Høihed Kron-Prindsens Helbredelse og Hans Kongelige Høihed Prinds Oscars udmærkede Modtagelse ved det Keiserlige Russiske Hof, – en Deeltagelse, som jeg underdanigst tør forsikkre, ikke alene er min, men det Norske Folks. Med denne Overbeviisning har jeg troet at burde give den naadige Meddelelse Offentlighed.

Det vil ikke være Deres Majestæt ubehagelig at erfare, min Søster Friherinde Løvenskiolds Meddelelse til mig om, at Hendes Majestæt Dronningen af Danmark for hende har udtalt sig med ømt Venskab om vort Kongehuus og med Begeistring om vor naadigste Dronning.

Min Svoger meddeler mig, at Alt er bragt i Rigtighed for Deres Majestæts Fasanerie, at en Fasanjæger er antaget, og at hans Konge, efter hans underdanigste Forslag, har befalet ham at udlevere 30 levende Fasaner, for at grundlægge en Stamme for Deres Majestæts Fasanerie. Min Svoger tillægger, at han efter mit Ønske har virket saa nidkjært for denne lille Gjenstand, at om Anlægget mislykkes, maa det tilskrives dem, som skulle pleie det, hvortil Strøhm har faaet al nødvendig Veiledning.

Da Deres Majestæter saa nylig have besøgt det danske Hof og mulig kan have bemærket de angjeldende Personer, vover jeg underdanigst at meddele, at min Niece, Dronningens Hoffrøken v. Krogh er bleven forlovet med Kammerherre Oxholm, Hofchef hos Hans Kongelige Høihed Kronprindsen af Danmark.

Mit underdanigste Forslag om at erhverve de Kongelige Danske Portraiter for Deres Majestæts norske Slot, maa ikke have vunden Deres Majestæts naadige Bifald, da Intet herom er yttret.

I Anledning af Deres Majestæts mig naadigst meddeelte Reiseplan, indenfor den norske Grændse, confererede jeg strax med Chefen for Departementet for det Indre med hvem jeg blev enig om, at vort største Dampskib, "Christiania", skal stilles til Deres Majestæts Disposition den 5te, 6te, 7de September, i Frederikshald, i Frederiksstad eller Moss, og at et andet privat Dampskib imidlertid skal indtage dettes Route for Postbefordringen. Herom bad jeg Statsraad Stang ved Posten den 8de foreløbig at underrette Hans Excellence Statsministeren, som derom havde tilskrevet ham. Efterat have indhentet Oplysninger om de naadigst paapegede forskjellige Router fra Frederikshald til Christiania, tillader jeg mig underdanigst at foreslaae: at jeg den 4de September betimelig maa indfinde mig med Dampskibet "Christiania" i Svinesund, for at have den Ære at modtage Deres Majestæt og derpaa at føre Deres Majestæt til Frederikshald, medens de Kongelige Vogne kjøre dertil den længere Landevei, for at embarqueres den 5te; at Deres Majestæt vil forunde Frederikshalds Bye og Frederiksteens Fæstning Dagen den 5te og den 6te Morgen Kl. 8 fortsætte Reisen med Dampskibet og ved at passere Kaholmen, tage dette vigtige og kostbare Anlæg i naadigst Øiesyn, som vil udfordre et Par Timer, hvorefter Deres Majestæt, om alt gaaer vel, vil kunne ankomme til Christiania den 6te Aften Klokken 7 à 8.

Saavidt skrevet har jeg den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 11te, hvoraf erfares, at Deres Majestæt allerede agter at fortsætte Reisen fra Frederikshald til Moss den 5te og tilbringe Natten til den 6te paa Moss. Jeg befrygter, at Tiden da vilde blive vel knap paa Frederikshald, da Deres Majestæt i saa Fald maatte forlade dette Sted senest Klokken 3 Eftermiddag, for at komme til Moss Klokken 8 Aften, hvorfra Deres Majestæt, efter Presentation og Audiencer den følgende Dags Morgen, neppe vilde kunne fortsætte Reisen før den 6te Middag, Klokken 12, hvorefter Deres Majestæt, efter at have forundt Kaholmen et Par Timer, som jeg underdanigst vover at udbede, ogsaa vilde ankomme til Christiania den 6te Aften Klokken 7 til 8. – Dampskibet formenes, om intet Ophold gjøres, at kunne tilbagelægge Veien fra Frederikshald til Christiania i 9 Timer, fra Moss i 5 Timer, fra Frederikshald til Moss, uden Ophold, 4 à 5 Timer. For Kaholmen har jeg i begge Tilfælde paaregnet et Par Timer. Da Deres Majestæts høie Ankomst til Christiania vil indtræffe paa en Søndag, vilde Kirkerne uden Tvivl blive tomme, om den skeede om Formiddagen, – en Ulempe, som vil undgaaes om Eftermiddagen. Jeg tillader mig underdanigst at udbede mig Deres Majestæts endelige naadige Beslutning om Reisen fra Frederikshald, snarest muligt naadigst meddeelt, med Opgave over Suite og nødvendige Qvarterer, for derefter at foranstalte det Fornødne.

Den 7de, Dagen efter Ankomsten, udbeder jeg underdanigst at Deres Majestæt vil have den Naade at indtage Middag hos mig i Stiftsgaarden.

Holgerslyst den 14 August 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

19. august 1846

Underdanigst Rapport!

Efterat min sidste underdanigste Rapport af 14de denne Maaned var expederet, modtog jeg i Gaar de Oplysninger, som jeg havde udbedet af General Mansbach, betræffende Deres Majestæts Frederikshalds Bye og Frederiksteens Fæstning naadigst tiltænkte Besøg, hvorom jeg tillader mig underdanigst at vedlægge hans aldeles private Brev til mig.

Jeg stadfæstes derved i mit tidligere underdanigst yttrede Ønske, at Deres Majestæt vil have den Naade at forunde Frederikshald hele Dagen den 5te, ligesom jeg iøvrigt deler Generalens Anskuelse om den videre Reise til Christiania. Ankomsten her vilde da blive den 7de istedetfor den 6te September, men saa havde Deres Majestæt hædret Frederikstads Fæstning, – som Dampskibet i alle Fald maa passere nær forbi, – og Staden Moss med Sit høie Besøg, hvortil der neppe hastig turde tilbyde sig en saa beqvem Leilighed som nu.

Om, som jeg formoder, Tiden vil tillade, efter Middagen den 5te at besøge det Frederikshald nærliggende, for sin Naturskjønhed bekjendte "Tistedalen", turde dette være interessant, især for de Kongelige Prindser. Deres Majestæts høie Nærværelse ved Gudstjenesten i Frederikshald den 6te vilde visselig opvække levende Paaskjønnelse.

Mindre nødvendig forekommer Besøget paa Horten mig dette Aar, da der ikke er foregaaet nogen væsentlig Forandring siden Deres Majestæt havde den Naade at inspicere dette Etablissement forrige Aar.

Derimod udbeder jeg underdanigst et Par Timer for den paabegyndte høist vigtige Befæstning paa Kaholmen, som Dampskibet maa passere lige nær forbi.

Dampskibet "Christiania" vil efter sædvanlig Route retournere fra Kjøbenhavn den 3die mod Middagstid og vil ikke kunne blive færdig til at afgaae til Frederikshald før den 4de Morgen, dog saa betimelig, at det maa kunne være i Svinesund før Deres Majestæts Ankomst dersteds, som paaregnes før Klokken 7, for at kunne gaae op til Frederikshald, før det bliver mørkt.

Efter forestaaende Oplysninger tillader jeg mig underdanigst at foreslaae: at Deres Majestæt naadigst vil bestemme Sin høie Ankomst til Frederikshald til Aftenen den 4de September paa Dampskibet "Christiania"; – tilbringe Dagen den 5te dersteds; naadigst bivære en tidlig Gudstjeneste i Frederikshalds Kirke den 6te, derefter afgaae til Frederikstad, for at tage denne Fæstning i Øiesyn, tage Middag paa Moss samme Dag, og tage Natteqvarteer der.

Afreisen fra Moss foreslaaes underdanigst til den 7de Morgen Klokken 8, da Deres Majestæt, efterat have forundt Kaholmen et Par Timer, vil kunne ankomme til Christiania Klokken 3 à 4 Eftermiddag; men om Deres Majestæt maatte befale at besøge Horten, ikke før samme Dags Aften Klokken 7 à 8.

I første Fald udbeder jeg at Deres Majestæt vil have den Naade at indtage Middag hos mig i Stiftsgaarden den 7de, i sidste Fald den 8de.

For at Alt maa kunne være ordnet og forberedet til Deres Majestæts høie Ankomst, finder jeg mig foranlediget til at indhente Deres Majestæts naadige Befalinger ved en Coureer ved hvem de bedes mig naadigst tilstillede.

I General Wedels Fraværelse i Udlandet og Hofintendant Heidemarks i Trondhjem, indfandt Hofmarschalk Løvenskiold sig i disse Dage hos mig, for at modtage Deres Majestæts naadige Befalinger i Anledning af Reisen og vil jeg i Haab om Deres Majestæts naadige Bifald, tillade mig at medtage ham til Frederikshald.

Om Deres Majestæt maatte befale nogen anden Embedsmands Møde, tør jeg derom modsee naadigst Befaling.

Imidlertid er Kammerherre Heidemark just nu retourneret, og General Wedel ventes den 27de denne Maaned.

Grevinde Wedel er kommet vel tilbage fra Badestedet Rønneby.

Generalconsul Crowe viiste mig i Gaar Breve fra London hvorefter den berømte engelske Civil-Ingenieur Stephensen, geleidet af sin første Assistent Mr Bidder og nogle Venner, agter at tiltræde Reisen hid den 20de denne Maaned, for at undersøge vor paatænkte Jernbanelinie. Hr Stephenson har antaget et eget Dampskib for denne Reise og forlader ikke sit Huus for en mindre Godtgjørelse end 20 £ Sterling pr Dag. Hr Crowes Venner bede om at sørge for hans Beqvemmelighed "and his comfort". Det er mig særdeles kjært, at Hr Stephensens Besøg vil indtræffe under Deres Majestæt høie Nærværelse her.

Holgerslyst den 19de August 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 19. august 1846 Frederiksteen den 17de August 1846 Deres Excellence!

I det jeg har den Ære at bevidne Deres Excellence min ærbødigste Tak for de mig i Skrivelse af 8de d. m. gunstigst meddelte Efterretninger angaaende H. M. Kongens forestaaende Reise til Fredrikshald og formeentlige Ophold hersteds den 5te September, undlader jeg ikke at efterkomme Deres Excellences Opfordring ved at meddele hvad jeg for Tiden kjender til den Maade hvorpaa herværende Borgerskab og Embedsmænd forenede agte at modtage Høistsamme.

Man har navnlig besluttet, at arangére for Hans Majestæt, tilligemed de Kongl. Prindse og mueligens for nogle af den kongelige Suite, Enkefrue Wids kjønne Gaard til Logis. Hun selv er for Tiden fraværende paa en Reise til Kjøbenhavn, men havde allerede forinden givet sit Samtykke til Gaardens Benyttelse paa denne Maade.

En Deputation vil blive valgt i Dag, der skal afgaae til Qvistrum, for ved Hans Majestæts Ankomst derhos paa Byens Vegne i Underdanighed at complimentere den høie Reisende og at indbyde Høistsamme til en Middag den 5te September som Byens Commune agter at foranstalte.

En paatænkt Opførelse af en Æreport har jeg søgt at forebygge, som meget for bekostelig hvis den skulde blive Gjenstanden værdig, og derimod foreslaaes et stort og høitideligt Fakkeltog, hvorigjennem Stedets Borgere af alle Klasser kunde aabnes passende Adgang til at bringe Monarken deres Hyldning. Dette Tog skulde anføres af en Deputation, sammensat af Embedsmænd, Kjøbmænd og Haandværkere, og formeentlig faae i Rector Frøhlich en værdig Ordfører.

Jeg forudsætter, at Hans Majestæt vil anvende Formiddagen den 5 Septbr til at tage Byens Raadhuus, Kirke, Latinskole og enkelte flere offentlige Indretninger i Øiesyn, samt hædre Fæstningen med sit Besøg; hvor jeg har truffet den Foranstaltning, at vores lille Garnison kan findes opstilt og udføre de Excerceerøvelser som Hans Majestæt muligens maatte befale. Dernæst at føre Høistsamme til det historisk interessante Punkt hvor Carl den 12te sluttede sin krigerske Livsbane. Hermed antager jeg at Formiddagen vil optages. Betræffende Cour og Presentation samt Alt hvad som vedkommer det formelle, vil General Wedel, som til den Tid forventes retourneret, sikkert ikke undlade at afgive de nærmere Bestemmelser.

At Kongen ikke ret vel kan eller bør undlade paa denne Reise at tage Fredrikstads Fæstning i Øiesyn, vover jeg at forudsætte. Opholdet der turde kunne indskrænkes til nogle faa Timer, hvilket imidlertid dog vilde foranledige at Reisen fra Fredrikshald til Christiania maatte fordeles paa to Dage. Jeg har nemlig tænkt mig Routen saaledes: Søndagen den 6te Sepbr bivaanede Hans Majestæt først en kort Gudstjeneste i Fredrikshalds Kirke; denne kunde bestemmes saaledes at Alt var sluttet Kl. 10 Formiddag, hvorefter Kongen begav sig directe fra Kirken til Dampskibet, der bragte Høistsamme til Fredrikstad, hvor Ankomsten skeede Kl. 11 1/2 Formiddag. Efter dersteds at have modtaget Stedets Autoriteter, beseet den lille Fæstning og indtaget en lille Frokost, som Stedets Indvaanere sikkert ville føle sig hædret ved at kunne tilbyde, fortsættes Reisen til Moss. Her troede jeg at Kongen burde tage Middag, dernæst besee Stadens offentlige Indretninger og forblive Natten, for den følgende Morgen tidlig at afgaae til Horten, tage dette Etablissement og senere Kaholmen i Øiesyn og derefter indtræffe i Christiania til Middag. Paa denne Maade havde Kongen hædret og tilfredsstillet samtlige Byer paa Ostkanten af Fjorden ved sin høie Nærværelse og tillige inspiceret tvende Fæstninger samt Marinens vordende Hoved Etablissement og det lige vigtige Forsvarspunkt paa Kaholmen. –

Jeg maa tilfulde bitræde Deres Excellences Formening, at det i alle Henseender vilde være baade behageligt for Hans Majestæt, og i det hele smukkest, hvis Høistsamme embarquerede paa Dampskibet i Svinesund og saaledes gjorde Indtoget i Fredrikshald. –

Skulde nogen væsentlig Forandring, med Hensyn til de Foranstaltninger som her paa Stedet ere anførte for Kongens Modtagelse, blive besluttet, da skal jeg sikkert ikke undlade desangaaende at meddele Deres Excellence nærmere Underretning. –

I det jeg benytter denne Anledning for at bevidne Deres Excellence min dybe Høiagtelse, har jeg den Ære at undertegne mig, som

Deres Excellences ærbødigste Tjener Mansbach.

31. august 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 19de denne Maaned.

En den 23de om Aftenen modtaget Extrapost bragte mig den første Efterretning om Deres Majestæters Sygdom, som bedrøvede og foruroligede mig hjertelig.

Capitaine Lützow, der som Coureer havde overbragt min underdanigste Rapport af 19de tilbagekom med Dampskibet "Christiania" den 27de, og de af ham medbragte Breve fra Baron Manderstrøm og den norske Statsminister berøvede mig mit sidste svage Haab om den Lykke at modtage Deres Majestæt den 4de September.

Jeg havde glædet mig inderlig hertil og min Sorg over mit feilslagne Haab, er ubeskrivelig. Denne Sorg er almindelig, – den er norsk.

Denne uventede Begivenhed stadfæster kun altfor vel: "que l'homme propose, Dieu dispose!" Maatte dog den gamle Trøst stadfæste sig: "aufgeschoben ist nicht aufgehoben!" – Men jeg har kun lidet Haab om, at Deres Majestæt, efterat have været haardt angreben af en Sygdom, hvis Følger, i Mangel af stor Forsigtighed, kunne blive farlige, – skulde kunne tiltræde en længere Reise i den senere Aarstid. Jeg bør ikke ønske det, om det ikke kan skee med fuld Tryghed, og uden dette, ønskes det ikke af nogen troe Undersaat.

General Mansbachs Breve, som jeg har tilladt mig underdanigst at fremsende, vise, med hvilken hjertelig Hengivenhed og Glæde, man paa Frederikshald har forberedet sig paa Deres Majestæts Nærværelse, og veed jeg, Gud skee Lov! at Deres Majestæt er altfor god, for at have villet afslaaet en saa hjertelig Hyldnings-Modtagelse. Jeg skylder imidlertid General Mansbach Tak for den Nidkjærhed og Takt, hvormed han efter min Anmodning har ledet den loyale Stemning!

Regjeringen vedholder uafbrudt sin vanlige Virksomhed, og formene vi det under nærværende Omstændigheder rigtigst, endelig at afgjøre alle courante Sager, – med Undtagelse af Benaadningssager og Embedsudnævnelser, – og hvis naadige Bifald vi tør holde os forvissede, og derom at forbeholde os underdanigst Indberetning. Jeg tør haabe denne Anskuelse og Handlemaade naadigst bifaldt?

Med Dampskibet "Christiania" har jeg havt den Lykke at modtage fra Gothenborg Deres Majestæts vakkre Portrait, hvormed Deres Majestæt, ifølge Baron Manderstrøms Meddelelse, har havt den Naade at beære mig.

Jeg modtager denne Kongelige Gave med underdanigst og hjertelig Taknemmelighed, som jeg herved tillader mig at nedlægge for Deres Majestæts Fødder. For Tiden kan jeg ikke skille mig fra dette kjære Portrait, men det vil tilligemed Høistsalig Kong Carl Johans Portrait senere blive Fossums skjønneste Prydelse, og vil Gud, skjænke mine Efterkommere Beskyttelse og Velsignelse.

Som jeg igaar Formiddag sad og skrev, bragte General-Consul Crowe mig Engelands længe forventede første Civil-Ingenieur Stephenson med sin første Assistent, Mr Bidder. Hr Stephenson forlod London den 23de denne Maaned, afgik med sit Dampskib paa 60 Hestes Kraft fra Edinburg den 26de og indløb den 29de Aften Klokken 10 i Mørke uden Lods til Christiania.

Hr Stephenson er en vakker ung Mand paa 38 Aar. I Dag skulde han samles med vedkommende Commissions Medlemmer, hvori jeg har bedet Professor Schweigaard deeltage, for at modtage techniske og statistiske Oplysninger, hvorefter han, geleidet af disse Herrer, vil undersøge Terrainet.

Saavel med Hensyn paa Sagens store Vigtighed, som paa Hr Stephensons Personlighed har jeg anmodet Amtmand Møinichen at geleide ham, og som Vært at sørge for hans "Comfort" i alle Henseender.

Indtil sidste Øieblik har man her mistvivlet om Hr Stephensons Ankomst, og Hr Crowe har derfor maattet høre ubehagelige Yttringer. Hr Crowe har nu som ærlig Mand opfyldt hvad han har lovet og saavel for hans virksomme Nidkjærhed i denne Begivenhed, som for hans heldige Bestræbelser for norske Officierers nylige Ansættelse paa engelske Krigsskibe, ønsker jeg, at han maatte have den Lykke at modtage noget Beviis paa Deres Majestæts Naade.

General Wedel tilbagekom den 27de med Dampskibet "Christiania" fra Carlsbad og Teplitz. Paa sidstnævnte Sted havde han opvartet Kongen af Preussen, som tilbragte en Nat der "auf der Post" og fra hvem han bragte mig en naadig Hilsen. I saadan Anledning kan jeg faae en gewaltig Lyst til at reise til Berlin, men det bliver ved Lysten. Generalen synes beklageligviis ikke at gaae bedre fra Teplitz, end han gik did.

Da Interessenterne i den Grüningske Løkke have overleveret mig Deres Declaration om dens Anvendelse i thinglæst Stand, har jeg anviist de dertil af Deres Majestæt naadigst skjænkede 4,000 Spdl.

Slottets Ydre gjør gode Fremskridt og har vunden meget ved det flade Tag og de forlængede Fløie.

Veirliget og Luftens Temperatur vedbliver at være mageløst skiøn.

Jeg slutter med det hjertelige Ønske, snart at erfare Deres Majestæters fuldkomne Helbredelse. Det give Gud!

Holgerslyst den 31 August 1846.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 31. august 1846 Underdanigst Post Scriptum!

Efterat hosfølgende var skrevet har jeg just nu modtaget Hans Excellence Dues Meddelelse af 27de, som igjen opliver mit Haab om den Lykke endnu i Høst at modtage Deres Majestæt her. I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at tilføie følgende Oplysninger betræffende Dampskibet "Christianias" Afbenyttelse.

Dette Skib, som hver Torsdag retournerer fra Kjøbenhavn, kan efter 8 Dages foregaaende Underretning være færdig til Afgang den følgende Fredag og uden Hinder være til Deres Majestæts Disposition hver Løverdag, Søndag, Mandag, ja endog Tirsdag Formiddag, hvorefter det Tirsdag Eftermiddag maa gjøres færdig til at indtræde i Post-Routen den paafølgende Onsdag Morgen.

Holgerslyst den 1ste September 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

22. oktober 1846

Underdanigst Rapport!

Mine Landsmænds og mine varme Ønsker fulgte Deres Majestæt under Reisen, og stor var min Glæde over at erfare dem opfyldte. Med Længsel modsaae jeg Efterretning herom med sidste Søndagspost, og den blev mig dobbelt kjær ved den uventede Kongelige Naade som forundte mig den egenhændig. Jeg paaskiønner denne Kongelige Naade og bevarer den i mit taknemmelige Hjerte.

Overbeviist om almindelig Deeltagelse, lod jeg Efterretningen om Deres Majestæts lykkelige Reise og den naadigst meddelte Tilfredshed med Deres Majestæts seneste Ophold her i Riget, den følgende Dag offentliggjøre i Rigstidenden.

Deres Majestæt kunde visselig havt gyldig Grund til at forskaane Sig dette Aar for en besværlig Reise og derfor paaskjønnes det dobbelt, at Deres Majestæt ikke benyttede den. Maatte Deres Majestæt i Normænds Taknemmelighed og hjertelige Hengivenhed føle nogen Løn for det os bragte Offer. Vi have kun Hjerter at byde og disse tilhøre Deres Majestæt!

Kongens personlige Fremtræden, Deres Majestæts elskelige og elskede Personlighed er altid velgjørende og udøver saa vel paa Forretnings som paa Familielivet, en saare heldig Indflydelse. Beklageligt derfor, at denne velgjørende Kongelige Nærværelse, som saa høielig paaskiønnes, saa sjelden kan forundes os! Mangen Sag turde under et mundtligt Foredrag, en mundtlig Discussion for Deres Majestæt, bedømmes og afgjøres anderledes end naar den behandles skriftlig. Omstændighederne tilstæde dog ikke at ordne Forholdene anderledes og jeg indskrænker mig derfor til den underdanigste Bøn: at Deres Majestæt fremdeles naadigst vil forunde Sit troe hengivne Norge Sin høie og velgjørende Nærværelse oftest og længst mulig. Under et længere Ophold bliver Forretningslivet mindre besværligt og det koster forholdsviis mindre end et kort Besøg.

Ved min Tilbagekomst gjentog jeg for DeHerrer Departements Chefer Deres Majestæts naadige Befaling om Storthingssagernes betimelige Expedition og tør jeg forsikkre om Alles bedste Villie til at opfylde Deres Majestæts Befalinger.

Med Statsraad Stang har jeg havt en Conference betræffende den skandaløse Vei, som Deres Majestæt nylig passerede nærmest Christiania. En radical Cuur, formodentlig Veiens totale Omlægning, er paatrængende nødvendig og jeg beklager derfor, at en Beslutning herom formeentlig bør udsættes indtil Jernbanens Linie er bleven bestemt. Denne Veis afskyelige Beskaffenhed forhindrer for Øieblikket al Product Tilførsel til Christiania fra frugtbare Trakter og medens disse savne Afsætning, staae de fleste Livets Nødvendigheder i en urimelig høi Priis her, alt en Følge af Mangel paa hensigtsmæssige Communications Midler, hvorved dette Land vil kunne bringes paa en høiere Standpunct. En god Deel er i denne Retning i de senere Aar gjort: meget staaer tilbage.

Under Forhøret i Anledning af Laboratoriets Brand er ingen Forsømmelse opdaget. Man antager Branden foranlediget ved brændbare Materialiers Selvantændelse.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge Amtmand Møinichens Meddelelse betræffende Mødet i Frankfurt, uagtet Deres Majestæt uden Tvivl derom har foregaaende Kundskab.

Siden Deres Majestæts Afreise har her næsten uophørlig regnet. Regnen er nu saa vedholdende som Tørken afvigte Sommer. Jeg befrygter meget, at Veiret har været ugunstig for den vakkre Nationalfest i Norrkøping, hvori jeg i Tankerne har deeltaget.

Statsraad Holst er i god Bedring og Statsraad Fleischer afreiste den 19de til Stockholm.

Det er en Trang for mit Hjerte at gjentage min underdanigste Taksigelse for Deres Majestæts nye Naadesbeviisninger mod min Svigerdatter Fanny og min Søn Adam, begge lige kjærkomne, som uventede.

Ret meget beklager jeg, at det den 9de herfra afgaaede Dampskib "Christiania", blev opholdt ved Storm og derfor ikke kunde komme til Kjøbenhavn før den 12te og saaledes Deres Majestæts Brev ikke afgaae derfra før den 14de og neppe ankomme til München før den 19de eller 20de, hvorom Ernst har underrettet Baron Manderstrøm.

Holgerslyst den 22 October 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

5. november 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 22/23de forrige Maaned.

Jeg beklager hjertelig, at den vakkre og lyse Fest i Norrkøping er bleven formørked ved den Hans Kongelige Høihed Prinds August paakomne Sygdom. Af ganske Hjerte deler jeg Deres Majestæters Bekymring og varme Ønsker for den elskværdige af mig oprigtig afholdte unge Prindses Helbredelse.

Af tydske Aviser har jeg med Glæde erfaret, at Hans Kongelige Høihed Kronprindsen har udvidet Sin Reise til Italien; men jeg beklager, at Prinds Gustav ikke deltog i denne Reise.

Jeg har Intet herfra at indberette, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmærksomhed. Den lange vedvarende Regn, har omsider standset, og uagtet vi længe ikke have seet Solen, er Luftens Temperatur usædvanlig mild for denne Aarstid. Mine Georginer blomstre endnu i fuld Pragt. Jeg har modne Bringebær (Hallon) Blomkaal og andre Grønsager, som jeg savnede under den tørre Sommer.

Jeg forlod derfor ugjerne denne Vegetation paa Holgerslyst, men jeg maatte ansee det for min Skyldighed at flytte til Byen den 3die denne Maaned, blandt Andet, for at feire Hendes Majestæt Enke Dronningens Fødselsdag ved en Bal for 200 Personer.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Extract af Hr Stephensons Assistents, Hr Bidder's Brev til Generalconsul Crowe, betræffende vor tiltænkte Jernvei.

Virkningen af Deres Majestæts naadige Foranstaltning for den udenrigske Posts hurtigere Befordring gjennem Sverige, viser sig meget velgjørende og paaskjønnes med underdanigst Taknemmelighed. Denne Post kommer omtrent 12 à 14 Timer tidligere og afgaaer omtrent 10 Timer senere end før. Det ligger imidlertid i den syndige menskelige Natur, "at naar man har guult Haar, vil man have det kruset". Saaledes afgaaer med Dagsposten underdanigst Indstilling om Deres Majestæts naadige Approbation paa en ny Postconvention med Danmark, hvorefter den udenrigske Post i Sommermaanederne skal befordres ved Dampskibe een Gang ugentlig over Kjøbenhavn, een Gang over Kiel, – i Vintermaanederne een Gang ugentlig som hidindtil gjennem Sverige, een Gang ved Dampskib over Frederikshavn i Jylland, hvorved saavel for Passagereres som Breves Befordring vil vindes nogen Tid. Over Kiel til Exempel, vil Befordringen fra Hamburg til Christiania kun udfordre 2 1/2, over Kjøbenhavn 3 1/2 Døgn.

Byskriver Rye, som i egne Anliggender tilbragte nogle Sommermaaneder i Kjøbenhavn, har med Nidkjærhed og Dygtighed negocieret denne Postconvention, men han har ikke villet arbeide for Intet, som Deres Majestæt vil erfare af en anden underdanigst Indstilling betræffende hans Salarium, som for at tifredsstille ham, underdanigst er foreslaaet til 800 Speciedaler. Vore saakaldte Liberale fordre for sig selv megen Liberalitet af Statscassen.

Christiania den 5 November 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 5. november 1846 Underdanigst Post Scriptum!

Efterat Forestaaende var skrevet i Gaar Aftes, havde jeg senere den Glæde ved Greve Lewenhaupt at modtage efter Omstændighederne gode Efterretninger om Hans Kongelige Høihed Prinds Augusts Befindende, for hvis Meddelelse jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Christiania den 6 November 1846. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 5. november 1846 Extract of Mr Bidder's Letter of the 9th October to Mr Crowe.

"I have seen such of our friends as we proposed to join us in the Railway project, and they are all quite prepared to go on with us, providing we report favorably of the result of the detailed investigation to be made this winter and next spring, for I quite fear it is impossible to find a properly qualified person to send out for a month, as they are all now occupied in preparing for the ensuing Parliamentary Campaign.

But I think you may now rest assured, that if the result of this be as we expect, the Railway to the Miøsen will be in operation within three years from this time."

15. november 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 5te denne Maaned.

Siden Hr Greve Lewenhaupts Brev af 2den denne Maaned, har jeg ingen directe Meddelelse fra Deres Majestæt, og da sidste Post Intet bragte om Hans Kongelige Høihed Prinds Augusts Befindende, er jeg i denne Henseende ret bekymret. Gud give Hans Kongelige Høiheds snarlige og fuldkomne Helbredelse!

Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa en med Morgenposten afgaaende underdanigst Indstilling betræffende en ansøgt Gjenoprettelse af et Marked i Drammen.

Efterat dette Marked havde bestaaet i en lang Række af Aar, eengang aarlig, – indkom for 3 Aar tilbage Drammens Commune Representation med underdanigst Ansøgning, anbefalet af alle Local-Autoriteter, om Markedets Ophævelse, som overeensstemmende med Regjeringens underdanigste Indstilling af Deres Majestæt blev naadigst bifaldt. Efter 3 Aars Forløb ansøger nu den samme Commune Representation om Markedets Gjenoprettelse! Denne hastige Omvexling af Anskuelser er uden Tvivl ene og alene en Følge af Biskop Arups Forflyttelse fra Drammen; thi det var ham, der, som derværende Sjælesørger, formaaede sin Menighed til at ansøge om Markedets Ophævelse, paa Grund af de derfra uadskillelige Udsvævelser, moralske Onder, oeconomiske Tab og Ødelæggelse for mange. Denne uden Tvivl rigtige Anskuelse, som Biskop Arup havde opvakt hos Drammens Commune, sees nu at have forladt den med ham!

Jeg beklager, at Departementet for det Indre anbefaler Ansøgningen til Deres Majestæts naadige Bifald. Statsraad Stang har, forinden Sagen var behandlet i Regjeringen, givet Supplicanterne Haab om Anbefaling og dette Haab forsvarer han nu som en ivrig Advocat! Regjeringens Pluralitet, hvis Votum underdanigst vedlægges, anseer det nu som for 3 Aar tilbage, for et stort Gode, at Markedet i Drammen, efter Communens eget Ønske, er bleven afskaffet, og beder Deres Majestæt underdanigst, ikke at bevilge dets Gjenoprettelse.

Jeg for min Deel ønsker alle vore elendige Bymarkeder, hvis Hovedhandel bestaaer i berusende Drikke og Honning i Kager, afskaffede. De medføre megen moralsk Fordærvelse og oeconomisk Ødelæggelse.

Med næste Post vil Regjeringens underdanige Indberetning betræffende Trondhjems Domkirke blive afgivet. Resultatet af langvarige Undersøgelser, er desværre, at den af Storthinget bevilgede Sum, 10,000 Species, ikke paa langt nær vil være tilstrækkelig, endog kun til den paatænkte partielle Restauration. Derimod har vedkommende Architect Schirmer gjentagende erklæret, at Domkirken, uden nogensomhelst Fare, vil kunne afbenyttes til Kroningen i dens iværende Forfatning, og at de dertil nødvendige Forbedringer ville, om de paabegyndes snart, kunne blive fuldførte til 1ste July næste Aar.

Med Hensyn herpaa, som paa øvrige nødvendige Forberedelser, er det saare ønskeligt, at Deres Majestæt, saa snart Omstændighederne tillade, naadigst vil bestemme Tiden for Kroningen, og tillader jeg mig, ved denne Leilighed, at gjentage mit underdanigste Ønske om, at den maa blive bestemt til Iværksættelse, under Løbet af næste Sommer.

Vi have havt nogle ubetydelige Frostnætter; men for den langt fremrykkede Aarstid, er Temperaturen mild, og vi Stakkels Nordboere maa ikke klage over, at Frosten, Natten til den 10de November, tilintetgjorde vore Georginer!

Christiania den 15 November 1846.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 15. november 1846 Underdanigst Post Scriptum!

Jeg takker underdanigst for Deres Majestæts naadige Skrivelse af 12te denne Maaned, som Posten bragte mig i Gaar Aftes, hvoraf jeg med hjertelig Deeltagelse erfarer Hans Kongelige Høihed Prinds Augusts Bedring.

I Gaar Aftes meldte sig hos mig Stadshauptmand Thorne, som i Dag har fortsat sin Reise til Stockholm, for som Deputeret for Drammens Bye, at supplicere om Gjenoprettelsen af Byens Marked, hvilket Regjeringens Pluralitet underdanigst har fraraadet. Jeg tillader mig underdanigst at referere til hvad jeg om denne Gjenstand har yttret i min Dagsrapport.

Den deri yttrede Anskuelse har jeg uforbeholden meddeelt Hr Thorne; men derhos lovet ham, underdanigst at bede Deres Majestæt om, at Sagen ikke maa blive afgjort, forinden han har havt den Ære at fremføre sit Andragende for Deres Majestæt, og herom tillader jeg mig at nedlægge min underdanigste Bøn, som jeg tør haabe naadigst opfyldt.

Hr Thorne fortalte mig, at Sagens Discussion og Udfald i Statsraadet den 11te denne Maaned var bleven meddeelt til Drammen, hvilket havde foranlediget Byens Formandskab til at overdrage ham det Hverv, hvorfor han nu reiser til Stockholm.

Den af Thorne ommeldte ubetimelige Meddelelse af en Discussion i Deres Majestæts Statsraad, vil blive Gjenstand for min nærmere Undersøgelse, hvorom jeg forbeholder mig underdanigst Indberetning.

Christiania den 16 November 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

20. november 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 15de og 16de denne Maaned.

Hr Thornes Yttring om en Drammens Formandskab herfra givet Meddelelse om Discussionen i Statsraadet betræffende Drammens Marked, frapperede mig ubehagelig. Jeg yttrede underdanigst i mit sidste, at denne Meddelelse vilde blive Gjenstand for min Undersøgelse, og forbeholdt mig Indberetning herom, som jeg anseer mig forpligtet til underdanigst at afgive.

Paa min Opfordring om Oplysning om den givne Meddelelse, erklærede Statsraad Stang ærlig og uforbeholden: "at han efter Discussionen i Statsraadet om Drammens Marked den 11te denne Maaned, havde meddeelt sin Ven, – Formandskabets Ordfører sammesteds, – Procurator Middelfart, Underretning om Sagens Stilling, for at foranledige Vedkommende til personlig directe at kunne henvende sig til Deres Majestæt.

Saa overbeviist som jeg er om, at Statsraad Stang i denne som i enhver anden Begivenhed, har handlet bona fide, og efter sin Anskuelse om det Rigtige, kan jeg dog ingenlunde billige, at noget Statsraadets Medlem giver Meddelelse om, hvad i Statsraadet er bleven forhandlet, mindst om en af Deres Majestæt endnu uafgjort Sag. Saadan Meddelelse er formeentlig urigtig, upassende, utidig og kan foraarsage mangehaande Ubehageligheder og Ulemper.

Denne min Anskuelse har jeg uforbeholden meddeelt Statsraad Stang og gjort ham opmærksom paa den store Forskjel mellem hans offentlige Stilling som Statsraad og som Advocat. – Den sidstnævnte er Part i enhver Sag, hvorfor han plaiderer; hvorimod Statsraaden ingenlunde bør ansee sig som Part; men bestræbe sig for at være upartisk Dommer.

Om Deres Majestæt billiger disse mine Anskuelser, som det maaskee kan være gavnligt for den yngre brave dygtige Mand at have erfaret, beder jeg underdanigst, at Deres Majestæt naadigst vil ignorere det Passerede og at det ikke maa blive omtalt.

Jeg har ikke været uden Bekymring for Christiania Byes Forsyning under Vintermaanederne med den første Nødvendighedsartikel, Ruug; men denne Bekymring er ved nu anstillet Undersøgelse, Gudskee Lov! hævet.

Det her sædvanlige Forbrug af Ruug er 4,100 Tønder maanedlig, hvorefter i 5 Vintermaaneder, til 1ste Mai, vil behøves 20,500 Tønder. Den nærværende Ruug-Beholdning udgjør 18,100 Tønder, og har Tilførselen fra 1ste December til 1ste Mai i de sidste 3 Aar i Gjennemsnit beløbet 15 à 16,000 Tønder.

Siden min Indflytning til Byen, har jeg jevnlig taget de under sidste Sommers Løb iværksatte Bygningsarbeider i Øiesyn og om de daglige Fremskridt ere i Øine faldende, saa maa jeg derhos beklage, at Plan savnes i Mangel af nogen ledende Haand.

Dette Savn er blandt Andet paafaldende i Slotsparken, som ved Beliggenhed og Arreal burde blive en Prydelse for det Kongelige Slot og Christiania Bye, samt en velgjørende Ressource for dets Indbyggere. Imidlertid ligger dette ikke ubetydelige Terrain, efter en lang Række af Aar, endnu som et Chaos, comme une terre en friche, og vil i Mangel af en Impuls, uden Tvivl endnu længe blive liggende i samme Forfatning. Jeg tillader mig derfor underdanigst at bede Deres Majestæt at ville naadigst tage Initiativet ved i Statsraads Protocol at befale Finants-Departementet at opfordre Slots-Commissionen til at fremkomme med en Plan til Slotsparkens Anlæg og Cultur.

Jeg betvivler, at vi i eget Land kunne finde den fornødne Sagkundskab og Smag for en saadan Plan; men en Mand i Besiddelse af disse Egenskaber vilde neppe blive vanskelig at finde i Kjøbenhavn, Stockholm eller Hamburg.

Vi have her endnu ikke seet Snee.

Christiania den 20 November 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

4. desember 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de forrige Maaned.

Af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 26de forrige Maaned har jeg med Glæde erfaret Hendes Majestæt Dronningens lykkelige Tilbagekomst og Hans Kongelige Høihed Prinds August's Bedring hvortil jeg tillader mig underdanigst at lykønske. For Hans Kongelige Høihed Prinds Gustavs naadige venlige Erindring, takker jeg underdanigst.

Deres Majestæts ved sidste Post modtagne naadige Befaling betræffende Stiftelsen af en norsk Orden, er overdraget til det Kongelige Justits-Departements Behandling som uden Tvivl vil behøve Oplysninger af sagkyndige Mænd i Stockholm, forinden underdanigst Indstilling om Statutter med mere for Ordenens Organisation vil kunne gjøres.

Da de løbende Forretninger ikke levne Tid til at behandle Unionscommitteens Forslag til en Foreningsact i de sædvanlige 2de ugentlige Statsraads Sessioner have vi hertil bestemt særskilte. Regjeringens Medlemmer samles saaledes nu 2de Formiddage ugentlig i Statsraad og Ugens øvrige 4 Dage hver Eftermiddag fra Klokken 5 til 9 à 10, for at discuttere om den foreslaaede Førenings-Act.

Dette kan man rigtig kalde "Winternøye"!

I 7 Sessioner have vi gjennemgaaet 40 §er af Forenings-Acten som bestaaer af 150 §er. Hvor lang Tid vil Storthing og Stænder behøve!

Jeg beklager, at Statsraad Holst's ved hans sidste Sygdom svækkede Kræfter, endnu ikke tillade ham, at deeltage i Forretninger.

Da jeg i min underdanigste Rapport af 16de forrige Maaned tillod mig at nævne, at Christiania Bye til sædvanlig Vinterforsyning den Gang manglede 2400 Tønder Ruug, er det mig behageligt nu at kunne underdanigst indberette at hertil senere er indført 4,168 Tønder af denne Kornsort. Vistnok vil Brødkurven denne Vinter hænge høit; men den er dog, Gud være lovet! ikke tom, hvilket er en af de største Ulykker, som jeg af Erfaring kjender.

Christiania den 4de December 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

11. desember 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanige Rapport var af 4de denne Maaned.

Jeg har idag Intet at indberette, som fortjener Deres Majestæts naadige Opmærksomhed; men jeg har en kjær Pligt at opfylde, ved at nedlægge min underdanigste Taknemmelighed for Deres Majestæts naadige Skrivelse af 3die denne Maaned, for det deri naadigst meddeelte Beviis paa Deres Majestæters Naade mod min Svigerdatter Fanny, for de særdeles naadige Udtryk, hvormed Deres Majestæt i denne Anledning har havt den Naade at beære mig. Jeg beder mig naadigst tilladt at meddele hende disse naadige Udtryk, fordi de give den naadige Udnævnelse den samme Relief, som en Juvel-Indfatning giver et dyrebart Portrait.

Jeg kjender min Svigerdatters fra fælles Fædreneland nedarvede i det nye bestyrkede varme Hengivenhed for Hendes Majestæt Dronningen, og jeg tør derhos tiltroe hende Evner til at vise sig den høie Naade værdig, hvormed Deres Majestæter naadigst have behaget at beære hende. For saa vidt jeg i denne for min Familie smigrende Udnævnelse ogsaa tør see et Beviis paa Kongelig Naade mod mig, beder jeg Deres Majestæter derfor naadigst at modtage min underdanigste hjertelige Taksigelse.

Deres Majestæts Besøg i Fredrikstad paaskyndte den gamle hæderlige, men ved Alderdom sløvede Oberstlieutenant Nissens Afskeed af Tjenesten, og at hans Chefspost kan blive besat med en vel qualificeret yngre Mand, hvortil Major Michelet af Commandoen og Regjeringen underdanigst vil blive indstillet, hvilket jeg tør haabe vil vinde Deres Majestæts naadige Bifald.

Vore Dage ere mørke. Vi leve i en vedvarende Taage ("Dimma"). Vi have ikke Vinter, men endnu mindre Sommer.

Jeg lever i et dagligt saa at sige permanent Statsraad om hvilket jeg ikke engang kan sige: "toujours perdrix".

Christiania den 11te December 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

20. desember 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 11te denne Maaned.

Jeg beklager, at Morgenposten vil afgaae med Regjeringens 3 forskjellige Indstillinger om Gjenbesættelse af Smaalehnenes Amtmands-Embede, hvortil Pluraliteten, bestaaende af Statsraaderne Krog, Sibbern og Undertegnede, underdanigst har indstillet Amtmanden i Nordlandene Stabell; – Statsraaderne Schmidt og Foss Byfogden paa Frederikshald: Rieck; – Petersen og Stang: Expeditions Secretair Birch-Reichenwald.

I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at vedlægge en Fortegnelse over Ansøgernes formelle Qvalificationer. At Amtmand Stabell efter vore almindelige Befordringsregler er den meest qvalificerede til denne Befordring, vil neppe kunne nægtes og jeg kjender i Sandhed ingen gyldig Grund til at tilsidesætte disse almindelige Befordringsregler, for at kunne tilsidesætte ham.

Gyldige Grunde ere heller ikke angivne, hvorimod Anledningen til Dissentsen ene og alene er en ugrundet Uvillie, som flere af Regjeringens Medlemmer nu engang have fattet mod Amtmand Stabell.

Imidlertid har jeg mere end eengang gjort den ubehagelige Erfaring, at enkelte Mænds Dygtighed af Regjeringen er bleven undervurderet, andre overvurderet.

Under den almindelige Forretningsgang har jeg ikke havt mere Anledning til at erfare nogen særdeles Dygtighed eller Udygtighed af Stabell end af Rigets øvrige Amtmænd, og de specielle Oplysninger om hans Embedsførelse, som den mod ham yttrede Uvillie, har foranlediget mig til at søge, have ikke givet mig nogensomhelst Grund til at dele denne. Saaledes giver den nu herværende Amtmand Cappelen, som i afvigte Sommer har bereist Nordlandene med Stabell, hans Embedsførelse det bedste Vidnesbyrd.

Under Discussionen opfordredes de Statsraader, som have yttret sig om Stabells Udygtighed, til at anføre Grunde, factiske Beviis for denne Mening; men den kunde ikke begrundes og Stangs Retsind bevægede ham til at erklære, at Stabell aldrig har viist sig udygtig som Amtmand, medens han har bestyret det Departement, hvorunder Amtmændene sortere.

Jeg beder denne vidtløftige Discussion naadigst tilgivet hvortil jeg har føelt mig saa meget mere opfordret, som jeg veed, at Statsraad Vogt nærer maaskee end mere Uvillie mod Stabell end Andre. Denne har ikke i denne Begivenhed henvendt sig til mig; men jeg veed, at hans og Families timelige Vel, efter 12 Aars Ophold i Nordlandene, beroer paa Forflyttelse derfra og dette billige Ønskes Opfyldelse tillader jeg mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts Retfærdighed og Naade.

Statsraadinde Anker er ved Døden afgaaet 84 Aar gammel.

Idag falder den første Snee, saa at vi nu, i Mangel af Jernbane, Gud skee Tak, have Sneebane.

Da Deres Majestæt vil naadigst modtage disse underdanigste Linier Jule-Aften, tillader jeg mig at nedlægge mit underdanigste Ønske om en glædelig Juul for Deres Majestæter og den Kongelige Familie.

Christiania den 20 December 1846.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

27. desember 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de denne Maaned.

Uden Anledning til nogen Beretning tillader jeg mig for Deres Majestæts Fødder at nedlægge mine underdanigste Lykønskninger til det om faa Dage indtrædende nye Aar. Det gamle hensvandt med Sorger og Glæder! Maa det nye bringe Deres Majestæter og den Kongelige Familie faae, helst ingen mørke, mange lyse og glædelige Dage! Guds beskyttende Varetægt hvile over Deres Majestæter, det Kongelige Huus og de forenede Riger!

For den Naade, hvormed Deres Majestæter under Aarets Løb have behaget at hædre mig og mine, nedlægges vor underdanigste Taksigelse, anbefalende os underdanigst til denne Kongelige Naades Vedligeholdelse.

Denne Vinter begynder meget strængere end den sidst afvigte og alle Livets Nødvendigheder ere dyrere. Imidlertid have vi i den seneste Tid, Gud skee Tak, godt Slædeføre og klare Solskinsdage, med 10 à 12 Grader Kulde.

Sidste Stockholms- og Udenrigs-Poster, som ad forskjellige Veie skulde have ankommet den 24de, kom ikke før den 25de om Aftenen og 26de om Morgenen.

Christiania den 27de December 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

31. desember 1846

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 27de denne Maaned.

Jeg takker underdanigst for den mig under 24de naadigst meddeelte Beslutning om den norske Kronings Iværksættelse under Løbet af tilstundende Sommer. Det norske Folk længes efter at see denne høitidelige Act fuldbyrdet og vil med Glæde erfare Deres Majestæts naadige Redebonhed til at opfylde dette loyale Ønske. Gud den Almægtige lade det gaae i Opfyldelse!

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling har jeg aftalt det Fornødne med Vedkommende om de manglende Regaliers Istandbringelse, og med Oberst Garben om Afbenyttelsen af Slottets belle Etage anstundende Sommer. – Jeg ventede, at denne vilde erklæres umulig, om jeg fremsatte den som et blot Ønske, hvorfor jeg "von vorn hinein" erklærede, at det var Deres Majestæts bestemte Befaling, hvorimod ingen Indvendinger tilstededes. Med denne Erklæring fra min Side, forlod Oberst Garben mig i Overgaar og idag bragte han mig hosfølgende Note, som jeg tillader mig underdanigst at vedlægge, uagtet den (fordi jeg havde forlangt en skriftlig Erklæring) kun er bestemt for mig, ikke for Deres Majestæt.

Heraf vil naadigst erfares, at Slottets store Vaaning vil kunne blive færdig til Afbenyttelse anstundende Sommer, hvorimod Fuldførelsen af Meublementet til denne Vaaning, som skal gjøres i Stockholm, dependerer af Dispositionerne dersteds. I denne Henseende har jeg bedet Oberste Garben snarest mulig at conferere med Hof Kammereer Bäckstrøm og give ham de Oplysninger han endnu maatte mangle, hvorefter jeg tør vente, at denne dygtige Mand vil vide at gjøre det umulige mulig, der, som vi her.

Jeg antager det fremdeles hensigtsmæssigst, at Deres Majestæter ville reise ad Jämtelandsveien til Trondhjem og efter Kroningens Fuldbyrdelse, vil benaade Hovedstaden med Sin Høie Nærværelse, hvorved lidt Tid vil vindes for Slots-Arbeidet.

Corvetten "Nordstjernen", som forlod New-York den 21de November retournerede, efter en lykkelig Reise den 29de denne Maaned til Frederiksværn. Min Søn Adam stod færdig at begive sig til Congressen i Washington.

Jeg beklager at maatte underdanigst melde den sørgelige Efterretning, at Hofintendanten, Kammerherre Heidemark sidst afvigte Nat blev truffet af et apoplectisk Tilfælde, hvorefter der er lidet Haab om hans Liv.

Christiania den 31te December 1846. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 31. desember 1846

For i den ny Kongebolig at kunne sætte Hans Majestæt Kongens Værelser og de dertil stødende Festivitetslocaler med derhen hørende ydre Adkomster i saadan Stand, at disse af Høistsamme kunne benyttes til Fêten allerede i næste Sommers Juli Maaned, maa der gjøres opmærksom paa at Fuldførelsen af følgende Gjenstande er afhængig af betids nok modtagendes Bestillinger fra Udlandet, nemlig: 1. Capitælerne til Portalets Søiler, hvilke ere contraherede i Berlin at leveres til Foraaret ved første aabent Vand, og 2. Gelænderet til Hovedtrappen i Vestibulen, der ligeledes er bestilt i Berlin, og at leveres her til nævnte Tid.

Ligeledes maa der gjøres opmærksom paa, at Trappen i Kongeboligens nordre Deel, som fører fra Hans Majestæts Etage ned til 1ste Etage og til Kjelderen, og hvorigjennem al Transport til Kjøkkenerne maa foregaae under Bordserveringen m. m., ikke kan gjøres færdig til den omhandlede Tid, da al Materialtransport til Loftet og Etagerne maa skee ad denne Trappe indtil Slottet bliver færdigt. Det formenes imidlertid, at den nuværende Stilladstrappe maatte kunne benyttes i den Stand den nu er for de enkelte Anledninger hvorom der kunde blive Spørgsmaal ved et midlertidigt Brug af Hans Majestæts Etage. – Planeringsarbeiderne udenfor Kongeboligen, samt Oprydning af Gaardsrummet og Nedtagelse af Plankeværkerne kunne derimod ikke være tilendebragte forend i Aaret 1848. –

Det øvrige Arbeide ved Indstandbringelsen af Hans Majestæt Kongens Værelser og af Festivitetslocalerne vil Commissionen derimod med al mulig Iver og Omhue søge at faae istandbragt til den angivne Tid.

Dersom altsaa Hans Majestæt Kongen, – uanseet det Ubestemte som er forbundet med at faae Kongeboligens Hovedentrée og dens store Vestibule og Trappeopgang i brugbar Stand, i hvis Sted Høistsamme maatte benytte Biindgangen gjennem den søndre Dør, – og uanseet de øvrige berørte tilbagestaaende Arbeider hvis Fuldførelse ikke kan skee til den bestemte Tid, alligevel naadigst maatte beslutte at benytte den omhandlede Etage ved enkelte Anledninger, saa nærer Commissionen, som anført, sikkert Haab om at kunne have Værelserne i brugbar Stand til det nævnte Øiemed. –

Endelig har Commissionen anseet det nødvendigt at burde bemærke, at de Extraudgifter, som maatte blive forbundne med at træffe de nødvendige Foranstaltninger til en partiel Afbenyttelse af Kongeboligen ikke maatte komme til Afdrag i det Beløb, der nu har en forudbestemt Anvendelse, men at saadan tilfældig Udgift maatte blive Arbeidsfondet extraordinært godtgjort.

––––––––––––

Angaaende Anskaffelsen af Meublementet, saa har Commissionen besluttet, til al mulig Fremskyndelse af dette Anliggende, snarest muligt at indgaae med Forestilling til den Kongelige norske Regjering om, at Omsorgen hermed maatte underlægges en anden Administration end den hidtilværende, da Erfaring allerede har viist, at det er umuligt for Kongeboligens Bygningscommission, som hidtil ogsaa har beskjæftiget sig med Meublementet, ved Siden af dens øvrige mangehaande Forretninger, tillige tilbørlig at kunne udføre dette Hverv. –

1847

11. januar 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 31te forrige Maaned.

Med Morgenposten vil Regjeringens underdanigste Indstilling afgaae, om naadigst Bemyndigelse for Finants-Departementet til at lade Stiftsgaarden i Trondhjem istandsætte og meublere, for at kunne beboes af Deres Majestæter og den Kongelige Familie under Kroningen, som ved andre Leiligheder.

Denne saakaldte "Stiftsgaard" maaskee det største Træhuus i Europa, kjøbtes i sin Tid, for at afbenyttes til Kongelig Residents i Trondhjem, og det er vel, at der nu frembyder sig en Anledning til at give den en Reparation, som den høielig tiltrænger.

At den Kongelige Residents bør være meubleret for at kunne opfylde sin Hensigt, er indlysende, og er saa meget mere nødvendigt, fordi Grundloven byder, at Hans Kongelige Majestæts Kroning skal skee i Trondhjem.

Da Deres Majestæt i Stiftamtmand Arentzen har en saare dygtig og paalidelig Overøvrighed i Trondhjem, formene vi det rigtigst at den hele Omsorg for Stiftsgaardens Reparation og Meublering overdrages til ham, hvilket jeg tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Bifald.

I Henseende til Meubleringen af den store Vaaning i det herværende Kongelige Slot, tillader jeg mig underdanigst at referere til min underdanigste Rapport af 31te forrige Maaned, med gjentaget underdanigst Bøn, at Deres Majestæt herom naadigst vil give Hofkammereer Bäckstrøm de fornødne Ordres uden Ophold.

Slotscommissionen har til det Kongelige Finants-Departement indgivet Andragende om at maatte naadigst blive fritaget for Omsorgen for Slottets Meublering, hvilket jeg maa ansee for hensigtsmæssig og ønskelig, fordi en Administration som denne bestyres bedre af een dygtig Mand end af flere, fordi enhver af Commissionens 4 Medlemmer har mange andre Forretninger at varetage og endelig fordi ingen af dem har den fornødne Sagkundskab for dette Hverv. Den store Vanskelighed mod Ønskets Opfyldelse er imidlertid Mangel paa nogen dygtig Mand, til hvem dette Hverv kunde betroes.

Den eneste herværende Mand som hertil har den fornødne Dygtighed, som har Begreb om, hvorledes et Kongeligt Slot bør være meubleret og monteret, fordi han har seet meget i denne Genre, er General Baron Wedel-Jarlsberg; men jeg veed, at han har meget imod at overtage dette Hverv, og ingenlunde vilde beqvemme sig dertil efter Finants Departementets eller Regjeringens Anmodning.

Det eneste Middel til at opnaae General Wedels ønskelige Assistance, vil være Deres Majestæts directe naadige Anmodning, og jeg vover derfor underdanigst at udbede, at Deres Majestæt vil have den Naade, at anmode Generalen om at overtage Bestyrelsen af Slottets Meublering og Montering, som jeg, for at bidrage min Skierv, til denne ikke uvigtige Sags Fremme, vilde gjøre mig en Fornøielse af at overbringe.

Den stakkels Heidemark ligger fremdeles i en ynkelig Forfatning. Han synes at have sin Bevidsthed; men han kan ikke tale og er aldeles lam i den hele høire Side. Lægerne have lidet Haab om hans Liv og endnu mindre om at han kan gjenvinde Helbred.

Christiania den 11 Januar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

21. januar 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 10de denne Maaned.

Gjerne benytter jeg Dagens Anledning til for Deres Majestæt at nedlægge mine underdanigste Lykønskninger for den haabfulde unge Prinds, som nu beseiler Havet. Jeg agter i Aften at feire Hans Kongelige Høiheds Fødselsdag ved en Bal, saa godt jeg formaaer, og hjerteligere Deeltagelse i Deres Majestæters huuslige Glæder end min, formaaer Ingen at nære.

Jeg længtede just efter at kjende Deres Majestæts Erklæring i Anledning af Krakauer Begivenheden, hvorom jeg havde læst une mention honorable i offentlige Blade, og jeg takker nu underdanigst, for den naadige Meddelelse af dette interessante, kloge og værdige Document.

Krakaus Indlemmelse i den Østerrigske Keiserstat er vistnok stridende mod Wiener-Congressens Bestemmelser, men spørger man, hvem der har foranlediget dette Tractatsbrud, saa maa jeg erkjende, at Forargelsen kommer fra Krakau selv.

Det af Deres Majestæt naadigst omnævnte Promemoria betræffende en tilsigtet Handelstractat med Frankrige, har jeg modtaget af Hans Excellence Due og efterat have omtalt det i en Statsraads Samling i Gaar Aftes, afgivet det til vedkommende Departementschef. De for Sveriges Vedkommende tilbudne Concessioner synes store.

Jeg modseer nu, at Hans Excellence Udenrigsministeren vil give Anledning til Sagens snarlige officielle Behandling. Denne er visselig ogsaa for Norge høist magtpaaliggende, især fordi Frankrige i de senere Aar har været og fremdeles er vort Hovedmarked (som England tidligere var) for vore Træproducter.

Den 28de forrige Maaned modtog jeg fra den norske Statsminister 2de Protocoller over de i combineret Statsraad den 10de December forrige Aar afgjorte Sager, første Gang affattede i det svenske Sprog, istedetfor, at de for Norge bestemte Protocoller for combinerede Statsraad, hidindtil stedse have været udfærdigede i det norske Sprog. Jeg indsaa og jeg vidste, hvor dybt denne Forandring, Bruget af svensk istedetfor norsk Sprog i saa officielle og vigtige Documenter, vilde krænke den ømme nationale Følelse; jeg maatte erkjende, at denne Følelse har Medhold saavel i Sagens Natur, som i Grundlovens Aand og Bogstav. Jeg fandt mig derfor forpligtet til at remittere de svenske Protocoller og at anmode Statsministeren om, af Deres Majestæt at udbede den Naade, at de for Norge bestemte combinerede Statsraads Protocoller, herefter som hidindtil, maa blive udfærdigede i det norske Sprog. Saaledes har jeg modtaget dem med sidste Post og jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse for det Hensyn, som Deres Majestæt naadigst har skjænket min underdanige Forestilling.

Da det imidlertid, saavel for Sagen, som for mit eget Vedkommende, er mig magtpaaliggende, at Deres Majestæt om denne Gjenstand og dens Behandling her, erholder fuldkommen Kundskab, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge Copier af mine 2de Skrivelser af 7de denne Maaned til Hans Excellence Due. De ville forhaabentlig bortfjærne enhver Mistanke om, at en barnagtig Norskhed har ledet mig i denne Begivenhed; de vise mine Collegers og min Anskuelse om Gjenstanden og at vi ikke som vore Colleger i Stockholm, have kunnet betragte den som en Bagatel.

Det glæder mig at kunne underdanigst indberette, at Statsraad Holst siden Nyaar igjen har overtaget Kirke-Departementets Bestyrelse og deeltaget i Statsraadets Sessioner. Han fylder i Dag sit 71de Aar.

Efterat Regjeringen den 19de December i 16 lange særskilte Sessioner havde gjennemgaaet Unionscomitéens Arbeide og derefter enhver af dens Medlemmer atter har taget samme under særskilt Overveielse, begyndte vi i Forgaars Eftermiddag at lægge den sidste Haand paa Værket og agte dermed at vedblive, i extraordinaire Eftermiddags Sessioner indtil vi have tilendebragt dette saare vanskelige Arbeide.

Told Intraderne ved Christiania Toldkammer, som i Aaret 1845 udgjorde 446,190 Speciedaler, beløb for 1846: 478,300 Speciedaler.

Denne Vinter er den dyreste, som jeg har oplevet i Christiania, saavel med Hensyn paa Levnetsmidler for Mennesker, som for Dyr. Een Tønde Ruug koster fra 5 til 5 2/5 Speciedl.; een Tønde Havre i forrige Aar 6 à 7 Mark; – i dette Aar 10 à 11 Mark; et Skippund Thimothei Høe dette Aar 14 à 15 Mark, i forrige Aar 8 Mark, o. s. v. Megen Trang er en Følge af denne Dyrtid og dog maa vi prise os lykkelige i Sammenligning med flere andre Lande. Her har i den gode Aarstid ikke manglet Anledning til Arbeidsfortjeneste; men vor Arbeidsclasse lever kun for Dagen. Et nylig afholdt Velgjørenheds Bal indbragte Netto 641 Speciedaler, hvorved megen Nød vil blive lettet.

Fru Heidemark er underdanigst taknemmelig for Deres Majestæts naadige Deeltagelse i hendes Mands haarde Sygdom. Han synes vel physisk bedre, men han er fremdeles lam i høire Side, han kan ikke tale og hans mentale Evner synes meget svækkede.

En af vort Universitets værdige Veteraner, Professor i Physik og Chemie, Jacob Keyser døde i Forgaars af et apoplectisk Tilfælde, 65 Aar gammel efterladende 3 Døttre i yderlig Armod.

For at tilfredsstille mine Børns og mit eget Ønske udbeder jeg Deres Majestæts naadige Tilladelse til at begive mig til Fossum, som det er et Aar siden jeg besøgte, den 5te Februar, og tilbringe der 14 Dage.

Christiania den 21de Januar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 21. januar 1847 Underdanigst Post Scriptum!

Efterat hosfølgende min underdanigste Rapport af Gaars Dato var skrevet, har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 18de, hvis Indhold jeg har bemærket til underdanigst Efterlevelse, hvorom min nærmere underdanigste Indberetning forbeholdes.

Christiania den 22de Januar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 21. januar 1847 Copie. 1.

Jeg beder Deres Excellence være overbeviist om, at det ikke er nogen utidig Oppositionslyst, men et oprigtigt loyalt Sindelag, som bevæger mig til at remittere de mig ved Deres Excellences ærede af 24de forrige Maaned tilstillede i det svenske Sprog affattede 2de Protocoller for combinerede Statsraad af 10de December f. A. i Haab om, at Hs Majestæt naadigst vil bifalde de Grunde, som jeg efter Overlæg med mine Colleger, finder mig forpligtet til at fremføre mod denne nye Expeditionsmaade.

Over Forhandlingerne og afgivne Kongl. Resolutioner i combinerede Statsraad er hidindtil bleven ført en svensk og en norsk Protocol, begge underskrevne af Hs Majestæt Kongen og sidstnævnte contrasigneret af den norske Statsminister til Efterretning for den norske Regjering, til Fremlæggelse for næste Storthing og derefter til Opbevaring i det norske Statsarchiv.

At Hans Majestæts Resolutioner til Sit norske Statsraad, som skal have Gyldighed i Norge, som skal fremlægges for Storthinget, bør være affattede i det norske Sprog, at det norske Statsarchiv bør eie en i dette Sprog affatted af Hs Majt underskrevet Protocol over enhver af Høistsamme afgiven Norge vedkommende Resolution, synes lige meget begrundet i Sagens Natur, som i Grundlovens Aand og Bogstav.

Grundlovens ømme Aand for Folkets Sprog dette ethvert Folks dyrebare Eiendom, udtrykkes allerede i dens 47de § og den 33te § byder: "at de Expeditioner, som afgives, i Anledning af Forestillinger om norske Sager, skal forfattes i det norske Sprog".

Om end de Forestillinger, som foredrages for Hs Majt i combineret Statsraad ikke udelukkende angaae Norge, ikke ere blot norske, saa angaae de dog ligemeget det ene som det andet Rige, ere de lige meget norske som svenske og egne sig derfor lige meget til norsk Resolution og Expedition, som til svensk. Grundlovens 33te § formenes endog udtrykkelig at være skreven for combinerede Statsraad, da dens Bud synes overflødig for norske Statsraad, hvorfor det heller ikke findes i Grundloven af 17de Mai, skrevet for Norge alene.

Vi formene saaledes, at Grundloven ikke tilstæder, at nogen Kongelig Resolution, som skal have Gyldighed i Norge, expederes for Norges Vedkommende i noget andet Sprog end i det norske, hvoraf følger, at Grundloven ikke tillader, Hs Majestæts norske Raadgivere at tiltræde den af Hs Majestæts svenske Raadgivere foreslaaede Reciprocitets Regel, som desuden vilde finde liden Anvendelse for Norge.

I de snart 19 Aar, hvori jeg har været Medlem af den norske Regjering, erindrer jeg kun et eneste afholdt norsk-svensk Statsraad, medens alle øvrige combinerede Statsraad have været svensk-norske og sandsynlig ville vedbleve at være det.

At der for et combineret Statsraad, som angaaer 2de under een Monark forenede Riger med forskjelligt Sprog, expederes 2de Protocoller, en i hvert Riges Sprog, er en naturlig Følge af en politisk Union. Saaledes har hidindtil været forholdt, uden at Erfaring, saa lang som Unionen, deraf har viist nogen Ulempe.

At lade den svenske Protocol, som af Ds Exc. foreslaaet, oversætte i Statssecretariatet, kunde ingenlunde blive fyldestgjørende, fordi Oversættelsen ikke kunde bleve vidimeret af nogen Embedsmand med constitutionel Ansvarighed.

Regjeringens samtlige Medlemmer ere efter moden Overveielse kommet til den Anskuelse: "at den hidindtil brugte Expeditionsmaade for de i combinerede Statsraad afgivne Kongl. Resolutioner, ved en svensk og en norsk Protocol, begge underskrevne af Hans Majestæt, er den ene rigtige at den norske Protocols Udfærdigelse i det svenske Sprog vilde stride lige meget mod Grundlovens Aand og Bogstav, som mod norske nationale Følelser.

Med denne Anskuelse ere vi dobbelt glade ved, at den paatænkte forandrede Expeditionsmaade endnu kan rettes, forinden den faaer Publicitet, og herom bede vi vor eenstemmige Bøn underdanigst fremført for Hs Majestæt.

Saalænge Sagen ikke har faaet Publicitet, er den endnu ikke fait accompli, og jeg beder indstændig om, at den ikke maa blive det. Den vilde opvække vel grundet Misbilligelse, Utilfredshed, Forbittrelse, og hvorfor foranledige saa store Onder, uden nogensomhelst Nødvendighed.

Betræffende den Gjenpart (Copie) af den originale norske Statsraads-Protocol, der bør opbevares i det norske Statsraads Archiv i Stockholm, som efter Deres Excellences Meddelelse undertiden er bleven underskrevet af de svenske Statsraader, undertiden ikke, tillader jeg mig følgende Bemærkninger.

Jeg er enig med Ds Excellence i, at den Kongl. Naadigste Resolution af 8de Marts 1844 ikke berettiger til at bruge Benævnelsen Norsk-Svensk i fælles Anliggender i Forhold til Udlandet; men at ifølge deraf Benævnelsen Svensk-Norsk rettelig bør bruges i alle deslige in specie ved Udnævnelse af Consuler, som af Hs Majestæt udnævnes til Svensk-Norske, ikke til Norsk-Svenske Consuler, om end denne Benævnelse maatte være brugt i de norske Indstillinger, hvilket saavidt erindres, stedse har været Tilfældet, uden dog at den i den tidligere Tid har været optaget i Protocollerne. Jeg lægger til, at naar Hs Majt har udnævnt en svensk-norsk Consul og denne Benævnelse altsaa rettelig er brugt i den svenske Statsraads Protocol, kan vi ikke være berettigede til i den norske at benævne ham norsk-svensk Consul.

Saadan Forandring er ikke Oversættelse, men en uhjemlet Omskrivning, medens Protocollen ordlydende bør gjengive Hs Majts i Statsraadet fattede Beslutninger.

Naar derfor de svenske Statsraader have vægret sig ved at underskrive norske Protocoller fordi fælles Embedsmænd deri ere benævnte anderledes end med den Benævnelse, hvormed de af Hs Majt ere udnævnte, da maa saadan Vægring erkjendes vel grundet; men denne vil kunne forebygges ved at bortrydde den ubeføiede Anledning dertil.

Iøvrigt synes de svenske Statsraaders Underskrift paa omhandlede Protocol-Gjenpart (Copie) at være saa lidet nødvendig, at den uden nogen somhelst Skade eller Savn kan undværes, da den ansvarlige Norske Statsminister's Bekræftelse om Gjenpartens (Copiens) Overeensstemmelse med den originale Protocol, maa være fyldestgjørende. Hvad jeg om denne Gjenstand har tilladt mig at yttre, bedes anseet som den Norske Regjerings eenstemmige Formening.

–––––o0o–––––

Tillegg til rapport av 21. januar 1847

De mig med Ds Excellences ærede af 24de f. M. tilstillede 2de Statsraads Protocoller, expederede i det svenske Sprog (de første i sit Slags) frapperede mig allerede ved Modtagelsen ubehagelig og er denne nye Expeditionsmaade ved nærmere Overveielse forekommet mine Colleger og mig saa stridende mod Grundlovens Aand og Bogstav, og derhos af saa alvorlig Beskaffenhed, at vi ikke uden at paadrage os moralsk og juridisk Ansvar skulde kunne undlade at gjøre de kraftigste Forestillinger derimod.

Den paatænkte Expeditionsmaade vilde her faae Udseende af et Forsøg paa at bruge og gjøre gjældende det svenske Sprog i den norske Statsstyrelse, og hvor odiøst denne Mistanke vilde virke her, vil let indsees.

For at afværge de ubehagelige Følger heraf, medens Sagen endnu kan redresseres, og bringes i sin forrige Stilling, finder jeg mig, efter Overlæg med mine Colleger, forpligtet til at remittere Protocollerne med hoslagte Skrivelse som, om fornødiges, ønskes Hs Majt underdanigst forelagt, ligesom jeg overlader til Deres Excellence, om det befindes hensigtsmæssigt, at meddele Høistsamme disse Linier.

Ikke letsindig tillader jeg mig at remonstrere mod Documenter, som allerede ere underskrevne af Hs Majt; men ved Valget imellem, endnu i Tide i Underdanighed at remonstrere, eller at udsætte Hans Majestæt for en eenstemmig nødtvungen Remonstration af Sin norske Regjering, som vilde faae almindelig norsk Sympathie, har jeg ikke kunnet, ikke burdet være tvivlsom om den Pligt, som paaligger mig. Jeg smigrer mig med, at Hs Majt naadigst vil bedømme min Handlemaade fra denne Synspunct.

31. januar 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 21de denne Maaned.

Regjeringens Statsraads Session igaar optoges næsten udelukkende af Overlægninger om den tiltænkte, den ønskede Handels- eller rettere Navigations Tractat med Frankrige. Vi ønske ivrig dens Istandbringelse saavel for Sagen selv, som fordi Deres Majestæt har den Naade at omfatte den med særdeles Interesse.

Det var muligt for Rusland at opnaae en Navigations Tractat uden andre Concessioner end fuld Reciprocitet, fordi Skibsfarten mellem Rusland og Frankrige er gjensidig. Den er derimod aldeles eensidig imellem de forenede Rige og Frankrige, fordi den dem imellem saa godt som udelukkende drives af svenske og norske Skibe. Da saaledes de Lettelser, som maatte bevilges sidstnævnte i Frankrige ikke kan godtgjøres ved gjensidige for franske Skibe i de forenede Rigers Havne, saa kan disse kun byde Vederlag ved Toldconcessioner i Sverige og yderligere Toldconcessioner i Norge. Disse bør dog ogsaa være begrændsede i Forhold til de opnaaende Fordele. Vi formene, at Indførsels Tolden for franske Producter i Norge i Almindelighed er moderat og at den eneste Artikel, hvorfor for Tiden Nedsættelse kan bydes, er Viin. For denne er den norske Indførselstold nu i Foustager 7 Skilling, i Bouteiller 20 Skilling pr Pot. Mod tilsvarende Nedsættelse af de meget høie Skibsafgifter i Frankrige, formene vi, at kunne foreslaae Tolden for Viin i Foustager nedsat til 3 Skilling, i Bouteiller til 8 Skill. pr Pot, en Nedsættelse, som anslaaes til 25,000 Speciedaler aarlig Formindskelse i vore Told Intrader. Den norske Regjerings detaillerede Anskuelse om Gjenstanden vil naadigst erfares af dens med Dagsposten afgaaende underdanigste Indstilling.

Vi formene underdanigst, at de forenede Riger for Tiden ene bør bestræbe sig for, som Rusland, at opnaae en Skibsfarts Tractat, at de bør indskrænke deres Fordring til Nedsættelse af de franske Skibsafgifter, at enhver Fordring paa andre Concessioner, til Exempel Nedsættelse af Jerntolden, hvor velgjørende den end vilde være for de forenede Riger, for Tiden ikke alene vil være forgjæves, men nu som tidligere gjøre enhver Overeenskomst umulig.

Denne Tolds Nedsættelse er en øm Byld i de franske Kamre. Rusland har heller ikke faaet nogen lignende Concession.

I denne Anskuelse stadfæstes jeg ved den franske Udenrigs-Ministers Skrivelse af 30te Mai 1846 til Deres Majestæts Minister i Paris.

Hr Guizots Yttringer mod enhver Nedsættelse af Jerntolden ere meget bestemte og uden Tvivl samstemmende med mægtige Privat-Interesser i Kamrene. Først, naar disse ved en indre Kamp ere beseirede vil en Lettelse for Jern kunne ventes, og først da vil Tiden indtræffe for en Handelstractat der indbefatter Jern og andre de forenede Rigers Producter, for hvilken Tidspunct vi bør forbeholde os Muligheden af yderligere Concessioner.

Naar Hr Guizot taler om, "un debouché, toujours croissant qui est ouvert en France aux produits de la peninsule", saa er dette kun sandt for vore Træproducter, som Frankrige tiltrænger, hvorimod Tolden paa Jern og Fisk, som det ikke vil have, er lig et Forbud. Hr Guizots Yttringer om "exagération des taxes et droits excessifs" træffe i det mindste ikke Norge.

For det Tilfælde, at Deres Majestæt maatte sende nogen svensk Handlende til Paris, for i Detailler at veilede Hans Excellence Løwenhjelm, maa jeg ansee en lignende Foranstaltning for Norge hensigtsmæssig, ja for Opinionen aldeles nødvendig. For dette Hverv anseer jeg, efter Overlæg med mine Colleger blandt Andre 3 norske Handlende vel skikkede: Kjær i Drammen, Ridder af Æreslegionen, Stephanson i Arendal, Munch i Skien. Jeg har begyndt med at indhente den først nævntes Erklæring, hvorom jeg underdanigst tør forbeholde mig nærmere ved næste Post. Iøvrigt har jeg anvendt muligst Omsorg for den hele Sags Hemmelighedholdelse.

Forinden jeg forlader denne interessante Gjenstand, tillader jeg mig den underdanigste indstændige Bøn, at under alle Omstændigheder Norge maa vorde indsluttet i den Tractat, som mulig kan blive sluttet for Sverige, at de forenede Rigers Interesse i denne Begivenhed ikke maa vorde adskilt.

Med Morgenposten afgaaer underdanigst Indstilling om, at Deres Majestæt ved provisorisk Anordning naadigst vil ophæve Indførsels Tolden for Potates. Jeg deler ikke de i denne Indstilling om Korntolden yttrede ubetimelige Anskuelser, som overordentlige Omstændigheder kunne gjøre umulige at vedligeholde. Vi maa takke Gud, om vort havende Kornforraad kan strække til for Vinteren; men hvorfra kan vi vente Tilførsel til Foraaret, naar der i kornproducerende Lande er Hungersnød, naar Udførsel i disse forbydes, Indførsel ved alle mulige Midler faciliteres?

Under saadanne Omstændigheder er det dobbelt forargeligt, at Brændeviinstilvirkningen i dette Land florerer trods Maadeholds-Foreninger og Brændeviinslove, at Regjeringen ikke kan forhindre, at Livets første Fornødenheder, som til Foraaret vil savnes, under Vinteren forvandles til Brændeviin.

Vedkommende Administrations Indberetning om Anvendelse af Deres Majestæts Naadegave 100 Speciedaler til denne Byes Fattige den 26de Januar tillader jeg mig underdanigst at vedlægge.

En Civilingenieur ved Navn England, er ankommet fra London, for at iagttage den norske Vinters Indflydelse paa vort projecterede Jernbaneanlæg. Han forsikkrer mig om den vedvarende Engelske Interesse for denne Gjenstand. Tillige med ham er ankommet den engelske Civil-Ingenieur, Normanden Sørensen, der er ansat som Directeur for det mechaniske Værksted paa Horten, hvorhen Statsraad Foss idag har fulgt ham.

Regjeringen har nu tilendebragt Gjennemgaaelsen af Unions committeens Arbeide, hvorom dens underdanigste Indstilling vil blive Deres Majestæt forelagt; saasnart det er bleven reenskrevet, som vil medtage en længere Tid. Vi have i denne Begivenhed samvittighedsfuldt bestræbet os for at ramme begge Rigers Tarv.

Naar Slotscommissionens Medlemmer oftere gjentage Ønsket om at blive fritagne for at bestyre Slottets Meublering kan jeg kun svare, at jeg underdanigst har andraget deres Ønske for Deres Majestæt. Jeg tillader mig i denne Henseende at referere til min underdanigste Rapport af 10de denne Maaned.

For det Tilfælde at Deres Majestæt maatte have bemærket en Klage i Morgenbladet No 28 betræffende Helgelands Overformynderie vil jeg ikke undlade underdanigst at meddele, at jeg har paalagt Justits Departementets Chef, Statsraad Petersen, i denne Anledning at anstille en nøiagtig Undersøgelse, om hvis Resultat jeg forbeholder min nærmere underdanigste Indberetning.

Christiania den 31 Januar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 31. januar 1847 Deres Excellence

Norges Riges Statholder Løwenskiold Ridder og Commandeur af Hans Majestæts Ordener

Administrationen giver sig herved den Ære at indberette, at de 100 Spdlr, som Hs Majestæt Kongen naadigst har behaget gjennem Deres Excellence at skjænke til Uddeling blandt HuusarmeHuusarme] Slik i original i Stockholm. Avskriften har her feilaktig Huusarerne paa Høistsalig Kong Carl Johans Fødselsdag den 26de Januar 1847 ere fordeelte saaledes:

til de 8 Lemmer, der have Plads paa Kong Carl Johans Forsorgelsesanstalt i Vaterland . . . . 4 Spd. til 22 trængende Familier 22 Favne Brænde . . 48 " til Beklædning af 24 Børn . . . . . . 48 " tilsammen – 100 Spd.

Administrationen for Understøttelsesselskabet, Christiania den 26 Januar 1847. L. Hansen. T. Thrase. C. Spørck. D. Schroeter. H. Lorch. C. Stenersen.C. Stenersen] Slik i foto av original i Stockholm. Avskriften har her feilaktig B. Stenersen Bretteville. Chr. Gundahl. A.H. Tangen. Schiøtz.Schiøtz] Slik i foto av original i Stockholm. Avskriften har her feilaktig Schutz Chr. Tofte.

4. februar 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 31te forrige Maaned har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 28de Januar.

Jeg beklager saa meget mere, at den senest omnævnte Kjøbmand Kiær i Drammen ikke kan modtage den ham tiltænkte Sendelse til Paris, som han skal være en særdeles dygtig, hæderligog formuende Mand, vel bevant i det franske Sprog. Han lider af en Øiensvaghed, som ikke tillader ham megen Læsning eller Skrivning, men som Beviis for, at han hverken skyer Umage eller Opoffrelse, naar han troer at kunne gavne, tilbyder han sig, om det ønskes, for egen Regning, at ville medfølge nogen Anden som Assistent.

Jeg har nu overdraget til Statsraad Stang at indhente den i mit underdanigste sidste omnævnte Stephansons Erklæring, i hvis Forfald jeg vil henvende mig til Munch i Skien.

Jeg tillader mig den underdanigste Bøn, at Deres Majestæt under min Fraværelse, naadigst vil lade Statsraad Stang underrette om: hvem der sendes for Sverige, om den for denne bestemte Godtgjørelse og Instruction og Tiden for hans Afreise.

Alle Livets Nødvendigheder in Specie Kornvarer (Spanmål) vedblive at stige i Priis, i en foruroligende Grad. Det er allerede et stort Onde, naar for mange Arbeidere den daglige Fortjeneste ikke længer er tilstrækkelig til at kjøbe det daglige Brød; men den største Ulykke er det, naar dette ikke er at faae for Penge. De noksom bekjendte Omstændigheder i det øvrige Europa foranledige min vel grundede Frygt for, at denne Ulykke kan ramme Norge i anstundende Foraar. Jeg har henledet mine Collegers Opmærksomhed paa disse alvorlige Omstændigheder, under hvilke det er piinligt ikke at kunne forhindre, at Livets første Fornødenheder vedvarende forvandles til Brændeviin. Saadan Myndighed er desværre ikke forundt den Norske Regjering men de Midler, hvorover den kan disponere, bør den i Tide være betænkt paa at anvende, for at afværge eller muligst formindske den truende Ulykke.

Med Deres Majestæts naadige Tilladelse agter jeg i Morgen at tiltræde Reisen til Fossum, med det Ønske at blive der til den 22de og være her tilbage den 23de Februar.

Deres Majestæts naadige Hilsener til mine Børn, som vil gjøre mig dobbelt velkommen modtager jeg med underdanigst Taknemmelighed.

Christiania den 4de Februar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

15. februar 1847

Underdanigst Rapport!

Under Hans Excellence Statholderens Fraværelse paa en Reise til Fossum, tillader jeg mig i Underdanighed at indberette, at Kjøbmand Stephansen, paa given Anledning fra Chefen for Departementet for det Indre, har erklæret sig villig til, saafremt Deres Majestæt naadigst maatte befale det, at foretage Reisen til Paris, for der at gaae tilhaande med Oplysninger angaaende Norges Handel og Skibsfart.

Den engelske Civil-Ingenieur England er for Tiden beskjæftiget med, i Forening med Ingenieur Lieutenant Ræder, at undersøge Terrainet for det projecterede Jernbaneanlæg fra Strømmen, og agter derefter at bereise begge Sider af Mjøsen, for at gjøre sig bekjendt med de omliggende Bygders Beskaffenhed.

I Anledning af Deres Majestæts naadigste Befaling om at indsende underdanigst Indberetning om de Beholdninger af Korn, der maatte findes her i Riget, og om Udsigterne til Indførsel ved Skibsfartens Aabning, vil Statsraad Stang med Dagsposten tilstille Hans Excellence Statsministeren de fornødne Oplysninger.

Efterat Sildefiskeriet ved Skudesnæs allerede i nogen Tid har været i god Gang, er nu ogsaa Skreifiskeriet langs Kysten af Romsdal begyndt men uden at Amtmanden i sin Indberetning af 3die denne Maaned derom har kunnet afgive nogen Formening.

Christiania den 15 Februar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst N.J. Krog.

22. februar 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 8deTilføyd med blyant i marg: 15de! denne Maaned.

Chefen for Departementet for det Indre, Statsraad Stang, har fra Hans Excellence Statsministeren modtaget Meddelelse om, at den Mand, som af Deres Majestæt er bestemt til at afgaae til Paris, for at bistaae Deres Majestæts Minister dersteds med detaillerede Oplysninger vedkommende de svenske Handelsforholde, i disse Dage har tiltraadt Afreisen.

Departementet har derfor under den 20de denne Maaned indstillet, at Kjøbmand i Arendal, Stephansen, naadigst maatte overdrages i samme Hensigt for Norges Vedkommende, snarest mulig at begive sig paa Reisen til Paris. For at vinde Tid, er denne underdanigste Indstilling af Regjeringen, paa Deres Majestæts høie Vegne, bifaldt, og ifølge den for deslige Tilfælde naadigst givne Instruction, vil særskilt underdanigst Indberetning herom fremkomme med Dagsposten.

Ifølge Indberetning til Departementet for det Indre, har Silden, som sædvanlig, draget sig nordlig, og der fiskes særdeles fordeelagtig ved de nordlige Fiskevær.

Christiania den 22de Februar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. N.J. Krog.

Tillegg til rapport av 22. februar 1847Dette vedlegger er i de maskinskrevne avskriftene fysisk plassert etter rapport av 22.02.1847. Naadigste Konge!

Under 25de October og 14de December dette Aar vare underskrevne Medlemmer af det akademiske Collegium samlede, for at foretage Uddelingen af de af Deres Majestæt for indeværende Aar til Understøttelse for trængende Studerende naadigst skjænkede Stipendier. Efter at have foreløbigen vedtaget at fordele den af Deres Majestæt naadigst skjænkede Summe i 7 Parceller, og efterat de ifølge forudgaaet Bekjendtgjørelse indkomne Ansøgninger med tilhørende Bilage vare tagne under nøieste Overveielse, besluttede det akademiske Collegium eensstemmig at uddele Deres Majestæts Gave til følgende Studerende:

1. Studiosus theologiae Georg Christian Hartmann, der i Aaret 1843 absolverede Examen artium og i Aaret 1844 Examen philologico-philosophicum, begge med Charakteren Laudabilis, 2. Studiosus theologiae Albert Henrich Balchen, der i Aaret 1844 absolverede Examen artium og i Aaret 1845 Examen philologico-philosophicum, begge med Charakteren Laudabilis, 3. Stud. juris Axel Nicolai Rosenkrantz Segelcke, der i Aaret 1844 absolverede Examen artium med Charakteren Laudabilis og i Aaret 1845 Examen philologico-philosophicum med Charakteren Laudabilis prae caeteris, 4. Studiosus medicinae Johannes Musæus Norman, der i Aaret 1840 absolverede Examen artium med Charakteren Haud illaudabilis og i Aaret 1841 Examen philologico-philosophicum med Charakteren Laudabilis, 5. Studiosus philologiae Hans Siewers, der i Aaret 1840 absolverede Examen artium med Charakteren Haud illaudabilis og i Aaret 1841 Examen philologico-philosophicum med Charakteren Laudabilis, 6. Studiosus philologiae Christian Henrichsen, der i Aaret 1843 absolverede Examen philologico-philosophicum med Charakteren Laudabilis praecaeteris, og 7. Studiosus philologiae Christian Larsen Hausmann, der i Aaret 1845 absolverede Examen artium og i Aaret 1846 Examen philologico-philosophicum, begge med Charakteren Laudabilis.

Af disse Studerende tillagdes de 4 Førstnævnte hver 48 Spdlr og de 3 Sidstnævnte hver 36 Spdlr. –

Christiania den 24de December 1846. Underdanigst Jac. Keyser. I. Kaurin. Fr. Hallager. Chr. Heiberg. B. Holmboe. L.C.M. Aubert. Chr. Holst.

25. februar 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 4de denne Maaned.

Efterat have tilbragt 14 lykkelige Dage paa Fossum, som lægges for Deres Majestæts Fødder, tiltraadte jeg den 22de Tilbagereisen, opholdt mig en Dag paa Jarlsberg, for derfra at besøge Marine-Etablissementet paa Horten, og kom her tilbage i Gaar Aftes.

Strax efter min Tiltrædelse af Statholderembedet 1841 gjorde jeg mig nøie bekjendt med dette Hovedetablissement for vort Søeforsvar og jeg bør ikke skjule for Deres Majestæt, at jeg nu efter 6 Aars Forløb, gjensaae det med vemodige Følelser.

Vistnok er der i dette Tidsrum anvendt store Summer paa nødvendige og hensigtsmæssige Landbygninger, til Anskaffelse af Materialier, af Maskiner og Bygninger, for et mechanisk Værksted, i en stor Scala; men det væsentligste, det nødvendigste Requisit for Norges Søforsvar, den seilbare Styrke, er i disse 6 Aar ikke bleven forøget, tvertimod formindsket ved 2de nu casserede Skibe Corvetten "Ørnen" og Briggen "Lolland", af de for en tilkommende Flaades og Værftets Beskyttelse nødvendige Befæstningsværker, er endnu Lidet eller Intet synlig.

Jeg kjender og er fuldt overbeviist om den nærværende Bestyrelses Nidkjærhed og Dygtighed; men den Omstændighed, at Rigets mobile Søforsvar 1814 bestod af 7 gode Brigge; nu efter 33 Aars Forløb kun af en god Corvet "Nordstjernen", en gammel Fregat og en gammel Brig, forvolder mig en stor Bekymring som jeg ikke bør tilbageholde for Deres Majestæt. Denne Bekymring kan ikke hæves ved Roflottillens betydelige Forøgelse, thi denne afgiver neppe tilstrækkeligt Søforsvar for noget Land, mindst for Norge, som for at brødfødes, ikke kan undvære Forbindelse med andre Lande, og til at vedligeholde denne, behøves Damp- og Seil-Skibe.

Med Morgenposten afgaaer Regjeringens underdanigste Indstilling om Afslag paa en Ansøgning fra en Deel Brugseiere, om Ophævelse af Korntolden. Det er mig kjært, at denne Indstilling var behandlet og besluttet før min Tilbagekomst, uden min Deeltagelse. Jeg har derved kunnet undgaae en Dissents, som min Samvittighed ellers maatte have paalagt mig; men som sædvanlig gives en slet Løn, hvorom jeg har bittre Erindringer fra 1833.

Det er et Guds Under, at Norge, det Land, der oftest har været udsat for Mangel paa Fødemidler, forhaabentlig har disse endnu for et Par Maaneder, medens i mange andre Lande allerede er Hungersnød og Død; men just denne temmelig almindelige europæiske Calamitet, de store Anstrængelser og Offere, som de mægtigste Stater gjøre, for at tilvinde sig Tilførsel, levne mig ikke Haab om, at Norge vil kunne faae det uundværlige Brødkorn anstundende Foraar og Sommer. Under saadanne Omstændigheder maatte jeg have tilraadet Korntoldens Ophævelse, fordi Erfaring har viist, at den virker hensigtsmæssig paa Tilførselen fra Udlandet, trøstende og beroeligende paa Opinionen, indenrigs. Jeg befrygter, at man gjør sig Illusioner over Folkets Stilling og Trang; at man bygger formeget paa theoretiske Sætninger, hvormed ikke en hungrig Mave kan mættes.

Mine Collegers eenstemmige modsatte Anskuelse giver mig det Haab, som det oprigtige Ønske, at min maa vise sig feilagtig og jeg vover saaledes ingenlunde at anbefale den til naadigst Bifald.

Hr Stephanson i Arendal er bleven anmodet om at indfinde sig i Paris, ved den Tid, hvortil Hr Schwans Ankomst er opgivet.

Christiania den 25 Februar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

28. februar 1847

Underdanigst Rapport!

Ved sidste Post gav jeg mig den Ære at tilstille Deres Majestæt en underdanigst Rapport, dateret den 25de denne Maaned og beder jeg naadigst tilgivet, at jeg tillader mig atter i Dag at besvære Deres Majestæt med en ny.

Hertil finder jeg mig foranlediget ved den i sidste combinerede Statsraad besluttede naadigst Instruction for Deres Majestæts Minister i Paris, for Underhandling om en Søfarts- og Handelstractat med Frankrige, – fordi denne Instruction leder til Muligheden af en saadan Tractats Opnaaelse for Sverige, medens den synes at gjøre den umulig for Norge.

Et saadant Resultat af den tilstundende Underhandling maatte vi ansee for et saa stort Onde for dette Rige, at det er en bydende Pligt for Deres Majestæts norske Regjering, at bestræbe sig for at afværge det, og det er i denne Hensigt, at jeg tillader mig underdanigst at henvende mig til Deres Majestæt med uindskrænket Tillid til Deres Majestæts lige naadige Omsorg for begge Rigers Tarv.

Efterat den norske Regjering i sin underdanigste Indstilling om Gjenstanden har meddeelt sin Anskuelse om hvad der burde fordres og bevilges, om her var Spørgsmaal om at slutte en Tractat for Norge alene har den, for at afværge Adskillelse af begge Rigers Sag i denne Begivenhed, derhos paa det Tydeligste og bestemteste underdanigst tilraadet: "at om Sverige maatte vedholde sine os meddeelte Fordringer og Concessioner, da at tilbyde de samme for Norge."

Heraf er i Instructionen ikke taget mindste Notits! De samme Fordringer skulle fremføres for Norge som for Sverige, medens der skal tilbydes meget mindre Concessioner for det første end for det sidstnævnte Rige, ja man har endog uden nogensomhelst angivet Grund, formindsket en af os alternativ nævnt Concession, nemlig Viintoldens Nedsættelse til 3 og 8 Skilling pr Pot, ved i Instructionen at forhøie denne til 3 1/2 og 10 Skilling.

Vi formene underdanigst, at det største Onde, som i denne Begivenhed kan ramme Norge, vilde være, om Sverige opnaaede en fordeelagtig Tractat med Frankrige, hvorfra Norge blev udelukket. (Jeg tillader mig i denne Henseende at referere til min underdanigste Rapport af 31te Januar); At dette store Onde maatte blive en rimelig Følge af den i sidste combinerede Statsraad for Underhandlingen givne Instruction, og vi føele os derfor høieligen forpligtede til, derimod for Deres Majestæt at nedlægge vor underdanigste Remonstration, som vi ville tillade os ved næste Post underdanigst at fremsende. Imidlertid tillader jeg mig at fremføre den norske Regjerings underdanigste Bøn om, at Deres Majestæts Minister i Paris maa blive uden Ophold beordret: ikke at gjøre nogen Meddelelse til den franske Regjering om den paatænkte Underhandling, forinden Deres Majestæt vil have taget vor fornyede underdanigste Forestilling under naadigst Overveielse og forhaabentlig give ham en forandret naadigst Instruction for Norges Vedkommende.

Saavidt skrevet har jeg den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 25de denne Maaned, hvis Besvarelse jeg underdanigst tør forbeholde mig.

Christiania den 28 Februar 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

4. mars 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 28de forrige Maaned.

Den deri omnævnte Regjeringens yderligere underdanigste Indstilling betræffende den forestaaende Underhandling med Frankrige, vil afgaae med Morgenposten.

Regjeringen har deri underdanigst foreslaaet, om det skulde behøves at renoncere paa Nedsættelse af Told for norsk Jern, om en saadan end skulde blive bevilget for det svenske.

Ved et saadant Spørgsmaals officielle Behandling, maa jeg naturligviis altid føele mig generet ved min Stilling som Værkseier, men for Deres Majestæt tør jeg pligtmæssig underdanigst yttre mig uforbeholden, uden Frygt for at blive mistydet.

Paa Grund af en meget høiere, næsten dobbelt Productions Priis, kan det norske Jern paa intet Sted i Priis concurrere med det svenske, fordi dette kan sælges for en Priis, som for hiint ikke kan modtages uden Tab. Det norske Jern er saaledes indskrænket til færre, tiltrænger mere nye Markeder, end det svenske. Jeg kjender for Tiden intet europæisk Marked, hvor norsk Jern kan sælges med Fordeel, og den desværre bebudede Forhøielse af den amerikanske Jerntold truer med snart ogsaa at lukke dette eneste Marked for norsk Jern.

Under disse Omstændigheder tiltrænger det norske Jern maaskee end mere et nyt Marked i Frankrige end det svenske, og jeg maatte høieligen beklage, om det skulde blive udelukked fra de Fordele, som maatte kunne opnaaes for det svenske, som visselig vilde opvække megen og velgrundet Utilfredshed.

Hr Stephanson har, efter nogle Dages Ophold her, idag tiltraadt sin Reise til Paris, med min Anbefaling til Hans Excellence Løwenhjelm. Han har Ord for at være en retsindig og forstandig Mand, i Besiddelse af den i denne Begivenhed udfordrende Sagkundskab, som han har erhvervet under sin tidligere Stilling som Skibsfører og sin senere som Skibsrehder, og dette Rygte har jeg under hans korte personlige Bekjendtskab fundet stadfæstet.

Efterat jeg har meddeelt General Wedel Deres Majestæts naadige Skrivelse af 25de forrige Maaned, har han givet mig vedlagte underdanigste Svar-Skrivelse, med hvis Indhold han har gjort mig bekjendt. Jeg kan kun beklage de gyldige Grunde, som have forhindret Deres Majestæt fra, fra første Færd at overdrage Generalen den hele Bestyrelse, og jeg maa finde det betænkeligt for ham at overtage den nu, efter at den er saa vidt fremskreden.

Det turde saaledes være rigtigst, at lade den nuværende Bestyrelse fuldføre hvad den har begyndt. Imidlertid er det magtpaaliggende, at Hof Kammereer Bäkstrøm i Tide faaer Alt færdig i Stockholm til Slottets store Vaaning, og personlig indfinder sig her, for at ordne det Fornødne. Jeg tillader mig at benytte Leiligheden til underdanigst at bede Deres Majestæt at ville snart naadigst give General Wedel Befaling til at indgive underdanigst Forslag til Kronings Ceremoniellet og hvad dermed staaer i Forbindelse, og mig naadigst Underretning om den Vei, som Deres Majestæt befaler at vælge fra Trondhjem til Christiania.

Jeg antager, at Deres Majestæt vedbliver den Beslutning at reise gjennem det nordlige Sverige ad Jemtelands Veien til Trondhjem og derfra over Dovre til Christiania, som efter min egen Erfaring er interessantere og bedre end gjennem Østerdalen.

For mit eget Vedkommende tillader jeg mig underdanigst at udbede Deres Majestæts naadige Befaling, om jeg skal fungere ved Kroningen eller forblive her. Ved Kroningen 1818 vare 4 Statsraader befalede til forskjellige Functioner, den daværende Statsminister Anker, satte assisteret af Biskoppen i Christiania, Kronen paa Kongens Hoved og forelæste Hans Majestæt Eden; Rigs Statholderen forblev her.

Denne udelukkedes formodentlig fra Function ved denne Leilighed, fordi han var svensk Mand; men – om, som jeg haaber (hvorom jeg tør forbeholde mig nærmere) Regjeringen skal vedblive sin Virksomhed indtil Deres Majestæts Ankomst hertil, saa kunde der være Anledning til at lade dens Chef forblive her.

Hvorledes i denne Henseende skal forholdes, henstilles til Deres Majestæts naadigste Bestemmelse, den jeg tør bede mig naadigst meddeelt.

Christiania den 4de Marts 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 4. mars 1847 Naadigste Konge!

Hans Excellence Rigs-Statholderen har meddeelt mig Indholdet af Deres Majestæts Naadige Skrivelse til ham af 25de f. M., betræffende herværende Slots Meublering.

Fortrøstende mig paa at Deres Majestæt er fuldkommen overbeviist om min underdanige og pligtskyldige Redebonhed til stedse efter Evne at imødegaae ethvert af Deres Majestæts Ønsker, samt derhos, at jeg aldrig skyer, eller har skytt, nogensomhelst Umage, naar derved kan opnaaes et heldigt Resultat, – vover jeg, i Anledning af det mig naadigst tiltænkte Hverv, i dybeste Underdanighed til Deres Majestæts nærmere Høie Bedømmelse, at fremsætte efterstaaende Bemærkninger. –

Da der, for nogle Aar siden, for første Gang var Spørgsmaal om det herværende Kongelige Slots Meublering, havde Deres Majestæt den Naade at billige min Anskuelse, "at Udførelsen af dette Hverv, der foretages for offentlig Bekostning, og saaledes kan blive Gjenstand for fremtidig Grandsken og muelig Dadel, indtil Slottets fuldstændige Overleverelse forblev Deres Majestæt directe uvedkommende, og derfor ei heller overdroges mig, eller nogen Anden til Deres Majestæts Hof henhørende Person, der kunde ansees at modtage directe Naadigst Befaling i sagde Henseende."

Deres Majestæt befalede derhos, at den allerede Naadigst anordnede Commission for Slottets Opbyggelse, tillige skulle overdrages Hvervet af Sammes Meublering og Decorering. –

I Henhold til denne Naadigste Resolution, og med stadigt Hensyn til de af Storthinget til ovenomhandlede Øiemed bevilgede 60,000 Specier, har Slots-Commissionen allerede udført det Meeste af det den paadragne Hverv og det Tilbagestaaende er af forholdsmæssig ringe Betydenhed. – Den har nemlig i Udlandet foranstaltet Opkjøb af den største Deel af de fornødne Taffel-Uhre, Lysekroner, Bronzer, Gulvtepper, Gardiner etc. – Fra Stockholm er endvidere, under Herr Kammereraren Bäckstrøms kyndige Vejledning, bestilt hvad som udfordres til de Kongelige Gemakker, samt Representations-Localerne. –. Endelig er hos herværende Haandværksfolk skeet diverse Bestillinger af Mahagoni og andre Meubler. –

Under saadanne Omstændigheder, – da det Meeste allerede er anskaffet eller bestilt, – da den største Deel af de fra Udlandet hjemkomne Bronzer etc. hverken af Bonitét eller Udseende ere saadanne, som det, efter min ringe Formening, kunde ansees ønskeligt og passende for et endog med stor Tarvelighed og Oeconomie indrettet Kongeligt Slot, – og da jeg saaledes, med den bedste Villie af Verden, ei indseer hvorledes der, formedelst min nuværende Mellemkomst, skulle kunne tilveiebringes en ønskværdig større Harmonie i det Heele, eller i hvilken Retning min Hielp egentlig nu skulle kunne bidrage til et heldigere Resultat, – saa vover jeg herved for Deres Majestæt at fremføre mit paa ovenanførte factiske Omstændigheder grundede underdanigste Ønske, at vorde fritaget for nogen directere Befatning med det herværende Kongelige Slots Meublering; – hvorimod jeg, – i Henhold til Deres Majestæts tidligere Naadigste Bemyndigelse, og Kiendskab til Deres Majestæts Høie Villie betræffende Slottets Meublering, – nu som hidtil, aldrig skal forsømme, naar og hvorsomhelst det forlanges, at med Raad og Veiledning bistaae den Kongelige Slots-Commission, Herr Hofkamereraren Bäckstrøm, naar han hidkommer, eller hvilkensomhelst anden Person, som Deres Majestæt maatte Naadigst befale at befatte sig med denne Gjenstand. –

Jeg nærer det glade Haab at Deres Majestæt ei vil mistyde Hensigten med mine her i Underdanighed fremsatte ærbødighedsfulde Bemærkninger, og deraf flydende lige underdanigst yttrede Ønske, – og det er i Fortrøstning hertil jeg i dybeste undersaatlige Underdanighed har tilladt mig i ovenstaaende Henseende directe og uforbeholden at henvende mig til Deres Majestæt.

Christiania den 4de Marts 1847. Underdanigst J. Wedel Jarlsberg.

18. mars 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 4de denne Maaned.

Hendes Majestæt Dronningens høie Fødselsdag har jeg havt den Ære at feire paa den Maade, hvorved det talrigste Selskab kunde indbydes, nemlig ved en Bal for saa mange Gjæster, som Stiftsgaarden kunde rumme. Herved har jeg kun opfyldt min Skyldighed som Rigs-Statholder; men i mit stille Sind feirede jeg Dagen med de hjerteligste Ønsker for vor naadige elskede Dronnings Velvære, over Hvem jeg beder det algode Forsyn holde Sin beskyttende Faderhaand, til Lykke for Deres Majestæt, den Kongelige Familie og de forenede Riger.

Jeg vil tillade mig underdanigst at meddele hvad jeg deels af mundtlige Oplysninger, deels af hvad som findes skrevet, har kunnet erfare om afgivne Kongelige Resolutioner og Bestemmelser for den sidste Kongelige Kroning i 1818.

Under 7de Marts 1818 behagede Hans Majestæt ved Statsraads Protocol at tilkjendegive den norske Regjering: "at Høistsamme vilde lade Sig krone i Løbet af den anstundende Sommer, og nærmere bestemme Tiden og de dertil nødvendige Foranstaltninger."

Paa samme Maade behagede Hans Majestæt under 25de Mai at meddele Regjeringen: "at Høistsamme agtede i Begyndelsen af August Maaned at begive Sig til Trondhjem, for der at lade Sig krone, og at Hans Majestæt angaaende det videre dertil hørende vilde give Sin daværende Hofmarschalk Baron Wedel Jarlsberg de fornødne Befalinger.

Den 24de August befalede Hans Majestæt i et her afholdt Statsraad: "at Hans Excellence Rigets Statholder, tilligemed de Statsraader, der ei følge med Hans Majestæt til Trondhjem, skulde i Overeensstemmelse med Grundlovens 13de § fungere som Kongelig norsk Regjering under Hans Majestæts Fraværelse i Anledning af Kroningen, samt at foruden Statsministeren og de 2de Statsraader, som have ledsaget Hans Majestæt fra Stockholm (Hans Excellence Anker, Sommerhjelm, Fasting) Statsraaderne Collett og C. Krogh skulde udgjøre det norske Statsraad under Opholdet i Trondhjem.

Om Høiesterets, de fungerende Biskoppers og Storthings Deputationens Tilkaldelse findes ingen skriftlig Oplysning, men det formodes, at de i Følge Hans Majestæts Befalinger ere blevne tilkaldte af Hofchefen.

Efter saaledes at have gjort underdanig Rede for hvorledes i de omnævnte Henseender forholdtes ved sidste Kroning tillader jeg mig at fremstille mit underdanigste Forslag for den anstundende.

Statsraad Vogt's Aar i Stockholm vil være udrunden i anstundende Mai Maaned, da det efter Tour tilfalder Statsraad Petersen at afløse ham, og formoder jeg da, at Deres Majestæt vil lade Sig ledsage til Trondhjem af den norske Statsminister og de 2de i Stockholm værende Statsraader Fleischer og Petersen. Statsraad Holst beder sig paa Grund af sin endnu svage Helbred naadigst dispenseret fra at reise til Trondhjem; men da jeg hos samtlige øvrige Statsraader sporer megen Tilbøielighed til at bivaane den høitideligste Act i Norges Rige, tillader jeg mig underdanigst at foreslaae, at Ancienneteten maa tages til Følge:

Den lykkelige Lod vil derefter tilfalde Statsraaderne Krog og Vogt, i hvis Sted Statsraad Sibbern maatte overtage Revisions-Departementet ved Siden af Armee-Departementet, og Statsraad Holst Finants Departementet tillige med Kirke Departementet.

For Forretningerne maa jeg imidlertid ansee det hensigtsmæssigere, at Statsraad Vogt her kunde vedblive Finants Departementets Bestyrelse og at Statsraad Sibbern befaledes til Trondhjem, i hvilket Fald Vogt maatte overtage Revisions Departementet og Foss Armee-Departementet ved Siden af deres nu havende Departementer. At Statsraad Schmidt overtager Justits-Departementet, naar Petersen reiser til Stockholm, tillader jeg mig at forudsætte.

For mit eget Vedkommende tillader jeg mig, med Henhold til min underdanigste Rapport af 4de denne Maaned, at modsee Deres Majestæts naadige Befaling.

For at Regjeringens Virksomhed ikke skal standse og Deres Majestæt ved Sin høie Ankomst hertil ikke skal blive besværet med en Masse uafgjorte Sager, formener jeg det ikke alene nødvendigt, at den nu som 1818 maa vedblive sin sædvanlige Virksomhed, men derhos gavnlig og ønskelig, at Deres Majestæt naadigst vil bemyndige Regjeringen til under Deres Majestæts Fraværelse i Anledning af Kroningen, endelig at afgjøre alle Regjeringssager med Undtagelse af Udnævnelser til Embeder, Ansøgninger om Benaadning og Sager, som Vedkommende udtrykkelig maatte forlange underdanigst foredragne for Deres Majestæt.

Ved sidste Kroning representeredes Høiesteret af Justitiarius og de 2de ældste Assessorer, og om end ikke Kroningen i æsthetisk Henseende vil vinde nogen Forherligelse ved at følge samme Regel, turde det dog være rigtigst at iagttage Retfærdighed mod Høiesteret, naar dens ældste Medlemmer, som Tilfældet skal være, endnu ønske at være med.

Biskoppen i Christiania er selvskreven til at udføre den første geistlige Function ved Kroningen og assisteredes ved den sidste af Biskoppen i Trondhjem. Da Biskop Riddervold efter eget Ønske er bleven naadigst dispenseret fra at fungere ved denne Leilighed, tillader jeg mig underdanigst at foreslaae, at Biskoppen i Bergen Dr Neumann, maa blive naadigst tilkaldt, for at fungere som anden Biskop, en Function, hvorpaa denne Rigets ældste hæderlige Biskop vil sætte megen Priis. Det samme veed jeg er Tilfældet med Biskop Kjerschow i Nordland.

Forestaaende Oplysninger antager jeg maa kunne tjene til Veiledning for de Befalinger, som Deres Majestæt naadigst maatte ville give for den forestaaende Kroning.

Byskriver Rye, som for sin Deeltagelse i den med Danmark sluttede Postconvention, af Hans Majestæt Kongen af Danmark, er bleven benaadet med Dannebrog Ordenen, har meddeelt mig, at man i Danmark smigrer sig med, at Deres Majestæt vil lade den tilforordnede danske Befuldmægtigede, Kammerjunker og Committeret i den danske General Post-Direction J.C.F. Wedel Heinen vederfares en lignende Naade. Da saadanne Naadesbeviisninger ere sædvanlige og da denne Sædvane fra dansk Side er bleven iagttaget, vover jeg underdanigst at bede Deres Majestæt at ville naadigst forunde benævnte Kammerjunker Wedel-Heinen den Kongelige Nordstjerneorden.

Fra flere Stæder og Landdistricter indkomme Klager over Mangel paa Kornvarer eller over meget høie Priser, hvorhos andrages paa Korntoldens Ophævelse og Pengelaan til Indkjøb. I førstnævnte Henseende tillader jeg mig underdanigst at referere til min Rapport af 25de forrige Maaned, men da Korntoldens Ophævelse nylig er afslaaet, kan der for Øieblikket neppe være Spørgsmaal om nogen Forandring i den den 4de denne Maaned afgivne Beslutning. Ved det andet Middel vil ikke vindes en Tønde Korns Inførsel til Landet, men da Adgang til Kjøb i Landet derved kan lettes, indstilles underdanigst ved Dagsposten, at Laan i denne Hensigt maa bevilges af Statscassen.

Tvende norske Notabiliteter ere uenige om Korntoldens Ophævelse. Hr Stabell pesterer derimod i sit Morgenblad; medens Klokker Ueland som sit Formandskabs Ordfører har indgivet Andragende derom.

Medens den norske Regjering skriver vidtløftige Indstillinger, for at bevise Uhensigtsmæssigheden af Korntoldens Ophævelse i vort Korntrængende Land, er den forlængst hævet i Europas fleste Lande.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Opgave over Kornbeholdningen i Bergen i Januar Maaned dette og forrige Aar. Senere har Tilførselen været meget ubetydelig.

Christiania den 18 Marts 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

25. mars 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 18de denne Maaned, har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 15de, hvis Indhold jeg har meddeelt Regjeringens øvrige Medlemmer.

Idag paaligger mig den ubehagelige Pligt for Deres Majestæt underdanigst at andrage en indtruffet feilagtig Expedition, af en i Regjeringen her den 10de forrige Maaned afgjort Sag hvis ubehagelige Følger allene ville kunne afværges ved Deres Majestæts naadige Overbærelse og Hjelp, som jeg tillader mig underdanigst at anraabe.

Naar jeg tillader mig foreløbig underdanigst at bemærke, at den omnævnte Sag er bleven behandlet og expederet under min Fraværelse og at jeg saaledes er udenfor al Deeltagelse i den indtrufne Expeditionsfeil, saa vil jeg derved ingenlunde antyde, at denne ikke vilde være indtruffet, om jeg havde været tilstede, men denne underdanige Bemærkning gjøres alene, for at oplyse mit upartiske Forhold til Sagen. Borgermester Bonnevies indgivne Forestillinger om Protocolførelsen m.m. i Møder af Magistrat og Formænd i Trondhjem, blev den 10de Februar af Statsraad Stang foredraget i Regjeringen, hans Indstilling af denne bifaldt og Resolution herom af ham paa sædvanlig Maade Vedkommende meddeelt den paafølgende 18de. Derefter var det ligesaa ubehagelig som uventet, af den den 21de denne Maaned fra Stockholm hertil ankomne Statsraads Protocol at erfare, at den samme Sag har været Deres Majestæt underdanigst foredraget den 15de og at Deres Majestæt dertil har afgivet naadigst Resolution.

Denne ubetydelige Sag egnede sig, overeensstemmende med den for Regjeringens Virksomhed gjeldende Kongelige Instruction til Afgjørelse her. Derved har Regjeringen saaledes ikke overskredet sin Competence; men den uheldige indtrufne Feil bestaaer deri, at Sagen istedetfor i Statssecretariatet at blive indført i den rette Expeditions Protocol for her afgjorte Sager, og derefter anført i Regjeringens sædvanlige underdanige Rapport, – er bleven expederet til Stockholm til Foredragning for Deres Majestæt med en underdanigst Indstilling, som af Regjeringens Medlemmer er bleven underskreven, uden at Nogen har bemærket Feiltagelsen.

Nægte kan og vil man ikke, at denne Feiltagelse er bleven foranlediget derved, at Sagen er i Statsraadet bleven noteret som henhørende til Protocollen over de til Deres Majestæts naadige Afgjørelse henhørende Sager; – dernæst ved en mindre skarp Opmærksomhed ved Indstillingens Underskrift; men herfor vover jeg at haabe naadigst Undskyldning i de Omstændigheder, som have foranlediget det Ene som det Andet. Den Statssecretairen paahvilende Function, at ordne de i Statsraadet foredragne Sager, med Paategning om, hvilke her ere afgjorte og hvilke skulle expederes til Stockholm, maatte under hans langvarige Upasselighed som endnu den 10de Februar forhindrede hans Nærværelse i Statsraadet, skifteviis besørges af en Statsraad, – og naar naadigst Hensyn tages til at denne ved Siden af denne Function, tillige maatte deeltage i Statsraadets Forhandlinger, Discussioner og Underskrifter, saa synes en Feiltagelse som den indtrufne tilgivelig.

At Feiltagelsen ved Indstillingens Underskrift ikke er bleven bemærket kan synes paafaldende, men for denne Mangel paa skarp Opmærksomhed vover jeg at haabe naadigst Undskyldning med Hensyn paa at Regjeringens Protocoller og Indstillinger underskrives i Statsraadet under Sagers Foredragning og Discussion. Det er da umulig at læse Documenterne og Underskrift maa gives i Tillid til Statssecretairens Parafering, der uden Tvivl i dette som hidindtil i alle andre Tilfælde vilde have været paalidelig, om han havde været nærværende i Statsraads-sessionen den 10de Februar.

Jeg vover da at haabe og underdanigst at udbede Deres Majestæts naadige Tilgivelse for en Feil, som ene er foranlediget ved flere sammenstødte tilfældige uheldige Omstændigheder.

Dernæst vover jeg i dybeste Underdanighed at udbede Deres Majestæts naadige Samtykke og Befaling til at afværge de for den Norske Regjering, isærdeleshed for Statsraad Stang, høist compromitterende Følger, som den indtrufne Feil, i Mangel deraf, kunde foranledige. Statsraad Stang har overeensstemmende med Sandhed, i god Tro, communiceret Vedkommende en af Regjeringen med fuld Hjemmel afgivet Resolution, om hvis Gjenstand Deres Majestæt ved en uheldig Feiltagelse senere er bleven foranlediget til Selv at afgive en Kongelig Resolution. Om denne ikke med Deres Majestæts naadige Samtykke kan hæves, vil Statsraad Stang, paa hvem i denne Begivenhed ikke den ringeste moralske Brøde hviler, kunne paavæltes en juridisk, som muligens kunde medføre Anvendelse af Ansvarligheds Loven af 7de Juli 1828, hvilket vilde være lige ufortjent som beklagelig for ham og Deres Majestæts Regjering. For at afværge et saa stort Onde for Statsraad Stang som for Regjeringens Anseelse, vover jeg at nedlægge min underdanigste Forbøn om, at Deres Majestæt, underrettet om, at den Gjenstand, hvorom Deres Majestæt under 15de denne Maaned har afgivet naadigst Resolution, allerede tidligere har været afgjort af Regjeringen, naadigst vil tillade, at hiin Resolution maa ansees som ikke afgivet, og at den ikke skal indtages i Statsraads-Afdelingens Protocol, – eller, om den mod Formodning allerede deri skulde være indført, maa udslettes med Vedtegning om, at Indstillingen er bleven tilbagekaldt. Jeg tillader mig derhos underdanigst at bemærke, at denne Protocol ingensinde er, og sandsynligviis ikke vil blive paakrævet af Storthinget, da den ikke indeholder andet end af de her beroende Protocoller kan erfares. Bifalder Deres Majestæt naadigst dette, vil den fornødne Rettelse blive foretaget i de her værende Protocoller. I Haab om naadigst Bønhørelse, tilstilles Hans Excellence Statsministeren den hertil sendte Protocol, hvori Resolutionen er indført, for med Deres Majestæts naadige Tilladelse deraf at vorde udtagen.

Sagens Gjenstand er af en meget underordnet Beskaffenhed, og om Borgermester Bonnevie ikke vil lade sig nøie med Regjeringens Resolution, staaer det ham frit, underdanigst at henvende sig med et fornyet Andragende til Deres Majestæt i sidste Instants. Ved saadan Sagens Afgjørelse vil Ingens Ret blive krænket; men Statsraad Stang og Regjeringen blive forskaanet for en Ydmygelse, som jeg høieligen maatte beklage.

Jeg modseer med Længsel Deres Majestæts naadige Bifald, til Beroeligelse for den i denne Begivenhed meget lidende Statsraad Stang.

Af en Meddelelse fra Statsraad Stang til Hans Excellence Statsministeren, vil Deres Majestæt naadigst have erfaret, den nedslaaende Efterretning, at den engelske Regjering skal have opkjøbt al Ruug og Ruugmeel, som Archangel i dette Aar kan exportere, hvorved Finmarkens Befolkning sædvanlig brødfødes. En ubehagelig Efterretning kommer tidsnok, og jeg har derfor udsat denne, indtil affordret nærmere Underretning fra Amtmanden i Finmarken modtages.

Christiania den 25de Marts 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

1. april 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 25de forrige Maaned.

Anledningen til denne er en med Dagsposten afgaaende underdanigst Ansøgning fra Toldcasserer Lange om Reise Permission til Paris paa 6 Maaneder, den jeg har tilladt mig foreløbig at meddele ham, medens jeg vil tillade mig underdanigst at meddele de Omstændigheder, der have foranlediget denne Reise, med den Uforbeholdenhed som jeg i enhver Begivenhed føler mig forpligtet til at iagttage mod Deres Majestæt. Toldcasserer Lange er uden Tvivl den norske Mand, som besidder den største Sag Kundskab om Norges Handelsforholde, Skibsfart og Toldvæsen, forenet med en udmærket Forretnings Dygtighed, og Valget af den Mand, som efter Deres Majestæts Befaling, skal gaae til Haande med Oplysninger ved Underhandlingen om en Tractat med Frankrige, vilde derfor været falden paa ham, om ikke Deres Majestæt udtrykkelig havde befalet at vælge en Handlende.

Vi nære det Haab, i Valget af denne, at have været heldige; men da vi ved personligt Bekjendtskab med Hr Stephanson dog maatte erkjende, at denne, som enhver Anden, staaer langt tilbage i Dygtighed for Lange, opstod hos Regjeringens Medlemmer det Ønske, at for denne maatte kunne aabnes Adgang til Deeltagelse i den vigtige Sags Behandling. Efter fælles Overlæg meddeelte jeg Lange dette Regjeringens Ønske og opfordrede ham til at begive sig til Paris, for at gaae til Haande med Underhandlingen saavidt det maatte tilstædes ham, i alle Fald, for at assistere Hr Stephanson.

Det begjærte Offer var stort, da jeg ikke kunde tilbyde Lange at optræde i nogen officiel Stilling, ingen anden Løn end Regjeringens Taknemmelighed og Erstatning for de med Reisen forbundne Udgifter; men Offeret var ikke for stort for Langes Fædrenelandssind. Han erklærede sig villig til at reise om Deres Majestæt naadigst bifalder det, paa Vilkaar, at han selv vil afholde sine Reiseudgifter af egen Casse, ligesom han tilbyder selv at lade sit Embede bestyre under hans Fraværelse, uden Udgift for Staten.

Efter saaledes at have oplyst de Omstændigheder, som have foranlediget Toldcasserer Langes Reise til Paris, den han agter at tiltræde i Midten af denne Maaned, tillader jeg mig dertil underdanigst at udbede Deres Majestæts naadige Bifald og at Deres Majestæt naadigst vil foranledige Hans Excellence Løwenhjelm til at afbenytte Langes Sag Kundskab for den for de forenede Riger vigtige Sag. Herved tør jeg forsikkre at saavel Sagen som Hans Excellence vil blive vel tjent.

Med Henhold til min underdanigste Rapport af 25de forrige Maaned undlader jeg ikke at meddele, at en nu herværende Handlende Aagaard fra Hammerfest, giver den for Finmarken beroeligende Efterretning, at han og andre Handlende ere rundelig forsynede med Ruugmeel, den derværende Befolknings Hoved-Nødvendighed. Herved maa dog bemærkes, at Hr Aagaard som Kjøbmand formodentlig interesserer sig mere for at sælge sit Meelforraad for en høi Priis end for Finmarkens Befolkning og ny Tilførsel fra Archangel. Amtmandens Indberetning ventes. Mere beroliges jeg ved sidste Post’s Efterretning om Kornprisernes uventede Dalen udenrigs. Give Gud! at den snart maa indtræffe her! de nærværende Priser ere for den store Almenhed det samme som Mangel.

I nærværende Tid, da Avispressen indtager en ikke ubetydende Plads i Samfundet, tør jeg nævne, at Bladet "Den Constitutionelle" er bleven forenet med Rigs-Tidenden, som har faaet saa dygtige Medarbeidere at dette Blad forhaabentlig vil fortjene Deeltagelse saavel inden-, som udenrigs.

Christiania den 1 April 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

8. april 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 1ste denne Maaned.

Ved nylig at besvare Statsraad Vogts Forespørgsel betræffende det forestaaende Statsraadsombytte i Stockholm, berørte jeg leilighedsviis mit underdanigste Forslag af 18de forrige Maaned om Forretningsvirksomhedens Organisation under Deres Majestæts forestaaende Reise til Trondhjem. Jeg var glad ved at vore constitutionelle Former, der ikke sjelden forbyde den Norske Regjering at iværksætte hvad den anseer gavnligst, ikke forbød mig underdanigst at føreslaae den Organisation som for Regjeringsadministrationens uafbrudte Gang maa ansees hensigtsmæssigst og saaledes var mit underdanigste Forslag baseret paa den Anskuelse 1o at Deres Majestæt paa Grund af Grundlovens 13de § er lige berettiget til under Fraværelse fra Regjeringens Sæde i Norge som i Sverige, at anordne den i Paragraphen omnævnte Regjering 2o at Deres Majestæt under Ophold i Norge uden for Regjeringens Sæde ikke er bunden til noget Antal af Raadgivere for i Statsraad at kunne afgive naadigst Beslutning, naar kun Antallet ikke er mindre end det som Grundlovens 27de § foreskriver som Minimum for et grundlovmæssigt norsk Statsraad i Sverige.

Disse mine Anskuelser deles af samtlige herværende Regjeringens øvrige Medlemmer; de ere praktisk iværksatte under Høistsalig Kongens Ophold i Trondhjem 1818 (vide underdanigst vedlagte Kongelige Resolution af 24de August 1818); de ere tiltraadte af Protocol-Committeen 1824 (vide de trykte Storthings-Forhandlinger 1824 July pag. 1344 og 1345); og saaledes var det mig høist paafaldende, af Statsraad Vogt nu at erfare en Grundlovs-Fortolkning, hvorefter Deres Majestæt ikke skulde være berettiget til, under Sin høie Nærværelse i Riget, at anordne en Norsk Regjering eller til at holde Statsraad med et mindre Antal Raadgivere end 7.

Denne Fortolknings Befølgelse vilde i Virkeligheden foranledige Regjerings Administrationens Standsning hver Gang Deres Majestæt beærer Riget med Sin høie Nærværelse udenfor Hovedstaden; den vilde i høi Grad vanskeliggjøre Deres Majestæts Reiser i Norge, som dog visselig vil være saare velgjørende og ønskelige.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge mit Svar til Statsraad Vogt, Gjenstanden betræffende; høist uklogt og derfor beklageligt vilde det være, om En af Deres Majestæts Raadgivere vilde opponere mod Anskuelser, der have upaaanket Vedtægt for sig; som ere tiltraadte af competent Autoritet, og som ene tilstede den hensigtsmæssigste Forretnings Organisation under Deres Majestæts Ophold i Norge udenfor Hovedstaden. Om saadan uklog Opposition alligevel skulde finde Sted, vover jeg underdanigst og indstændigst at bede Deres Majestæt ikke at tage mindste Notits deraf. Grundlovens 13de § byder, at Kongen i denne Begivenhed som ved Valget af Sine Raadgivere, beslutter Selv, uden at være forpligtet til at indhente Betænkning eller Raad.

Da i sin Tid Spørgsmaalet discutteredes her i Regjeringen om Kongens Forpligtelse til, ved Valget af Raadgivere, at indhente Betænkning og Raad, og Hr Vogt omsider var den Eneste, som jeg ikke kunde bevæge til at frafalde denne Paastand, formaaede jeg ham til, under Sagens endelige Afgjørelse at være fraværende paa Grund af Upasselighed, for at undgaae hans Opposition. En saadan Oppositions Upasselighed maatte vel ogsaa kunne foranlediges i Stockholm.

Det er beklageligt, at formelle Spørgsmaales Behandling skal ødelægge saa megen Tid!

Blandt de Corporationer, som representeredes ved sidste Kroning, har jeg glemt at nævne Universitetet for hvilket Professorerne J. Keyser og Hansteen afgav Møde. Jeg tillader mig saaledes underdanigst at indstille om Deres Majestæt Selv naadigst vil bestemme, hvilke 2de Professorer, der skulle representere Universitetet ved den forestaaende Kroning, eller om Deres Majestæt befaler, at jeg derom skal conferere med Formanden i Collegium academicum.

Efter et langvarigt tidligt mildt Solskins Veir, have vi faaet en høist ubehagelig Eftervinter, som desværre bebuder os et seent Foraar. For at skaffe os søvarts Communication med den øvrige Verden, vil Isen, som ligger 3 Mile herfra mod Drøbak, blive opskaaret for 600 Speciedaler.

Generalmajor Lammers er ved Døden afgaaet 77 Aar gammel. Jeg troer at vide, at den af ham indehavte Commandopost i Fredrikstad er Formaalet for Generalmajor Ankers Ønsker.

Jeg nedlægger min som Statsraad Stangs underdanigste Taksigelse for den naadige Velvillie, hvormed Deres Majestæt naadigst har tilladt den feilagtige Protocol Expedition rettet.

Christiania den 8de April 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 8. april 1847 Gjenpart af en Skrivelse fra Hans Excellence Statholder Løvenskiold til Statsraad Vogt, dateret 8de April 1847.

"I Anledning af mit under 21de forrige Maaned leilighedsviis meddeelte underdanigste Forslag til Hans Majestæt betræffende Regjerings-Anliggendernes Organisation og Bestyrelse under Hans Majestæts forestaaende Reise til Trondhjem, har Hr Statsraaden i ærede af 1ste denne Maaned behaget at tilstille mig Bemærkninger, som jeg herved vil give mig den Ære at besvare.

Om Grundlovens 13de § skulde fortolkes og forstaaes saaledes, at Kongen under Sin Nærværelse i Riget, men fraværende fra Regjeringens Sæde, ikke er berettiget til at bemyndige Regjeringen til at vedblive sin Virksomhed som Regjering, da vilde under saadanne Omstændigheder, der maa ventes oftere at ville indtræffe og at blive af længere Varighed, Regjeringens Forretnings-Administration standse.

Statsraadets Medlemmer her og i Stockholm udgjøre for Tiden 11, hvoraf Hr Statsraaden vil, at 7 skulle følge Kongen og 4 forblive her; men da sidstnævnte ikke vilde udgjøre noget Statsraad, som kunde tage indkomne Sager under fælles Behandling og derom indgive underdanigste Indstillinger, hvilket Tid og Omstændigheder desuden ikke vilde tillade, saa vilde de 7 Intet faae at foredrage, Kongen følgelig ikke kunne afgive nogen Beslutning og den Mængde Gjenstande, som høre under Regjeringens Ressort, maatte, med faae Undtagelser, henligge uafgjorte indtil Kongens Ankomst til Regjeringens Sæde, hvor de dog i Almindelighed maa behandles in prima instantia.

At en saadan Sagernes Stilling vilde være et stort Onde, for Stat og Statsborgere, maa visselig erkjendes, og det er derfor heldigt, at den ikke paanødes os ved constitutionelle Bestemmelser.

Ved den i Grundlovens 13de § omnævnte Kongens Fraværelse, hvorunder Han kan overdrage Rigets indvortes Bestyrelse til en af Ham udnævnt Regjering, bør formeentlig forstaaes Fraværelse fra det Sted, hvor Regjeringens Sæde er, hvad enten Hs Majestæt er derfra fraværende i Sverige eller i Norge.

Paa Grund heraf befalede Hans Majestæt ved Resolution af 24 August 1818, hvoraf Gjenpart vedlægges, at de Medlemmer af Regjeringen, som ikke vare befalede at bivære den da i Trondhjem forestaaende Kroning, skulde fungere her som norsk Regjering under Hans Majestæts Fraværelse dersteds, og at 2de Statsraads Medlemmer herfra, med de 3de som havde fulgt fra Stockholm, skulde udgjøre Hs Majestæts Statsraad i Trondhjem.

Ovennævnte Forstaaelse af Ordet "Fraværelse" i Grundlovens 13de § saavelsom Organisationen af Hs Majestæts Statsraad inden Riget, men fraværende fra Regjeringens Sæde, er ved en anden Leilighed tiltraadt af 4de ordentlige Storthings Protocol-Committée og af Odelsthinget stiltiende bifaldt (see Storthings Forhandlingerne for 1824 Juli pag. 1344 og 45).

Da saaledes den Anskuelse, at Kongen under Sin Fraværelse fraRegjeringens Sæde, ligesaavel inden- som udenrigs, kan anordne den i Grundlovens 13de § omnævnte Regjering med saa megen Myndighed, som Han Selv bestemmer, har upaaanket Vedtægt for sig, da den er tiltraadt af en Authoritet, som i saadan Begivenhed kan ansees competent og da den tilsteder den hensigtsmæssigste Forretningsorganisation, saa har jeg, efter Overlæg med mine herværende Colleger, underdanigst foreslaaet: "at Regjeringen nu som 1818 maa vedblive sin Virksomhed under Hs Majestæts Fraværelse i Anledning af Kroningen, og at den derunder naadigst maa vorde bemyndiget til at afgjøre alle Regjeringssager med Undtagelse af Udnævnelser til Embeder, Ansøgninger om Benaadning og af Sager, som vedkommende udtrykkelig maatte forlange foredragne for Hs Majestæt. Jeg har anseet mig forpligtet til at gjøre dette underdanigste Forslag om Regjeringens Virksomhed med udvidet Bemyndigelse, fordi det syntes mindre passende, at det skulde fremføres af Regjeringen selv. Til i denne Henseende Selv at fatte og afgive naadigst Beslutning ansees Hans Majestæt grundlovmæssig berettiget, uden at indhente Betænkning af Nogensomhelst, hvilket heller ikke i lignende Begivenhed tilforn er skeet.

Da den omhandlede Gjenstand er en Regjerings-Sag, har jeg troet at burde meddele Regjeringens Medlemmer Hr Statsraadens ærede Skrivelse af 1ste denne Maaned, og dette mit Svar, som af dem tiltraadt, med vort fælles Ønske, at de her yttrede Anskuelser maa kunne vinde Deres Bifald.

–––––oOo–––––

Tillegg til rapport av 8. april 1847 Statsraad i Christiania den 24de August 1818.

Hans Majestæt Kongen behagede naadigst at befale som følger: A. At Hans Excellence Rigets Statholder tilligemed de Statsraader der ei følge med Hans Majestæt til Trondhjem, skulle, i Overeensstemmelse med Grundloven og den naadigste Instrux af 20de November 1814, fungere som Kongelig Norsk Regjering, medens Hans Majestæt Kongen er fraværende i Anledning af Kroningen, hvorimod, foruden den norske Statsminister og de 2de Statsraader, som fra Stockholm have ledsaget Hans Majestæt, tillige Statsraaderne Collett og Krogh, skulle udgjøre det Norske Statsraad hos Hans Majestæt, under Høistsammes Ophold i Trondhjem. B. at formedelst Statsraaderne Colletts og Kroghs Fraværelse i Anledning af Kroningen, skal Statsraad Diriks tillige overtage Bestyrelsen af det nuværende 2det eller Justits-Departementet, hvorimod Statsraad Greve Wedel-Jarlsberg overtager tillige det nuværende 4de Departement, for det Indre."

–––––oOo–––––

11. april 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 8de denne Maaned.

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling af 5te har jeg meddeelt Admiral Petersen Deres Majestæts Utilfredshed over, at han har foreslaaet Capitainlieutenant Sigholdt til Chef for et Fartøi, som gjør ham meget ondt. Admiralen anfører til sin Undskyldning, at han ikke ansaa sig berettiget til ved denne Leilighed at forbigaae den nævnte Officier, paa Grund af blotte Rygter uden nogetsomhelst Beviis. Imidlertid meddeelte Admiralen mig, at Sigholt senere har meldt sig syg og at han i hans Sted underdanigst har foreslaaet Premier-Lieutenant Steenstrup til den omhandlede Chefs-Post. Fra anden Haand veed jeg, at Sigholts Sygdom er foranlediget ved hans Cammaraders almindelige Utilfredshed over hans Udnævnelse til den omnævnte Chefspost, som skal være af den Beskaffenhed, at den neppe nogensinde vil tilstede ham Adgang til activ Tjeneste.

Jeg deler Deres Majestæts Anskuelse, at man først efter Skibsfartens Aabning vil med mere Sikkerhed kunne bedømme hvorvidt vi kunne gjøre os Haab om en tilstrækkelig Korntilførsel og tør forbeholde mig nærmere underdanigst at yttre mig saavel herom som om hvorvidt denne Omstændighed bør tillægges nogen Indflydelse paa Deres Majestæters Kroning.

Jeg er endnu i Uvished om de nærværende høie Kornpriser, den store Nød i mange Lande, ere Følger af Mangel paa Korn eller af Speculationer, Kornpugerie.

For Øieblikket ere Symptomerne høist forskjellige. Medens en pludselig uventet Priisdalen er indtruffet paa flere betydelige europæiske Korn-Markeder, vedbliver Trang og Nød i flere Lande, taler man i Frankrige allerede nu om at forlænge Korn Toldens Ophævelse, for hele Aaret 1848. Den for os frygteligste Omstændighed er, at ifølge de seneste Consulatrapporter fra Kjøbenhavn og Aalborg, skal næsten alle Kornbeholdninger i Danmark, – vort bedste Korn-Kammer, være opkjøbte for engelsk Regning. Jeg svæver virkelig imellem megen Frygt for vort Land, som i dette Aar vil tiltrænge en Korn Tilførsel af mindst 1,000,000 Tønder, – og lidet Haab!

Under ingen Omstændigheder nærer jeg dog nogen Frygt for de norske Provindser, hvorigjennem Deres Majestæter vil reise til og fra Trondhjem. I disse vil neppe nogen Nød indtræffe og den Kongelige Reise der igjennem vil endog være velgjørende, fordi den vil sætte mange Penge i Omløb.

Efterat den norske Ordenssag har circuleret imellem Regjeringens Medlemmer og de derunder gjorte Bemærkninger ere mundtlig omhandlede, formene vi det rigtigst ved Dagsposten at tilstille den norske Statsminister Sagen, for at den kan blive Deres Majestæt underdanigst foreløbig forelagt og Deres Majestæts Befalinger kan modtages forinden officiel Indstilling gjøres.

Intet Navn kan være ærefuldere, mere passende for den Norske Orden end dens Høie Stifters Navn og til underdanigst at foreslaae dette, behøve vi kun Deres Majestæts naadige Tilladelse. I Mangel heraf formene vi Benævnelsen Sanct Olafs Orden meest passende; men bede underdanigst, at Deres Majestæts Høie Navneziffer i alle Fald maa pryde Ordenens Insignier. Fortjenst-Orden er en temmelig forslidt Benævnelse, som neppe vilde give Ordenen nogen Relief. Vi formene underdanigst, at et blot og bart rødt Ordensbaand (den norske Hovedfarve) vil være vakkrere end et fleerfarvigt Baand.

Til disse formelle Bemærkninger tillader jeg mig underdanigst, at tilføie følgende: Grundlovens 23de § bestemmer: "at Kongen kan meddele Ordener til hvem han for godt befinder, for udmærkede Fortjenester, der offentlig maa kundgjøres." Ordet maa forstaaes i daglig Tale som blot tilladende og saaledes har jeg i denne Begivenhed forstaaet det. Skal dette Ord derimod, som nu af de Lærde og Skriftkloge, forstaaes som befalende, da maatte jeg underdanigst have fraraadet Deres Majestæt at gjøre Brug af et monarkisk Prærogativ, bunden til en saadan upraktisk Betingelse. Om Kongen hver Gang en Orden meddeles, skal være forpligtet til at offentliggjøre de Fortjenester, hvorfor den meddeles, da vil saadan Offentliggjørelse i de fleste Tilfælde foranledige, ja indbyde til en offentlig Critik, der som oftest maa ventes at blive saarende for den benaadende Monark, som for den Benaadede, som for denne kan blive høist krænkende. Ordener gives desuden ikke alene for Fortjenester, hvorom Begreberne kunne være meget forskjellige; men ofte af conventionelle Hensyn. Saaledes gav Dronningen af England nylig Sin høieste Orden til Privatmanden, Hertugen af Bedford, medens dennes Broder, Premier Ministeren, Lord Russell neppe nogensinde faaer den. Men Englænderne ere meget praktiske og derfor findes i Deres Grundlov Intet om Ordener. En puur og bar Fortjenst Orden, som den er idealiseret i den norske Grundlov, vil neppe vinde nogen synderlig europæisk Anseelse.

Med Henhold til min underdanigste Rapport af 18de forrige Maaned, tillader jeg mig at gjentage min underdanigste Bøn, at Deres Majestæt naadigst vil forunde den danske Kammerjunker Wedel-Heinen den Kongelige Nordstjerne Orden.

Christiania den 11 April 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst, Løvenskiold

25. april 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 11te denne Maaned.

Igaar havde jeg den Ære at feire Hendes Kongelige Høihed, Prindsesse Eugenies Fødselsdag, ved en Middag for Damer og Herrer, med oprigtige Ønsker for Hendes Kongelige Høiheds Velbefindende.

Den i min sidste underdanigste Rapport yttrede Formodning om, at ingen Mangel eller Nød er at befrygte i de Provindser, hvorigjennem Deres Majestæters Kronings-Reise vil falde, er bleven fuldkommen stadfæstet ved de Indberetninger, som jeg af vedkommende Amtmænd har indhentet og modtaget. For en stor Deel af det øvrige Rige seer det derimod saa mørkt ud, at jeg maa bekjende mig saare bekymret. Den indtrufne Dalen af Kornpriserne paa de udenrigske Markeder, var af kort Varighed, og fra Dannmark og Østersøen er senere udført saa betydelige Partier Kornvarer for forhøiede Priser, til de Lande, som ikke have skyet de største Opoffrelser, for at tilvende sig Tilførsel, at jeg maa befrygte der er lidet tilbage for os, som ikke have villet gjøre et Skridt i denne Hensigt. Det er allerede meget vanskelig at faae kjøbt Korn i Danmark til saadanne Priser, at Ruug kan sælges her for 7 Speciedaler, Byg 5 Speciedaler, pr Tønde, Priser, som den trængende Mængde ikke kan betale. Hvorfra skal da 1 Million Tønder Korn komme, som under Aarets Løb tiltrænges til Brødføde. Under saa fluctuerende Conjuncturer som de nærværende, standse alle private Speculationer.

Ved Siden af Kornmangel viser sig pludselig en stor Pengemangel. Fra Communerne i de Korntrængende Districter indkomme jævnligen Anmodninger om Pengelaan, og de Handlende her i Christiania mangle, med faa Undtagelser Penge til at kjøbe det lidet Korn, som bydes for enorme Priser, og til at betale første Qvartals Told for Varer paa Creditoplag, til Beløb 60 à 70,000 Speciedaler. Da ingen Penge findes at laane i offentlige Casser, har Finants Departementet efter Overlæg med Regjeringen ladet anvise af Statscassens ikke ubetydelige Beholdning i Banken 50,000 Speciedaler til Udlaan, helst til Kornindkjøb, gjennem Disconteringscommissionen. Opoffrelsen er ikke stor, da Statscassen herved faaer 5 pro Cent Renter istedetfor af Banken kun 2 1/2 pro Cent; men de udlaante Penge ere derefter ikke let disponible.

Til Hortens Værft er strømmet en Mængde Brødtrængende Arbeidere for hvem nyttig Beskjæftigelse haves og for at redde disse fra Hunger have vi ikke taget i Betænkning paa Deres Majestæts naadige Approbation, til deres Lønning at anvise forskudsviis 8000 Speciedaler paa næste Budgets bevilling til Marinen.

Denne mørke, men sande Skildring, viser, at min under 25de Februar yttrede Frygt, desværre ikke var ugrundet, og at man dengang gjorde sig grove Illusioner om Folkets Trang og Evner. Jeg tillader mig i denne Henseende at paaberaabe min underdanigste Rapport til Deres Majestæt af 25de Februar.

Omstændighederne, som de nu vise sig, have opvakt Statsraad Stangs alvorlige Uro, de have omsider givet ham den Anskuelse, at det er nødvendigt og pligtmæssigt, at iværksætte et væsentligt til Regjeringens Raadighed staaende Middel til Nødens Lindring, nemlig Korntoldens Ophævelse; at Korntold under nærværende Omstændigheder fortjener Navn af Blodpenge og er en Staten vanærende Indtægt. Stang vil altsaa tage Initiativet og Gjenstanden vil blive discutteret i et til i Morgen berammet extraordinairt Statsraad, om hvis Resultat min nærmere underdanigste Rapport forbeholdes.

Under Omstændigheder, som nærværende, er det dobbelt ulykkeligt, at en Regjering, som vor regjeres af og er bunden ved Grundlovs- og Lov-Paragrapher. Uafhængig af disse mange Paragrapher vilde og maatte Regjeringen i Tide for længst have standset al Brændeviinsbrænden og have iværksat alle hensigtsmæssige Midler til Befordring af Korn-Tilførsel. Intet! aldeles Intet er skeet; men om end hvad nu alt for seent paatænkes, er moutarde après dîner, – saa dog: "plus-tôt tard que jamais."

Under vore Forholde er det ikke forunderligt, at den Rigsret, hvormed jeg 1833 truedes, for at have tilraadet Deres Majestæt at beslutte Korntoldens Ophævelse, er i frisk Erindring; men paa den anden Side vilde det være betænkeligt, nu at opponere mod en Foranstaltning, der aabenbar er i den store Masses Faveur, thi vel er en Rigsret et frygteligt Tribunal, men Massens Domstoel turde være end frygteligere. Denne Betragtning giver mig Haab om et ønskeligt Resultat.

Jeg føler mig forpligtet til idag at anticipere denne min Meddelelse om den i Morgen forestaaende Discussion om Korntolden, til at lade Deres Majestæt see bag vore Statsraads-Coulisser; men jeg vover underdanigst at udbede, at denne uforbeholdne Meddelelse maa være for Deres Majestæt alene.

Vist er det, at vor Stilling med Hensyn paa Kornforsyning er saa betænkelig, saa farlig, at jeg i min offentlige, som i min private Stilling, aldrig er imødegaaet noget Aar med saa megen Bekymring, som det nærværende. Naar jeg ikke destomindre ikke for Tiden kan finde mig beføiet til paa denne Grund at fraraade Kroningens Iværksættelse, saa ledes jeg af følgende Betragtninger:

Ifølge vedkommende Amtmands Indberetninger er i de Amter, hvorigjennem den Kongelige Reise vil skee, som i Trondhjems Bye ingen Mangel, mindre Nød at befrygte, og den Mangel, den Nød, som maa forudsees i andre Dele af Riget, kan og vil ingenlunde blive forøget ved de for Statscassen med Kroningen forbundne Udgifter, som Ene hertil ere bevilgede, til hvis Anvendelse til Lindring af Nød, der ikke engang haves formel Adgang. Denne Sums Anvendelse vil være gavnligere end dens Henliggen i Statscassen og fremfor Alt: Deres Majestæts høie Nærværelse i Riget vil, under ulykkelige som under lykkelige Omstændigheder, være høist velgjørende og ønskelig. Den grundlovmæssige Kroning, den høitideligste Akt i Norges Rige, er allerede bleven udsat længer end ønskelig, og om dette Aar ikke dertil benyttes turde forestaaende Storthing og Rigsdag foranledige en uendelig Udsættelse. Mange Foranstaltninger for Kroningens Iværksættelse dette Aar ere allerede iværksætte, Penge allerede anvendte, som ved en Udsættelse vilde være spildte. Denne min Anskuelse tillader jeg mig underdanigst at henstille til Deres Majestæts naadige Overveielse.

Ved Siden af disse store Gjenstande vover jeg at berøre en ubetydelig, nemlig min egen Person, fordi det er mig bekjendt, at man ved Ceremoniellets Bestemmelse ønsker at vide, om Rigs-Statholderen deri skal fungere eller ikke.

Jeg vil ikke nægte, at jeg længe har glædet mig til den Function, som kunde tilfalde mig ved Deres Majestæters Kroning, at jeg efter et langt offentligt Liv vilde finde min største Ære og Glæde i denne endog for mit Hjerte kjære Function; men om jeg ærlig skal skrifte, hvad jeg i denne Begivenhed maa ansee pligtmæssigst for mig, saa hælder jeg til den Mening, at Rigs-Statholderen, især under nærværende svære Omstændigheder, bør forblive paa sin Plads, – hvilket ogsaa synes meest stemmende med Grundlovens 13de Paragraph, uden at jeg dog vil ansee Deres Majestæt ved denne § forhindret fra at disponere over Sin Rigs-Statholder efter naadigst Velbehag.

Endnu ere vi omgivne af Iis og Foraaret spores endnu ikke, hvilket gjør Nutiden ubehagelig, Udsigten i Fremtiden ublid.

Norge er i flere Henseender Extremernes Land. Saaledes ogsaa i Aar. Medens flere Districter trues af Mangel og Nød, er der Overflødighed i de 2de Trondhjemske Amter, hvorfra i Aar allerede er udført flere 1000 Tønder Havre og 16,000 Tønder Potates, hvoraf 8,000 Tønder til Skottland, og Irland, hvis Priis i Trondhjem for Tiden ikke overstiger 4 à 5 Mark pr Tønde.

Christiania den Uten dato, men må være fra 25. april 1847. Jf. blyantnotat i margen på avskriften: utan datum men skall vara daterad d. 25 April. (anteckn. med blyertz å originalet) Løvenskiold

29. april 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 25de denne Maaned.

I det samme Dag afholdte extraordinaire Statsraad blev man enig om at indgaae med underdanigst Indstilling om, at Deres Majestæt ved en provisorisk Anordning naadigst vil befale Indførselstolden ophævet for Ruug, Byg, Havre, Boghvede, Mais, hvilken Indstilling blev expederet ved den samme Dag til Stockholm afgaaede Post, fordi her er periculum in mora. Jeg og nogle flere af Regjeringens Medlemmer formene, at Tolden ogsaa burde have været hævet for Hvede, Bønner, Ærter, Gryn; men herom kunde man ikke blive enig.

De faa her værende Kornvarer stige daglig i Priis. For Ruug forlanges nu i Parti 7 2/5 Speciedaler pr Tønde, hvilket ikke er underligt, da sidste Post bragte den Efterretning, at Rugen nu koster 8 à 9 Speciedaler pr Tønde i Hamburg.

Egentlige Kornhandlere findes hverken her i Christiania eller i andre norske Byer. Man er vant til at Kornet bliver os tilført fra Dannemark. Nutidens Conjuncturer ere lidet indbydende til at paabegynde den uvante Kornhandel, fordi de enorme Priser kræve for store Pengeforskud, og de fluctuerende Priser medføre for stor Risico. Under disse overordentlige Omstændigheder øiner jeg intet andet Middel til Landets Forsyning med det uundværlige Korn, end at Staten helst understøtter paalidelige Handelshuse med Pengelaan til Kornindkjøb, eller at den i Mangel heraf, ved Hjelp af kyndige Handlende, selv lader indkjøbe Kornvarer paa udenrigske Markeder. Sidstnævnte Forholdsregel er forlængst bleven iværksat af flere Regjeringer. Den preussiske Regjering skal have bestemt 1 Million til Indkjøb af Korn, og den danske skal efter Rygte have besluttet at lade indkjøbe Ruug i Østersøiske Havne, fordi den befrygter Mangel i selve Danmark, efter en overdreven Udførsel. Med Undtagelse af hvad der endnu maatte være at faae i Østersøen, vil Korn neppe findes, undtagen i Odessa og Amerika, og da Transporten derfra kræver lang Tid, maatte man ikke betænke sig saa længe paa at iværksætte denne Mesûre, som paa Korntoldens Ophævelse.

Jeg bør ikke dølge for Deres Majestæt, at jeg med disse Anskuelser nu staaer lige saa isoleret i Regjeringen, som for nogle Maaneder tilbage om Korntolden; men jeg føler mig forpligtet til underdanigst at fremstille dem for Deres Majestæt.

Den af Deres Majestæt i afvigte November Maaned naadigst befalede Tegning over Slotsparken er omsider indkommet og vil ved næste Post blive expederet, for at blive Deres Majestæt forelagt. Af Slots-Commissionens Indberetning og Finants-Departementets Foredrag in optima forma, vil naadigst erfares, at der af de til Slots-Bygningen bevilgede Midler hidindtil er anvendt paa Parken 4,400 Speciedaler, hvorfor dog ogsaa er bygget 3 smaa Bygninger ved Indgangene til Parken, som skal have kostet omtrent 1700 Speciedaler. Major Arntz er det Medlem af Slots-Commissionen, som har overtaget Parkens Anlæg og han har visselig med Flid og Nidkjærhed bestyret dette som ethvert andet Anliggende; men i Tillid til, at jeg skriver for Deres Majestæt alene, kan jeg ikke tilbageholde den Bemærkning, at der udfordres samme Dristighed for Major Arentz, som neppe har anlagt en Kaalhave, til at overtage en Slotsparks Anlæg, – som for Linstov, der aldrig havde bygget en Hytte (Koya) til som Architect at debutere med et Kongeligt Slot. Begge Arbeider bære Præget af deres Mesteres Dygtighed! Statscassen maa bøde for Dristigheden. Om man for 20 Aar tilbage havde ladet en kyndig Mand gjøre en Plan for Slotsparken og indskrænket sig til at exequere denne, vilde denne Park allerede nu været langt fremskreden. Hvad i Mangel heraf er gjort ønsker jeg ugjort; men endnu bør dog reddes, hvad reddes kan! Ikke ubetydelige Strækninger i Parken ligge endnu ucultiverede; de interessante Partier omkring "Sommero" og nedenfor Ruseløkbakken ere endnu urørte.

Under disse Omstændigheder tillader jeg mig underdanigst at indstille, at Deres Majestæt ved Sagens Foredrag naadigst vil tilkjendegive: at Deres Majestæt vil snarest mulig hidsende en kyndig Mand, for at udkaste og forelægge Deres Majestæt en Plan til Slotsparkens Fuldførelse, og at indtil dette er skeet, ingen videre nye Anlæg i Parken maa gjøres eller allerede værende Anlæg maa forandres."

Det er en Selvfølge, at denne Mands Reise og Sallair maa betales af Slotsbygningscassen, og er hans snarlige Ankomst med Hensyn paa Aarstiden ønskelig.

Jeg ønsker, at en Mand af Faget med Smag og Sagkundskab maa findes, og om han henvises til mig, vil jeg beredvillig give ham Veiledning.

Efter Anmodning tillader jeg mig underdanigst at vedlægge en Skrivelse fra Generalmajor Erik Anker, hvori han vil have fremført sin underdanigste Bøn om at blive naadigst udnævnt til Commandant over Frederikstads Fæstning, som jeg tillader mig paa det Bedste underdanigst at anbefale.

Denne Post har i en lang Række af Aar været Formaalet for Generalmajor Ankers Ønske om hvis Opfyldelse Høistsalig Kongen havde givet ham et til et naadigst Løfte grændsende Haab og som nu er ham dobbelt magtpaaliggende, efterat han har solgt sin Eiendom "Storhammer".

Christiania den 29 April 1847 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

9. mai 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 29de forrige Maaned.

Jeg tillader mig at fornye min underdanigste Lykønskning i Anledning af Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Fødselsdag, som jeg ved en større Middag til Dagens Feiring havde den Ære at udbringe.

Vor hele ubehagelige Tilværelse optages for Tiden af Omsorg for at afværge eller formindske Mangel paa Livets første Nødvendighed Brød, en Mangel, som med hver Dag viser sig mere almindelig og truende.

Vinterforraadene ere fortærede og den i denne Aarstid sædvanlige Korntilførsel fra Danmark, udebliver. Dette Savn træffer os uforberedet, urustede, fordi det beklageligviis ligger i den menneskelige Natur, som en Arvesynd, at den yngre Generation, i denne Begivenhed Statsraad Stang, aldrig vil blive klog af den Ældres Erfaringer, men egensindig vil gjøre dem selv. For 3 Maaneder tilbage vilde Statsraad Stang ikke troe paa, at Mangel kunde indtræffe, man ansaa det derfor unødvendigt at træffe nogensomhelst Foranstaltning til dens Afværgelse, man tiltroede Folket tilstrækkelig Kræfter til at bære store Byrder. Nu da det viser sig hvor sørgelig man har bedraget sig, nu, efterat man Intet har gjort, for at afværge Fiendens Indtrængen i Fæstningen slaaes daglig Generalmarsch! Jeg beder Deres Majestæt naadigen at modtage disse mine Bemærkninger, som det er en Trang for mit bekymrede Sind at turde uforbeholden fremføre for min naadigste Konge og Herre, men allene for Deres Majestæt!

Fra de fleste vestlige Byer og Bygder indløbe Klager over Kornmangel ogfra flere, Ansøgninger om Laan af Statscassen til Korn-Indkjøb, for hvis Iværksættelse de Handlende overalt vise en roesværdig Virksomhed, forbunden med pecuniaire Opoffrelser. Da Christiania Bye ved nu havende Beholdning af Korn, og det som for Tiden kan ventes, høist kan ansees forsynet til denne Maaneds Udgang besluttede Byens Handlende og Formandskab i Gaar, ved udsendte Commissionairer at søge indkjøbt 8,000 Tønder Ruug og Byg, og at det dermed mulig forbundne Tab skal reparteres paa Communen, det er paa os Byens Indvaanere. Til Indkjøbet subscriberedes igaar 100,000 Bo og paa samme Maade haaber man at tilveiebringe det betydelige manglende; lignende Operationer ere iværksatte af flere andre Byer. Landetatens Magaziner siges forsynede til September, Søetatens til August Maaned. Beholdningen paa Kongsberg Sølvværks Magazin er høist ubetydelig. Da man ingenlunde kan vente at faae Magazinerne forsynede paa sædvanlig Maade ved private Leverandeurer; da det derhos maa ønskes, at Staten maa kunne komme til nogen Hjelp i enkelte Nødstilfælde, og da her er høieste periculum in mora, besluttede Regjeringen igaar, ved et herværende Handelshuus at foranstalte indkjøbt for ulimiterede Priser 12,000 Tønder Kornvarer og for limiterede Priser 8000 Tønder i Sverige, Danmark og østersøiske Havne. Man paaregner at kunne faae 6000 Tønder af dette Parti i Sverige. Med Morgenposten afgaaer vor underdanigste Indberetning om denne Foranstaltning, som jeg tør haabe vil vinde Deres Majestæts naadige Bifald.

Det vil heraf naadigst erfares, at de i min sidste underdanigste Rapport yttrede Anskuelser om nødvendige overordentlige Foranstaltninger, som Omstændighederne kræve, omsider finde nogen Anerkjendelse. Tidligere iværksatte kunde man have ventet et sikkrere Resultat. Paa frivillig Tilførsel kan vi ikke regne; vor Redning dependerer af Resultatet af de nu altfor seent, af Stat og Private iværksatte Anstrængelser for Kjøb i Udlandet.

Naar man med Frygt omtaler Muligheden af et Udførselsforbud i Sverige, trøster man sig med det Haab, at Deres Majestæt ikke vil tillade det udstrakt til Norge, hvis Vel og Vee jeg i denne Henseende tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts landsfaderlige Naade.

I min sidste underdanigste Rapport tillod jeg mig at yttre min og flere Statsraaders Formening om, at Indførselstolden paa Hvede, Ærter, Gryn, Bønner, burde have været hævet samtidig ved den seneste provisoriske Anordning.Statsraad Stang som den Gang bestred denne som enhver anden Formening, der ikke har sin Oprindelse fra ham selv, troer nu, at Tolden ogsaa bør hæves for sidstnævnte Artikler, men føler det formodentlig upassende, efter blot 14 Dages Forløb at andrage om en ny provisorisk Anordning for sidstnævnte Kornsorter. Det er uden Tvivl denne Betragtning, som har foranlediget Stang til at udbede Regjeringen naadigst bemyndiget til at træffe denne Foranstaltning, naar Nødvendigheden maatte kræve det, saavel som enhver anden Foranstaltning til at afhjelpe Kornmangel, som Omstændighederne maatte kræve. Denne af Regjeringen tiltraadte Indstilling tillader jeg mig underdanigst at anbefale, forsaavidt betræffer andre Foranstaltninger.

I Henseende til Bemyndigelse for Regjeringen til ved provisorisk Anordning at hæve Indførselstold for Hvede, Ærter, Gryn af alle Slags Korn, Bønner, tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at den grundlovmæssige Ret til at give provisoriske Anordninger, er et Kongeligt Prærogativ, som formeentlig ene bør udøves af Kongen og som jeg ikke vil tillade mig at anbefale overdraget til Regjeringen. Nødvendigheden af enhver Foranstaltning, hvorved Cerealiers Tilførsel kan befordres, er allerede i høi Grad nu tilstede, og da Hvede, Ærter, Gryn, Bønner, ere Fødemidler, er der samme Grund til at hæve Indførselstold for disse som for andre Kornsorter; men jeg formener det rigtigere, at Deres Majestæt Selv afgiver en naadigst Beslutning derom end dertil at bemyndige Regjeringen.

Jeg tør forbeholde mig i mit næste yderligere underdanigst at yttre mig om Kroningsanliggendet.

Christiania den 9de Mai 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

13. mai 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 9de denne Maaned, har jeg havt den Lykke at modtage et mig efter Deres Majestæts naadige Befaling af Greve E. Lewenhaupt tilskrevet venligt Brev af 6te denne Maaned.

Jeg takker underdanigst for den mig derved givne naadigste Forsikkring om ikke at være aldeles bortglemt, en Trøst, som jeg høieligen tiltrængte, under de piinlige Bekymringer, som Nutidens Omstændigheder forvolde mig, hvorunder det for mig er dobbelt piinlig ikke at kjende Deres Majestæts Anskuelser om flere i mine senere underdanigste Rapporter berørte vigtige Gjenstande.

Greve Lewenhaupts Brev gjør mig det til Pligt underdanigst at yttre: at Omstændighederne i den senere Tid have forværret sig saa meget, at jeg høist ugjerne maa frafalde min tidligere yttrede Anskuelse om Kroningens Iværksættelse dette Aar.

De Grunde, som jeg under 25de forrige Maaned tillod mig at anføre for Kroningen ere uforandrede og ikke uden Vægt; men den Nød, som allerede viser sig nu som truer at blive større, maatte gjøre det piinligt for Deres Majestæters, som for Andres Følelser, at iværksætte en Act, hvis Held og Høitidelighed er betinget af almindelig Tilfredshed, men som ikke kan paaregnes, naar der under Jubel i Trondhjem, maa forudsees Nød og Jammer i flere af Rigets Dele. Paa Grund af disse piinlige Omstændigheder finder jeg mig forpligtet til underdanigst at tilraade: At Deres Majestæt naadigst vil befale Kroningen udsat, og at Deres Majestæts naadige Beslutning herom, (som nu vil vinde almindelig Anerkjendelse), maa blive snarlig afgivet, for at standse videre Forberedelser.

Til min Retfærdiggjørelse tillader jeg mig underdanigst at yttre, at jeg ikke er den Eneste som i det længste har troet at kunne holde paa Kroningen. – Regjeringens samtlige Medlemmer vare enige i min under 25de forrige Maaned yttrede Anskuelse, og de dele den, som jeg nu tillader mig underdanigst at fremføre.

I Forbindelse med denne Gjenstand, tillader jeg mig underdanigst at tilraade, at Deres Majestæt naadigst vil befale dette Aars tiltænkte Troppesamlinger meest mulig indskrænkede. Deres Majestæts naadige Beslutning herom, vil ogsaa blive modtaget med almindelig Taknemmelighed og Nødvendighed byder den; thi det turde i de fleste Districter blive vanskelig, ja umulig at tilveiebringe de nødvendige Levnetsmidler, og Soldatens Lønning er ikke tilstrækkelig til at betale de nugjeldende enorme Priser.

Som en Følge af det sene Foraar er Høe Prisen her og flere Steder steget til 6 à 7 Spdl. pr Skippund, en forhen uhørt Priis.

For at kunne opfylde en til Kongsbergs Sølvværks Magazin overtaget Leverance, betaltes i disse Dage i Drammen for Byg 7 1/2 Speciedaler, for Ruug 9 1/2 Speciedaler, pr Tønde. For nogenlunde at kunne mætte den trængende Almue fra Tellemarken, som søger Hjelp paa Kongsberg, har man laant Stedets Handlende 200 Tønder Ruug, 400 Tønder Havre, af Landetatens Magaziner. Den største Deel af Tellemarkens Almue søger dog Korn i Skien, hvor endnu nogen Beholdning haves; men i de vestligere Byer haves meget lidet eller Intet.

Jeg beklager inderlig, at jeg nu kun har ubehagelige Efterretninger at meddele, og jeg udbeder Deres Majestæts naadigste Overbærelse for det Præg af mit bekymrede Sind, som mine underdanigste Rapporter vise.

Christiania den 13 Mai 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

20. mai 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 13de denne Maaned.

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling af samme Datum, har Regjeringen paa Deres Majestæts høie Vegne igaar udfærdiget underdanigst vedlagte Provisoriske Anordning, hvorved Indførselstolden er hævet for Hvede, Ærter, Gryn, Bønner, malet eller uformalet, til August Maaneds Udgang.

Det var vel, at Deres Majestæts Befaling i denne Henseende var bestemtere i den naadige Skrivelse til mig end i Statsraadsprotocollen, i Mangel af hvilket, Man uden Tvivl vilde have taget sig længer Betænktid. Da det oplystes, at Skibsafgifter og Fyrafgift neppe beløber 2 Skilling pr Tønde Korn, var jeg den Eneste af Regjeringens Medlemmer, som stemmede for sammes Ophævelse, meest for Opinionens Skyld.

Man paastaaer, at der ikke vil mangle private Skibe til Befragtning for det Korn, som kan ventes, og at Transporten vil koste mindre ved disse end ved Orlogsfartøier.

Udførselsforbudet for Sverige forøger under nærværende Omstændigheder naturligviis Bekymringen for Norge; men jeg takker underdanigst for Deres Majestæts naadige Tilsagn om at ville i denne Henseende gjøre det mulige til vore Bekymringers Formindskelse. De 6000 Tønder Korn, som vi havde ventet fra Sverige, have vi nu requireret fra russiske Havne, blandt andre fra Åbo. Af Regjeringens indforskrevne 2000 Tønder Korn, er idag indkommet her paa Havnen de første 500 Tønder Ruug og 250 Tønder Byg, som oplægges i det militaire Magazin. Hertil er endnu ikke kommet mere, hvorimod Arendal, Skien, Drammen have faaet nogen Tilførsel ved Privates Anstrængelse, men desværre til Priser, som kun faa kunne betale, hvorfor allerede i flere Bygder Livet opholdes ved Bark og Moss. I de østlige Byer, Frederikshald og Frederikstad klages nu ogsaa over Mangel.

Ved Morgenposten vil afgaae Regjeringens underdanigste Indstilling om at Corpssamlinger og Exercitie maa bortfalde dette Aar i det hele Rige undtagen i de Throndhjemske Amter, samt ligeledes Recrut-Exercitie for Artilleriet og Cavalleriet søndenfjelds og for 7 Infanterie Corpser i de meest betrængte Districter, som jeg tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Bifald.

I Christiania og Drammen forefaldt om Aftenen den 17de Mai nogle Politie Uordener, som Følge af, at Andre vare mindre stemte til at give Penge til at amusere Pøbelen, hvortil denne er bleven vant for Dagen.

Jæger-Esquadronens Heste stode sadlede; men Politiet standsede Uordenerne uden militair Hjelp.

Værre turde det blive, om Massens vel-grundede Klager over Levnetsmidlernes enorme Dyrhed skulde udbryde i Voldsomheder. Symptomer vise sig og Erfaring lærer, at naar Styrelsen ikke kan eller vil hjelpe Massen til Levnetsmidler for Priser, som den kan betale saa hjelper den sig om mulig selv.

Christiania den 20de Mai 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

3. juni 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 20de har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af samme Dag ligesom jeg af Hr Greve Lewenhaupt er bleven underrettet om Deres Majestæts Afreise fra Stockholm den 27de forrige Maaned.

I St Petersburg kunde ingen Ruug faaes den 21de forrige Maaned. Nylig havde vi i Christiania knap Ruug for 8 Dage, men senere ere saavel hertil som til flere andre Byer ikke ubetydelige Partier indforskrevne Kornvarer ankomne, som mangle Kjøbere, fordi den store Mængde af Trængende ikke mægter at betale de høie Priser. Med Hensyn herpaa, som paa sidste Posts gunstigere Efterretninger om Kornmarkederne og Udsigten for Aarsvæxten udenrigs, har Regjeringen contramanderet sine Ordinationer paa udenrigske Markeder, forsaavidt de ikke ere effectuerede. I Riga stod Rugen den ene Dag 190 Rubel Sølv pr Læst. Den anden Dag kjøbtes for den norske Regjering 100 Læster à 185 Rubel og den følgende Dag faldt Prisen til 140 Rubel pr Læst. Deslige convulsiviske Fluctuationer, overbevise mig mere og mere om, at den Calamitet, som vi nu opleve, meget mere maa tilskrives djevelske Kunster og Speculationer end naturlige Aarsager. Med Kornpriser drives desværre nu det samme Børsspil, som med Statsfonds, Jernbaneactier etc.

Fra en meget kold Mai ere vi pludselig gaaede over til en stærk Hede og vi savne Regn. Aarsvæxten er meget langt tilbage og kan saaledes endnu ikke med nogen Sikkerhed bedømmes.

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling har jeg aldeles privatim foranstaltet indhentet Vedkommendes Formening om Tegningen til den Fane, som Deres Majestæt naadigst har tiltænkt Frederikshalds Borgercorps, hvorom min underdanigste Rapport forbeholdes.

Jeg tillader mig at lade disse underdanige Linier gaae over Stockholm, formenende, at de ad denne Vei sikkrest og snarest ville tilhændekomme Deres Majestæt.

Christiania den 3die Junii 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

12. juni 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 3die denne Maaned.

De sidste udenrigske Efterretninger stadfæste, Gud være lovet! Kornprisernes Falden. De her til Landet indforskrevne Kornvarer, som for den største Deel ere indkjøbte for meget høie Priser, kjøbes kun af dem, som Nøden tvinger dertil, fordi Mange ikke kunne betale de høie Priser og i Mangel af Penge til Korn maa spise Barke Brød, og fordi Andre, i Forventning af lavere Priser, holde sig længst mulig tilbage fra at kjøbe. Imidlertid modtager Regjeringen vedvarende Ansøgninger om Pengelaan til Korn Indkjøb, hvortil den allerede har anviist af Statscassen 50 til 60,000 Speciedaler.

Fra den i min sidste ommeldte Hede, om Morgenen Klokken 6, over 15 Grader Reaumur, er Temperaturen senere gaaet tilbage til 6 Grader. Denne Kulde og store Mangel paa Regn, holder Vegetationen meget tilbage. Imidlertid næres endnu i Rigets forskjellige Egne Haab om en god Aarsvæxt, den Gud give!

Til Representanter for Agershuus Amt ved næste Storthing ere valgte 3 Bønder og Morgenbladets Redacteur Stabell! Biskop Arup naaede ved dette Valg at blive sidste Suppleant!

Statsraad Vogt ventes den 17de; men Statsraad Petersen vil neppe kunne aflevere Justits-Departementet før den 19de denne Maaned.

Jeg vovede at indbilde mig, at min underdanigste Indstilling af 29de April betræffende Slots-Parken var saa hensigtsmæssig, at den vilde have vunden Deres Majestæts naadige Bifald. I Haab herom og for at redde, hvad endnu kunde have været reddet, anmodede jeg under Haanden Vedkommende om at standse med videre Arbeide i Slots-Parken indtil Ankomsten af en sagkyndig Mand, som jeg formodede Deres Majestæt vilde have den Naade at sende til Veiledning. I Mangel heraf og da Deres Majestæt ikke har havt den Naade at besvare mit underdanigste Forslag, turde jeg ikke længer haabe det bifaldt hvorfor jeg har anseet mig forpligtet til at tilbagekalde min omnævnte Anmodning, hvorefter Sagen herefter som hidindtil vil gaae sin skjæve Gang.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Extract af Toldcasserer LangesBrev til mig, dateret Paris den 4de Juny: I denne Anledning vover jeg underdanigst i Norges, i begge de forenede Rigers Interesse, – indstændigen at supplicere om, at Hans Excellence Løwenhjelm, gjennem Deres Majestæts Cabinet, maa blive bemyndiget til, forinden nogen fransk Contra-Proposition modtages, at tilbyde de samme Concessioner for Norge som for Sverige, mod at Frankrige bevilger begge Riger lige Fordele. Jeg, som den Norske Regjerings øvrige Medlemmer, dele ganske Langes Anskuelse: at et lige Tilbud for begge Riger vil gjøre meget større Effect før, end efter den franske Contra-Proposition og jeg tillader mig derfor underdanigst at bede Hans Excellence Løwenhjelm dertil bemyndiget, i den fulde Overbeviisning, at denne Basis for Underhandlingerne, er den eneste, hvorpaa et for Deres Majestæt som for begge Riger tilfredsstillende Resultat muligen vil kunne opnaaes. Da jeg ikke har den Lykke at kjende Deres Majestæts Anskuelse om Toldcasserer Langes indirecte Deeltagelse i Tractat Underhandlingerne hvorom jeg tillader mig at referere til min underdanigste Rapport af 1ste April, vilde det visselig for mig være tilfredsstillende at erfare denne, ligesom jeg ønsker mig naadigst bemyndiget til at meddele Lange Deres Majestæts naadige Bifald i Anledning af det store Offer, som han i denne Begivenhed har bragt sin Konges og sit Fædrelands Tjeneste, en velfortjent Løn, som jeg under ham.

Jeg haaber og ønsker, at Deres Majestæt maa modtage disse underdanige Linier ved en lykkelig Hjemkomst efter en behagelig Reise.

Efter en i flere Henseender høist ubehagelig Vinter, agter jeg omsider idag at flytte til Holgerslyst, hvor jeg ønsker at celebrere Hans Kongelige Høiheds Prinds Gustavs Fødselsdag hvortil jeg nedlægger min underdanigste Lykønskning.

Christiania den 12te Juny 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 12. juni 1847 Gjenpart af Toldcasserer Langes Skrivelse til H.E. Statholder Løvenskiold, dateret Paris d. 4de Juny 1847.

– "Jeg anseer det nemlig efter Omstændighederne hensigtsmæssigst, at Grev Løwenhjelm kommer i Besiddelse af denne Bemyndigelse forinden Contra Propositionen fra den franske Regjering fremkommer, for at han i alle Fald kunde have Adgang til at benytte den tidligere, saafremt Aspecterne hvilket slet ikke er usandsynligt, skulde vise sig at blive saadanne, at dette maatte være tilraadeligst. Forhandlingerne angaaende Tractaten ere nemlig i det franske Ministerium, saavidt os bekjendt ikke endnu bragte videre end at man derover i Udenrigs- og Finants Ministeriet har nedskrevet sine Bemærkninger. For Øieblikket hviler Sagen nok i Handelsministeriet. Naar den der er behandlet, skal den overgives til Drøftelse af en Commission, bestaaende af 5 Medlemmer, de 3 saakaldte Directeurer i de nysnævnte Ministerier, Grev Mornay, som for nogen Tid siden var fransk Gesandt i Stockholm og endnu en Femte. Naar man der er bleven enig om Sagen, sendes den tilbage til Guizot, som da lægger sidste Haand paa den. Nu er det, efter hvad Grev Løwenhjelm, Schvan og Stephanson eenstemmig forklare, Tilfældet, at man i de franske Ministerier lægger megen Vægt paa og kun synes at være lidet tilfreds med, at Norge, som har en saa betydelig Skibsfart paa Frankrige ikke har erklæret sig villig til at gjøre det samme Offer med Hensyn paa Viintolden som Sverige, og det kunde saaledes let hænde, at den Contraproposition, som kan forventes, af Uvillie herover kunde faae et saadant Udseende til Skade for Norges Interesser, at det kunde blive vanskeligt siden at faae den bragt i ønskelig Skik. Jeg skulde derfor ogsaa for mit Vedkommende være tilbøielig til at troe, at det vilde bidrage til at sætte de franske Herrer i godt Lune, naar man, endnu førend den nævnte Commission havde endt sine Forhandlinger, kunde fremkomme med det oftnævnte Tilbud om Viintolden. Jeg maa uforbeholden bekjende, at jeg anseer dette Offer fra norsk Side aldeles fornødent til Istandbringelsen af den forønskede Tractat, og man bør ikke forundre sig over, om Broderriget, hvis Interesser siden den russiske Tractats Afsluttelse i høi Grad og vel endnu i høiere Grad end Norge ville blive lidende, om en Tractat med Frankrige ikke kommer istand, vilde finde sig misfornøiet med, at Norge paa denne Maade lagde Hindringer iveien for en saadan Tractat. Sverige bør have sin Ret og sine Offere fra vor Side, ligesom vi kræve vor Ret fra Sveriges. Den deprimerende Indflydelse, som den nærværende ulige Concurrence med Rusland, Finland derunder indbefattet, nødvendigviis vil medføre for den norske og endnu mere for den svenske Skibsfart og Trælastexport, anseer jeg virkelig særdeles betænkelig, saasom Ressourcerne til en forøget Trælastexport og et udvidet Skibsbyggeri i Rusland skulle være meget store, større endog end jeg fra først af havde tænkt mig dem. Hvorvidt imidlertid, selv naar hiin Concession fra norsk Side indrømmes og dertil endog føies den Nedsættelse i Brændeviinstolden, som Grev Løwenhjelm i Tillægget til Instrux af 17 Februar, er bemyndiget til at tilbyde, alligevel nogen Handelstractat mellem Frankrige og de forenede Riger vil kunne bringes istand, derom er det vistnok endnu for mig, ja selv for de egentlige Underhandlere umuligt at kunne have nogen bestemt Formening." –

––––––––––––

1. juli 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 17de forrige Maaned har jeg af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 21de med Glæde erfaret Deres Majestæts lykkelige Tilbagekomst til Stockholm efter en i alle Henseender behagelig og tilfredsstillende Reise.

For at have den Ære at feire Deres Majestæts forestaaende Høie Fødselsdag ved en stor Middag hvortil her ikke haves Plads, agter jeg at flytte ind til Byen. I Anledning af denne for 2de Riger kjære Dag, beder jeg Deres Majestæt naadigen modtage min ligesaa hjertelige som underdanigste Lykønskning. Den sædvanlige naadige Gave til Byens Fattige og Gratification til Garnisonens Underofficierer og Mandskab vil jeg tillade mig at anvise ifølge den mig en Gang for Alle givne naadige Befaling.

Over Kornmangel, som længe har forvoldt os saa megen Lidelse og Uro, høres Gud være loved! ingen Klage mere. Saavel Christiania som Rigets øvrige Byer have faaet betydelig Tilførsel og Priserne falde overalt, især paa Ruug, mindre paa Byg, som endnu staaer og formodentlig vil vedblive at staae i en meget høi Priis. Ifølge Deres Majestæts naadige Bemyndigelse har Regjeringen forlænget Fritagelse for Korntolden for Finmarkens Amt til October Maaneds Udgang, hvorom underdanigst Indberetning afgives med Dagsposten. Efter den senere pludselige og uventede Vending for Kornforsyning og med fortrinlig god Udsigt for Aarsvæxten i hele Europa, er det mig paafaldende, at næsten alle fremmede Stater ikke desto mindre vedholde de mod Mangel trufne Forsigtighedsforanstaltninger at i England, Frankrige, Belgien, Korntoldens, Navigations Acters Suspension er besluttet til langt ud i, ja til Slutning af Aaret 1848. Man kan ikke antage, at disse Regjeringer fatte deslige Beslutninger, der ere forbundne med saa betydelige financielle Opoffrelser, uden gyldige Grunde; men det er disse, som jeg under nuværende Omstændigheder ikke formaaer at finde. Efter en flere Dage vedholdende velgjørende Regn, have vi omsider faaet rigtig Sommervarme, hvorved Vegetationen trives fortræffelig, og vi have saaledes i denne som i Rigets øvrige Egne den bedste Udsigt til en god Aarsvæxt.

Det glæder mig hjertelig, at jeg til Deres Majestæts Høie Fødselsdag kun har gode Efterretninger at meddele, hvorved denne bedst forherliges.

Hosfølgende tillader jeg mig underdanigst at vedlægge Amtmand Birch-Reichenwalds confidentielle Meddelelse om den private ("enskilta") Conference, som han efter min Anmodning har havt med Frederikshalds Magistrat og Stadscapitain betræffende den Byen naadigst tiltænkte nye Fane, hvorhos jeg lader følge indsluttet det i Meddelelsen paaberaabte Aftryk af Byens Vaaben og medfølgende den mig naadigst tilsendte Tegning til Fanen.

Med Dagens Post afgaaer Regjeringens underdanigste Indstilling om, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde Tilintetgjørelsen af Bygdemagazinet i Moe Sogn i Øvre Tellemarken. En Øiensvaghed forhindrede mig fra at deeltage i denne Sags Behandling; men min Samvittighed paalægger mig den Pligt, for Deres Majestæt underdanigst at yttre min Anskuelse mod den Vandalisme, at tilintetgjøre de smaa gavnlige Kornmagaziner som under Navn af Bygdemagaziner vare stiftede trindt om i Norges Bygder. Da Sagen er af Vigtighed, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge mit Votum i en lignende Begivenhed med et Par Provindsblade, hvori Gjenstanden af andre Lægfolk bedømmes som af mig. Naar Amtmanden anbefaler Bygdemagazinets Tilintetgjørelse i Moe Sogn fordi ikke alt Korn nu findes i Magazinet, som efter Regnskabet skulde være der, saa falder dette Bestyrelsen men ingenlunde Institutionen til Last, og det er Amtmandens Pligt at have Indseende med, at Bygdemagazinerne bestyres overeensstemmende med de af Kongen approberede Planer. I mine Amtmandsdage ansaae jeg Tilsyn og Control med Bygdemagazinerne for en meget vigtig Pligt.

Med Hensyn paa mit Ønske muligen at besøge Fossum nogle Dage vover jeg at bede mig naadigst underrettet om, jeg tør vente den Lykke at modtage Deres Majestæt her i Løbet af Juli Maaned eller senere?

Den 3die denne Maaned vil min Søn Otto og Hustru tiltræde en Badreise til Teplitz. Med dem følger til Hamburg min Svigerdatter Fanny, for at reise videre til München, med det Ønske og Forset, at komme tilbage saa snart hun modtager forønsket Underretning om Hendes Majestæt Dronningens Ankomst hertil, hvorefter vi alle oprigtigen længes.

Holgerslyst den 1ste Julii 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 1. juli 1847 Underdanigst P. S.

Saa vidt skrevet, modtager jeg Herr Greve E. Løwenhjelms Løwenhjelms: trolig feil for "Lewenhaupts". (Senere tilføyd blyantkommentar i originalen.) mig efter Deres Majestæts naadige Befaling givne interessante Meddelelse af 28de, hvorfor min underdanigste Taksigelse nedlægges.

Tillegg til rapport av 1. juli 1847 Gjenpart. Om Bygdemagaziner.

Undertegnede Statholder Løvenskiold kan ikke tiltræde denne underdanigste Indstilling, hvorfor han vil tillade sig i Underdanighed at anføre sine Grunde.

Erfaring om de sørgelige Følger af Mangel paa Brød og Sædekorn under Krigsaarene fra 1807 foranledigede almindelige Bestræbelser for Oprettelse af Sædekorns Magaziner trindt om i Bygderne. Magazin Bygningerne saavelsom deres første Kornfond tilveiebragtes ved frivillige Bidrag og skulde dette vedligeholdes og forøges ved Tilbagelevering in natura om Høsten af det om Foraaret laante Korn, med Rente til Magazinet, sædvanlig 1 Skjeppe pr Tønde. Planerne for Magazinernes Bestyrelse stadfæstedes ved Kongl. Resolutioner. Disse Bygdemagaziner have unægtelig stiftet megen Gavn i det aarlig mange Agre, ved Hjelp af de derfra erholdte Laan, ere blevne tilsaaede, som i Mangel heraf havde maattet ligge øde. Magazinernes store Nytte paaskjønnedes, naar Kornpriserne stode høie og end mere, naar Korn ikke kunde faaes for Penge. I første Fald give de den mindre Formuende Adgang til Sædekorn, som han mangler Evne til at kjøbe for høie Priser, i sidste yde de de mindre og de mere Formuende, som mangle Sædekorn, lige stor Hjelp.

Under en Række af gode Aar for det indenrigske Agerbrug med rundelig Korntilførsel fra Udlandet har der været mindre Anledning til Magazinernes Afbenyttelse. Den yngre Generation uden Erfaring om Mangel paa Brød- og Sædekorn og om denne Mangels sørgelige Følger, begyndte at ansee de af Fædrene oprettede Bygdemagaziner for overflødige, den med deres Bestyrelse forbundne ringe Møie unødvendig. Snart blev det Mode for mange Communer at ansøge om Tilladelse til, uanseet de for Bygdemagazinerne af Hs Majt approberede Planer, at realisere disse med de deri opsamlede Kornforraad og for sammes Beløb at stifte Sparebanker eller anskaffe Almue Bibliothequer, Indretninger, hvis Gavnlighed ikke bestrides, men som dog ingenlunde kan opfylde Bygdemagazinernes velgjørende Formaal.

Maa det under de sig nu visende varslende Tegn til Mangel paa Brød- og Sædekorn, høieligen beklages, at en stor Deel af de omhandlende smaa nationale Kornforraad, som bevaredes i Bygdemagazinerne, ere tilintetgjorte, saa byder den nu truende Fare, formeentlig en alvorlig Opofring til at bevare de tilbageværende til i de gode Aar at bevare Hjelpemidler for Trængselsaar, hvorfor Norge neppe fremtidig kan ventes mere forskaanet end i dets Fortid. Et saadant Hjelpemiddel byder Bygdemagazinerne og dette Hjelpemiddel, tilveiebragt af fædrenelandssindede Forfædre, maa og bør det være Efterkommernes Pligt at vedligeholde.

Fra disse Synspunkter kan jeg ligesaalidt i Almindelighed som i nærværende Tilfælde tillade mig underdanigst at tilraade, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde noget af de endnu tilbageværende Bygdemagaziners Tilintetgjørelse, men om denne Indstilling naadigst bifaldes, indstilles underdanigst, at Deres Majestæt naadigst vil befale den Norske Regjering at tage Gjenstanden i sin Almindelighed under Overveielse og derover at afgive underdanigst Betænkning.

Christiania den 29 Marts 1847.

8. juli 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 1ste denne Maaned.

Deres Majestæts Høie Fødselsdag havde jeg den Ære at feire ved en stor Middag i Stiftsgaarden, hvorved mine for Deres Majestæter og det Kongelige Huus udbragte hjertelige Skaaler geleidedes af varm Deeltagelse, Fanfarer og Fæstningens Salutter.

Garnisonens Underofficierer og Menige erholdt den sædvanlige Gratification og Deres Majestæts Naadegave 200 Spdl. blev af Magistraten anvendt til at bespise 1431 Fattige, hvis Taknemmelighed jeg er anmodet om underdanigst at fremføre.

I den sidste Halvdeel af Juny Maaned, nemlig fra den 15de til 30te, er til Christiania indført: 14,981 Tønder Kornvarer, Ærter, Gryn, Meel, Potates, hvoriblandt 7037 Tønder Ruug og 5275 Tønder Byg.

Da jeg erfarede, at Biskop Neumann under Feiringen af hans 25aarige Jubilæum sidstleden 6te Juny som Biskop over Bergens Stift, for den derved forsamlede Geistlighed havde yttret sit Forset, snarlig at ville trække sig tilbage fra sin offentlige Virksomhed, bad jeg ham ret indstændig at vedblive denne saalænge hans Kræfter maatte tillade det. Jeg foranledigedes hertil af den Anskuelse, at Biskop Neumann, uagtet 75 Aar gammel, endnu er Rigets lærdeste og dygtigste Biskop, at hans Virksomhed, saa længe Gud som hidindtil forunder ham Helbred og Kræfter, endnu kan bære velsignede Frugter; at den dygtige gamle Mands Erfaring og Sindighed ikke tiltrænges mindre end unge og friske Kræfter. Hans Svar tillader jeg mig underdanigst at vedlægge, hvoraf naadigst vil erfares, at han vil ansee Deres Majestæts Villie som Lov for sig; men at han efter sin engang afgivne offentlige Erklæring maa kunne paaberaabe hiin, for at kunne forandre sit tilkjendegivne Forsæt. Jeg vover derfor underdanigst at udbede mig naadigst Bemyndigelse til at meddele Biskop Neumann Deres Majestæts naadige Ønske: at han endnu vil vedblive sin gavnlige og hæderlige geistlige Virksomhed, hvorved et fædrenelandsk Gode vil opnaaes, om hvis Ønskelighed Kirke-Departementets Chef, Statsraad Holst, ganske deler min Anskuelse. Efter Biskoppens Ønske tillader jeg mig underdanigst at vedlægge hosfølgende i Anledning af hans Jubilæum.

Af Hr Greve E. Lewenhaupts Skrivelse af 28de forrige Maaned, har jeg gjerne erfaret, at Deres Majestæt, efterat have talt med den fra Paris hjemkomne Grosserer Schwan, har givet Hans Excellence Løwenhjelm den i min underdanigste Rapport af 12te Juny udbedede Befaling for Underhandlingen med Frankrige.

Ogsaa Hr Stephanson er hjemkommet, medens de fremsatte Propositioner nu behandles i Paris; hvorhen han er villig til at reise tilbage, om hans Nærværelse der maatte behøves. Toldcasserer Lange er imidlertid endnu tilbage i Paris og vil kunne give Hans Excellence Løwenhjelm enhver attraaende Oplysning. Af Hr Stephanson, som synes at have røgtet sit Kald med megen Nidkjærhed, erfarer jeg med Fornøielse den gode Forstaaelse og Enighed, som har funden Sted, imellem de svenske og norske Herrer i Paris.

Med Morgenposten vil den norske Regjerings underdanigste Indstilling om min Søn Otto’s naadige Udnævnelse til Expeditions Secretair i Finants Departementet afgaae, som jeg tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Bifald. Statsraad Vogts Forslag herom var lige uventet for mig som for min Søn. Han har hidindtil med Held arbeidet i det juridiske Fag og jeg tør tiltroe ham Dygtighed til snart at kunne blive bekjendt med det ham nu tiltænkte nye.

Med Længsel modseer jeg Underretning om og naar jeg tør vente den Lykke at modtage Deres Majestæt her og ad hvilken Vei.

Holgerslyst den 8de Juli 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

12. juli 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 8de denne Maaned.

Af Deres Majestæts naadige Skrivelse af samme Dato erfarede jeg med Glæde, at jeg tør vente den Lykke snart at modtage Deres Majestæter og den høie Kongelige Familie her.

I Anledning heraf begav jeg mig tidlig i Dag til Byen, for efter Conference med Statsraad Stang at kunne efter Deres Majestæts naadige Befaling ved Dagsposten underdanigst indberette, hvorvidt Dampskibet "Christiania" kan stilles til Deres Majestæts Disposition i Gothenborg uden Hinder for den sædvanlige Post-Befordring.

Som Resultat af denne Conference giver jeg mig den Ære underdanigst at meddele Følgende:

" – Dampskibet "Christiania" kan og bør paa sin Tour fra Kjøbenhavn fra 1ste til 3die August undlade at medtage Passagerer imellem Kjøbenhavn, Gothenborg og Norge, og paa denne Maade være til Hans Majestæts Disposition i Gothenborg den 2dre August fra Klokken 7 Morgen (den sædvanlige Ankomsttid) og afgaae til den Tid samme Dags Formiddag som Hans Majestæt maatte bestemme. Ankomsten til Christiania vil da indtræffe den 3die August." –

" – Dampskibet "Christiania" kan fremdeles, om Hans Majestæt skulde foretrække dette, afgaae strax efter sin Ankomst fra Kjøbenhavn hertil den 3die August til Svinesund og den 4de August, til hvilken Tid paa Dagen Hans Majestæt naadigst maatte bestemme, der modtage Hans Majestæt og den Kongelige Familie, for at føre Høistsamme samme Dag til Christiania." –

Jeg har tilladt mig uopfordret underdanigst at opføre det sidstnævnte Alternativ, fordi den Høikongelige Familie derved vilde undgaae at tilbringe nogen Nat ombord, som jeg anseer saameget ønskeligere, fordi Tid og Omstændigheder ikke ville tillade at gjøre passende Arrangements for Hendes Majestæt Dronningen’s Natteqvarteer i Dampskibet.

Om Deres Majestæt skulde foretrække at embarquere i Strømstad i Stedet for i Svinesund, antager jeg ogsaa dette gjørligt, maaskee endog i Udewalla, men herom tør jeg ikke yttre nogen bestemt Mening før efter Conference med Dampskibets Chef PremierLieutenant Diriks, som imorgen ventes fra Kjøbenhavn, hvorom min underdanigste Indberetning forbeholdes ved næste Post.

For at kunne foranstalte de for ethvert Tilfælde fornødne Arrangements vover jeg indstændig at bede mig Deres Majestæts naadige Beslutning og Befaling om mulig meddeelt med omgaaende Post.

Christiania den 12 Julii 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

15. juli 1847

Underdanigst Rapport!

Referende til min sidste underdanigste Rapport af 12te denne Maaned, vil jeg herved give mig den Ære underdanigst at indberette Resultatet af min Conference med Dampskibet "Christiania’s" Chef Premier Lieutenant Diriks, betræffende dette Fartøis Afbenyttelse til Deres Majestæters og den Kongelige Families Befordring.

For det Tilfælde, at Deres Majestæt maatte ville befale at embarquere i Gothenborg, tillader jeg mig underdanigst at referere til hvad jeg i mit sidste derom har givet mig den Ære at meddele; – Fra Udewalla til Christiania er 32 Miil, der under gunstige Omstændigheder kunne tilbagelægges i 15 à 16 Timer. Til Udewalla er en lang og tildeels resikabel Indseiling og paa Strøget derfra til Færder er man sædvanlig udsat for svær Søgang. Dampskibets Lods er ikke nøie kjendt i dette Farvand og til dets egne Lodser haves ikke synderlig Tillid. Lieutenant Diriks fraraader denne Route paa det Bestemteste.

Fra Strømstad til Christiania er 17 Mile, der kunne tilbagelægges i omtrent 8 Timer og Farvandet byder ingensomhelst Vanskelighed.

Det samme gjælder om Routen fra Svinesund.

Allerede den Omstændighed, at om Indskibningen skulde skee i Gothenborg, Deres Majestæter og den hele Kongelige Families Liv, 2de Rigers dyrebareste Eiendom og Fremtids Haab vilde være anbetroet til et eneste Dampskib i det aabne Hav, maatte foranledige mig til at fraraade denne Route, ja paalægge mig den Pligt som Deres Majestæts ansvarlige Raadgiver at protestere derimod. Mod denne Route tillader jeg mig derhos underdanigst at anføre følgende Omstændigheder: 1o Den korte Tid vil ikke tillade at arrangere et passende og taaleligt Natteqvarteer ombord for Hendes Majestæt Dronningen og den hele Kongelige Familie med Suite; 2o Deres Majestæt vil naadigst erindre, at Natten imellem den 2den og 3die September 1845 gav svær Søgang og Søsyge i dette Farvand; 3o De sædvanlig ikke faae Passagerer fra Kjøbenhavn til Christiania maatte for denne Reise frasiges, hvilket vilde foranledige en ikke ganske ugrundet Utilfredshed.

Med Hensyn paa de anførte Omstændigheder tillader jeg mig for denne Reise underdanigst at fraraade Embarqueringen i Gothenborg og derimod underdanigst at foreslaae, at den maa skee i Strømstad den 4de August, at Deres Majestæt vil tiltræde Afreisen derfra samme Dags Morgen Klokken 9, tage Middag ombord, hvorefter Ankomsten til Christiania vil indtræffe omtrent Klokken 5 Eftermiddag hvorefter Dampskibet et Par Timer senere end sædvanlig vil kunne afgaae til Kjøbenhavn.

Om dette mit underdanigste Forslag bifaldes, vil jeg have den Ære at indfinde mig med Dampskibet i Strømstad den 3die August om Aftenen, – ligesom Alt hvad jeg har tilladt mig at anføre om 3die og 4de August er anvendelig paa den paafølgende 10de og 11te, da Dampskibet "Christiania" hver Tirsdag kommer fra Kjøbenhavn og hver Onsdag Eftermiddag Klokken 5 retournerer derhen.

Jeg vover underdanigst at udbede, at Deres Majestæter og den Kongelige Familie vil have den Naade at tage en tarvelig Middag hos mig i Stiftsgaarden Dagen efter Ankomsten.

Deres Majestæts naadige Beslutning og Befalinger i omnævnte Henseender, udbeder jeg mig naadigst meddeelt senest den 25de July, for at jeg maa kunne betimelig give Lieutenant Diriks de fornødne Ordres. Han afgaaer nemlig til Kjøbenhavn den 28de July og retournerer den 3die August.

Med Hensyn paa den foreløbig for Deres Majestæts Afreise fra Stockholm bestemte Tid, vil ikke flere Regjerings Indstillinger kunne afsendes herfra senere end med Dagens Post. Heraf følger, at alle Sager, som Regjeringen ikke er bemyndiget til at afgjøre maa blive henliggende uafgjorte til Deres Majestæts Ankomst, hvorved Forretningsgangen standses og Deres Majestæt strax ved Ankomsten bliver besværet med en stor Mængde tildeels meget trivielle Sager. For at afværge disse Ulemper, tillader jeg mig underdanigst at foreslaae, at Deres Majestæt i første Statsraad naadigst vil bemyndige den norske Regjering til endelig at afgjøre alle Sager, som paa Grund af Deres Majestæts forestaaende Reise ikke vil kunne blive foredragne for Deres Majestæt, med Undtagelse af Udnævnelser til Embeder, Benaadninger og Sager, som Vedkommende udtrykkelig forlange foredragne for Deres Majestæt, som blive at henligge til Deres Majestæts Ankomst til Christiania.

Holgerslyst den 15 July 1847.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 15. juli 1847 Underdanigst Post Scriptum!

Stockholms Posten ankom i Gaar saa seent, at jeg først mod Klokken 10 Aften havde den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 12te. Strax efter indfandt sig, omendskiøndt ret lidende, General Wedel hos mig paa Holgerslyst i Anledning af det ham og mig givne vanskelige Hverv, at berede Qvarteer for Hendes Majestæt Enke Dronningen hvilket har foranlediget mig til at begive mig til Byen idag.

Vi mangle visselig ikke den bedste Villie i denne Begivenhed, men Deres Majestæt som Selv kjender, hvor indskrænkede vore Ressourcer ere, vil naadigst undskylde, at det er umuligt idag at sige, om og hvorledes et nogenlunde passende eller endog det nødvendigste Qvarteer vil kunne findes.

Forinden Vished herom er opnaaet, tillader jeg mig underdanigst at fraraade Hendes Majestæt at tiltræde Reisen, saameget mere som om end Qvarteer kan faaes, det dog er usikkert om, det efter saa kort Varsel vil kunne staae færdigt til den bestemte Tid. Jeg tilbyder Alt hvad jeg med Opoffrelse af al Representation kan afsee af Stiftsgaarden, men maa med General Wedel være enig om, at det desværre hverken er heelt eller halvt.

Vi ville nu gjøre hvad muligt er, hvorom min snarest mulige underdanigste Indberetning forbeholdes. Imidlertid erfarer jeg desværre nu, at Borgemester Bretteville, som i denne Begivenhed bedst skulde have assisteret, er fraværende, og først kommer hjem om nogle Dage.

Christiania den 16de July 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

18. juli 1847

Underdanigst Rapport!

Mine sidste underdanigste Rapporter vare af 15de og 16de.

Strax efterat disse vare afsendte sat General Wedel og jeg os i Virksomhed, for at finde et antageligt Qvarteer for Hendes Majestæt Enke-Dronningen.

Stiftsgaarden, som jeg strax tilbød, befandtes aldeles utilstrækkelig, og det samme er Tilfældet med Consul Fayes Huus, som han velvillig, uden nogensomhelst Godtgjørelse tilbød, – som med de flere private Huse, af hvis Eiere vi kunde vente lignende Velvillie.

Vi overdrog da til Enke-Dronningens Kammerherre Baron F. Wedel og Formandskabets Ordfører, Overrets-Procurator Rasch, at søge, – og disse Herrers ufortrødne Bestræbelser har det lykkets at finde et complet meubleret og monteret Huus, i Nærheden af det Kongelige Palais, som de, saavelsom Hof-Kammereer Bäckstrøm, finde antagelig, hvorom jeg ved Dagsposten giver mig den Ære at underrette Hendes Majestæt Enke-Dronningen.

Dette Huus eies af Svendsen, Klokkeren ved Vor Frelsers Menighed i Christiania, som er en meget formuende Mand og ansees for at have større aarlige Indtægter, end en Statsraad, – med hvem Leie-Contract vil blive afsluttet i Morgen.

Jeg modseer nu Deres Majestæts endelige naadige Beslutning og Befaling betræffende Hidreisen og det befalende Dampskib.

Vi kunne ikke sætte noget andet Dampskib i Postrouten istedetfor "Christiania", fordi alle Statens Dampskibe ere i Fart, "Carl Johan" er i en slet Forfatning og "Hardy" er for lidet udenfjords.

Det ene Rette og Nødvendige for Fremtiden er, at et eget norsk Dampskib appreteres udelukkende for Deres Majestæters og den Kongelige Families Brug imellem Rigerne og indenrigs.

Holgerslyst den 18 July 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

9. september 1847

Underdanigst Rapport!

Idag ere 8 Dage svundne siden jeg bukkede mig til Afsked for Deres Kongelige Majestæter paa Kjølstad, hvor Middagen var saa behagelig; Afskeds Samtalen for mig saa interessant. Jeg forlod Deres Majestæter med taknemmelige og vemodige Afskedsfølelser og har i Tankerne fulgt Deres Majestæter paa Reisen med mine bedste Ønsker, hvis Opfyldelse jeg længes efter at erfare.

Efter Afreisen havde vi desværre daglig Regn med en kold Temperatur, som først den 7de blev blidere, da vi gjensaae Solen, hvis velgjørende Varme vi nu for Nytte og Behagelighed høielig tiltrænge.

Jeg tillader mig at nedlægge min underdanigste Taksigelse for det naadige Besøg, hvormed Deres Majestæter nylig have lykkeliggjort Norge, for ethvert Beviis paa Naade og Tillid, hvormed De derunder have behaget at lykkeliggjøre mig. Ved min Tilbagekomst til Christiania havde Byen et vemodig Savnets Præg, en Følelse, som jeg tør forsikkre er almindelig som en Følge af almindelig hjertelig Hengivenhed for Deres Majestæter og den Kongelige Familie, en Hengivenhed, som under ethvert Deres Majestæters Ophold her fornyes og forøges.

Igaar havde vi det første Statsraad siden Deres Majestæts Afreise og har jeg berammet Statsraad i Morgen og i Overmorgen til Behandling af mange efterliggende Sager.

Statsraad Holst’s Helbred bedres daglig.

Imorgen venter jeg min Søn Otto og Hustru tilbage fra deres udenlandske Reise.

I disse Dage nedlægges Gasrørene i Christianias Hovedgader.

Architect Nebelong agter nu at lade ryddiggjøre og planere Tomten til Deres Majestæts Pavillon paa Ladegaardsøen.

Efterat jeg ifølge Deres Majestæts naadige Befaling havde meddeelt Biskop Neumann Deres Majestæts naadige Ønske, at han maa ville vedblive i sin Embedsvirksomhed saa længe hans Kræfter tillade, har jeg fra ham modtaget hosfølgende Svarskrivelse, hvori han erklærer sig villig til at opfylde Deres Majestæts naadige Ønske; men henstiller, at dette maa blive ham paa nogensomhelst Maade naadigst tilkjendegivet for at kunne paaberaabe samme som Hjemmel for, at han for Tiden har frafaldt sit offentlig udtalte Forsæt, at ville nu strax ansøge sig entlediget. I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at yttre, at Biskop Neumann, som nylig feirede sit 25aarige Jubilæum som Biskop i Bergen og, om han oplever 1849 vil have været 50 Aar geistlig Embedsmand, i en høi Alder har vedligeholdt en sjelden Legems- og Aands-Kraft og at jeg endnu anseer ham for Rigets lærdeste og dygtigste Biskop, hvorfor den ham underordnede Geistlighed i Taler og Adresser indstændig har bedet ham om endnu at vedblive i hans biskoppelige Virkekreds. Med Hensyn herpaa tillader jeg mig underdanigst at henstille, at Deres Majestæt vil have den Naade i et privat Kongeligt Brev at meddele Biskop Neumann det naadige Ønske, at han til Gavn for Konge og Stat vil vedblive i sin hæderlige Embedsvirksomhed, saa længe Gud dertil forunder ham Kræfter.

Ved saadan Kongelig Naade vil Deres Majestæt paa den meest tilfredsstillende Maade belønne denne udmærkede gamle tro Tjener, og endnu nogen Tid vedlige holde hans gavnlige Virksomhed.

Mine Børn paa Fossum, om hvis lykkelige Hjemkomst jeg nu modtog Efterretning, bede mig lægge dem for Deres Majestæters Fødder og fremføre deres underdanigste Taknemmelighed for den dem senest beviiste Kongelige Naade.

Holgerslyst den 9de September 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

19. september 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 9de denne Maaned.

Med underdanigst Taknemmelighed paaskjønner jeg den Naade, hvormed Deres Majestæt har behaget saa hastig at tilfredsstille min Længsel efter Underretning om Deres Majestæters lykkelige Reise.

Deres Majestæts naadige Meddelelse herom af 9de, havde jeg den Lykke at modtage her den 12te, omgivet af nogle Venner, hvoriblandt Grevinde Wedel og mine Børn, som deelte min Glæde over Deres Majestæters lykkelige Reise, som over den naadige Tilfredshed, hvormed De behage at erindre Deres sidste Ophold blandt os.

Som jeg i enhver Begivenhed tager oprigtig Deel i Deres Majestæters Vee og Vel, saa deler jeg ogsaa af ganske Hjerte Hendes Majestæt Dronningens Sorg over Hendes nylig lidte uerstattelige Tab. Jeg ønsker mig i Hendes Majestæts Nærhed, for mundtlig at kunne bevidne min hjertelige Deeltagelse, det Eneste, som vi svage Mennesker i sørgelige Begivenheder have at byde. Det er Lidet; men jeg veed dog af Erfaring, at Deeltagelse er trøstende.

Jeg tillader mig at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa følgende i Regjeringen behandlede Sager, som med Morgenposten ville blive expederede til Stockholm.

1o Finants Departementet har til Toldcasserer i Levanger indstillet som No 1 Undertoldbetjent Hansen som No 2 Capitaine og Divisionschef Fasting; jeg kjender ingen af de Indstillede, men da den Sidstnævnte er en gammel vel anbefalet Officier, Departementet ved at indstille ham som No 2 har erkjendt hans Dygtighed til Embedet, og da jeg antager at Deres Majestæt vil være tilbøielig til, ved denne Leilighed, at befordre en Militair, har jeg stemt for Capitaine Fasting som har vunden Pluralitet i Regjeringen. 2o Til det ledige Onsøe Sognekald i Smaalehnene har Regjeringen med sædvanlig Hensyn paa formelle Qvalificationer indstillet 3 Præster. Jeg alene har troet at burde stemme for Capellan Stabell, som over 12 Aar har bestyret dette Præstekald til sine Foresattes Tilfredshed, og derunder i den Grad har vunden Menighedens Agtelse og Kjærlighed, at denne ved en Deputation under Deres Majestæts sidste Ophold her, udbad sig som en Naade, at maatte beholde Capellan Stabell som deres Sjælesørger, en Naade, som saameget mere vil paaskjønnes, som det ikke vil blive ubekjendt, at den har sit Udspring umiddelbar fra Deres Majestæt. Under disse Omstændigheder er det mig saa meget behageligere at kunne stemme for Stabell, som det er mig bekjendt, at Høistsalig Kongen havde givet hans værdige Fader, Generalen, naadigt Løvte, om Sønnens snarlige Befordring. Jeg tillader mig at vedlægge mit Protocollen tilførte Votum og derhos underdanigst at bemærke, at jeg formener at burde henregne dette Tilfælde til de paa Kjølstad omtalte. 3o Efterat Moer Sæthers Praxis atter har været vidtløftig omhandlet i Regjeringen og Enhver er vedbleven sin Anskuelse, vil den imorgen blive expederet til Deres Majestæts naadige Decision. Det er ingen stor Concession som Statsraad Foss og jeg foreslaae for Moer Sæther, nemlig at det maa vorde hende naadigst tilladt at tage i Cuur Patienter, som forgjæves have søgt Hjelp hos authoriserede Læger eller som af disse erklæres ulægelige. Statsraad Stang erklærede under Discussionen at han vilde foretrække dette for Sagens nærværende Stilling, hvori han daglig plages med Ansøgninger. Om man forlængst havde indvilget saa meget og taalt og ignoreret mere, havde man efter min Formening handlet klogt og undgaaet Klager, som underdanigst vedlagte, der ikke synes ganske ugrundede.

Temperaturen har i sidste Uge været kold, Veiret regnig, til stor Hinder for Kornbjergningen. Vort Foraar kommer desværre nu altfor seent, vor Høst altfor tidlig. Den behagelige gode Aarstid forekommer mig nu paafaldende kortere end i min Ungdom. Verden er maaskee bleven mere oplyst, men den er koldere.

Det er beklagelig, at den baierske Theresie-Ordens Statuter ikke byde nogen Publication af de qvindelige Fortjenester, hvorfor den gives.

Holgerslyst den 19de September 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 19. september 1847 Gjenpart.

Erkjendende, at personal Capellan Stabell, om hvis naadige Udnævnelse til Præst for Onsøe Menighed, dennes Formandskab, paa dens Vegne, har indgivet underdanigst Ansøgning, i formelle Egenskaber staaer tilbage for flere af Ansøgerne, troer jeg dog underdanigst at burde stemme for hans naadige Udnævnelse til dette Embede.

Capellan Stabell, som har den lovbefalede Qvalification til Ansættelse i et selvstændigt geistligt Embede og er i en Alder af 41 Aar, har sin Foresatte Provsts og Biskops bedste Vidnesbyrd og Anbefaling for sin 12aarige geistlige Embedsførelse i Onsøe Kald. Han har i denne Virkekreds vunden Menighedens Agtelse og Kjærlighed i den Grad, at den erklærer det for sit Hjertes Anliggende at maatte beholde ham som sin Sjælesørger.

Hans af Formandskabet anførte communale Fortjenester af Skole- og Fattigvæsen, som Stifter af en Sparebank, og et Almue Bibliothek, som Bestyrer af Sognets Bygdemagazin, som Formand, Ordfører, Valgmand, ere bekræftede af vedkommende Foged og Amtmand.

Saa practiske Fortjenester formener jeg fortjene mere Hensyn end formel Qvalification og naar en Menigheds Ønske om Valget af dens Sjælesørger er bygget paa saa gode Grunde, da fortjener det formeentlig at tages i fortrinlig Betragtning til naadigst Bønhørelse.

Paa disse Grunde tillader jeg mig underdanigst at indstille, at det naadigst maa behage Deres Majestæt at udnævne personnel Capellan A.F.C. Stabell til Sognepræst for Onsøe Præstegjeld med de i Regjeringens underdanigste Indstilling nævnte Forpligtelser.

Iøvrigt tiltræder jeg den norske Regjerings underdanigste Indstilling.

Christiania den 13 September 1847. Løvenskiold

23. september 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 19de denne Maaned.

Valget af Storthings-Representanter for Christiania Bye skeede saa sildig ved sidste Posts Afgang, at jeg, som ikke den Dag var i Byen, ikke derom kunde gjøre underdanigst Indberetning. Det er mig imidlertid bekjendt, at Deres Majestæt ad en anden Vei vil have modtaget Underretning om Valgets følgende Udfald: 1o Professor Schweigaard; 2o Kjøbmand Houge; 3o Borgemester Bretteville; 4o Politiemester Fougstad; et Valg, hvormed man har al Grund til at være vel tilfreds.

Byskriver Rye vilde uden Tvivl været bleven valgt, om han ikke, (af hvilken Grund vides ikke) havde frasagt sig Valget. Sørenssen frasagde sig dette, formodentlig, fordi han vidste, at han ikke vilde blive valgt.

De 24 Valgmænd vare deelte i 2de Partier, hvoraf det ene, bestaaende af Embedsmænd, vilde vælge Sørenssen; det andet (mindre Kjøbmænd, Høkere, Haandværkere) vilde ikke have Sørenssen; men derimod en Representant af deres egen Midte. Partierne forenedes omsider om at vælge 3 Embedsmænd (deriblandt ikke Sørenssen) og en liden Kjøbmand, da de større Handlende her som flere Steder, maaskee ikke med Uret, ansees som Thorys. Jeg kjender ikke Kjøbmand Houge (en Broder af Foged Houge), hvis Hovedbedrift bestaaer i et Brændeviinsbrænderie; men han skal være en retsindig og fornuftig Mand. Sørenssen har allerede længe tabt sin store Popularitet, især som Actor i Rigsretssagen 1836, blandt den lavere Classe og har endog opvakt dennes Uvillie, ved den Varme, hvormed han ved sidste Storthing talede for at give Jøderne Adgang til Riget. Dette var Hovedgrunden mod hans Valg.

Det viser sig mere og mere, at denne Sympathie for Jøderne er høist upopulair, blandt Almuen paa Grund af religieuse Anskuelser, blandt de Handlende og Næringsdrivende af Frygt for Jødernes Indtrængen i Handel og Næringsveie. Under en saadan Stemning blandt den Deel af Folket, som udgjør den store Masse, maatte jeg ansee det uklogt af Regjeringen at ville i denne Sag tage Partie-Initiativ. Jeg tænker nu som 1814, at vi ere bedst tjente med at undvære Jøderne, og at, da dette kan opnaaes, uden at betage dem nogen havende Ret, det ikke kan være inhumant at vedligeholde det fra Arrilds tid bestaaende Forhold. Et er at ville fordrive Jøderne fra Stater, hvor de stedse have havt lovtilladt Tilværelse; et Andet at ville aabne dem Adgang til et Land hvis Love stedse har nægtet dem. Det første vilde jeg ansee uchristeligt, det andet politisk uklogt. Jeg kan indrømme, at det første Forbud mod Jøderne, var inhumant uden at jeg kan erkjende det for en Humanitets-Pligt, at hæve dette Forbud, hvor det existerer, og i Sekler stedse har existeret. Jødefolket har Bevægelsesrum nok i den hele øvrige Verden og der paaføres det ingen nye Lidelser ved fremdeles i Almindelighed at nægte dem Adgang til en liden europæisk Afkrog, hvor de aldrig have havt den. Fra denne Synspunkt stemte jeg ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold for Grundlovens 2den § betræffende Jøderne og denne min Anskuelse er uforandret!

Jeg beder Deres Majestæt naadigst tilgive, at jeg har benyttet Anledningen, til at gjøre min Troesbekjendelse betræffende denne Gjenstand.

I denne Uge have vi havt 2 Statsraad og jeg har maattet beramme Statsraad imorgen og i Overmorgen, altsaa i een Uge 4. Det er gruelig, hvorledes Statsraadssagernes Mængde tiltager, og jeg gruer for den Tid, naar Storthingssagerne for Alvor skulle foretages.

Medens vi i denne Uge have havt 4 Statsraadsdage, have vi desværre kun havt 2 Godveirsdage, hvorunder Korn (Säd) kunde bjerges,og meget af dette og af anden Høeslæt staaer endnu ude. Jeg foretrækker derfor Godveirsdage for Statsraadsdage. Dette Aars September Maaned har til Dato været høist ubehagelig.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge et Provindsblads Replique til en Morgenbladsartikel mod St Olafs-Ordenen.

Holgerslyst den 23de September 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

7. oktober 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 23de forrige Maaned.

Senere har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Meddelelse af 27de forrige Maaned ved Greve Lewenhaupt, og Deres Majestæts naadige Skrivelse af 30te hvorfor min underdanigste Erkjendtlighed bevidnes.

Deres Majestæts førstnævnte medfulgte naadige Skrivelse til Biskop Neumann har jeg tilstillet denne.

Jeg takker underdanigst for den naadige Meddelelse om Pastor Stabells Udnævnelse til Sognepræst i Onsøe, som i denne Menighed vil foranledige megen Glæde og Taknemmelighed. Denne Kongelige Naade vil især blive taknemmelig paaskjønnet, fordi den viser Vedkommende, at Kongen kan og vil være naadigere end Hans Regjering, hvorved Hjerter vindes for Kongen.

Med Morgenposten afgaaer Regjeringens underdanigste Indstilling om Besættelsen af Præste Embedet for Garnisons Menigheden i Christiania, hvorom Meningerne ere saaledes deelte, at Statsraad Vogt som fungerende Chef for Kirke-Departementet har indstillet en residerende Capellan Jensen, Statsraaderne Krog og Stang: Provst Bruun, og den øvrige svage Pluralitet: Pastor Harbitz.

Deres Majestæt kjender de Grunde, som efter Conference med Biskop Arup forhindre mig fra at stemme for Provst Bruun. Residerende Capellan Jensen anseer jeg for den talentfuldeste blandt alle Aspiranterne, hvem jeg helst vilde have givet min Stemme; men han staaer i Alder, Examens Anciennetet og Tjeneste Tid saa langt tilbage for Harbitz, der ogsaa skal være en dygtig Mand og god Taler, at man formeentlig ikke uden Uretfærdighed kunde tilsidesætte denne. Deres Majestæt vil iøvrigt maaskee naadigst erindre, at samme Harbitz i Aaret 1836 gjerne vilde have taget Livet af mig, og forunderlig nok! om dette var lykket ham vilde han nu have savnet min Stemme. Jeg anseer ham ikke desto mindre for en brav Mand, og in politicis fornuftigere nu end i 1836.

Generalconsul Crowe har viist mig et nylig modtaget Brev fra Hr Stephenson, hvori denne, paa Grund af de ham fra Ingenieur England givne Rapporter, vedvarende yttrer sit bedste Haab for vor Jernbanes Iværksættelse, saa snart den nu i England trykkende Penge Crise vil være overstaaet.

Siden Deres Majestæts Afreise har jeg flere Gange besøgt den vel valgte deilige Plet for en Pavillon paa Ladegaardsøen, og har jeg, vel vidende om, hvor meget vore Architecter og Haandværkere tiltrænge Erindringer, tilladt mig jevnligen at anmode Hr Nebelong om at paabegynde Arbeidet. Dette er nu skeet, idet Byggetomten er ryddiggjort og Gravning til Grundmuren er paabegyndt. Denne Pavillon vil pryde een af de smukkeste Plette i Christianias vakkre Omegn, og Foreningen af Ladegaardsøen, Dronningbjerget og Thulstrupløkken vil danne en udmærket Kongelig Park, hvoraf jeg ønsker Deres Majestæt langvarig Nydelse, saa sandt som Deres Majestæt ved dette Anlæg vil erhverve en ny og stor Fortjeneste af Hovedstadens Indvaanere.

Statsraad Holst's Helbred er Gudskee Lov saa retableret, at han har overtaget Kirke Departementets Bestyrelse og i Gaar bivaanede Statsraadet.

Statssecretair Schouboe afreiste i Dag med Dampskibet til Kjøbenhavn, hvor han, med Deres Majestæts naadige Tilladelse vil tilbringe Vintermaanederne, for at gjenvinde sin svækkede Helbred. Han er en dygtig og retskaffen Embedsmand, som jeg ugjerne seer forlade sin Post, for hvilken han ved Orden og Paalidelighed er særdeles vel skikket.

I den sidste Uge af September indtraadte det for Indhøstning af Korn og Potates ønskeligste Veirlig, som endnu vedvarer; men siden denne Uges Begyndelse desværre med Frost. Nætterne imellem den 3die og 4de denne Maaned frøs mine Georginer een Maaned tidligere end forrige Aar. I Morges Klokken 6 1/2 stod Thermometeret 2 1/2 Grad under Frysepunktet.

Holgerslyst den 7de October 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 7. oktober 1847 Underdanigst Post Scriptum!

Min Søn Adam har efter sin og Hustrues Tilbagekomst til Newyork fra deres lange Reise til de norske og svenske Udvandrere samt til Niagara Vandfald, givet mig interessante Meddelelser, hvorom jeg antager, at han har afgivet Rapport til Hans Excellence Udenrigs-Ministeren.

Tillegg til rapport av 7. oktober 1847 Underdanigst Indberetning!

Overeensstemmende med Deres Majestæts naadige Befaling har jeg med Architect Nebelong afsluttet i Gjenpart vedlagte Contract, betræffende Opførelsen af den af Deres Majestæt naadigst approberede Bygning paa Ladegaardsøen. Arbeidet paa Tomten med Rydning og Planering er derefter i forrige Uge paabegyndt og tilsees med megen Iver af Architecten, saaledes at det forhaabentlig vil blive færdigt til den i Contracten bestemte Tid. Til Bestridelse af løbende Udgifter har Architect Nebelong af mig erholdt anviist et Beløb af 200 Spd. hvilke af Kammerherre Holst ere ham udbetalte. Naar Arbeidet i Høst sluttes,skal jeg tillade mig i Underdanighed at indberette til Deres Majestæt hvor vidt Bygningens Fundament er fremskredet.

Et Vei-Anlæg til den vordende Pavillon er af Kammerherre Holst allerede paabegyndt, ligesom Gartneren paa Hovedgaarden forbereder det Fornødne til Udførelsen af et de nye Bygninger omgivende Haveanlæg, til hvis Udførelse Kammerherre Holst vil tillade sig i Underdanighed at forelægge Deres Majestæt en Plan til naadigst Approbation.

Jeg vover at antage, at Deres Majestæt Intet har at erindre imod, at Architect Nebelong til Sommeren maa tillades at benytte et Par Værelser paa Thulstrup Løkken, for derved at blive sat istand til desto stadigere og nøiagtigere at føre Tilsyn med Byggearbeidet.

Christiania den October 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst F. Wedel Jarlsberg

21. oktober 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 7de denne Maaned.

Af Biskop Neumanns hosfølgende underdanigste Skrivelse vil Deres Majestæt naadigst erfare hans Bredvillighed til at opfylde Deres Majestæts ham saa naadigen meddelte Ønske.

Deres Majestæt har herved skjænket denne værdige Olding nyt Liv, vedligeholdt en for Stat og Kirke gavnlig Virksomhed og for Bergens Stifts Geistlighed bevaret en agtet og elsket Overhyrde.

Onsøe Formandskabs og Pastor Stabells underdanigste Taksigelser, for den Sidstnævntes naadigste Udnævnelse til Sognepræst, tillader jeg mig underdanigst at vedlægge.

Den i mit sidste ommeldte for Aarstiden usædvanlige Kulde vedholdt til den 17de hvorefter Thermometeret om Morgenen har viist 6 à 8 Graders Varme. Frosten kom saa pludselig og uventet tidlig, at den i nogle Egne har beskadiget og fordærvet en Deel endnu i Jorden værende Potætes. Dette Uhæld har dog kun rammet enkelte Egne og Steder; men den nye Landeplage Potætessygdommen (dette lige uforklarlige Phænomen, som Choleraen) har bedærvet en større Deel af denne herlige Jordfrugt. I det Hele har dette Aars Høst dog været saa velsignet og har Forsynet saa hastig og uventet udfriet os fra de Ulykker, som ved Sommerens Begyndelse truede os at jeg underdanigst vilde have foreslaaet for Deres Majestæt at befale anordnet en overordentlig Takkefest, om jeg ikke maatte erkjende Rigtigheden af den mig derimod gjorte Bemærkning om de meget ulige Localforholde. Medens en stor Deel af Riget truedes af Hungersnød, havde en anden Deel Intet at befrygte og medens Høsten har været velsignet Søndenfjelds, har Høst og Bjergning været mindre god Nordenfjelds. Faaer da Enhver i stille Sind takke Gud for overstaaet Fare og nydte Velgjerninger!

I Anledning af Deres Majestæts mig igjennem Statsminister Due givne naadigste Meddelelse om den truende Cholera, har jeg bragt denne sørgelige Gjenstand paa Bane i Regjeringen og have vi recapituleret os de Foranstaltninger som anordnedes da denne Landeplage senest truede og virkelig rammede os. Disse bestod hovedsagelig i at en skarpere Qvarantaine foranstaltedes og at en provisorisk Anordning udfærdigedes, hvorved paabødes at iværksætte alle hensigtsmæssige Foranstaltninger til Sygdommens Standsning og Cuur.

Vore Læge ere nu komne til den Anskuelse at Sygdommen ikke ved nogensomhelst Foranstaltning lader sig afværge og at man bør indskrænke sig til, bedst muelig at forhindre dens Udbredelse naar og hvor den har viist sig, og til de Angrebnes Helbredelse, samt hertil at forberede hensigtsmæssige Foranstaltninger blandt Andet Forsyning med de nødvændige Lægemidler. Regjeringen troer at burde for Øieblikket indskrænke sig hertil, saamegetmere, som overordentlige Foranstaltninger foranledige Uroe og Ængstelighed, hvorved Sygdommen som bekjendt kan bevirkes og dens Farlighed forøges.

Imidlertid tillader jeg mig underdanigst at udbede naadigst Meddelelse om de Efterretninger, som om Sygdommen maatte modtages in specie fra de udsendte svenske Læger.

Regjeringen samles i denne Uge daglig til Behandling af den Mængde curante Sager og af følgende vigtige militaire Gjenstande: Værnepligtsloven, Generalstabens Organisation, Commandoe og den øconomiske Bestyrelses Forening. En uhældig Skiæbne hviler over disse Sagers Behandling, idet de tvende sagkyndigste Mænd ere forhindrede fra Deltagelse i Diskussionerne, Statsraad Fleischer ved Fraværelse, Statsraad Foss ved et uhældigt Sygdomstilfælde i en Fod. Statsraad Fleischer maa med Sagkundskab og Erfaring som General og som Statsraad i disse Begivenheder have en sikkrere Bedømmelse end nogen af Regjeringens øvrige Medlemmer og jeg beklager høiligen, at just han ved dette saa ofte for Forretningerne skadelige Statsraadsombytte, vil blive udelukket fra al Deltagelse i disse vigtige militaire Sagers Behandling saavel her som i Stockholm.

Efter modtagen Underretning om at Grosserer Schwan af Hans Excellence Udenrigs-Ministeren er anmodet under sit Ophold i Paris at gaae Hans Excellence Løvenhjelm tilhaande med Oplysninger for den franske Tractat, have vi for Opinionens Skyld troet at burde anmode Hr Stephansen om at begive sig did i samme Hensigt.

Regjeringen har underdanigst anbefalet Artillerie-Capitain Scheel til et forlænget Ophold i Lüttich for Anskaffelse af Kammerladningsgeværer for den norske Armee. Jeg har ingen sagkyndig Formening om denne Gjenstand; men finder mig forpligtet til underdanigst at bemærke den mig fra flere Sider givne Meddelelse om, at Kammerladningsgegeværer skulle være aldeles fordømte i flere store tydske Armeer, hvori de have været prøvede. Uden Tvivl har Deres Majestæt paalideligere Oplysninger herom, men mine datere dog ikke fra ganske forkastelige Kilder.

Holgerslyst den 21de October 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

5. november 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 21de forrige Maaned.

Sidste Post bragte mig Deres Majestæts naadigste Meddelelse af 28de forrige Maaned ved Greve Lewenhaupt, hvorfor jeg underdanigst takker.

Medens Veiret i September Maaned var meget ubehageligt har det senere været saare behageligt, saa at jeg uagtet Forretningerne nødsagede mig til næsten daglig at besøge Byen, dog med Savn den 3die denne Maaned fraflyttede Landet, for at feire Hendes Majestæt Enke-Dronningens Fødselsdag ved en Bal den 8de.

Regjeringens næsten daglige Samlinger i den senere Tid, har beklageligviis icke levnet de Herrer Departementschefer den fornødne Tid, til Storthings-Sagers Behandling, saaledes, at disses større Deel skulde kunne blive færdig til at forelægges Deres Majestæt ved denne Maaneds Udgang. De have derfor omanmodet mig, at fremføre deres underdanigste Bøn om, at Deres Majestæt naadigst vil forlænge den dertil bestemte Tid til December Maaneds Udgang, en Bøn som jeg efter Omstændighederne finder mig forpligtet til underdanigst at anbefale og til hvis Opfyldelse jeg tillader mig at udbede Deres Majestæts naadigste Bifald.

Da Hr Stephanson paa Grund af Upasselighed ikke for Tiden kan opfylde Regjeringens Anmodning om, at begive sig til Paris, faaer det derved beroe, saameget mere; som hans Nærværelse der, neppe skulde kunne medføre nogen væsentlig Nytte i Traktatsagens nuværende Stilling.

Man forundrer sig her over at Deres Majestæts norske Statsminister har villet offentlig udtale sig om den norske Jødesag, som over Maaden, hvorpaa han har udtalt sig, og Ingen forundrer sig herover mere end jeg, som af en nylig naadigst Meddelelse kjender Deres Majestæts modsatte Anskuelse om denne Gjenstand. Det værste ved Sagen er, at Statsministeren antages ikke at kunne have tilladt sig, at yttre sig offentlig i denne Begivenhed, uden med Deres Majestæts naadigste Biefald, og at det saaledes almindelig antages, at det er Deres Majestæts Anskuelse som han offentlig har udtalt.

Indberetning om de anstillede Undersøgelser om en beqvem Communication imellem Nordsøevandet i Bratsberg Amt og Skiens Bye, hvis Localitet Deres Majestæt for 2 Aar siden havde den Naade at tage i Øiesyn, vil nu blive Deres Majestæt underdanigst forelagt. Resultatet er: at denne Communications Iværksættelse paa den af Walligorsky foreslaaede Maade vilde blive ligesaa almeengavnlig som interessant; men at man for Tiden ikke kan tillvejebringe den dertil calculerede Sum 125,000 Speciedaler. Jeg trøster mig imidlertid ved, at en beleiligere Tid tidlig eller seent vil komme og da vil de nu anstillede Undersøgelser ikke være spildte, men tjene til god Vejledning.

Tvende Høiesterets-Assessorer have i eget og Collegers Navn overleveret mig underdanigst, vedlagte Pro memoria, sous le sceau du secret, og med Forsikring om at Ingen uden de selv derom er vidende, med Anmodning, at udvirke Deres Majestæts naadigste Beskyttelse for deres Ønske om en liden Forbedring i deres Gage. Høiesterets Personale bestod oprindelig foruden Justitiarius med Gage 2700 Speciedaler, af 8 Assessorer, hvoraf de 2 ældste med 2000 Speciedaler hver og de 6 yngre med 1800 Speciedaler hver. Dette Personale kunde med den yderste Anstrængelse omsider ikke holde Forretningerne à jour og Retten paadrog sig med hvert Aar flere Restancer, hvorfor ved Kongelig Resolution af 10de November 1842 besluttedes Oprettelse af tvende nye Assessorsembeder, hvortil Storthinget bevilgede 1800 Speciedaler aarlig Gage for hvert. Fra denne Tid bestod Retten, foruden Justitiarius af 10 Assessorer, indtil Assessor Rye 1844 afgik til Byeskriverembedet i Christiania, hvorefter Retten kun har havt 9 Assessorer, 2 med 2000 Speciedaler og 7 med 1800 Speciedaler Gage, hvorimod den 10de Assessorgage er bleven besparet og fremdeles vil blive besparet, og det er denne besparede Gage 1800 Speciedaler aarlig som de tilbageværende 9 Assessorer ønske sig tillagte med 200 Speciedaler hver, som Gageforbedring; men hvorom de ikke ønske at henvende sig til Nogen, end til Deres Majestæts Naade, gjennem mig.

Med Hensyn paa de Høiesteretsassessorerne paahvilende Forretningers Vigtighed og Mængde, paa den særdeles Dygtighed disse kræve, endelig pss Embedets Anseelse, maae jeg erkjende den dem tillagte Gage, forholdsmæssig mod andre Gager, for lav, hvilket stadfæstes derved at 2de Høiesterets Assessorer i et kort Tidsrum have ansøgt om underordnede, bedre lønnede juridiske Embeder og at der i Vacance tilfælde, sædvanlig kun melde sig faa Adspiranter til Høieste-Rets Assessorembeder. Jeg maae saaledes ansee det stemmende med det Offentliges eget vel forstaaede Tarv, at Høiesterets Assessorernes Gage forbedres, ligesom jeg formener den af dem foreslaaede Forbedring meget moderat og beskeden (modeste)

Med denne vel overveiede Anskuelse, tillader jeg mig underdanigst at indstille, at Deres Majestæt naadigst vil benytte Leiligheden til at vise Høiesteret en retfærdig Naade, ved proprio motu i Statsraadets Protocol at tilkjendegive: "At det har været Deres Majestæt paafaldende, at tvende Høiesterets Assessorer i den senere Tid have ansøgt om underordnede Embeder og at Deres Majestæt, om dette maatte være en Følge af, at de deres Embeder tillagte Gager ikke staae i et passende Forhold til disse Embeders Vigtighed og Anseelse, naadigst befaler den Norske Regjering om denne Gjenstand at afgive underdanigst Betænkning og Indstilling, hvorefter Deres Majestæt vil tage samme under nærmere naadigst Overvejelse."

Jeg formener underdanigst at det forønskede Iniativ fra Deres Majestæts Side, vil være retfærdigt og klogt og blive meget paaskjønnet af Rigets høieste Tribunal.

Efter mange og langvarige Diskussioner er Regjeringen omsider kommen til et Resultat, betræffende det vakte Spørgsmaal om Foreningen af den militaire Commando og den militaire Departementsstyrelse i een Person. Indstillingen, som afgaaer med Dagens Post gaaer ud paa, at vi underdanigst maae fraraade Deres Majestæt at fatte nogen almindelig Bestemmelse om denne Gjenstand.

Det erkjendes at den foreslaaede Forening kunde medføre Gavn, men negtes kan det neppe, at den under vore Forholde i Almindelighed vilde være forbunden med store formeentlig overveiende Ulemper. De grundlovsmæssige Stockholms-Reiser, tilfalde i Regelen alle Statsraader; med det skjønnes ikke, at den Comanderende oftere og aarslang skulde kunne være fraværende, uden store Ulemper for denne Deel af hans Embedsvirksomhed. For de Høistcomanderende i begge Etater, især i Landetaten, maae hyppige ofte lange Inspectionsreiser ansees hensigtsmæssige og gavnlige; men de dermed forbundne hyppige og lange Fraværelser, ere vanskelig forenelige med Departementschefens Functioner. Det er saare vanskeligt hos os, at finde Mænd, udrustede med de for en Statsraad ønskelige Egenskaber; men end vanskeligere at finde disse forenede med dem, som saavel i formel som reel Henseende udfordres, for at være Høistcommanderende. Deres Majestæt skjænkede til Exempel Regjeringen et saare værdigt og dygtigt Medlem i Statsraad Foss, men Valget skulde ikke have kunnet falde paa ham, om han som Chef for Marinedepartementet, tillige nødvændig skulde have været Høistcommanderende for Søe-Etaten.

Om og naar Mænd kan findes, hos hvem de for begge Functioner ønskelige Egenskaber ere forenede, er der i Sagens nærværende Stilling, Intet til Hinder for begge Functioners Forening, var det endog kun til et Forsøg, uden at Deres Majestæt ved en afgiven almindelig Bestemmelse behøver at gjøre den til en Nødvendighed, og derved i Virkeligheden indskrænke Kongemagtens nu aldeles frie Valg, og hvorfor, jeg vover at spørge, uden Nødvændighed binde sig selv Hænderne?

Mere end alle andre Grunde, som kan anføres mod at gjøre den omhandlede Forening til en almindelig Regel og deraf flydende Nødvændighed, taler dog den af Statsraad Stang releverede constitutionelle Betænkelighed. Han har for mig gjort det anskueligt, at en afgiven Beslutning om Forening af Commando og Departementsstyrelse, tidlig eller seent vil lede til samme Revision af, og Ansvarlighed for Commandosager, som for de øvrige militaire Sager; men jeg beder Gud bevare os for Storthingets Indblanding i den militaire Commando, som Grundloven har villet have forbeholdt Kongen allene. Ansvarlighed for et svenskt Constitutions-Utskott er ikke det samme, som for et norsk Odelsthing, som udøver Revisionsretten med Smaalighed og til Yderlighed, og Elementerne i det svenske Tribunal, under hvilket de kongelige Raadgivere sortere, ere ikke saa farlige, som de modsvarende norske. Man har i det af mig tiltraadte Votum, paapeget den constitutionelle Betænkelighed, uden at man derom har villet udtale sig, fordi det ikke ved denne Leilighed behøvedes og parcequ'il ne faut pas eveiller le diable qui dort. Under de forskjællige Nuancer af Anskuelser, som under Diskussionerne i Regjeringen yttredes, syntes alle at samstemme i denne: At Forening af Commando og Departementsstyrelse kan medføre Gavn, og altsaa være et Forsøg værd, naar dertil kan findes Mænd, som forene de til denne dobbelte Embedsvirksomhed nødvændige Egenskaber; men at, da i Sagens nærværende Stilling, Intet hindrer Deres Majestæt fra at iværksætte denne Forening, det synes aldeles utilraadeligt, at gjøre den under alle Omstændigheder til en Regel og altsaa til en Nødvændighed.

Iøverigt tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at de Conflicter og deraf følgende Ulemper som i den senere Tid have fundet Sted, imellem Commandoen og Armeedepartementet, mere have deres Udspring fra de respective Chefers Personlighed og personlige Forholde end fra Forretningsorganisationen. For Søe-Forsvaret arbeede Marinedepartementets nærværende Chef og den Commanderende i den ønskeligste Harmonie til et og samme Maal, Marinens Tarv.

Jeg beklager at Statsraad Foss ved Upasselighed har været forhindret fra, at deeltage i Regjeringens Diskussioner om denne Gjenstand; men jeg tillader mig at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed, paa hans skriftlige Betænkning, som findes blandt Sagens Documenter og som jeg anseer for det Bedste, som om denne Sag har været skrevet.

Sluttelig beder jeg Deres Majestæt naadigst tilgive den Vidtløftighed, hvormed jeg har troet at burde omhandle denne Sag, ønskende at min Fremstilling, maae kunne tjene til nogen Vejledning, under dens Bedømmelse og endelige naadigste Afgjørelse.

Jeg frygter allerede at have trættet Deres Majestæt saa meget,at det vilde være ubeskedent at begynde paa et andet ubehageligt Capittel om den mislykkede Værnepligtlov, som jeg derfor tillader mig at forbeholde, for min næste underdanigste Rapport.

Pengemangel bliver ogsaa her med hver Dag mere trykkende. Man skulde ikke ahne den, naar man seer denne Byes til Forbauselse fremskridende Bygningsvæsen; men det hender da heller ikke sjælden at de byggende blive før færdige med deres Casser, end med deres Huuse.

Jeg har en Grund mere, til underdanigst at bede Deres Majestæt om, at ville have min Søn Adam i naadigst Erindring, ved nogensomhelst indtræffende diplomatisk Vacance i Europa. Hans Øine ere nemlig under Opholdet i America blevne saa svækkede, at hans og min alvorlige Bekymring for hans Syn opvækkes. De americanske Læger tilskrive denne Svækkelse den stærke Hede og klare Luft i America.

Christiania den 5te November 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 5. november 1847 Copie.

Allerede i Høiesterets tidligere Historie er det ikke uden Exempel at en Assessor som endnu var i sin fulde Vigueur ansøgte Ansættelse i en underordnet juridisk Stilling, der gav ham større Indtægt eller dog mere Otium og Adgang til anden Fortjeneste, end for Dommere i Høiesteret er mulig. Flere vare, efterat Gagen var reguleret som nu, sindede at gaae samme Vei, og tilbageholdtes maaskee alene ved Vanskelighederne for den ældre Mand i at forandre Embedsstilling og ved givet Haab om paa anden Maade at erholde Forbedring i deres Kaar. Senere ere Omstændighederne ikke blevne gunstigere for Høiesterets Tilforordnede. Tvertimod have de snarere forværret sig, deels derved, at Christiania, hvor Retten skal holdes, forholdsviis er blevet et langt kostbarere Levetsted end forhen, deels ved at Arbeidet, paa Grund af Sagernes forøgede Antal i ikke ubetydelig Grad er tiltaget.

Det er saaledes ikke at undres over, at det ovennævnte Phænomen i den sidste Tid har gjentaget sig,idet tvende af Høiesterets Assessorer have søgt Forflyttelse, den ene til Christiania Byskriverembede (Rye), hvortil fra først af endog tvende af Rettens Medlemmer havde meldt sig som Ansøgere, og den anden, (Motzfeldt) til Rakkestads Sorenskriverie. Disse Forflyttelser ville, hvis ingen Forandring i Forholdene kommer til at foregaae, sikkerlig heller ikke blive de sidste af dette Slags. Imidlertid er det unægteligt fra flere Sider betragtet beklageligt at Mænd, der have uddannet sig for og opnaaet saa vigtige Embedsposter, som Assessoraterne i Høiesteret, deri skulle finde sig saa knapt aflagte, at de, uagtet de ellers kunne have baade Lyst og Kræfter til vedblivende at beklæde dem, maae fristes til at gaae ned til lavere Embeder for der at søge bedre Kaar, hvortil Assessoraterne bleve at ansee som Promotionsposter, i Stedet for, at de vel burde være de dygtigste og mest kyndige Juristers høieste Stræben. Ligesom den ubetydelige Concurrence, der finder Sted ved ledige Assessoraters Besættelse, tyder hen paa at man finder Gagen kun lidet tillokkende i Forhold til Arbeidet, saaledes kunne de ovenfor paapegede Facta ikke andet end opfordre til alvorlig Prøvelse af det Spørgsmaal: om Høiesteretsassessorernes Løn staaer i passende Forhold til deres Stilling, deres Forretningers Vanskelighed, Mængde og Besværlighed, samt endelig til deres formodede Behov, forsaavidt de ikke have Andet at leve af, end Gagen, hvilket Sidste i Regelen maae forudsættes.

Dette Spørgsmaal kan neppe fra nogen af Siderne betragtet blive at besvare bekræftende.

Om man end ikke vil tage noget væsentligt Hensyn til Forholdet mellem Assessorernes Gager og den, der er bestemt for Regjeringens Medlemmer og Høiesterets Justitiarius, næst hvilke Rettens Tilforordnede jo indtage de vigtigste civile Embedsstillinger, skal det dog ikke kunne nægtes at Afstanden er større end man af Embedernes Forskjællighed i Øverigt skulde formode. I Særdeleshed synes Misforholdet mellem den Gage, der er tilstaaet Justitiarius og Assessorernes att maatte erkjendes, naar Hensyn tages til den Maade, hvorpaa Høiesterets Forretninger, især ved de seneste Love ere fordeelte; skjønt hiin Gage visselig ikke er for høi enten i og for sig eller i Forhold til Statsraadernes.

Endnu større er Misforholdet mellem Assessorernes Gage og flere af de lavere, saavel i Christiania, som paa andre Steder ansatte juridiske Embedsmænds Lønning, hvorved det maae komme i Betragtning, at intet andet juridisk Embede kan sammenlignes med Høiesteretsmedlemmernes i Henseende til den Uddannelse, det fordrer, eller den daglige og vedholdende Aandsanstrængelse, det kræver. Man maae herved have for Øie, at Retstiden de fem Dage ugentlig, da Retten holdes er fem Timer, og at Dommerne, naar Sagerne ikke ere saa korte og simple, at de kunne afgjøres uden Afbrydelse, om Eftermiddagene have Arbeide med, paa nyt at gjennemgaae Udtogene. Eftermiddagene ere derfor ikke tilstrækkelige til Expedition af skriftelige Sager med mere, og man vilde saaledes ikke faae Tid nok dertil, dersom ikke et Par af Rettens Medlemmer skifteviis fritages fra Deeltagelse i de mundtlig behandlede Sager, for ved Siden af Votas Forfattelse i de skriftlige Justitssager, hvori de votere først at oparbeide den Restance af ældre Sager som er paadragen. Kommer nu hertil at de skriftlige Sager circulere ligesaavel i de saa kaldte Retsferier, som ellers, vil det indsees, at Høiesterets Medlemmer kun sjelden have Hvile, og Arbeidet bliver saameget besværligere derved, at Alt, lige indtil Afskrevningen af Vota maae udføres af enhver Assessor personlig, uden at Noget, saaledes som til Exempel med Sorenskrivere er Tilfældet, kan overlades til Andre, ligesom ogsaa Arbeidet maae udføres uden Hensyn til om man dertil er meer eller mindre oplagt, naar kun ikke Sygdom eller andet saadant Forfald kan gjøres gjældende.

Om at Gagen saaledes som den for Tiden er bestemt ikke svarer til Behovet i en saadan Embedsstilling og paa et saa kostbart Levested, er det ufornødent her at føre noget Beviis. Det maae være nok, at bringe det Factum i Erindring, at manglende Tilstrækkeligt Udkomme er bleven anført som det bestemmende Motiv ved Ansøgning om Forflyttelse fra Høiesteret samt at gjøre opmærksom paa, at Ansættelse i det høieste Dommer- Embede, paa Grund af den Forberedelse, det udfordrer almindeligviis ikke kan naaes af Nogen, førend han er i en Alder af 40 Aar eller derover, i hvilken han allerede maae formodes at være Forsørger af en mere eller mindre talrig Familie, hvis stedse tiltagende Udgifter skulle dækkes med den samme Gage som han faaer ved Ansættelsen, medmindre han bliver en af de to ældste Assessorer der have 200 Spdlrs Tillæg, men hvilket er for ubetydeligt og uvist at naae til at en Assessor, som føler Misnøie med sin Stilling, ved Haabet derom skulde kunne afholdes fra i Tide at søge anden saadan Ansættelse, som man i Betragtning af hans indehavende Stilling ikke billigen vel kunne nægte ham. I sidste Henseende ere de yngre Assessorer forsaavidt bedre farne end de ældre, at disse med Aarene bleve mindre oplagte til at overtage en anden Syssel, skjønt de med Hensyn til Forbedring i deres oeconomiske Stilling og Lettelse i Arbeide vistnok kunne nære samme Ønske som hine.

Det formenes af de ovenfor gjorte Antydninger klart, at det maae være i det Offentliges vel forstaaede Interesse at Høiesteretsassessorernes Kaar søges forbedrede, og at Staten, hvis saadant ikke skeer, riskerer enten den Skade, som nødvændigen flyder af, at saa vigtige Forretninger som Høiesterets pleies under de Tilforordnedes Misnøie med deres Stilling og under det derved nedtrykte Sind, eller at Høietsteretsassessoraterne blive betragtede som Promotionsposter, fra hvilke Vedkommende igjen søge bort til mindre byrdefulde og idetmindste forholdsviis bedre aflagte Embeder, efterat have vundet den Øvelse ov Erfaring, som, foruden gode og vel vedligeholdte theoretiske Kundskaber, ere væsentlige nødvendige Betingelser for et heldigt Resultat; hvorfor ogsaa de, der maatte søge Ansættelse i de saaledes Forflyttedes Sted, hvor udmærkede Egenskaber de end for Øvrigt maatte have, først efter flere Aars Forløb kunne siges at erstatte Savnet af de bortgaaede.

Hvorledes den omhandlede Gageforbedring rettest bør skee er et Spørgsmaal som lettelig lader sig besvare, naar Grundene for Gagernes Forøgelse først erkjendes. Der frembyder sig tvende Alternativer, nemlig: enten at bestemme flere forskjellige Forbedringsgager for de ældre Assessorer, elle ved et lige Beløb at forøge samtlige Assessorers Løn. Ligesom det første Alternativ, hvis Maalet skal naaes, forudsætter, at Forbedringsgagerne komme til at række langt nok ned, for at afholde den yngre Mand fra at søge bort, forinden han naaer høiere Gage, saaledes er det indlysende at man ved at bringe det andet Alternativ i Anvendelse ikke maatte tabe af Sigte noget af de Hensyn, der ovenfor i Almindelighed ere fremhævede i Henseende til Høiesteretsassessorernes Gagering. Den Udgift, som vil udfordres til Forbedringer, kan hellerikke i det Hele ansees som ny, da der tidligere har været opført Gage for en tiende Assessor. Der var meget som talte mod Inddragelsen af denne Gage og i Særdeleshed Forretningernes Mængde. Da nu et af de væsentligste Hensyn, der bestemte Høiesteret til at erklære sig for Postens Inddragelse var Uleilighederne for Retspleien ved en altfor stor Omvæxling af de Voterende, synes det ikke ubilligt at det Beløb som derved indvandtes kommer de Mænd tilgode der maae bære Byrden af Inddragelsen. I Øverigt er det kjendeligt at det saaledes paapegede Forbedringsmiddel er under, hvad der af Hensyn til det Offentliges Tarv var ønskeligt og hvortil der vel neppe vil mangle Udveie, da Udgiften altid bliver ubetydelig i Forhold til de Besparelser, en god og hurtig Retspleie har til Følge.

19. november 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 5te denne Maaned har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadigste Meddelelse ved Greve Lewenhaupt af 8de og naadigste Skrivelse af 11te, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Deres Majestæts Anskuelser, om Nytten og Hensigtsmæssigheden af Foranstaltninger mod Cholera Sygdommens Indtrængen i Landet, har jeg uden Ophold pligtskyldigst meddelt Regjeringens øvrige Medlemmer. Efterat de tidligere befalede Kundgjørelser med mere, om for Cholera mistænkte eller deraf smittede Steder ere ophævede ved Kongelige Resolutioner af 1835 og 1846, gjælde vore Quarantaine-Forholdsregler mod Cholera, nu allene mod Skibe, som i kortere Tid end 5 Dage ankomme fra Cholerasmittet Sted, eller som have havt eller have Sygdommen ombord. Ikkun deslige Skibe lægges under kortere eller længere Quarantaine.

Man har troet at kunne og burde oppebie den under 27de forrige Maaned udbedede naadigste Bemyndigelse til at iværksætte hensigtsmæssige Foranstaltninger efter Omstændighederne; men efter Modtagelse af Deres Majestæts naadigste Skrivelse af 8de, efterat St. Petersborg og Kronstad ere erklærede smittede i Sverige, har jeg gjort den Anskuelse gjeldende, at Regjeringen uden Ophold strax bør tage Sagen under nøie Overveielse, var det endog kun af skyldig Respect for Deres Majestæts mig naadigst meddelte Anskuelse. I Følge heraf besluttede Regjeringen igaar i Anledning af den nu udbrudte Cholera Sygdom: 1. Oprettelse af en Centralcommittee i Christiania for heele Riget, bestaaende af 2 Læger, een juridisk Embedsmand, nemlig Stiftamtmanden i Christiania, een Handlende og een Søekyndig. 2. at Departementscheferne for Marinen og for det Indre, idag skal conferere med de designerede Medlemmer af denne Committee, om Alt, hvad der kan formenes hensigtsmæssigt, til at afværge Sygdommens Indtrængen i Landet med mere og imorgen meddele Regjeringen Resultatet af denne Conference. Jeg ønsker at disse foreløbige Beslutninger, maae vinde Deres Majestæts naadigste Biefald.

Deres Majestæts naadigste Befaling om Storthingssagernes snarlige Behandling, har jeg meddelt de Herrer Departementschefer, som ville lade sig sammes Opfyldelse være angelegen.

Det er iøvrigt paafaldende, hvor meget mere Tid Regjeringssagernes Behandling kræver nu mod før. De courante Sager kunde før almindelig expederes i tvende Statsraadssessioner ugentlig, hvortil nu jevnlig udfordres fire, ja undertiden dagelige . Dette maae jeg for en stor Deel tilskrive et nyt Element i Statsraadet, som med et udmærket Talent, forener en uendelig Vidtløftighed, og en lidenskabelig Paastaaelighed paa egne Meninger, hvorved Discussionerne uden Nødvændighed eller Nytte forlænges.

Om det naadigst maatte behage Deres Majestæt, at biefalde min nyelige underdanigste Indstilling, i Faveur af Høiesterets Assessorer, vil dertil snarlig gives en Anledning ved Besættelsen af Assessorembedet, efter den til Sorenskriver udnævnte Assessor Motzfeldt.

Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadigste Opmærksomhed paa Indstillingen om at bevirke de manglende Boliger ved Hortens Værft tilveiebragte ved Laan af Statscassen, til Folk som maatte ville bygge for egen Regning. Værftschefen Capitain Erichsen, har paa det bestemteste erklæret sig imod denne Idee og jeg maae være enig med ham om, at det vilde være den uhensigtsmæssigste Maade, at tilveiebringe Boliger for Værftets Betjente og Mandskaber, som da vilde blive Proprietairer inden for et Etablissement, hvor Styrelsen til enhver Tid, og under alle Omstændigheder bør have frie Raadighed. Man vilde visselig komme til, at betale dyrt den muelige øienblikkelige Besparelse.

Ved Indstillingen om Besættelsen af Maaler og Vragertjenesten i Christiania, ere Regjeringens Stemmer delte i tre Fractioner. Statsraaderne Krog, Fleischer og jeg have stemt for Consul Duborgh, for hvem jeg tillader mig underdanigst at supplicere. Han har formentlig den Lykke, at være kjendt af Deres Majestæt, og han er den eneste af Adspiranterne, som er nævnt af alle iøvrigt ulige Meningsfractioner. Forinden jeg gav Duborgh min Stemme consulerede jeg respectable Borgere,Stiftamtmanden, Borgermesteren, som jeg erfarede Alle stemte for ham.

Jeg har i Tankerne med mine hjertelige Ønsker fulgt Hans Kongelige Høihed Prinds Augusts Confirmation, i hvilken Anledning jeg tillader mig at fremsende min underdanigste Lykønskning.

Give Gud at Resultatet af den nu begyndte Rigsdag, hvorom jeg venter Underretning med Dagsposten, maae blive tilfredsstillende, for Deres Majestæt, for Sverige, for de forenede Riger!

Uagtet jeg begriber at det for Deres Majestæt kun kan være kjedsømmeligt, at høre en norsk Værnepligtslov omtale, især efter det Udfald det seneste Project til en saadan, har faaet i Regjeringen, maae jeg dog ansee det for min Pligt, underdanigst at yttre mig om denne Gjenstand, saa godt, jeg formaaer.

Allerede ved Rigsforsamlingen paa Eidsvold Aar 1814 bragtes naturligviis denne Gjenstand paa Bane. Jeg siger naturligviis, fordi det tilhører den moderne Natur, at ville nedrive alle gamle Institutioner uden Evne til at angive bedre. Sidstnævnte Mangel, har især i denne Begivenhed viist sig.

Under den Utolmodighed efter en nye Organisation af Forsvarsvæsenet, som allerede yttrede sig i Rigsforsamlingen, foreslog jeg som Medlem af denne principaliter mit Ideal for en saadan, nemlig Kong Carl den 11tes herlige Organisation af en inddelt Armee. Den norske Armee kunde have faaet en saadan, som den svenske har, og om Forslaget var blevet antaget, vilde vi have sparet ikke ubetydelige Summer, senere bortkastede paa umodne Projecter, vilde vi, i Stedet for Recrutter, efter 33 Aars Forløb, havt en vel øvet Armee, bestaaende af frivillige Veteraner, lig dem de svenske inddelte Regementer fremvise, fremfor nogen anden Armee.

Forslaget forkastedes, hovedsagelig fordi man dengang ikke vilde have Nogetsomhelst efter svensk Mønster. Rigsforsamlingen besluttede derimod Grundlovens § 109, i hvis Følge Forslag til en nye Værnepligtslov, skulde forelægges første Storthing. 33 Aar ere derefter forløbne, 11 Storthing ere afholdte og – vi ere ikke nærmere Maalet, end 1814!

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en kort Oversigt, over det siden 1814 passerede, betræffende en Værnepligtslov, og en Fortegnelse over de fremsatte Forslage til en saadan.

Heraf vil naadigst erfares at det ikke har manglet paa Forslage, at hvad Kongen har foreslaaet, have Storthingene afslaaet, og hvad disse have antaget har Hans Majestæt ikke sanctioneret.

Blandt alle fremkomne Forslage, synes dog Intet saa upractisk, saa uiværksætteligt, som det senest, af en Commission der har kostet Staten nær 14,000 Spd, fremsatte Forslag til en Lov om Værnepligten. Efter den modneste Overveielse, har Regjeringens store Pluralitet funden sig forpligtet til, underdanigst at fraraade Deres Majestæt at lade dette Lovforslag fremlægge for Storthinget, endog uden Hensyn til den Overbeviisning, at Storthinget vilde findes mindre tilbøielig, til at antage dette, end noget af de foregaaende Lovforslage.

Om Deres Majestæt naadigst biefalder denne Anskuelse, skulde jeg underdanigst tilraade, naadigst at befale Armee og Marinedepartementets Chefer snarest mueligt at fremlægge Forslag til en Lov om Værnepligt og Sessionsvæsenet, i det væsentlige Stemmende, med det af Hans Majestæt for 9de ordentlig Storthing fremlagte Forslag.

Christiania den 19de November 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 19. november 1847 Kort Oversigt over det Passerede betræffende en Værnepligtslov.

Paa Storthinget i 1816 blev fremsat Forslag om Værnepligten, hvilket bliv sanctioneret som Lov under 5 Juli 1816.

Paa Storthinget i 1818 blev fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, hvilket af Storthinget blev bifaldt, men af Kongen ikke naadigst sanctioneredes.

Paa Storthinget i 1821 blev det udarbeidede Forslag til Lov om Værnepligten ikke fremsat, og det af Storthinget besluttede Udkast blev ikke naadigst sanctioneret.

Paa Storthinget i 1824 blev fremsat Forslag om de hvervede Troppers Ophævelse, men Forslaget kom ikke under Behandling.

Paa Storthinget i 1827 blev fremsat Forslag til Lov om Værnepligten men kom ikke til Afgjørelse.

Paa Storthinget i 1828 blev atter fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, men kom ikke under Behandling.

Paa Storthinget i 1830 blev atter fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, men da Storthingets Beslutning derom afveeg fra den Kongelige Proposition, blev den ikke naadigst sanctioneret.

Paa Storthinget i 1833 blev fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, men kom ikke under Storthingets Afgjørelse.

Paa Storthinget i 1836 blev fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, men kom ikke under Storthingets Behandling.

Paa det overordentlige Storthing fra 1836 – 1837 blev intet Forslag fremsat.

Paa Storthinget i 1839 blev fremsat Forslag til Lov om Værnepligten, men kom ikke under Storthingets Behandling.

Paa Storthingene i 1842 og 1845 blev intet Forslag til Lov om Værnepligten fremsat.

9. desember 1847

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 18de forrige Maaned, hvorefter jeg har havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af samme Dag.

Uden senere at have havt noget særdeles at indberette, har jeg ikke troet at burde uden Nødvendighed besvære Deres Majestæt med norske Anliggender, nu da de svenske kræve saa megen Omsorg og Tid. Min Tid, mit Liv optages nu udelukkende af Statsraads Sessioner og en Legion af circulerende Statsraadssager, om hvilke man ikke med Føie kan sige "toujours perdrix". Jeg tillader mig denne underdanige Bemærkning til naadigst Undskyldning for et deprimeret Sind, som er en uundgaaelig Følge af dette trættende og nedtrykkende Forretningsliv.

Vi have i denne Uge allerede havt 2de Statsraad, og da det sidste i Gaar for største Deel optoges af en eneste af Statsraad Stang foredraget og af ham som sædvanlig "plaideret" Sag, uden at blive tilendebragt, maa Statsraadet atter samles i Eftermiddag, og tør jeg underdanigst forsikkre at al mulig Anstrængelse og Tidsopoffrelse anvendes for Sagernes Expedition. Endeel Storthings Sager ere expederede til Stockholm som jeg underdanigst tør anbefale til fortrinlig naadigst Afgjørelse.

Vel vidste jeg af Erfaring, at naar i Statsraadet en Gjenstand bringes fortroelig paa Bane, der findes saa mange Sind og Meninger, som Hoveder, og dette erfarede jeg ogsaa, ved efter Deres Majestæts naadige Befaling, at fremsætte Spørgsmaalet om Amtmændenes Lønninger.

Siden 1818 ere Kongelige Propositioner om forbedrede Lønninger for Rigets Amtmænd jevnlig blevne fremlagte for Storthingene uden anden Følge end at disse have bevilget smaa partielle Tillæg og 1839 & 1842 bevilget aarlig 3,000 Speciedaler til Fordeling mellem Rigets samtlige Amtmænd, efter Regjeringens Bestemmelse. For sidste Storthing i 1845 foreslog Deres Majestæt naadigst, at bevilge 8,534 Spdl. aarlig Tillæg til samtlige Amtmænds Løn (hvis Tal nu er 19) hvorved Minimum skulde blive 1,900, Maximum 2,100 Speciedaler; men Storthinget bevilgede kun aarlig 2,924 Spdl. og fordeelte selv dette Tillæg saaledes, at een Amtmand nu har aarlig Løn 1550 Spdl.; andre fra 16 til 1800 Spdl; Stiftsamtmændene i Bergen og Christiania 2,150 Spdl. og 2,200 Spdl; men fra disse Lønninger maa drages Contoir (Cancellie) Udgifter, mindst 400 Spdl. aarlig. Alle Regjeringens Medlemmer ere enige om, at den tilbageblivende Løn er meget for ringe for Embedets Vigtighed og Værdighed, men 5 Statsraader fraraade ikke destomindre at fornye Propositionen for næste Storthing, fordi de ansee det forgjæves, – hvorimod Statsraaderne Vogt og Fleischer formene, at enhver Kongelig Proposition, saa hensigtsmæssig som denne, bør fornyes, indtil den omsider bevilges, i Mangel af hvilket det moralske Ansvar ene vil paahvile Storthinget.

Efterat have erfaret saa ulige Meninger, ikke om Gjenstanden selv, men om dens Behandling, troede jeg ikke at burde udsætte den anden Gjenstand for Deres Majestæts naadige Befaling, – Høiesterets Assessorernes Lønforbedring, for samme Skjæbne.

Jeg valgte derfor at omhandle denne Gjenstand fortroelig med Statsraaderne Holst og Vogt og Schmidt, dog med enhver især, og dele disse min Anskuelse om, at Høiesterets Assessorernes Ønske om Lønforbedring er velgrundet og fortjener Deres Majestæts naadige Understøttelse og Beskyttelse. Af særskilte Grunde venter jeg i denne Begivenhed ingen Opposition af Statsraad Stang, ligesaalidt som af Regjeringens øvrige Medlemmer. Jeg tør derfor antage, at en Deres Majestæts naadige Protocol Befaling, som omnævnt, i underdanigst Rapport af 5te forrige Maaned, vil her blive behandlet efter Ønske, og vil den i alle Fald blive høielig paaskjønnet af Rigets høieste Tribunal.

Vore gjældende milde Quarantaine Bestemmelser ere indskjærpede til nøiagtig Efterlevelse, Overøvrighederne ere advarede om at være betænkte paa Muligheden af Sygdommens Ankomst og Forslag til en provisorisk Anordning for en saa ulykkelig Begivenhed, modsees af Central Commissionen.

Saavidt jeg har kunnet erfare har Korntilførselen denne Høst været saa tilstrækkelig, at Riget tør ansees vel forsynet for Vinteren; men Efterveerne af Foraarets Dyrtid og af Anstrængelserne for at overvinde denne, vise sig i en trykkende Pengemangel som har havt en beklagelig Indflydelse paa den private Virksomhed som paa vore Told Intrader.

Vi have ikke Vinter, mindre Sommer. Foraar have vi heller ikke og det saa kaldte Høstveir er stormfuldt, stygt og høist ubehageligt.

Christiania den 9 December 1847. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

16. desember 1847

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 9de denne Maaned, har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af samme Dag, hvis naadige Postscriptum betræffende Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Apanage jeg troer at burde give mig den Ære underdanigst at besvare først.

Jeg troer at kunne hos Deres Majestæt forudsætte fuld Overbeviisning om, at Deres Majestæts Norske Regjerings Medlemmer, Alle som Een og Een som Alle, ere oprigtigen tilbøielige til at imødegaae Deres Majestæts Ønsker, og at denne Overbeviisning ikke vil blive rokket ved den Ærlighed og Uforbeholdenhed, hvormed vi, efter DeresMajestæts naadige Befaling, føle os forpligtede til ogsaa om denne delicate Gjenstand at yttre os.

Det Kongelige Huses Norske Civilliste og Apanager beløb i Aarene 1815, 16, 17 & 18 aarlig 112,000 Speciedaler, – fra 1818 til Høistsalig Kong Carl Johans dødelige Afgang aarlig 96,000 Spdl. nemlig til Hans Majestæt Kongen 64,000 Speciedaler, til Hans Kongelige Høihed Kronprindsen 32,000 Speciedaler.

I denne Henseende have Storthingene villigen bevilget hvad Hans Majestæt Kongen har foreslaaet, uden Hensyn til den Maalestok, nemlig Folkemængden, som i andre Begivenheder ansees for den rigtigste til Bestemmelse af ethvert af de forenede Rigers Bidrag til fælles Udgifter, hvorefter, – naar Sverige til Deres Kongelige Høiheder Kronprindsens og Kronprindsessens Hofholdning ydede 172,000 Rdl. Banco, til Hendes Majestæt Enke Dronningens 80,000 Rdl. Banco, Norge skulde have bidraget 25,800 Spdl. og 12,000 Spdl. istedetfor 32,000 og 16,000 Speceidaler.

Vi holde os derfor overbeviiste om, at sidste Storthing vilde, som de foregaaende, have været redebond til at bevilge hvad det naadigst havde behaget Deres Majestæt at foreslaae, – at Storthinget ikke af egen Drift vilde have formindsket Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Apanage, – at det Norske Folk aldrig vil staae tilbage for Broderfolket i efter Evne at vise skyldig Taknemmelighed mod Deres Majestæt, Hengivenhed og Kjærlighed for Kongehuset, og at saaledes næste Storthing ikke vilde være utilbøielig til strax at bevilge den oprindelige Kronprindselige Apanage 32,000 Spdl. om Deres Majestæt for de nu forsamlede Svenske Stænder havde foreslaaet den oprindelige Svenske Apanage 172,000 Rdl. Banco; men efterat Deres Majestæt naadigst har befalet denne Apanage nedsat i begge Riger og nu for det første kun har foreslaaet den i Sverige forhøiet til 100,000 Rdl. Banco formene vi underdanigst, at det vil være rigtigst og klogest for næste Storthing at foreslaae en forholdsmæssig Forhøielse til 20,000 Speciedl., da 100,000 Rdl. Banco forholde sig til de oprindelige 172,000 Rdl., som 20,000 Spdl. til de oprindelige 32,000 Spdl., hvorefter den Kongelige Civilliste og Apanager i næste Budgettermin vil beløbe 100,000 Speciedaler.

Et naadigst Forslag, grundet paa et saa let beregneligt Forhold, til hvad Deres Majestæt nylig har behaget at foreslaae for de svenske Stænder, bør ikke foranledige nogen grundet Bemærkning fra svensk eller fra norsk Side, hvorfor vi i Begivenhed som denne, maa ønske Deres Majestæts naadige Forslag til Storthinget forskaanet.

Efterat jeg saaledes har givet mig den Ære underdanigst at fremsætte, den Norske Regjerings, paa een Stemme nær, eenstemmige Formening om den Sum, der efter Omstændighederne for Tiden ansees passende at foreslaae som Apanage for Hans Kongelige Høihed Kronprindsen, har Regjeringen troet det rigtigst i en med Dagsposten afgaaende underdanigst officiel Indstilling, at udbede Deres Majestæts naadige Befaling om denne Gjenstand, den jeg tillader mig underdanigst at foreslaae afgivet saaledes: – " at Deres Majestæt naadigst befaler, at der i næste Budget opføres som Apanage for Tiden for Hans Kongelige Høihed Kronprindsen 20,000 Speciedaler.

Naar jeg underdanigst har anført, at Regjeringens Anskuelse og Formening er eenstemmig paa een Stemme nær, saa er dette Statsraad Vogts, som derfor har angivet sine Grunde i en Skrivelse til mig, som jeg efter hans Ønske tillader mig underdanigst at vedlægge. Jeg er overbeviist om, at Statsraad Vogt mener det ligesaa vel som vi Andre; men jeg og mine Colleger kunne ikke dele hans Anskuelse. Storthingene have ved Bevillinger til det Kongelige Huus, hidindtil ladet sig lede af norskt Hjertelag og Hædersfølelse, og jeg formener det ønskeligere fremdeles at holde sig til de derpaa grundede oprindelige Bestemmelser, end nu at antage en ny Maalestok for en Fordeling imellem Rigerne af Ydelserne til det Kongelige Huus.

Regjeringens Medlemmer og Underordnede arbeide i denne Tid som Trælle, mine Øine ere nær forslidte, flere og betydelige Storthingssager ere atter expederede i de sidste Statsraadssessioner, men jeg øiner desværre dog ingen Mulighed til at Alt og deriblandt Budgettet skulde kunne blive færdig til Maanedens Udgang.

I October og November Maaneder er til Christiania indført 34,874 Tønder Ruug og 29,688 Tønder Byg. Beholdningerne her ansloges den 1ste December til 32,000 Tønder Ruug.

Consul Duborghs endnu vakkre Frue velsigner Deres Majestæt for hans naadige Udnævnelse.

Finants Departementet har i disse Dage befordret Commandersergeant Falkenstrøm til Under Toldbetjent i Kragerøe, en Tjeneste paa 3 à 400 Speciedaler.

Christiania den 16 December 1847.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 16. desember 1847 Deres Excellence!

I Forbindelse med det Foredrag, hvori Finants-Departementet i Underdanighed har anholdt om, at det naadigst maa bahage Hans Majestæt at tilkjendegive, horvidt der nu for Tiden maatte være Grund til, for Storthinget at foreslaae Forandring med Hensyn til Beløbet af Appanagen for Hans Kongelige Højhed Kronprindsen af den norske Statscasse, tager jeg mig den Frihed, at fremsætte Følgende:

I ethvert Anliggende, der angaaer begge Riger, og til hvilket ethvert af dem bør bidrage, formener jeg, at hvad der i det Hele udfordres retteligen fordeles mellem Rigerne efter deres Folkemængde forsaavidt ikke nogen anden antageligere Maalestok formedelst Æmnets særegne Beskaffenhed maatte kunne paavises, og da dette Sidste ikke skjønnes at være Tilfældet med Hensyn til Hofholdningen og Appanager for Kongehuset, saa troer jeg, i nærværende Tilfælde at burde holde mig til den nævnte Fordelingsgrund. Jeg er tilfulde overtydet om, at man, ved saaledes at støtte sig til faste Data, gavner Sagen bedst, ikke blot for Øjeblikket, men ogsaa for kommende Tider. Af Sveriges og Norges tilsammenlagte Folkemængde falde de 5/7 Dele paa Sverige og de 2/7 Dele paa Norge, horefter Norge skulde bidrage hvad der svarer til 2/5 Dele af Sveriges Bidrag.

Naar der spørges om, hvad der tilkommer Hans Kongelige Højhed Kronprindsen of Sverige, saa vide vi, at for de nu forsamlede Rigets Stænder har Hans Majestæt foreslaaet Appanagen for H.K.H. Kronprindsen bestemt til 100,000 Daler svensk Banco aarlig. At dette Beløb, med Tillæg af hvad der forøvrigt af Sverige maatte være Hans Kongelige Højhed tillagt, er passende efter de forhaanden værende Omstændigheder, antager jeg for givet, ligesom og, at Forøgelsen til 100,000 Dl. sv. Bco bør finde Sted, saa at der til samme bør hensees ligesaafuldt som om den allerede var bevilget. At den i Penge ansatte Appanage ikke er det Eneste, der af Sverige er tillagt Hans Kongelige Højhed, er bleven mig forsikkret, men uden at man har kunnet oplyse mig med Sikkerhed om, hvori det bestaaer, og endnu mindre om til hvilket Beløb det kan anslaaes, og dog skulde jeg meget ønske, herom at være underrettet, for derpaa at kunne bygge min Mening om det rette Beløb af Appanage fra Norge, afpasset efter hvad Sverige bidrager i det Hele. Hvad jeg attraaer er altsaa, at støtte mig til, ikke alene hvad jeg veed, men ogsaa hvad jeg muligens kunde faae at vide. Paa egen Haand underhaanden at henvende mig til En eller Anden for at komme til Kundskab om, hvad jeg ikke veed, har jeg taget i Betænkning. Efterspørgslen kunde let blive tillagt en anden Hensigt end den virkelige, men om det maatte behage Deres Excellence, at fremføre for Hans Majestæt det Ønske, som jeg her har tilladt mig at fremsætte, vover jeg at forudsætte, at Hans Majestæt vilde naadigst lade meddele den savnede Underretning. Deres Excellence vil visseligen ikke lade Dem afholde fra, at henstille Dette til Hans Majestæt ved den Betragtning, at Deres Excellence muligens, efter Deres Synsmaade, anseer Underretningen ufornøden.

Naar jeg i det Foregaaende har sagt, at det ene Rige bør afpasse sit Bidrag efter det andet Riges, er det ikke min Mening, at noget af Rigerne skal ufravigeligen tage til Følge hvad det andet Rige har bestemt, eller betage sig Adgangen til, selv at bedømme hvad der er passende, men at det bør rette sig efter Ansættelsen i det andet Rige, naar denne erkjendes for at være passende, og allerhelst naar den er erkjendt som saadan af Kongen, der sikkrest kjender Behovet. Det er saaledes ikke en juridisk, men en moralsk, Vexelvirkning jeg i dette Stykke, som i saa meget Andet, gjør Regning paa.

Skal jeg, uden anden Kundskab end den jeg nu har, da jeg ikkun veed, at 100,000 Dl. sv. Bco ere foreslaaede af Stænderne at bevilges, gjøre Forslag, saa kan jeg kun foreslaae som Appanage fra Norge for Hans Kongelige Højhed 2/5 Dele heraf = 40,000 Daler svensk Banco, eller 15,000 Sp., altsaa 5,000 Sp. mere end for Tiden, og at jeg gjerne vil foreslaae mere naar jeg kan til min Tilfredsstillelse begrunde Forslaget, derom veed jeg, at Deres Excellence ikke tvivler.

Med udmærket Højagtelse Deres Excellences ærbødigste J.H. Vogt Christiania den 16 Decb 1847.

1848

2. januar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 16de forrige Maaned.

Et stærkt Anfald af den saakaldte Grippe har i de sidste 8 Dage holdt mig ved Sengen og forhindred mig fra tidligere for Deres Majestæt at nedlægge min underdanigste Taksigelse, for al Kongelig Naade mod mig og mine i det nys tilbagelagte, mine hjertelige varme Ønsker for Deres Majestæter og det Kongelige Huus i det begyndte nye Aar.

Den nævnte Sygdom, som har gjort det umuligt for mig i Anledning af Aarsomvexlingen tidligere for Deres Majestæt at fremføre Tak og Ønsker, har angrebet flere af Regjeringens Medlemmer, nemlig Statsraaderne Krog, Holst, Vogt, saa det i den sidste Uge har været vanskeligt nok at finde de for et Statsraad nødvendige tjenstdygtige Medlemmer.

Imidlertid ere i nævnte Uge 3 Statsraad afholdte, hvori saa mange Storthingssager, som vare færdige til Foredrag, ere expederede.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Fortegnelse fra ethvert af de Kongelige Departementer over de den 31te December foredragne og samme Tid endnu ikke foredragne Storthingssager, hvoraf naadigst vil erfares, at der, naar undtages et Par enkelte først i de senere Dage til Departementet for det Indre indkomne Andragender og nogle under Kirke-Departementet henhørende Sager, for hvilke Deres Majestæt, paa Grund af Statsraad Holst's langvarige Sygdom, naadigst har bevilget nogen længere Henstand, den 31 December kun restede faae uforedragne Storthingssager, som uden Tvivl alle ville være foredragne og expederede før Storthingets Sammenkomst.

Den sidste Haand vil først kunne lægges paa Budgettet, efterat Deres Majestæt har afgivet naadige Resolutioner om de flere Gjenstande, som dermed staae i Forbindelse. Det nærværende Budget afgaves til sidste Storthing den 25te Marts og om vi nu som da havde den Lykke af Deres Majestæts høie Nærværelse, vilde jeg ikke nære mindste Tvivl om det næste Budgets lige tidlige Fremlæggelse. Imidlertid vil de mange andre af Regjeringen fremlæggende Sager give Storthinget tilstrækkelig Beskjæftigelse.

Jeg har forlængst anmodet DHrr Departementschefer om, at afgive, enhver for sit Vedkommende Departement, de nødvendige Materialier til den Storthinget i Følge Grundlovens 74de § givende Meddelelse om Rigets Tilstand, ligesom jeg har omanmodet Statsraaderne Vogt og Stang at ordne og redigere disse Materialier til Meddelelsen, som derefter vil blive Deres Majestæt snarest muligt underdanigst forelagt.

Saaledes er Alt, som af Regjeringen skal forelægges næste Storthing ordnet eller vil blive ordnet saa godt som Omstændighederne tillade og Regjeringssagernes Stilling vil ved dette Storthings Aabning ingenlunde være slettere end ved foregaaende. Ikke destomindre bør jeg ikke for Deres Majestæt tilbageholde den underdanigste Bemærkning, at Storthingssagernes Behandling i Regjeringen, ligesaa lidt nu som tidligere har tilfredsstillet mig. Dette er ikke en Følge af Mangel paa Dygtighed eller Fliid hos vedkommende Departementschefer, men ene og alene af den indgroede Vane, at de Gjenstande, som skulle forelægges det paafølgende Storthing, paatænkes for seent, tages for seent under Behandling, hvortil der vel desuagtet kan levnes den foredragende Departementschef den nødvendige Tid, men ingenlunde Statsraadets øvrige Medlemmer her og i Stockholm, hvoraf den uundgaaelige Følge er, at de vigtigste Sager, som skulle forelægges Storthinget, ikke blive behandlede sat cito og end mindre sat bene. For at opnaae dette vigtige Formaal, tør jeg forbeholde mig, efter nærmere Overveielse, længer hen at fremsætte mit underdanigste Forslag.

Med hver Dag, som vi nærme os Storthinget, forøges mit inderlige Ønske om, at Deres Majestæt maa ville have den Naade, at aabne det Selv. Deres Majestæts høie personlige Nærværelse ved denne Leilighed virker saa velgjørende paa Storthinget, paa dets Characteer, paa det norske Folk og dets vigtige Anliggender, at Deres Majestæt vil vinde Tilfredsstillelse for Opoffrelse af Besvær og en 3 Uger, som dertil kunde medgaae, og saaledes byde Pligt og Tilbøielighed mig underdanigst at udbede denne Kongelige Naade.

Mit andet underdanigste Ønske er, at Omstændighederne maa tillade Deres Majestæt naadigst at iværksætte den saa længe udsatte Kroningsact i det indeværende Aar. Om Deres Majestæt i sin Tid naadigst vilde bemyndige mig til herom at give Storthinget confidentiel Meddelelse, med det tilføiede naadige Ønske, at dets Forhandlinger maatte være tilendebragte før den for Kroningen bestemte Tid, vilde denne velgjørende bidrage til at forkorte Storthingets Forsamlingstid.

En igaar ankommen Extra-post har bragt os den sørgelige Efterretning, at en voldsom Ildebrand har ødelagt Trondhjems Forstad "Baklandet". Dette er den 5te Ildebrand, som under de sidste 7 Aar har hjemsøgt Trondhjem. De 3de første kostede omtrent 800,000 Species, den 4de 48,000 Species, denne sidste 30,000 Species, saa Trondhjem synes vel fortjent til at kaldes " notre chère ville ". Vore Barometre lyve nu saa godt som vore Aviser, – thi uagtet de i flere Uger have viist smukt Veir, er og bliver det daglig stygt uden Snee og Slædeføre til stort Savn for Nytte og Fornøielse.

Høiesterets Assessor Motzfeldt er i Dag ved Døden afgaaet som Følge af la grippe. Han var Medlem af Høieste Ret siden dens Indstiftelse her i Riget, Rettens ældste Assessor og Senior. Iøvrigt medfører dette Dødsfald intet Tab uden for den Afdødes Familie. Til at succedere Høiesterets Assessor Motzfeldt junior, have kun 2de Aspiranter meldt sig, som efter den nu indtrufne anden Vacance formodentlig begge kunne vente Ansættelse.

Vice Admiral Müller ligger for Døden i la grippe.

Jeg modtager nu Hr Greve Lewenhaupts, efter Deres Majestæts naadige Befaling mig tilsendte Linier af 30te, hvorfor jeg underdanigst takker.

Christiania den 2n Januar. 1848: Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 2. januar 1848 Underdanigst Post Scriptum!

Efterat Ovenstaaende var skrevet, er Admiral Müller ved Døden afgaaet. Storthinget bliver derved befriet for alt Besvær med hans Pension.

Christiania den 3e Januar 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

9. januar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 2den denne Maaned.

Jeg maa ugjerne underdanigst indberette at jeg paa det nærmeste har tabt Slaget for Høiesteret i Regjeringen som Følge af, at 2de mine Bundsforvanter ikke kunde deeltage i Sagens Behandling, og at denne mødte en aldeles uventet Opposition af Statsraad Stang.

Statsraaderne Holst, Vogt, Schmidt, vare enige med mig om, at indstille samtlige Høiesterets Assessorer til 200 Speciedaler aarlig Gagetillæg, som saaledes vilde havt Pluralitet i Regjeringen. Overeensstemmende hermed gjorde Statsraad Schmidt sin vel motiverede Indstilling men uheldigviis forhindredes Statsraaderne Holst og Vogt ved Sygdom fra at bivaane Statsraadet. Stangs Opposition var mig uventet, blandt Andet, fordi 2de Høiesterets Assessorer Lasson og Hjelm ere hans Svogre og trængende Mænd.

Han opponerede imidlertid med megen Hæftighed, fordi han ansaa det umuligt at forskaffe samtlige Amtmænd et lignende Tillæg uden hvilket han ikke vilde stemme for samtlige Høiesterets Assessorers Tillæg.

Da jeg maatte ansee Sagen tabt i Storthinget, om dens Behandling viiste Dissents i Regjeringen, ansaa jeg det klogest at stemme for den Mening, som efter en langvarig Discussion vandt Eenstemmighed i Regjeringen, nemlig at indstille de 4 ældste Høiesterets Assessorer til hver 200 Speciedaler Tillæg og til de 4 meest trængende Amtmænd tilsammen 650 Spdl., altsaa et Tillæg til Høiesterets Assessorer 800 Spdl. (istedetfor paatænkte 1800 Spdl.) og til Amtmændene 650 Spdl.,hvortil jeg underdanigst udbeder Deres Majestæts naadige Bifald.

Statsraaderne Holst og Vogt have hele den forrige Uge ved Sygdom været forhindrede fra at deeltage i Regjeringens Sessioner hvilket i nærværende Tidspunkt er dobbelt beklageligt.

Høiesterets Assessor Motzfeldts Frue døde nogle Dage efter sin Mand og uden at have erfaret dennes Død, af samme Sygdom, nemlig grippe. De skulle begge begraves imorgen.

Den Naade, hvormed Deres Majestæter ved alle Leiligheder have behaget at hædre mig og de mine tillader mig og paalægger mig den sørgelige Pligt, underdanigst at indberette, at det har behaget Gud den 6te denne Maaned at bortkalde til et bedre Liv min elskede Sønnedatter Sophie Løvenskiold i hendes 20de Aar.

Siden hun i sidstafvigte Foraar havde Mæslinger, har hun ikke havt sin forrige gode Helbred; men nogen speciel Anledning til den pludselige aldeles uventede Død, efter kun 2 Dages Sygeleie, hvorunder Lægen ingen Fare ahnede, kjendes ikke.

Endnu den 3die dandsede hun munter og glad; den 6te hendes Trolovedes Fødselsdag, laae hun Liig! Her sender jeg en tydsk Digters Sørgeqvad:

"Heute tantzt die junge Braut, Morgen auf der Bahre!”

Mit Hjerte drager mig til Fossum, for at trøste de dybt nedbøiede Forældre, den fortvivlede Fæstemand; men under de her forhaandenværende Omstændigheder, byder Pligt mig at blive her.

Statsraad Schmidt hentedes igaar fra Statsraadet til sin døende Frue, hvis Tilstand uden Tvivl ogsaa vil gjøre ham utjenstdygtig. Jeg gjennemgaaer en meget haard Tid, hvorunder Savnet af Meddelelser fra Deres Majestæts høie Haand er dobbelt smertelig for mig.

Christiania den 9 Januar 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

20. januar 1848

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 9de denne Maaned, har jeg havt den Lykke at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 10de, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Jeg beklager høieligen, at den berøver mig mit sidste Haab om Deres Majestæts Høie Nærværelse her ved Storthingets Aabning. Dette Savn er en Følge af Storthingets og Rigsdagens Samtidighed, som desuden medfører saa mangehaande Ulemper, at man for Fremtiden maa ønske den afværget.

Fra Localautoriteterne i Trondhjem er ingen Anmodning indkommet om nogen overordentlig Hjelp i Anledning af den sidste Ildsvaade. Ogsaa i denne Begivenhed synes en ulykkelig Vane at være bleven en anden Natur hos Trondhjemmerne.

Naar jeg har modtaget de forlangte Oplysninger betræffende de 2de naadigst omskrevne forafskedigede Artillerister, vil jeg derom afgive underdanigst Indberetning.

Jeg tillader mig at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa 2de Regjerings Indstillinger betræffende Generalstabens Organisation og Quarantainevæsenet, og beder naadigst tilgivet den Vidtløftighed, hvormed jeg anseer mig forpligtet til at omhandle disse vigtige Gjenstande.

Jeg maa ærlig bekjende min Mangel paa Sagkundskab om en Generalstabs Organisation, og med denne Mangel har jeg anseet det rigtigst at tiltræde de Anskuelser, som ere yttrede af de Mænd, hvem jeg i denne Begivenhed tiltroer meest Sagkundskab, nemlig den commanderende General og Armee-Departementets Chef, hvis Mening ogsaa er tiltraadt af Statsraadets ældste militaire Medlem, Statsraad Krog.

En modsat Mening forfægtes af Statsraad Stang, og at denne er tiltraadt af den militaire Statsraad Foss, vilde forundre mig mere, om jeg ikke oftere havde bemærkt, at denne let lader sig forlede af hiins veltalende Advocatur.

Med den Ærlighed, hvormed det er min Pligt at yttre mig for Deres Majestæt, bekjender jeg, at jeg antager Stangs Opposition foranlediget: 1o ved at den geographiske Opmaaling er foreslaaet henlagt fra Departementet for det Indre til Generalstaben og Armee-Departementet, 2o fordi han formener, at denne Forandring vil være mindre behagelig for Professor Hansteen, der i en Række af Aar med udmærket Dygtighed har bestyret Opmaalingen med 400 Speciedaler aarlig Gage.

Ingen kan sætte større Priis paa vor Hansteens Fortjenester for Videnskaben og for vor Opmaaling end jeg; men naar vore sagkyndigste Mænd ansee Opmaalingens Henlæggelse til Generalstaben hensigtsmæssig og nødvendig, og dette derhos kan skee saaledes, at Hansteens Virksomhed og Løn for den kan bibeholdes, saa formenes alt tilbørligt Hensyn paa Sag og paa Hansteen iagttaget. I denne Hensigt tillader jeg mig underdanigst at vedlægge (Bilag No 1) et efter min Anmodning af Statsraad Fleischer forfattet Udkast til Deres Majestæts naadigste Resolution, den jeg med Armee Departementets øvrige Indstilling tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Approbation.

Det er iøvrigt beklageligt, at Dissents i Regjeringen skal forøge Vanskeligheden for Bevilgning til almeennyttige og interessante Gjenstande.

Statsraad Foss har efter lang Forberedelse og meget Arbeide, fremlagt et Forslag til Lov om vort Quarantainevæsen, i hvilken Anledning han havde indstillet at dette foreløbig maatte blive bedømt af en foranstaltende Samling af norske, svenske og danske Læger i Gothenborg. Mine Grunde imod denne Indstilling vil naadigst erfares af hosfølgende mit under Sagens Circulation afgivne Votum (Bilag No 2), hvorved dog er opnaaet, at Doctor Congressen er udeladt af Indstillingen og at mere Raadighed er forbeholdt Styrelsen betræffende Cholerasygdommen. Min Anskuelse om, at det er uklogt af Regjeringen at søge sig bunden ved Lov, hvor den har frie Hænder, er uforandret og jeg har allene opoffret den, for at undgaae Dissents, som jeg meest beklager, naar den skal forelægges Storthinget.

Statsraad Vogt har i de 2de sidste Uger ved Brystsvaghed, som er en Følge af grippe, været forhindret fra at deeltage i Statsraadet, som, da han endnu ikke tør gaae ud, igaar holdtes hos ham. Det optoges for det meste af Gjennemgaaelsen af den for Storthinget forfattede Meddelelse om de 3 sidste Aars Regjerings Administration og Rigets Tilstand, som expederes med Dagsposten, for at vorde Deres Majestæt underdanigst forelagt. Vi maatte herved gaae ud fra den Synspunkt, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde Regjeringens underdanigste Indstillinger, overladende til Statsraadsafdelingen i Stockholm at forandre hvad Deres Majestæt naadigst maatte befale forandret.

Vi ere enige om, at Kroningen ikke kan lades uberørt saa meget mindre som Deres Majestæt i den i Mai 1847 afgivne naadige Resolution om Kroningens Udsættelse har yttret Ønske og Haab om dens Iværksættelse i 1848. Vi formene derhos underdanigst, at Deres Majestæt vil fatte naadigst Beslutning herom uden Hensyn til Rigsdag eller Storthing, som i denne Begivenhed bør rette sig efter Deres Majestæt og ikke omvendt. Fra denne Synspunkt tillade vi os underdanigst at indstille, at Deres Majestæt i den Kongelige Tale vil lade indflyde en naadigst Yttring betræffende Kroningen som antydet i Bilag No 3.

Den norske Stats pecuniaire Tab i Anledning af forrige Aars truende Hungersnød, beløber for Korntold: 160,000 Speciedaler og Tab paa indkjøbte Kornvarer 40,000 Speciedl.,som forholdsviis mod andre Staters, mod Communers, Privates Opoffrelser, for at afværge en national Calamitet, ikke bør fortrydes, men tvertimod Forsynet prises, som ikke paalagde dette Folk større Plager end et vist nok føleligt, men dog overkommeligt pecuniairt Tab. Jeg tillader mig underdanigst at indstille, at Gjenstanden maa blive berørt i den Kongl. Tale fra denne Synspunkt. Christiania Communes Tab i samme Anledning beløber 10,000 Spdl., mit eget som Brugseier flere Tusinde Speciedaler.

Sluttelig vover jeg underdanigst at udbede den Kongelige Tale og Deres Majestæts naadige Befaling betræffende Storthingets Aabning om mulig den 3die, men senest den 6te Februar.

Jeg tillader mig at nedlægge mine underdanigste hjertelige Ønsker til Hans Kongelige Høihed Prinds Oscars Fødselsdag, som jeg imorgen agter at feire ved en større Middag.

I Overgaar begravedes Statsraadinde Motzfeldt, i Gaar Statsraadinde Schmidt.

Saavidt skrevet havde jeg den Lykke at modtage Deres Majestæts høist naadige Skrivelse af 17de, som jeg tillader mig at meddele mine dybt sørgende Børn paa Fossum, for ogsaa at give dem den velgjørende Trøst, som Deres Majestæters naadige Deeltagelse i vor store Sorg har skjænket mig og hvorfor vi i Liv og i Død ere underdanigst taknemmelige.

Christiania den 20 Januar 1848.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 20. januar 1848 No 1.

Hs Majestæt erkjender naadigst, at den geographiske Opmaalings Henlæggelse under Generalstaben, i væsentlig Maade vil bidrage til at give denne, for Armeen vigtige Institution det høiere Præg af Videnskabelighed, uden hvilket Samme ei tilfulde skulde kunne virke for sit Øiemed.

Hs Majestæt vil derhos have anseet den, i 31te § af nærværende Udkast til en ny Plan for Generalstaben nævnte Videnskabsmand, der skal bestemme og controlere Methoden for Norges geographiske Opmaalingsarbeider, som en i saa Henseende ligesaa uundværlig som fuldkommen selvstændig og af Generalstabs-Chefen uafhængig Functionair; og finder saaledes al Anledning til at antage bemeldte Opmaalings nuværende Directeur villig til, ogsaa i de Forholde som Generalstabens fremtidige Organisation skulle medføre, at virke til fortsat Fremme af det Værk, som skylder denne udmærkede Videnskabsmands Bestyrelse sin vundne Anerkjendelse af fortrinligt Værd.

Det er i Henhold til disse Betragtninger at Hs Majestæt naadigst bifalder:

1.}

} Armedepartementets og Minoritetens

2.}

} Indstillingsposter, Ord til andet gjentagne.

3.}

Tillegg til rapport av 20. januar 1848 No 2.

Under den Forudsætning, at det maatte befindes tilraadeligt nu at fremsætte Forslag til en ny Lov om Quarantaine Bestemmelser mod Pest og Cholera Sygdom, har jeg deelt den Formening, at det vilde være hensigtsmæssigt, at foranledige en Samling af norske, svenske og danske Læger til Lovforslagets Bedømmelse. Jeg maa imidlertid efter nøiere Overveielse fraraade nu at fremsætte noget Forslag til Lov eller til den paatænkte Lægesamling.

Anskuelserne om de Sygdomme, som ere Gjenstand for Quarantaine Bestemmelser, deres Smitsomhed eller IkkeSmitsomhed, Incubationsperiode m.m. ere endnu langt fra at være enige og følgelig heller ikke sikkre, paalidelige. Usikkerhed, Uovereensstemmelse finder især Sted med Hensyn paa Cholerasygdommen. Denne Sygdom, som for ikke mange Aar tilbage af Videnskabsmænd erklæredes for meget smitsom og derfor krævede de strængeste Forsigtighedsregler, erklæres nu af mange, maaskee de fleste Læge for aldeles usmitsom. Sidstnævnte Anskuelse er nu bleven saa modern, at de fleste Læger neppe tør være en modsat bekjendt, medens andre erklære de modsatte Formeninger om Sygdommens Smitsomhed eller Ikke-Smitsomhed lige saa usikkre og upaalidelige, som om dens Cuurmethode. Medens de videnskabelige Medicinal-Autoriteter i Paris (fortiden procul a Jove, procul a fulmine) have erklæret sig for den moderne Anskuelse have Autoriteterne i Marseille (fortiden nærmere Cholerasmittet Sted) i den seneste Tid besluttet meget strænge Quarantaine- Foranstaltninger mod denne Sygdom.

Under saa ulige, saa modsatte Anskuelser, uden at kunne forudsee hvilke nye Anskuelser, der i Fremtiden ville gjøre sig gjældende, er det neppe klogt eller tilraadeligt for Styrelsen selv at søge sig bunden ved en Lov, som kunde forhindre den fra at handle efter forandrede Omstændigheder, om man skulde see sig tvungen til i en eller anden Henseende at fravige nu antagne Grundsætninger.

Fra de angivne Synspunkter finder jeg det utilraadeligt, nu at søge Quarantaine Bestemmelser fastsatte ved Lov, hvorimod det formenes langt hensigtsmæssigere, at disse herefter som hidindtil gives ved Kongl. Resolutioner, som kunne forandres efter forandrede Omstændigheder og forandrede Anskuelser.

Med Hensyn paa tvende, i Forbindelse med Quarantaine-væsenet staaende Gjenstande, nemlig Omkostninger og Straf- Bestemmelser, tillader jeg mig at yttre følgende Formening.

Pasgebyhrerne, som var en i Budgettet opført, ikke ganske ubetydelig Statsindtægt, ere heldigviis allerede hævede ved en af Kongen bifaldt Storthingsbeslutning, og de endnu tilbageværende ved Kongl. Resolution af 6te August 1816 bestemte Quarantaine Gebyhrer, maa ligesaavel kunne ved Kongl. Resolution aldeles hæves som de ved Kongl. Resolution af 19 August 1832 bleve nedsatte. Denne paatænkte billige Reform maa saaledes kunne iværksættes uden Storthingets Deeltagelse.

De for Overtrædelse af Quarantaine Budene bestemte nu gjældende Straffe Bestemmelser, ere formeentlig i den forbigangne Tid, sjelden komne til Anvendelse, hvortil der, efterat Quarantainebestemmelserne ere saa betydelig formildede, i Fremtiden vil være end mindre Anledning. Jeg troer saaledes, at man uden Ulempe ret vel kan lade disse Strafbestemmelser forblive i Kraft, men i modsat Fald kunde man jo foreslaae nye, ved Lov bestemt. Rigtigst formener jeg dog, at der for Tiden Intet Quarantainevæsenet betræffende bringes for Storthinget.

Om Marine Departementets Forslag til Quarantaine-Bestemmelser, istedetfor at indstilles som Lovforslag, maatte blive indstillet til naadigst Bifald som reglementariske Bestemmelser, vilde jeg ikke desto mindre fraraade at undergive dem den paatænkte Lægesamlings Bedømmelse.

Saadant synes mindre nødvændigt, da Forslaget i det væsentlige stemmer med 2de udmærkede norske Læger (Thulstrup, Holst's) Anskuelser.

Den paatænkte Samling vilde koste endeel Penge ved Skyds, Diæter, Honorarer, uden at give andet væsentligt Udbytte end en lærd Afhandling om: " at Cholerasygdommen ikke er smitsom, og at følgelig alle Foranstaltninger mod dens Indtrængen ere overflødige og unyttige, i hvilken Fald de søe- og handelskyndige Mænds Deeltagelse i Forhandlingerne ogsaa vilde være overflødig og unyttig. Efter en saadan lærd Opinionsyttring turde det blive vanskelig at vedligeholde den Middelvei i Quarantainebestemmelser, som vi nu have valgt og som ikke paalægger Skibsfart og Handel større Byrde end Omsorg for det hele Folks Velvære kræver, saalænge ikke de moderne Anskuelser ere mere stadfæstede.

Endelig vil jeg tillade mig min sidste Bemærkning, mod den paatænkte Lægesamling. Vi begjærte meget, da vi udbad Hans Majestæts naadige Bifald til den norske Regjerings seneste Beslutninger om Quarantainevæsenet i Norge paa samme Tid som Hans Majestæt havde antaget og iværksat et andet og meget strængere System i Sverige, som endnu der vedligeholdes, men vi vilde begjære for meget, om vi forlangte, at Hans Majestæt skulde bifalde og befale en Lægesamling, som uden al Tvivl vilde give hiint System en complet Dementi.

De i begge Riger nu befølgende divergerende Anskuelser og derpaa grundede Beslutninger, ere for nye og ferske for nu at kunne bringes i Harmonie. Overlade vi ogsaa i denne Begivenhed til Tiden at jævne og mægle imellem Yderligheder.

Christiania den 4de Januar 1848.

Tillegg til rapport av 20. januar 1848 No 3.

Jeg fandt Mig hindret fra at lade Min og Hendes Majestæt Dronningens Kroning foregaae i Aaret 1846 og var derfor betænkt paa at lade denne grundlovmæssige Act iværksætte i Aaret 1847, men da en endelig Beslutning maatte afgives paa en Tid, da Udsigterne for Landets Forsyning opvakte almindelig Bekymring, fandt Jeg Mig foranlediget til i Mai Maaned samme Aar at beslutte Kroningen udsat. Jeg agter nu at lade denne Act foregaae i næstkommende August Maaned i det Haab, at Storthinget til den Tid vil kunne have tilendebragt sine nødvendigste Forretninger, og saaledes uden Savn vil kunne afsee de af dets Medlemmer, som det maatte ville udkaare til at bivære Kroningsacten.

6. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de forrige Maaned.

Posten bragte mig den 3die denne Maaned Deres Majestæts naadige Skrivelse af 31te forrige Maaned, tilligemed Deres Majestæts naadige Befaling om Storthingets Aabning, Throntalen og Meddelelsen om Rigets Tilstand.

Den 1ste denne Maaned samledes Storthingets Medlemmer for at revidere Representanternes Fuldmagter og at iværksætte de sædvanlige Forberedelser til dets Aabning, hvorunder Stiftamtmand Falsen fører Præsidiet. Det eneste mærkelige, som herunder er forefalden, er, at Fuldmagtscomitéen har forkastet Statsrevisor Daa's Valg i Søndre-Bergenhuus Amt, fordi han ikke kan ansees som dets Indvaaner, som uden Tvivl imorgen vil blive bifaldt af Storthinget. Jeg beklager i flere Henseender, at næste Storthing skal savne Daa, som afgiver et nyt Beviis paa, at Folkegunst, saakaldt Popularitet, er kortvarig.

Vedlagt tillader jeg mig underdanigst at vedlægge en Fortegnelse over Storthingets Medlemmer, hvoraf en hæderlig Mand beklageligviis er udgaaet, nemlig Oberstlieutenant Sommerschild, Representant for Trondhjems Bye, der paa Reisen hertil er afgaaet ved Døden paa Urskoug Præstegaard, 5 Mile herfra.

Jeg venter, at Storthinget vil anmelde sig constitueret Tirsdag den 8de, i hvilket Fald jeg agter at iværksætte dets Aabning Onsdag den 9de denne Maaned.

Da Stiftsgaardens Locale vil blive mere end optaget Storthingets Aabningsdag ved at modtage og beværte over 150 Personer, har jeg funden mig nødsaget til at udbede de 2de store Sale og Hjørneværelset i det Kongelige Palais indrømmet til Samling for Processionen og til Modtagelse af Storthingets Deputation, som jeg smigrer mig med, at Deres Majestæt naadigst vil bifalde.

Paa Grund af Gjenstandens Vigtighed tillader jeg mig underdanigst at vedlægge Copie af Hr Stephensons Forslag om de Vilkaar, hvorpaa vort projecterede Jernbaneanlæg imellem Christiania og Mjøsen kan ventes overtaget af et engelsk Actieselskab samt hans originale Brev til mig om samme Gjenstand, som jeg underdanigst tør bede naadigst remitteret. Jeg har endnu ikke havt Anledning til at omtale Sagen med nogen Sagkyndig eller til at overveie den selv tilstrækkelig; men ved første Øiekast forekomme de fremsatte Vilkaar mig saa byrdefulde og uantagelige, at det maa være tilraadeligere at iværksætte den hele store Sag for Statens egen Regning.

Deres Majestæt vil uden Tvivl allerede have erfaret, at det har behaget Gud at hjemkalde vor ældste og dygtigste Biskop Dr Neumann, i hvem Deres Majestæt og Staten har tabt en udmærket og troe Tjener.

Af hosfølgende fra Understøttelsesselskabet for Trængende, vil naadigst erfares, hvorledes Deres Majestæts Naadegave sidstleden 26de Januar er bleven taknemmelig anvendt.

Med Hensyn paa Generaladjutant Kroghs underdanigst vedlagte yderligere Oplysninger om de 2de naadigst omskrevne forafskedigede Overconstabler, tillader jeg mig underdanigst at foreslaae, at Deres Majestæt naadigst vil skjænke Peder Nielsen en Gratification af 10 à 15 Speciedaler og Hans Olsen en aarlig Pension, lig den han nyder af Krigshospitalscassen 9 3/5 Spdl. aarlig, eller en naadigst Gratification af 15 à 20 Speciedaler een Gang for alle.

Min Søn Ernst, som tilbringer nogle Dage her, for at assistere General Wedel og mig ved Storthingets Aabning beder sig lagt for Deres Majestæts Fødder.

Christiania den 6te Februar 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 6. februar 1848 Deres Excellence Norges Rigs Statholder Løvenskiold! Ridder og Commandeur af Hs Majestæts Ordener. –

Administrationen giver sig herved den Ære at indberette, at de 100 Spdl., som Hs Majestæt Kongen naadigst har behaget gjennem Deres Excellence at skjænke til Uddeling blandt HuusarmeHuusarme] Slik i original i Stockholm. Avskriften har her feilaktig Huusarerne paa Højstsalig Kong Carl Johans Fødselsdag den 26de January 1848, ere fordeelte saaledes:

til de 8 Lemmer, der have Plads paa Kong Carl Johans Forsørgelsesanstalt i Vaterland . . . . . . . . . . 4 Spdr til 23 trængende Familier 22 Favne Brænde . . . . . 48 " til Beklædning af 24 Børn . . . . . . . . . . . . . 48 " tilsammen 100 Spdr.

Administrationen for Understøttelsesselskabet i Christiania den 26de January 1848. Hedvig Mariboe. Constance Spørck. Hanna Lorch. Christ. Rennesen. Emilie Blich. Christina Berg. A.H. Thangen. Schiøtt. Joh. Heiberg. Peter Schreiner.

Tillegg til rapport av 6. februar 1848 Copy. To the Commissioners appointed by His Majesty the King, to investigate the project of a Railway to connect Christiania with the Lakes Øiern and Mjøsen. Gentlemen.

I beg to acknawledge the receipt of your Report of the 22nd September 1847 and to inform you that the result thereof is highly satisfactory to me. It appears to me that your estimate af £ 50,000 for the gross annual revenue to be derived from the working of this Railway has been produced by moderate calculations of the increase to be expected over the present actual traffic and I cannot doubt that this increase will eventually be still greater because my experience of the effect of Railways even in this Country (where the transition has been made from the best stone Roads to the present Iron-Roads) would fully warrant this belief, how much more then will the circumstances in the case under consideration justify me in holding out this prospect when the transition will take place from the worst kind of Road to the best kind assisted by the now well developed power of the Locomotive Engine.

How undeniable this result may appear to the few thoroughly conversant with the subject, yet it must be borne in mind, that to the many much uncertainty will exist, as to the capabilities of an untried Country (with peculiar physical difficulties to grapple with) to develope that further increase beyond the quantity estimated by the Commission.

Taking then your Estimate of £ 50,000 as the gross annual Revenue for the first three years after the opening of the Line and deducting 50 per cent therefrom for the working expences £ 25,000 will be left as the nett revenue for a Dividend.

Now in the present and probable future state of the money market for the next three years with the surplus available Capital of this Country in full demand for the construction of Railway Works at home. It cannot be expected that Capitalists here will be induced to invest in a foreign Country without a well founded prospect of realizing from 8 to 10 per cent; the rate of interest now paid for money raised for Railway Undertakings in this Country being 7 per cent for the next two years.

From a careful weighing and collating of the data collected by Mr England in Norway, with my own experience of the cost of Works out of this Country, I have arrived at the conclusion that the total cost for a single Line of way from Christiania to Mjøsen will not exceed £ 420,000, this sum to include Land, Stations and working Stock. Now in order that the Proprietors may have a tolerable certainty of a nett return of 8 to 10 per cent this sum of 420,000 must be reduced to 270,000 having 150,000 to be raised by other means.

Taking into consideration the immense advantages which will accrue to the Metropolis and the Country generally by the making of this Railway I think it very reasonable that the Government should advance this sum of £ 150,000 on the following conditions, namely

That the private Shareholders in Norway and England should have a preference dividend to the amount of 8 per cent on their Capital Stock; that then any surplus shall be set aside for interest on the Government Stock to the extent of 4 per cent, from which point any further nett proceeds shall be divided in proportion to the Stock of either party.

The well known system adopted by the French Government of advancing the money for the Land and lower-Works of their Lines will afford ample precedent for the Norwegian Government in this case.

In making the above propositions I beg the Commission wil not consider me pledged to them as definitive, but will be pleased to construe them in the light of an arrangement which in my belief will meet the view of Capitalists on this side as a basis for negociation with the Government for the concession of the proposed Line.

Having thus disposed of the great leading question of the ways and means of raising the Capital I will proceed to consider a few further details.

After a due examination of the Plans and Sections submitted to me I approve of the Line as laid down thereon; and with respect to the alternative Lines at the Termini I adopt the yellow Line from the Bordtompter at Christiania running south of Galgeberg to Bryn-dam which being an inclined plane of 1 in 40 I purpose working by the through Locomotive Engine, here assisted by such mechanical means as have been for some time in use in this Country; the increase of cost of construction in this yellow Line over the Red Line by North of Tøien will be about £ 6,000. Of the alternatives at Eidsvold - Bakken I think the ballance of Evidence is in favor of the Sundgaarden Terminus provided there be no difficulties thrown in the way as regards the navigation of the Wormen River, but whether this or the Baadshaug site be ultimately chosen (the comparative cost being much the same) I have no doubt that Eidsvold - Bakken should be the present Terminus of the Railway and that the route laid down to reach this point is the best the country affords.

With regard to the effects to be anticipated from the action of "Telle" and the accumulation of Snow in working the Line I have come to the conclusion that the cheapness of Timber and Timber labour combined with thorough Drainage will enable us effectually to master these difficulties within the limits of the foregoing Estimate,

It has been heretofore suggested that the Section between Christiania and Moe should be carried out first and the result ascertained before anything be done on the remaining Section from Moe to Eidsvold - Bakken. This mode may be found expedient as regards raising the Capital; but the traffic results to be obtained by this Experiment will give no just idea of what may be expected by the completion of the entire scheme to the Mjøsen. My Estimate for this first Section a distance of 19 miles is £ 220.000.

With respect to the copy of the form of the proposed concession to the Brittish Consul General for Norway I must object to the Clause d, which compels the future Company to pay duty on the materials imported for the Construction of the Railroad; with this Clause expunged, and an alteration of the time allowed for making a beginning after the concession be made, I can advise English Capitalists to accede to its terms.

I cannot conclude this Report without paying a well merited compliment to Lieut. Ræder for the manner in which he has got up the Plans and allow me to take this opportunity of thanking him for the very able assistance he has rendered throughout this affair.

I also affords me the greatest pleasure to find that my representative Mr England has not only secured your good wishes, but that he has excecuted the task I assigned him with great accuracy and ability so as fully to justify the confidence I placed in him

I am Gentlemen your obedient Servant Rob. Stephenson London, 12 January 1848.

9. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

Efterat Storthinget i Mandags havde constitueret sig og igaar den 8de ved en Deputation havde underrettet mig og den Norske Regjering derom, besluttede jeg at lade den høitidelige Aabning foregaae idag Klokken 1 Eftermiddag. Til den bestemte Tid indfandt jeg mig i Storthinget, hvor jeg oplæste Deres Majestæts naadige Bemyndigelse for mig til at aabne Storthinget og Deres Majestæts vakkre Tale, og erklærede paa Deres Majestæts Høie Vegne Norges 12te ordentlige Storthing aabnet. Efterat derefter Beretningen om Rigets Tilstand var oplæst og overleveret tilligemed Talen til Storthingets President, Stiftamtmand Falsen, udbragte denne et "Gud bevare Kongen", der gjentoges med Hjertelighed af Forsamlingen.

En Deputation fra Storthinget complimenterede derpaa den Norske Regjering, der var samlet i det Kongelige Palais. Ordføreren for denne Deputation, Professor Schweigaard, holdt i denne Anledning en Tale, hvori han paa den forbindtligste Maade bevidnede Regjeringen Storthingets Agtelse, Velvillie og Tillid, en Forsikkring, som jeg, uforberedet paa et saa uventet Tillidsvotum, – hjertelig besvarede.

En Middag for samtlige Storthings Representanter samt for de fornemste Authoriteter var arrangeret i Stiftsgaarden, hvorved jeg havde den Ære at udbringe Skaaler for Deres Majestæt, for Storthinget og for de forenede Riger, hvilke besvaredes af Storthings Presidenten, Stiftsamtmand Falsen, med en Skaal for den Norske Regjering.

Til Storthingets President er valgt Stiftamtmand Falsen, til Vice President Biskop Riddervold, Til Lagthings President er valgt Biskop v.d. Lippe, til Vice President Amtmand Schydtz. Begge disse Valg maa ansees for heldige og tilfredsstillende. Derimod er til Odelsthingets President valgt Byfoged Christensen og til Vice President Morgenbladets Udgiver A. B. Stabell, hvilket i Forening med den Maade, hvorpaa et vist Partie har forstaaet at bringe flere af Storthingets dueligste Mænd ind i det mindre virksomme Lagthing, synes at give et mindre godt Forvarsel. Christensen og Stabell maa, efter det Passerede, ansees for Ledere af Partiet, der allerede har lagt sin Overvægt for Dagen ved Besættelsen af Valg Commitéen, der har at udnævne de Comiteer, der skulle forberede Sagerne til Behandling i Storthinget. Det synes saaledes at være Partiets Hensigt at bemægtige sig Afgjørelsen af alle vigtigere Lovforslag, paa hvis Skjæbne Comité-Indstillingerne sædvanlig har en decideret Indflydelse, hvilket med Hensyn til de mange vigtige Forslag, der forelægges nærværende Storthing er betænkeligt nok.

Jeg troer at burde underdanigst nævne, at jeg, efter min Læges bestemte Forbud, ikke vovede at deeltage i Processionen, hvortil jeg imidlertid sluttede mig forinden Indtrædelsen i Storthingssalen.

Christiania den 9de Februar 1848 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

13. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport af 9de afsendtes samme Dags Aften Klokken 8 ved Lieutenant Kjerulf, som, om intet Uheld har mødt ham, bør være ankommen til Stockholm denne Dags Morgen.

Storthingets Aabning, dets Begyndelse, foregik under saa gode Auspicier, at jeg kun kan ønske, at dets Slutning maa svare dertil, og at det gamle Ordsprog maa sandes: "Ende gut, Alles gut".

I Deres Majestæts Fraværelse pleier Regjeringen ved Ankomsten til Storthinget at modtages af en af samme udsendt Deputation. Dette iagttoges ikke alene ogsaa denne Gang, men Storthinget beviiste mig, som ikke kunde følge med i Processionen og desaarsag ankom ad en anden Vei, den personlige Opmærksomhed, at lade mig modtage og ledsage tilbage af en særskilt Deputation.

Istedetfor, at under Deres Majestæts høie Nærværelse, Storthinget efter dets Aabning, fremstiller sig in corpore, for at takke derfor, pleier det, naar Deres Majestæt er fraværende, at tilsende Regjeringen en Deputation, hvis Ordfører sædvanlig har yttret, at den kommer, for paa Storthingets Vegne at complimentere Regjeringen.

Denne Gang yttrede Deputationens Ordfører, Professor Schweigaard, sig som underdanigst vedlagte Bilag No 1, hvortil jeg uforberedet, fordi Tiltalen kom mig uventet, svarede omtrentlig som Bilag No 2.

Jeg tillader mig underdanigst at udbede, at disse gjensidige Yttringer ikke maa gives Offentlighed, fordi jeg ikke kan indestaae for ordret Correcthed, og fordi jeg ikke ønsker dem undergivne den Critique som Offentliggjørelse i vor Tid medfører.

Storthingets Virksomhed har hidindtil indskrænket sig til at udnævne, til Sagernes Behandling Medlemmerne af 14 Comitéer, hvorover Fortegnelse underdanigst vedlægges i Bilag No 3.

Protocol-Comitéen er jammerlig sammensat. Dens 3 Medlemmer, betegnede med x, anseer jeg for fornuftige og billig tænkende Mænd, de 3 med 0 for Nulliteter, som lettelig løbe med de 3de øvrige, som jeg anseer for Ildesindede. Disse, der meget have bidraget til Lagthingets Sammensætning vilde dog, om de skulde ville more sig med nogen Rigsret, neppe kunne vente Medhold af det saaledes sammensatte Lagthing.

Jeg havde (hvor underlig det kan synes) meget ønsket Stabell i Protocolcomitéen; men uagtet Schweigaard forsikkrede ham, at han der vilde befinde sig som Fisken i Vandet, modsatte han sig af alle Kræfter, og det lykkedes ham at unddrage sig, hvorved han som Avisskriver forbliver mindre generet.

Det er et uheldigt Princip, en uheldig Vedtægt, at alle Storthingets Medlemmer skulle indsættes i Comitéer, enten de ere arbeidsdygtige eller ikke. Efter mit Bekjendtskab til Personalet, har jeg uden Hensyn til politisk Farve, sat et x ved 40, som jeg anseer arbeidsdygtige i de Comitéer, hvori de ere ansatte, hvorimod jeg ikke alene anseer de øvrige 56 Comité Medlemmer ubrugbare, for deres Hverv; men til Forsinkelse og Hinder for Forretningernes Gang.

Jeg havde den Tilfredsstillelse, at de Herrer Storthingsmænd syntes tilfredse med min Middag at bemærke, at Flertallet endnu ikke kan henregnes til nogen Maadeholdsforening, og jeg erfarede ogsaa ved denne Leilighed, "que les hommes sont plus traitables après diner, qu'avant diner".

Fra denne Synspunkt maa jeg meget beklage, at man saa betydelig har formindsket Statholderens Midler til at tractere medens jeg for min Person og i min Alder maa være vel tilfreds med en formindsket Representationsbyrde.

I Løbet af denne Uge vil vort Budget forhaabentlig blive behandlet i Regjeringen.

Christiania den 13 Februar 1848

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 13. februar 1848 Bilag No 1.

Formanden for den Deputation, der overbragte Storthingets Hilsen til den Norske Regjering efter Storthingets Aabning d. 9de Febr. yttrede "Vi have den Ære at fremstille os for Deres Excellence og DeHerrer Statsraader, for at overbringe dem Storthingets erkjendtlige Hilsen og bedste Lykønskning. Deres Excellence har, skjønt lidende, ikke ladet Dem afholde fra i egen Person at udføre den betydningsfulde Handling at aabne Storthinget, og de Herrer Statsraader have ved deres Nærværelse bidraget til at forøge denne Handlings Høitidelighed. Storthinget seer heri ikke blot en Opmærksomhed i Formen, men et Beviis paa den Norske Regjerings Velvillie mod sig. Vi tale ikke alene i vort, men i vore Medrepresentanteres Navn, naar vi forsikkre, at Storthinget besjeles af den samme Følelse for den Norske Regjering."

Tillegg til rapport av 13. februar 1848 Bilag No 2.

Mit svar var omtrent som følger

"Denne Deputations værdige Ordfører har berørt en Streng, som har funden Gjenklang i mit og jeg tør sige i mine Collegers Hjerter, idet han har behaget at forsikkre os om Storthingets Velvillie. I denne Anledning beder jeg Dem mine Herrer! gjengive Storthinget den Forsikkring, at Hans Majestæts Regjering gaaer Storthinget imøde med Agtelse, Velvillie, Tillid, og at den ønsker sig disse Følelsers Gjensidighed fra Storthingets Side, fordi vort fælles Formaal, et elsket Fædrenelands Hæder og Held, kun derved kan opnaaes. Jeg beder derhos bevidnet Storthinget Regjeringens Erkjendtlighed for dets venlige Hilsen, med vore bedste Ønsker for dets forestaaende Virksomhed."

Constitutions Comitéen xFalsen xFougstad. N. Koren. xKonow Kjekstad. Mandt. Neergaard Kirke-Comitéen No 1. Baggerud xChristensen Halkjeldsvig Hilsen. xJuel. L.Koren xv.d.Lippe. Kirke-Comitéen No 2 Aars. Nesne. xBing. xCl. Daae. xHolmboe Jaabæk Wenneberg. Justitscomitéen No 1. xBirch-Reichenwald Bruun Colbenstvedt. Fouchald Mossige xRogstad Schaanning Justits-Comitéen No 2. Børresen. xElison. xHornemann. Knudsen. xRasch. Scheen. Schjølberg. Toldcomitéen Berg. xCrøger xGran xHelljesen xxLange xMonsen Saxlund Ueland. Militaircomitéen Bergsager. xBroch. xFasting. Frettem. xHagerup Koch Roll. xSchydtz Svenkerud. Gage- og Pensionscomitéen Bergh. Harildstad Kleppen xPaus xSinding Sæther xThostrup. Budgetcomitéen xxBretteville. M.Hansen xHarbitz Holtan Holst Mikkelsen xStabell Stamsøe Svanøe. Bankcomitéen xBonnevie xChristie Krogness Lilleholdt Sellevold xThorne. Tønsager. Næringscomitéen No 1 Bredesen xBlom, Amtmand. Blom Dons Gregersen Lund Olsen Schjerven xVogt. Næringscomitéen No 2 xHarris xHauge Hoelstad. Johnsen Petersen Sendstad xxSchweigaard Protocol-Comitéen Dahl. Kildal 0Vesæth xRiddervold 0Dietrichs xBorchsenius xSchavland 0Valstad og Holst Decisionscomitéen xBagger, Enge, xHansen, xOtterbech, Welde.

17. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 13de denne Maaned.

Storthingets samtlige Comitéer ere nu sysselsatte med de mange af Regjeringen til Behandling afgivne Sager, som endnu i rum Tid ville give dem Beskjæftigelse, forinden de kunne blive refererede i Storthinget, som idag har havt den første Samling i denne Uge, hvori Præsidenten som sædvanlig refererede de ham ved Storthingets Aabning overleverede Documenter, nemlig Deres Majestæts naadige Befaling til mig om dets Aabning, Throntalen og Beretningen om Rigets Tilstand.

Da disse Documenter besluttedes lagte ad acta, uden nogensomhelst Bemærkning eller Motion, tør jeg haabe, at alle Forsøg paa at bevirke nogen Adresse eller Svar i Anledning af Throntalen for stedse ere frafaldte.

Storthingets først valgte Embedsmænd ere gjenvalgte for denne Uge. Storthingets Præsidium vil formodentlig afvexle imellem Falsen og Riddervold, Lagthingets imellem Biskop v.d. Lippe og Amtmand Schydtz. Ved Besættelsen af Odelsthingets Præsidium vandt det Stabelske Partie ved det første Valg en beklagelig Seier, idet Byfoged Christensen valgtes til President, Stabell til Vicepresident. Dette Valg var en Følge af Partiets Enighed i at concentrere alle sine Stemmer paa de 2de nævnte; hvorimod Modpartiet havde deelt sine, imellem Professor Schweigaard og Borgemester Bretteville. Denne Erfaring vil forhaabentlig have overbeviist dette bedre Partie om Nødvendigheden af Eenstemmighed og Sammenhold.

I Statsraad igaar bleve vi færdige med Budgettet, som snarest mulig vil blive expederet til underdanigst Foredrag for Deres Majestæt. Forbeholdende mig min underdanigste foreløbige Indberetning om denne vigtige Gjenstand, maa jeg idag indskrænke mig til underdanigst at bemærke at vor Calcul over Rigets finantielle Forholde i de 3de kommende Aar, er meget tilfredsstillende, idet de paaregnelige Indtægter, uden at kræve overordentlige Ressourcer, ikke allene ville være tilstrækkelige til at dække Statens sædvanlige nødvendige Udgifter, men endog til at bestride betydelige og gavnlige Reformer.

Christiania den 17 Februar 1848 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

20. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 17de denne Maaned.

Budgettets endelige Slutning foranledigede endnu en Discussion i Statsraadet igaar og vil ikke kunne blive færdig til Expedition med Morgenposten. Jeg har derfor besluttet, at afsende det ved Coureer Tirsdag den 22de, for at det tidligst mulig maa kunne blive Storthinget meddeelt, hvorved den ubetydelige Coureerudgift vil kunne blive erstattet.

Med Morgenposten vil afgaae en Regjerings Indstilling, hvorpaa jeg underdanigst tillader at henlede Deres Majestæts naadige særdeles Opmærksomhed, fordi Eiendomsrettens Uantastelighed og Hellighed i det constitutionelle Norge vil dependere af Deres Majestæts naadige Beslutning i denne Begivenhed.

I Søndre Bergenhuus Amt findes den meget betydelige Eiendom, Lyse- Kloster-Gods, som for nær 2de Sekler tilbage af Rigets daværende Konge solgtes for Penge og omforenet Betaling, til en borgerlig Familie, med særegen Dommer-jurisdiction for Godsets Beboere, med Ret til at udøve Fogedmyndighed paa Godset og med Ret til inden Godsets Grændser at beskikke Lensmænd. Med disse Rettigheder er Godset i nær 2 Aarhundreder gaaet i Arv til Mand efter Mand til nærværende Godseier Formann.

Denne har godvillig renonceret paa Retten til at beskikke Lensmænd, som nu udøves af vedkommende Amtmand. Den særegne Dommerjurisdiction bestaaer deri, at Godsets Beboere, uden Hensyn til Bopæl, sortere under Hardanger Sorenskriveries Dommerembede, hvormed de ere vel tilfredse; Fogedmyndigheden bestaaer i, at Godseieren oppebærer og gjør Regnskab for Skatterne og under Amtmandens Control udøver Politiemyndigheden paa Godset.

Lignende vel erhvervede Rettigheder berøvedes den norske Adel ved Lov af 1ste August 1821; men Formann undgik Ødelæggelsen, fordi han ikke er Adelsmand, og Loven som ene rettet mod Adelsmænd, ikke kunde anvendes paa ham og hans Gods.

Statsraad Stang har ikke deeltaget i Sagens Behandling, fordi han som Advocat har været Formanns Consulent i Sagen. Alle Regjeringens Medlemmer ere enige i at Domstolene ikke ville kunne frakjende Formann de omhandlede Rettigheder; men Pluraliteten formener, at han ikke bør beholde dem og er kun uenig om Maaden, hvorpaa de kan berøves ham. Tvende Statsraader foreslaae ved en ny Lov at hæve Formanns Rettigheder, de øvrige at lade ham beholde dem for sin Tid, om han derefter vil frasige den uden Erstatning. Denne Mening vil formodentlig blive tiltraadt af 2de Statsraader i Stockholm, hvorimod Petersen som Bestyrer af Justitsdepartementet allerede har erklæret sig for at berøve Formann sine Rettigheder ved en ny Lov.

Jeg staaer allene, med den urokkelige Overbeviisning, at den norske Statsstyrelse udøvede en himmelskrigende Uretfærdighed ved 1821 at berøve Adelen dens lovhjemlede Rettigheder, – at een Act af denne Beskaffenhed er mere end nok i et Folks Annaler og derfor nu ikke bør gjentages mod en enkelt Statsborger, at Staten aldrig bør benytte den Stærkeres Ret til at udøve Uretfærdighed, at den, om den vil have sine egne Rettigheder respecterede, bør respectere sine Undersaatteres.

Saaledes respecterede Preussens store Frederik Møllerens Ret ved Sanssouci, og saaledes ønsker jeg inderlig, at Deres Majestæt vil agte og naadigst beskytte Formanns Ret.

Denne min Anskuelse har jeg nærmere udviklet i mit Protocollen tilførte Votum, hvoraf jeg tilladet mig underdanigst at vedlægge Copie.

Jeg kjæmper ikke i denne Begivenhed for Formann, som jeg aldrig har seet og ikke kjender; men jeg kjæmper for et retfærdigt Princip, og jeg bekjender mig indigneret over, at man vil gjøre en constitutionel Lovgivningsmyndighed til et Skalkeskjul for en uretfærdig despotisk Regjeringshandling.

Da høit agtede Mænd have forsikkret mig om, at Formann er en brav og agtværdig Mand, har jeg ikke villet nægte en af disse at fremsende vedlagte hans underdanigste Skrivelse, hvori han anholder om Deres Majestæts naadige Beskyttelse.

Iøvrigt ville de omtvistede Rettigheder formodentlig om føie Tid bortfalde af sig selv, fordi Formann sandsynlig ikke vil efterlade sig Livsarvinger og hans Gods, som ikke er Fideicommis, efter hans Død uden Tvivl vil blive adsplittet.

Christiania den 20de Febr. 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 20. februar 1848 Votum til Protocollen i Lysekloster-Sagen.

"Undertegnede, Statholder Løvenskiold, der ikke kan tiltræde det Kongl. Finants Departements eller den Norske Regjerings Pluralitets Indstilling, tillader sig underdanigst følgende Bemærkninger:

Det er in confesso, at Proprietair Formann, som Eier af Lysekloster Gods, har fuldgyldig juridisk Ret til at udøve Fogedmyndigheden og til at beskikke Lensmænd paa bemeldte Gods, at denne Ret for Betaling er tilsikkret Godsets Eiere for bestandig ved en af den daværende Konge, paa Statens Vegne, angaaende Godsets Overdragelse fra Kronen til privat Mand indgaaet Contract, at denne Ret har været upaaanket udøvet af Godsets Eiere i et Tidsrum af henved tvende Secler.

Alle, som om Gjenstanden have yttret sig, ere enige i, at det skulle blive forgjeves at forsøge paa at faae Proprietair Formann ved Dom frakjendt den omhandlede Rettighed, hvorfor da man gaaer ud fra den Synspunct, at den bør berøves ham, eller i alle Fald hans Efterfølgere, Finants Departementet foreslaaer den hævet ved Lov strax, Regjeringens Pluralitet derimod et Tilkjendegivende til Formann om, at saafremt han godvillig vil fraskrive sig Retten for Godsets efterfølgende Eiere vil Lovforslaget ikke blive fremsat for Storthinget.

Jeg kan ikke tiltræde nogen af disse underdanigste Indstillinger, fordi de formeentlig begge involvere en Uretfærdighed, et voldsomt Brud paa en Statsborgers lovlig erhvervede Rettighed. En Beslutning, som den af Finants Departementet foreslaaede, vilde under en uindskrænket monarkisk Statsforfatning med Ret kaldes despotisk, og den bliver ikke mindre despotisk, fordi den i et constitutionelt Monarchie iklædes Lovs Form, men ikke desto mindre i Virkeligheden vilde være et Magtsprog. At ville ved en ny Lov berøve privat Mand en Ret, som det erkjendes, at Domstolene ikke efter gjeldende Love kan frakjende ham, vilde efter min underdanigste Formening være et aabenbart Misbrug af Lovgivningsmagten, som jeg ikke kan tilraade.

Efterat Regjeringens Pluralitet har erkjendt, at ingen stræng Nødvendighed kræver, at Formanns omhandlede Eiendomsret vorder ham berøvet, ikke det ikke paastaaes, at Statens Tarv i den Grad kræver Opoffrelse af denne Eiendomsret, at Grundlovens 105te § derpaa skulde kunne være anvendelig, men dette kunde i alle Fald dog kun blive Tilfældet for den Deel deraf, som kan erstattes ved Penge, hvorimod Formann formodentlig sætter større Priis paa den øvrige Deel, paa den af Kronen Godseieren tilsikkrede Herlighed, end paa Penges Værd.

Med denne Anskuelse kan jeg heller ikke finde det humant eller Staten værdigt, at ville benytte den Stærkeres Ret til at aftrue Formann Frasigelsen af Godsets Ret for hans Efterkommere, hvorved Eiendommens Værd vilde blive betydelig forringet, i alle Fald for de hans Efterkommere, som maatte sætte lige saa megen Priis paa denne Eiendomsret som Formann.

De næst Proprietair Formann i Sagen meest Interesserede, nemlig hans Godses Beboere have ingen Anke ført over Godseierens i henved 2 Sekler udøvede Jurisdictionsret, og jeg er med Regjeringens Pluralitet enig i, at ingen stræng Nødvendighed kræver, at den berøves ham. I modsat Fald kunde dette dog formeentlig kun skee retfærdig med Godseierens Samtykke og mod en ham tilfredsstillende Godtgjørelse, som det neppe vilde være stemmende med Statens Tarv at give.

Jeg har den urokkelige Overbeviisning, at Staten og dens Borgere trives bedst ved ubrødelig Agtelse for Eiendomsretten, et Brud paa denne vil tidlig eller seent medføre meget større Onder end de Ulemper, som derved attraaes hævede.

Paa Grund af Forestaaende tillader jeg mig underdanigst at indstille 1o at den Norske Regjerings eller det Kongl. Finants Departements Indstilling ikke maa blive naadigst bifaldt; 2o at ingen Foranstaltning i denne Begivenhed for Tiden bliver at iværksætte.

Christiania den 27 Januar 1848. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 20. februar 1848 Naadigste Konge!

Med fuld Fortrøstning til min naadigste Konges Retfærdigheds- og Billighedsfølelse vover jeg i dybeste Underdanighed umiddelbart at henvende mig til Deres Majestæt i et for mig særdeles vigtigt Anliggende.

Det er mig bekjendt, at den Kongelige norske Regjering for Deres Majestæt har andraget om, at der maa blive truffet Forføining til at berøve det mig tilhørende Lysekloster Gods i Søndre Bergenhuus Amt den dets Eier tilkommende Fogedmyndighed paa Godset saavelsom dets særskilte Dommerjurisdiction, – Rettigheder, der i umindelige Tider have tilligget Godset, og som, da dette for henved 200 Aar siden gid over til privat Eiendom, tillige overdroges Kjøberen, fra hvilken Tid ogsaa Eierne stedse og uafbrudt, uden nogensomhelst Indsigelse, have udøvet hiin Fogedmyndighed, ligesom Godset har havt dets særegne Dommerjurisdiction.

Den retmæssige Besiddelse af hine nedarvede og ved Kjøb erhvervede Rettigheder gjøres mig vel ikke tvivlsom, og Alle ere enige i, at det her vilde være forgjæves at paakalde Domstolenes Mellemkomst;men man vil, at Staten, der engang har afstaaet dem og derfor modtaget Betaling, nu ved et Magtbud igjen skal tage dem tilbage, hvad enten nu dette skulde skee ved Forslag til Storthinget om Udfærdigelse af en Lov, hvorefter hine Rettigheder strax skulde ophøre, eller paa den Maade, at en Declaration affordres mig, ifølge hvilken jeg skulde renuncere paa samme fra den Tid af, at Godset ophører at være min Eiendom, og uden Krav paa Erstatning. – Ligesom jeg tidligere for vedkommende Overøvrighed har erklæret ikke at kunne indlade mig paa at afgive en saadan Declaration, saaledes er dette fremdeles min faste Beslutning, og jeg kan ikke betragte nogen af de paapegede Fremgangsmaader anderledes end som en Krænkelse af Eiendomsretten, der bliver dobbelt uretfærdig og vilkaarlig naar den øves af Staten mod en enkelt af dens Borgere, uden stræng Nødvendighed, hvilken jeg underdanigst formener her ikke er tilstede.

Idet jeg, saavel med Hensyn hertil, som forøvregt i det Hele, i Underdanighed tillader mig at henvise til en af mig i sin Tid indgiven underdanigst Ansøgning der vil blive Deres Kongelige Majestæt foredraget i Forbindelse med den norske Regjerings Indstilling betræffende denne Sag, og i den levende Overbeviisning, at Deres Majestæt vil haandhave den enkelte Undersaats Rettigheder ligeoverfor Staten, har det ved nærværende underdanigste directe Andragende ikkun været min Hensigt at paakalde min naadigste Konges Beskyttelse i dette for mig vigtige Anliggende.

Christiania den 21de Februar 1848. underdanigst H.H.Formann

21. februar 1848

Underdanigst Rapport!

Som jeg i min underdanigste Rapport af Gaars Dato meldte, kunde Budgettet ikke blive færdigt til Expedition ved Dagsposten, og for ikke at opholde det til næste Fredagspost, sender jeg det ved Kammerjunker Rustad som Coureer, der vil agfaae herfra i Morgen tidlig den 22de. Da herved vindes 4 Dage, smiggrer jeg mig med at Deres Majestæt naadigst vil bifalde denne min Foranstaltning.

Af Expeditions Secretairen i Finants Departementet har jeg ladet udfærdige en summarisk Oversigt over det nu gjeldende Budget og over det for de 3 anstundende Aar foreslaaende, som jeg tillader mig underdanigst at vedlægge og hvorved min foregaaende Bemærkning om sidstnævntes tilfredsstillende Resultat stadfæstes.

Christiania den 21de Februar 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

2. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 21de forrige Maaned har jeg havt den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af samme Dato, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Da min underdanigste Rapport af 17de var naadigst modtaget, tør jeg haabe det samme om en foregaaende af 13de.

Med sand Tilfredsstillelse erfarede jeg Resultatet af de altfor lange svenske Discussioner om Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Appanage. Jeg ønsker og bestræber mig for, at man her maa komme til samme Resultat, nemlig Bevilgning af Deres Majestæts naadige Proposition, med mindre Discussion og uden nogensomhelst Betingelse.

Jeg takker underdanigst for naadigst Meddelelse af den høist interessante Correspondance betræffende de Schweitzerske Forholde. Den vidner om de store europeiske Magters Agtelse og Tillid, og at disse ere vel fortjente, bevises ved Udenrigsministerens kloge Svar til Hr Ochsenbein. Under de i flere Stater nu gjærende farlige Elementer, er det maaskee det farligste, at Englands udenrigske Anliggender bestyres af en Minister, som er mere tilbøielig til at oprøre end til at berolige.

Vor ganske dygtige Jernbane Commission er kommen til det Resultat, som jeg ventede, at det engelske Tilbud for en vordende Jernbane destoværre er uantageligt. Det store, det vigtige Spørgsmaal er derefter, at kunne fremsætte et Forslag til den for dette Land høist vigtige Sags Fremme, som kan ventes bifaldt af den bevilgende Statsmagt. I denne Hensigt vover jeg underdanigst at udbede nogen naadigst Veiledning af Deres Majestæt, hvortil det min underdanigste Rapport af 6te Februar vedlagte engelske Forslag mulig kunde give nogen sagkyndig svensk Authoritet Anledning.

Om vort Storthings Virksomhed er hidindtil ikke stort at sige. Den har indskrænket sig til hæftige, tidsspildende, kostbare Debatter om Hurtigskriverne, til hvis Oplærelse, efter Storthingets Ønske, er anvendt over 1,000 Spd. skal afbenyttes i Storthinget, og efter at det Stabelske Partie havde bevirket dette afslaaet, om Trykningen af Storthings Forhandlingerne, hvorved Morgenbladets Interesse ogsaa er gjort gjeldende. Sidste Storthing bevilgede 1000 Speciedaler til Oplærelse af Hurtigskrivere, som Deres Majestæt, mod Statsraadets Indstilling, naadigst bifaldt, men som man nu, efterat have faaet dem, ikke vil benytte! Dobbelt vel, at Deres Majestæt ikke nægtede Ønskets Opfyldelse! Imidlertid benytter Rigstidenden Hurtigskrivere til Referenter, hvoraf følger, at dette Blads Meddelelser om Storthingsdebatterne, ere nøiagtigere end Morgenbladets.

Iøvrigt ere Comiteerne beskjæftigede med Kongelige Propositioner og mangfoldige private, hvoraf alene igaar fremlagdes 52.

I Odelsthinget har det Stabelske Partie ved Stemmegivning aabenbar Overhaand over Schweigaards kraftige Modstand, hvorimod det i det samlede Storthing, hvor de vigtigste Gjenstande ville blive at afgjøre, forhaabentlig ikke vil kunne vinde de nødvendige 2/3 eller 70 Stemmer.

Imorgen venter jeg 50 Storthingsmænd til Middag.

Christiania den 2 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

6. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 2den denne Maaned.

Lieutenant Kjerulf overbragte mig Fredag Aften den 3die Deres Majestæts naadige Skrivelse af 29de forrige Maaned med den naadigst bifaldte Budget-Proposition og dertil hørende Documenter, som vil blive overbragt Storthinget i Morgen ved Statsraad Fleischer.

Jeg takker underdanigst for disse Sagers hurtige Expedition som for den mig derom medbeærede naadige Meddelelse.

Det var visselig kun for et vigtigt og retfærdigt Princip, at jeg har tilladt mig at anbefale den Formannske Sag til Deres Majestæts naadige Opmærksomhed. Det er et farligt statsopløsende Princip at indrømme den lovgivende Magt Myndighed til ved Love at berøve Statens Borgere vel erhvervede Rettigheder. Saadan Myndighed kunde, om den indrømmedes, consequent udstrækkes til Kongelige Prærogativer! Bestræbelser for en saadan Tendentz viiste sig under Discussionerne ved sidste Storthing om en Lov for Lensmænds Udnævnelse. Iøvrigt turde Formanns Rettigheder finde Forsvarere paa Storthinget, som jeg slutter deraf, at det er en indflydelsesriig Storthingsmand som anbefalede mig hans underdanigste Ansøgning til Deres Majestæt.

Uden videre Anledning til nogen underdanigst Indberetning kan jeg ikke bare mig for at nævne, hvorledes det bekjendte danske Blad "Corsaren" yttrer sig om de seneste Begivenheder i München. Det siger nemlig: "Enden paa Lægen blev, at Kongen maatte aabne Universitetet og lukke Lola Montez".

Christiania den 6 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

12. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

Da franske politiske Begivenheder desto værre mere eller mindre ere europæiske og udøve en ulykkelig Indflydelse paa en hver europæisk Stat, beder jeg mig naadigst tilladt, at berøre disse seneste Begivenheder fremfor de speciellere norske.

Udenrigsposten bragte os den 7de Efterretningen om de skrækkelige Pariser Begivenheder, de skrækkeligste, de sørgeligste, som kunde ramme Europa, Menneskeheden. Min første Følelse var Forbauselse, dernæst dyb Bekymring over denne Begivenheds forudseelige Følger. Under mit sidste Ophold i Paris, Aar 1837, kom jeg til den Overbeviisning, at Verden ikke faaer Roe og Fred, saa længe Paris staaer, og derfor tænker jeg om Paris som Cicero om Carthago: "delenda est!"

Pariser-Begivenhederne har her, med faae Undtagelser, vakt almindelig Afskye. Til disse Undtagelser hører Morgenbladets Redaktion, som i vedlagte Nummer uforblommet bevidner sit Bifald og udtaler sig for lignende Optrin hos os. Jeg tillader mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa en Artikkel i denne Anledning i Rigstidenden No 72. At den uforskammede Morgenblads Artikel vilde opvække Uvillie, var mig ikke uventet, men jeg ventede ikke, at den vilde opvække en saa høi Grad af Uvillie som skeet, hos vor studerende Ungdom, og heri seer jeg et godt Tidens Tegn blandt de mange onde.

Fredag Aften, samme Dag, som Artikkelen var læst, bragte nogle 100 Studenter Morgenbladets Hovedredacteur, Stabell, (hvis Bopæl ligger udenfor Byens Politie-jurisdiction) et fuldstændigt Charivari og Pereat, hvorefter de bragte Statsraad Vogt, som en Levning af sidste Rigsret et Hurra dernæst et end stærkere for Professor Schweigaard og endelig sluttede Toget med et 9 gange gjentaget Hurra paa Torvet for Deres Majestæt. Jeg vilde ønske, man havde ladet det beroe ved denne Opinionsyttring, men Toget gjentoges igaar Aftes af over 2000 Mennesker, som gjentog samme Mishagsyttringer udenfor Stabells Bolig og derefter udbragte Hurras for hans bittreste Fiende Daae, for Schweigaard, og udenfor Stiftsgaarden. Jeg agter og deler de Følelser, der have opvakt saa megen Indignation, men troede det dog rigtigst at moderere den. Jeg har derfor anvendt al min moralske Indflydelse for at afværge en i Aften paatænkt 3die Akt.

Forslaget om Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Appanage staaer for Tiden saaledes i Budget Comitéen, at 6 af dens Medlemmer votere for de foreslaaede 20,000 Speciedaler uden nogensomhelst Betingelse; Stabell og 2de Bønder, Stamsøe og Hollan, for 16,000 Speciedaler. Jeg har raadet Pluraliteten at temporisere i Haab om, at faae Dissentsen hævet og har Præsten Harbitz endnu i Dag lovet mig at ville i denne Hensigt anvende sin Indflydelse paa Stabell.

Storthingspræsidenten Biskop Riddervold, har anmodet mig om, at forsikkre Deres Majestæt om, at Stabells Valg til Odelsthingets Vicepræsident, ingenlunde er nogen Opinions-yttring fra Storthingets Side men alene en Følge af tilfældige Omstændigheder, saasom, at de ældre Odelsthingspræsidenter, Aall og Daae, ikke ere der, og at Stemmerne for dem, om hvem der nu kunde være Spørgsmaal, vare deelte. Riddervold yttrede sig saa indigneret over Stabells Valg, at han, naar denne, som er at forudsee, bliver virkelig Odelsthingspræsident, erklærede sig tilbøielig til at frasige sig Storthingets Præsidium, som jeg dog indstændig bad ham frafalde, fordi jeg dertil anseer ham for at være den dygtigste.

Constitutionscomitéen skal være enig om at ville anbefale Forslaget om Statsraadernes Deeltagelse i Storthingets Forhandlinger.

Jeg har bedet Statsraad Vogt om ved Hans Excellence Due at lade foredrage det af ham vakte Spørgsmaal om Kronings medailler, fordi denne lille Sag bedst egner sig til mundtlig Behandling. Iøvrigt tillader jeg mig den underdanigste Bemærkning, at om end de sidste franske Begivenheder kan formindske Lysten til Kroning, bør de dog visselig ikke have den ringeste Indflydelse paa Deres Majestæts Beslutning i denne Henseende. Tvertimod! Man bør holde god Ballance, for ikke at komme paa Ballancen. Mit Valgsprog var stedse: "Thue recht und scheue den Teufel nicht."

Med mine hjerteligste underdanigste Ønsker agter jeg at feire den 14de ved et stort Bal. Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge et min Svigerdatter Fanny fra München tilsendt Blad, som maaskee turde have nogen Interesse for Hendes Majestæt Dronningen.

Christiania den 12 Marts 1848

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Underdanigst Postscriptum!

Efterat hosfølgende min underdanigste Rapport var skrevet i Gaar, bragte Gaarsposten mig Deres Majestæts naadige Skrivelse af 9de, hvorfor jeg underdanigst takker. Under nærværende Omstændigheder længes jeg dobbelt efter Deres Majestæts naadige Meddelelser og vil med dobbelt Taknemmelighed paaskjønne dem.

Gaarsaftenen blev desværre ikke frie for forargelige Gadeoptrin, hvori Studenterne dog aldeles ikke deeltoge; men hvad disse under de foregaaende 2de Aftener havde paabegyndt fortsattes i Gaar Aftes af Haandværkssvende, Drenge og anden Pøbel. En stor Masse af disse samledes i Gaar Aftes Klokken 9 paa Byens Torv, hvorfra den begav sig til Stabells Bopæl og ved Piben og Skrigen tilkjendegav ham Misnøie og Uvillie. Derfra drog Folkemassen under Hurraskrig gjennem flere Gader. Politiets ufortrødne Bestræbelser for Massens Adspredelse var forgjæves indtil den befandtes samlet og sammenpakked i Kirkegaden, hvis Til- og Udgange spærredes af et Compagnie Musqueterer, hvorefter Folkemassen bad om at slippe ud, som bevilgedes efterat 53 af de værste Skrigere vare arresterede. Politiemesteren og flere Politiebetjente have faaet Contusioner af kastede Iisstykker. Jeg har anmodet Statsraadets Medlemmer om at samles hos mig for at tage Forholdsregler for denne Dags Aften.

Christiania den 13 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

17. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Mine sidste underdanigste Rapporter vare af 12te og 13de.

De Mennesker, som under nogle Aftener have forstyrret den offentlige Rolighed i denne Bye, synes nu at være tilbagebragte til Orden. De 2de sidste Aftener, den 14de og 15de, ere hengaaede i Stilhed, uden at den offentlige Rolighed har været forstyrret, og for Tiden bebuder Intet nogen forestaaende Forandring.

Da Morgenbladet har givet Meddelelser om det Passerede, som ere meget forskjellige fra hvad jeg derom under 12te underdanigst har rapporteret, grundet paa hvad Politiemesteren og af mig udsendte Øienvidner have meddeelt mig, vil jeg tillade mig underdanigst at recapitulere de senere Dages Begivenheder.

Efterat en republikansk Artikkel i Morgenbladet den 10de havde opvakt en høi Grad af Uvillie hos den studerende Ungdom, bragte nogle 100 Studenter samme Dags Aften Hr Stabell et Charivari og Pereat; men da denne, averteret om Besøget, var fraværende, ansaae Studenterne Hensigten forfeilet og besluttede at gjentage Besøget Løverdags Aften den 11te. Ved denne Leilighed var ikke alene Studenternes Antal betydelig forøget; men Haandværkere og mange Andre havde ubudne sluttet sig til Toget, som udgjorde over 2,000 Mennesker.

For at neutralisere den ventede Manifestation og give den et andet Udseende, havde Stabell og Medredacteurer (Procuratorerne Kildal og Gaarder, en R. Olsen, Ingemann med flere) leiet et Antal Siauere, som yttrede Bifald ved Hurras medens den store Mængde peeb, og saaledes gaves i Morgenbladet denne Aftens Optrin Udseende af en Hyldning for Stabell. Paafølgende Søndags Morgen anvendte jeg alle mulige Midler, for at afværge et 3die Tog, hvilket lykkedes for Studenternes Vedkommende, hvorimod en stor Mængde Pøbel samme Dags Aften atter begav sig til Stabells Bopæl, som denne Gang maatte erfare, at der ikke var Spørgsmaal om nogen Hyldning; thi Vinduer indsloges og andre Pøbelexcesser udøvedes, som kun standsedes ved hans Bøn om Skaansel for hans syge Hustrue.

Ved Folkemassens Tilbagekomst til Byen besvaredes Politiemesterens Opfordringer til at begive sig hjem, med et bestemt Nei, hvorimod man kastede store Iisstykker paa ham og det øvrige Politiepersonal og forfulgte dem med Skrig og Støi til Commandantens Bolig, hvor Politiemesteren søgte Tilflugt med blødende Ansigt og et forslaaet Knæ. Her indesluttedes Pøbelmassen af et Compagnie Musqueterer, hvorefter den ydmygelig bad om at maatte gaae hjem, som bevilgedes, efter at 53 Voldsmænd vare arresterede.

Efterat jeg den 13de havde modtaget Politiemesterens Rapport om disse voldsomme Optrin, sammenkaldte jeg Regjeringens Medlemmer, for at fatte Beslutning om de hensigtsmæssigste Midler til at afværge sammes Gjentagelse, i hvilken Hensigt det paalagdes de tilkaldte Overøvrigheder strax at udstede en advarende Kundgjørelse. Længere hen paa Dagen erfarede jeg Pøbelens Hensigt, om Aftenen at angribe Raadhuset, befrie de den foregaaende Aften Arresterede og udøve andre Excesser. Ifølge heraf opmarscherede i Mørkningen ridende Jægere og ridende Artillerister for Raadhuset, hvor en stor Folkemasse samledes, som efter i flere Timer at have i uafbrudt Taushed begabet det opstillede Militair, begav sig taus hjem. I Ridehuset holdtes et Compagnie Musqueteerer færdig, ligesom Kanoner og Kartætscher holdtes i Beredskab, og var den øvrige Garnison beordret at rykke ud efter et fra Fæstningen givet Signal. Jeg lad underhaanden disse Foranstaltninger komme til Publicums Kundskab med Tillæg at de, om behøvedes, ufeilbarlig vilde blive iværksatte, og jeg er saare glad ved, at Forberedelserne have været tilstrækkelige til at afværge videre Uorden og Fredsforstyrrelse.

Det er mig en behagelig Pligt underdanigst at indberette, at alle vedkommende Autoriteter, Byens Overøvrighed, Stiftamtmand Sem, den constituerede Politiemester Morgenstjerne, og det øvrige Politiepersonal, med Omtanke og Uforskrækthed have opfyldt deres Functioner, ligesom de militaire Autoriteter med Beredvillighed og Iver have ydet Bistand.

Min første Tanke Mandag var at lade Raadstuen besætte og beskytte af Borgermilitair; men jeg frafaldt den 1o fordi Borgercorpset efter Reglementet ikke kan anvendes, forinden Allarmtrommen og Stormklokken har været brugt, og der var endnu ikke Anledning til at gjøre saamegen Allarm; 2o fordi jeg havde erfaret, at desværre flere mindre Borgere have deeltaget i Gadespectaclerne.

I Alt ere siden Søndag Aften arresterede 70 Personer, hvoraf til Dato ere løsladte 30, de fleste, efterat have annammet vel fortjent corporlig Correction. Over de øvrige fortgaae Forhørerne. Blandt de tilbageværende Arresterede er en Handelsborger (citoyen marchand!) Bergh, der i Matrosdragt ivrig deeltog i Gadeuordnerne Søndag Aften. Denne Gadehelt daanede af Forskrækkelse, da han den paafølgende Morgen blev arresteret.

Min Bal for Hendes Majestæt Dronningens Fødselsdag var meget munter og animeret. Blandt mine Gjæster var – Hr A.B. Stabell, indbuden som Odelsthingets President. Denne Indbydelse var et haardt Offer, som jeg troede at skylde min og hans offentlige Stilling og hvorved jeg fulgte Høistsalig Kongens Exempel som i sin Tid befalede Advocat Hielm, som Odelsthingets President, til Sit Taffel. Indbydelsen syntes at gjøre et godt Indtryk paa Hr Stabell.

For mig er det et synderligt Tidens Tegn paa samme Tid, da et europæisk Kongedømme anden Gang maa vige for Republikken, ere de republicanske Former tilintetgjorte i den sydamerikanske Republik Guatemala, Præsidenten bortjaget og Monarchiet proclameret.

Deres Majestæt venter Krig og andre Ulykker og disse Onder kunne neppe udeblive. Den nye Republik vil for sin egen Tilværelse neppe længe kunne undvære Krig. Angreb fra dens Side vil blive den bedste Allierede for de angrebne Stater og omvendt Angreb fra disses Side styrke Republikken.

Medens jeg nu den 17de slutter disse Linier, spaaer man mig nye Gadeuordener denne Dags Aften, uden at kunne angive nogensomhelst Anledning. Jeg vil gjøre alt muligt, for at afværge Uordener, men om de skulde indtræffe og alle lempelige Midler skulde befindes frugtesløse, bestræbe mig for ikke for tidlig og ikke for seent med Kraft at anvende den væbnede Magt.

I offentlige Blade seer jeg med Forundring det modsatte Indtryk, som den nye Republik har gjort paa de Studerende i Upsala mod her. Dette er Vand paa Morgenbladets Mølle!

Iøvrigt erfarer jeg af Dagens Morgenblad, at dette allerede kjender mere af Hans Excellence Løvenhjelms Depescher end jeg.

Christiania den 17de Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

19. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 16de har den offentlige Rolighed ikke her været forstyrret. Saasnart jeg Fredag Formiddag havde sluttet min underdanigste Rapport til Deres Majestæt, lod jeg kalde Stiftamtmand Sem, – Politiemesteren, Stadshauptmanden og Formandskabets Ordfører, for at anmode dem om enhver især at forene deres Bestræbelser med mine, for at afværge de Fredsforstyrrelser, som et almindeligt Byrygte bebudede til den forestaaende Aften. Alle benævnte Herrer kjendte Rygtet, en havde endog hørt, at Krudttaarnet paa Hovedøen skulde sprænges i Luften; men Ingen kjendte Anledningen til Rygtet, de angjeldende Personer eller disses Tendents.

Nogle Timer senere lykkedes det mig at erfare Sagens sande Sammenhæng og derved at afværge de forberedede Aftenscener. Blandt de sidstleden Søndag Aften arresterede vare 2de Bryggebærere (Siauere) henhørende til det saakaldte Storlag af denne Arbeidsclasse som bestaaer af stærke Folk. De 2de Arresterede ere senere løsladte, den ene efter en Correx., den anden efter bestaaet Forhør, hvoraf justitiel Tiltale vil følge. I denne Anledning vilde deres talrige Kammerader udøve Hævn mod Politiet og i denne Hensigt sætte Folkemassen i Bevægelse, som i denne Tid er meget let.

Herom underrettet formaaede jeg en hæderlig Handlende, – Guldbrandsen, (een af Byens Formænd) af hvem Bryggebærerne have deres meste Fortjeneste, til at gjøre sin Indflydelse paa dem gjeldende, hvilket lykkedes saa vel, at han Klokken 6 Aften gav mig en aldeles beroligende Meddelelse, hvorefter Aftenen forløb rolig og uforstyrret. For det modsatte Tilfælde vare alle hensigtsmæssige Foranstaltninger trufne.

Da Deres Majestæt muligen kan have funden de omnævnte Foranstaltninger til Ordens Gjenvindelse alvorligere end Omstændighederne krævede, vil jeg tillade mig underdanigst at fremstille de Grundsætninger, hvorefter jeg har troet at burde handle og under lignende Omstændigheder agter at handle, om Deres Majestæt ikke anderledes befaler.

Mine første og ivrigste Bestræbelser gaae ud paa at afværge urolige Folkesamlinger og deraf følgende Excesser. Er dette umuligt forsøges Massernes Adspredelse ved venlige Overtalelser, og alvorlige Advarsler; men om alle taalmodige Bestræbelser i denne Retning befindes frugtesløse, og den væbnede Magt ikke for tidlig, ikke for sildig, maa anvendes, da bør den fra første Øieblik anvendes med en Kraft, som vækker Forskrækkelse, hvorved den gode Hensigt sjelden forfeiles. Paalægges det derimod Tropperne i længere Tid rolig at modtage Pøbelens Insulter svækkes hines gode Villie og Kraft, og dennes Mod og Frækhed voxer og tiltager. Herpaa have vi nylig seet et stort, sørgeligt, lærerigt Exempel!

Her har jeg hos Folkemassen bemærket en stor Respect for den væbnede Magt, især for Cavallerie og Artillerie og denne Respect søger jeg at vedligeholde.

Den Styrendes Mod burde voxe med Faren, men jeg beklager at erfare det Modsatte hos flere tydske Regenter. Disses paniske Skræk og deraf følgende Beredvillighed til at capitulere à tout prix, til at spille en ynkelig Rolle, til at love Alt, som fordres, endog mere end de ville kunne holde, anseer jeg for den største europæiske Ulykke, næst efter den franske Revolution.

Den i svenske Blade meddeelte, i de norske villig gjentagne Stemning, hvormed de upsalske Studerende have yttret sig offentlig om de sørgelige Verdensbegivenheder, bekymrer mig meget. Jeg vover underdanigst at bede Deres Majestæt at ville naadigst afværge det til Foraaret bebudede Besøg her, af en Ungdom hvis offentlig tilkjendegivne politiske Anskuelser og Stemning kunde lede til de ubehageligste Conflicter her.

Om Upsalas Studenter her vilde skraale "vive la republique" med Accompagnement af la marseillaise, vilde de visselig blive arresterede og satte under Tiltale og en saadan liden Begivenheds Følger kunde for de forenede Riger, for Unionen, blive uberegnelige.

Morgenbladets Hovedredacteur Hr Stabell, lader det sig nu være angelegent at frasige sig selv Paterniteten til den republikanske Artikel i Morgenbladet, som her har foranlediget saa megen Uvillie og i hvilken Anledning flere Abonnenter have frasagt sig Bladet, hvorimod han misbilliger og fordømmer dem.

Saavidt skrevet har jeg den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 16de og takker underdanigst for de mig derved givne naadigste Meddelelser. Det vilde for mig have en høi Interesse at kjende Hans Excellence Løwenhjelms Meddelelser om Begivenhederne og Stillingen i Paris.

Christiania den 19 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

26. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 19de denne Maaned.

Sidste Stockholms Post, som jeg i Stedet for Torsdag, først modtog Fredag Morgen, bragte mig Deres Majestæts naadige Skrivelse af 20de og paaskjønner jeg med dobbelt underdanigst Taknemmelighed, at Deres Majestæt under de forhaanden værende Omstændigheder kunde og vilde have den Naade at beære mig med Underretning om de sørgelige Begivenheder den 18de og 19de, hvorefter jeg med spændt Længsel modseer Dagens Post, som dog maaskee først vil komme i Morgen. Jeg takker Gud for, at det lykkedes Deres Majestæt med Viisdom og Kraft at standse de forbryderiske Uordener og om disse maa være sluttede med hvad der var passeret til Postens Afgang den 20de, troer jeg at kunne ansee den som en Diversion mod større Onder.

En frygtelig moralsk Cholera er atter fra Paris udblæst over Europa, hvoraf vi neppe kunde vente os uberørte; men hos os er den ikke som i andre Lande udbrudt mod Regjeringen, den har viist sig farlig og skrækkende for det hele Borgersamfund, som derfor slutter sig om Deres Majestæt, som hos Deres Majestæt søger og har funden Beskyttelse. Med Glæde har jeg erfaret, at medens Andre vare ængstelige, bevarede Deres Majestæt Rolighed, ce calme, dont feu le Roi me disait, qu'Il l'enviait à Votre Majesté, og som er dobbelt velgjørende naar den som i denne Begivenhed, er forenet med Kraft.

Her har den offentlige Rolighed ikke været forstyrret siden min sidste underdanigste Rapport og takker jeg Gud, om vi under Oprør, Anarchie, rasende moralsk Cholera i de fleste europæiske Lande, maa i Stockholm og Christiania slippe med det Passerede, med en Cholerin, som snarere styrker end svækker Deres Majestæts Regjering.

Deres Majestæts naadige Tilfredshed med de herværende Authoriteters Forhold under de senere Begivenheder har jeg for mit Vedkommende modtaget med underdanigst Taknemmelighed. Den er min bedste Løn for megen Møie og Bekymring. I en saa bevæget Tid som denne kjæmpe vi her under vanskelige Omstændigheder! Garnisonen er ikke samlet i Caserner, men adspredt i Qvarterer over den hele Bye og dens Forstæder. En Befaling til Tropperne om at holde sig hjemme, opvækker allerede en Opsigt, som kunde foranledige hvad der ikke var paatænkt; i Mangel af saadan Befaling kan Samlingen indtræffe for seent. Under saadanne Omstændigheder er det et lykkeligt Træf om Alt som hidindtil gaaer vel, næst Forsynets Bistand, hvorpaa jeg stoler.

Førstgrøden af den glorværdige franske Revolution, er bitter for Regjeringer og Folk, dens Følger ville blive end bittrere! Den totale Standsning af vor betydeligste Træexport til Frankrige, vil foranledige en frygtelig Pengemangel og berøve den arbeidende Classe Beskjæftigelse og Fortjeneste. Vore Udsigter vare saa lyse og ere nu blevne saa mørke! Gud forlade visse forfængelige ærgjærrige Ophavsmænd til saamegen Ulykke over Menneskeheden.

De politiske Begivenheder ville snarlig udøve en sørgelig Indflydelse paa vore industrielle og merkantile Forholde, som ville kræve Statens Bistand, til saa vidt muligt at afværge megen oeconomisk Ødelæggelse. Hr Stabell har, dertil foranlediget af et Handelshuus, allerede bragt denne vigtige Gjenstand paa Bane i Storthinget Løverdag den 25de og vil saaledes for Publicum faae Udseende af, at være den Første som har offret Gjenstanden Opmærksomhed, medens som sædvanlig Regjeringen vil blive beskyldt for Ligegyldighed og Passivitet. For ikke at blive udsat for samme Bedømmelse af Deres Majestæt, tillader jeg mig underdanigst at meddele, at jeg allerede den 24de havde en af mig foranlediget Conference med Statsraad Vogt om den vigtige Gjenstand, som snarest mulig vil komme under Regjeringens Overveielse.

Dette Aars Sildefiskerie har neppe givet halvt Udbytte mod de foregaaende Aar, hvorimod det store Lofod-Fiskerie lover et godt Udbytte.

Vinterføret har forladt os 14 Dage for tidlig for vor indre Rørelse.

Lieutenant Carsten Anker er idag afreist til Stockholm for at tiltræde sin Tjeneste, ved de norske Jægere. Jeg tillader mig underdanigst at anbefale ham til Deres Majestæts Maade paa Grund af de ham af Hertugen af Aumale og General Cavaignac givne ganske interessante Vidnesbyrd, som han, om Deres Majestæt naadigst tillader, vil forevise, om hans gode Forhold under hans Tjeneste ved den fransk-amerikanske Armee.

Storthingsmand Provst Aars, fra Finmarken har havt det Uheld, at brække et Been paa Gaden, som er dobbelt beklageligt, fordi han er en af vore gode og brugbare Storthingsmænd.

Christiania den 26de Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 26. mars 1848 Underdanigst Postscriptum!

Min Glæde var lige stor som min Taknemmelighed ved Modtagelsen af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 22de og jeg iler at bevidne disse Følelser, uden at min Pen formaaer at udtrykke dem. Ubeskrivelig var min Længsel i Gaar efter Stockholms Posten, den deeltes af mine herværende hos mig forsamlede Børn; af mange Andre, som under Dagens Løb hos mig lod efterspørge paa Grund af et udspredt Rygte, om en til mig ankommet Coureer og som antog min Benægtelse for et slemt Varsel.

Endelig bragte Coureeren mig i Gaar Søndag Aften Klokken 9 Deres Majestæts efterlængtede naadige Skrivelse af 22de, hvorfor jeg gjentager min hjertelige underdanigste Taksigelse og som jeg øieblikkelig satte i Circulation blandt Regjeringens Medlemmer. Een og en halv Time senere bragte Posten mig Grev E. Lewenhaupts Brev af 23de hvorfor jeg ogsaa underdanigst takker. Uden Courerens Skyld var der saaledes kun 1 1/2 Times Forskjel imellem hans og Postens Ankomst; men 1 1/2 Times tidligere Tilfredsstillelse af en urolig brændende Længsel, er et uskatteerligt Gode hvorpaa jeg veed at sætte taknemmelig Priis.

Af min ganske Hjerte fremsender jeg min underdanigste Lykønskning til den med Viisdom, Kraft, Værdighed beseirede Fare, som jeg nu, da den er beseiret, uagtet de Onder, den har medført, anseer for et stort Gode. Vi kunde ikke vente os uberørte af den franske politiske Cholera, men vi have takket være Gud! og Deres Majestæts Viisdom, overstaaet den med Værdighed og Held, uden nogensomhelst politisk Concession og den politiske Sygdom, som i andre Lande har ydmyget og dybt nedsat Regenterne og deres Regjeringer, har medført forøget Tillid og Kraft for vort Kongedømme og Deres Majestæts Regimente. Jeg kan imidlertid da Deres Majestæt altid med naadig Overbærelse modtager en gammel troe Tjeners ærlige Oprigtighed, ikke tilbageholde den underdanigste Bemærkning, at enhver Seier, om den skal have varig Held, bør benyttes med Klogskab og Maadehold!

Man har sagt mig, at der nu yttres Ønske om og tilbydes en svensk National Garde, men "timeor Danaos Dona ferentes" og jeg anseer den Kongelige Garde, de herlige Inddeelte, Deres Majestæts skjønne hvervede Regimenter, paalideligere end al Verdens Nationalgarder.

For mit Hjerte er det en sand Trang ogsaa for Hendes Majestæt Dronningen og den Kongelige Familie at nedlægge min underdanigste Lykønskning.

Jeg beder Deres Majestæt at ville med naadig Overbærelse modtage disse i sidste Posttid nedskrevne underdanigste Linier.

Christiania den 27 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

30. mars 1848

Underdanigst Rapport!

Mine sidste underdanigste Rapporter vare af 26de og 27de.

Med underdanigst Henhold til den førstnævnte, vil jeg tillade mig underdanigst at meddele det foreløbige Resultat af Regjeringens confidentielle Overveielse af vore pecuniaire og merkantile Forholde.

Til at opretholde disse, til muligen nødvendige Overordentlige Udgifter for Forsvarsvæsenet, til Dækning af Toldindtradernes sandsynlige Formindskelse, endelig (om Nutidens svære Omstændigheder ville tillade at paatænke fredelige Foretagender) til den paatænkte Jernbane, vil et Statslaan af 2 Millioner Species behøves. Herom vil Regjeringen snarest mulig indgive underdanigst Indstilling; men denne Gjenstands Behandling i Stockholm, og end mere i Storthinget samt Laanets Iværksættelse, vil medtage en længere Tid end de trykkende Omstændigheder tillade at opebie. Nøden er desværre allerede tilstede! Af Bank-Directionen kan, paa Grund af dens fjerne Sæde i Trondhjem, ingen Hjelp ventes, om den end ellers kunde give nogen; tvertimod ere Bankens Ressourcer i Udlandet udtømte, og den har derfor seet sig nødsaget til at standse al Afgivelse af Vexler paa Udlandet og Discontering. Følgen er Coursens daglige Stigning, allerede 103 p.C. for Bancomark 1 Maaneds Dato, og en daglig tiltagende Udvexling af Bankens Sølv til Udførsel.

For imidlertid at standse saa store Onder, var Regjeringens Medlemmer enig med Finants-Departementets Chef om:

1o at denne strax bør ved kortsigtige Vexler successive disponere over vort Tilgodehavende i Hamborg, omtrent 100,000 Bancomark (en Draabe i et Hav) 2o i samme Hensigt søge Credit dersteds for en Million Bancomark, og 3o, om denne gives, med Storthingets Bemyndigelse, ifølge Grundlovens § 75 litr, b., – benytte den til at dække de meest paatrængende Behov mod Refussion af det paatænkte Statslaan.

Ifølge heraf begyndte Finants Departementet allerede igaar paa Børsen at afgive Bancomark 40,000, hvilket beroeligede og allerede bevirkede 1/2 pro Cent Coursforbedring.

Jeg ønsker og haaber, at disse foreløbige Foranstaltninger, som de paatrængende Omstændigheder ikke tillode at udsætte, maa vinde Deres Majestæts naadige Bifald.

Statsraaderne Fleischer og Foss bragte i Statsraad igaar paa Bane Nødvendigheden af under nærværende Tidsomstændigheder at sætte vort Forsvarsvæsen i øienblikkelig brugbar Stand, og vare alle Regjeringens Medlemmer enige i, at disse desværre noksom bekjendte Omstændigheder dertil i høi Grad opfordre. I denne Hensigt vil en underdanigst Indstilling afgaae med Morgenposten, for at erhverve Deres Majestæts naadige Bifald og Befaling til at iværksætte de Foranstaltninger, som Rigets Sikkerhed i høi Grad synes at kræve og som ikke bør kunne være ubehagelige, paafaldende for nogen fremmed Magt, om det naadigst maatte behage Deres Majestæt i den antydede Hensigt at afgive en naadigst Resolution, overeensstemmende med vedlagte Udkast. For Form som for Sag vover jeg i denne Begivenhed underdanigst at udbede Deres Majestæts naadige Befaling snarest mulig, for Formen, fordi jeg forudseer, at om Regjeringen ikke strax tager Initiativet, vil Storthinget tage det, og for Sag med Hensyn paa den Lynets (Blixtens) Hast, hvormed de europæiske Forholde udvikle sig.

Med Hensyn paa den nødvendige Samvirken, imellem de militaire Departementer og Commandoerne, tillader jeg mig underdanigst at indstille, at Deres Majestæt naadigst vil give de sidstnævnte Communication om den afgivende Resolution ad Commandovei.

De Kjøbenhavnske Studenter, som for Tiden finde tilstrækkelig politisk Beskjæftigelse hjemme, have Gud skee Lov, opgivet det os tiltænkte Besøg. Jeg ønsker meget, at Upsalenserne ogsaa dette Aar vilde forskaane os, thi uagtet jeg med Glæde har læst deres afgivne Protest, maa jeg dog under nærværende Omstændigheder ansee alle store Samlinger, især af yngre Mennesker betænkelige, ja farlige.

De europæiske politiske Begivenheder udvikle sig med Lynets Hast! hver kommende Post bringer værre Tidender, end den foregaaende. Under disse Begivenheder have Folk og Regentere prostitueret sig! Kongemagten har lidt et haardt Stød! Deres Majestæt har Gudskee Lov, hidindtil med Værdighed opretholdt de forenede Rigers Kongedømme, uplettet, og i de samme Dage, da Kongen af Preussens Kongemagt, til min store Bedrøvelse, blev ynkelig ydmyget, vidste Deres Majestæt med Værdighed og Kraft at give Sin en fornyet Glands. Deres Majestæt staaer saaledes Gud skee Tak, for Tiden seierrig, blandt alle Europas Konger Ene seierrig over Begivenhederne. De seneste Begivenheder i vort nærmeste Naborige kræve imidlertid, især en alvorlig Overveielse over den Indflydelse de kunne have paa vore Forholde.

En i de seneste danske Begivenheder indviet Mand, har derom givet mig følgende Meddelelse. Kongen der, som ikke er at undres over, neppe er saa overordentlige Begivenheder voxen, – underrettet om Aftenen den 21de om, at man i Klubben Casino havde besluttet den følgende Dag at aftvinge ham en Forandring af Ministerpersonalet søgte som sædvanlig Raad hos de Oppositionsmænd Hvidt, Lehmann, Mondrad, som i Klubben havde foranlediget og ledet Bevægelsen, og som selv vare Portefeuille- Liebhabere. Denne Conferences Resultat blev, at det hele Ministerium skulde forafskediges med Undtagelse af den nylig udnævnte Minister Bardenfleth, hvorimod de ovennævnte 3de Mænd skulde indtræde.

Den paafølgende Morgen tilkjendegav Kongen, neppe paa nogen forbindtlig Maade, Ministrene Sin Beslutning som de uden Bemærkning modtog, og paalagde Bardenfleth det nye Ministeriums Dannelse.

Den følgende Dag erklærede de 3de Udkaarne, at de ikke kunde indtræde, uden at Finantsministeren, Grev Moltke, en af Dannemarks rigeste Godseiere, blev Medlem af det nye Ministerium, hvorom Bardenfleth den følgende Aften meddeelte Moltke, som rolig gjorde sit Whist-Partie, Kongens Ønske; men maatte fortvivlet vende tilbage med et alvorligt Afslag.

Den derpaa følgende Morgen lod Kongen hente Grev Moltke, faldt ham om Halsen og erklærede med Taarer: at om han ikke vilde indtræde i det nye Ministerium, vilde Hans Majestæt abdiquere, hvorefter Moltke besluttede det haarde Offer, at gjenindtræde i Ministeriet, under saa svære Omstændigheder og med saadanne Cammarader. Dette var i Sandhed en stor politisk Opoffrelse for Konge og Fædreneland!

Om de nye danske Ministre meddeles mig følgende: 1o Udenrigsministeren Grev Knuth, til Grevskabet Knuthenborg, en ung Mand med gode almindelige Kundskaber, debuterede i Stænderforsamling som Liberal, men senere mere moderat. Han har neppe nogensinde læst end mindre skrevet nogen diplomatisk Depesche. 2o Krigsministeren Capitaine Tscherning ikke uden Talent, Republikaner, en forstyrret Politicus, som Frederik den 6te altid lod reise, for at holde ham fra Kjøbenhavn. 3o Justitsministeren Bardenfleth, en almindelig agtet dygtig Embedsmand, uden eminente Talenter, Conservativ. 4o Cultusminister Magister Monrad ved særdeles grundige Kundskaber i sit geistlige Fag og almeenagtet Characteer. Den bedste af de Liberale. 5o Handlende Hvidt, de seneste Bevægelsers Ophavsmand og Leder, 76 Aar gammel, (Nb de saa kaldte Liberale blive aldrig for gamle som Statsmænd), han var stræng politisk conservativ indtil Regjeringen fratog ham et Monopol. Udmærket Taler, med megen Energie. 6to Advocat Lehmann, udmærket talentfuld Taler, men uden agtet Characteer. Hans Udnævnelse til Minister skal ikke engang være populair. 7o Baron Plessen for de tydske Anliggender. Udmærket dygtig, stræng conservativ. Min Correspondent tilføier Grev Wilhelm Moltke har reddet, hvad reddes kunde, men det er Lidet!

I det første nye danske Statsraad skal Tone og Sprog have været saaledes, at Kongen forlod det med den Erklæring "Jeg seer, at Min Nærværelse her er unyttig og overflødig." Plutôt seul, que mal accompagné.

Christiania den 30 Marts 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

2. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 30te forrige Maaned.

Samme Dags Aften seent havde jeg den Ære at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 27de med naadigst vedlagte Hans Excellence Løwenhjelms interessante Depecher, hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Med Glæde erfarer jeg, at Rolighed og Orden fortfare i Stockholm og det samme er Gud skee Tak Tilfældet her. Imidlertid ere Gemytterne ogsaa her i en vedvarende unaturlig Spænding, som ved hver ankommende udenrigsk Post faaer ny Næring og som kræver min anstrængende Opmærksomhed.

Ole Bull er en arrogant Nar; Lieutenant Bonaparte Rosen har længe været halv gal og bliver under sit Ophold i Paris uden Tvivl heel gal.

Finants Departementets Foredrag om Jernbane Anlægget og om de dertil som til flere i min sidste underdanigste Rapport omnævnte Gjenstande nødvendige Statslaan havde vi under Behandling i Statsraad igaar og vil dermed fortfare i et extra Statsraad i morgen. Om denne vigtige Sag skulde kunne blive færdig og expederes til Afsendelse saa betimelig, at Tid vilde kunne vindes ved at sende den ved Coureer, troer jeg at burde vælge denne Befordringsmaade, hvilket jeg tillader mig underdanigst at bemærke, for at i saa Fald Coureerens Ankomst ikke maa være paafaldende.

Efterat jeg i foregaaende underdanigste Rapporter har tilladt mig den underdanige Bemærkning, at vor til Dato lykkelige Seier over Folkebevægelser, som i andre Lande have foranlediget større Ulykker og Omvæltninger, bør benyttes med Klogskab, om den skal blive varig byder Pligt mod Deres Majestæt og mit Fædreneland mig derom nærmere underdanigst at yttre mig for Norges Vedkommende.

Den ulykkelige Pariser Begivenhed har sat alle Folkeslag i en unaturlig feberagtig convulsivisk Bevægelse. Overalt, i Republikker som i Monarchier, fremtræde Masserne med Fordringer om Concessioner af Styrelserne og de lade sig ikke længe afspise med Intet. De fordre idetmindste Noget, – Noget maa gives! En eller anden Concession maa gjøres, om Fred og Roe skal kunne gjenvindes og opretholdes.

De i andre Lande fremsatte Dagens Fordringer paa frie Statsforfatning, uindskrænket Valgfrihed, Pressefrihed, offentlig Rettergang, mundtlig Procedur, Lighed for Domstolene, – har det norske Folk forlængst i fuldeste Maal og en anden almindelig Gjenstand for Nutidens Fordringer Jury-Institution, ere vi desværre paa god Vei til at faae.

Derefter skulde man kunne antage alle rimelige politiske Fordringer i dette Land tilfredsstillede; men Fordringstrangen udgjør just Dagens politiske Sygdom og det syge folk kan kun helbredes ved en eller anden Concession, som Styrelsen maa søge at udfinde, ligesom Lægen maa give mangen physisk Patient en ligegyldig Medecin, for at tilfredsstille hans Indbildning.

Det synes næsten som man her beklager allerede at være i Besiddelse af de politiske Rettigheder, hvorfor der i fremmede Lande kjæmpes, fordi man derved savner Anledning til nu ved denne gode Leilighed at kunne tilkjæmpe sig dem; men derefter levnes dog en Gjenstand for Fordringstrangen, nemlig Regjeringens Medlemmer, med hvilke Pressen uden eller med mindre eller mere Grund, her som overalt bestræber sig for at opvække Utilfredshed.

Det er i denne Anledning og i denne Retning jeg underdanigst vil tilraade at gjøre en eller anden naadigst Concession.

Opinionen, det er den Mening, som forstaaer at gjøre sig gjældende gjennem Pressen, er en Magt, som i den seneste Tid har viist sig mægtigere end de fleste Styrelser og hvis nylige Seier i Danmark, især viser sin Indflydelse her. For at vise den norske Regjerings Tilbøielighed til at gaae den i Møde, formeente jeg en ny Accquisition for Statsraadet af en populair Storthingsnotabilitet, Biskop Riddervold, for Øieblikket tilstrækkelig og vilde i denne Hensigt have foreslaaet for Statsraad Holst, der kun for at opfylde Deres Majestæts naadige Ønske, vilde have vedbleven til Høsten, – at udtræde strax, uagtet Kirke Departementet aldrig faaer en dygtigere Chef, Regjeringen et klogere Medlem, uagtet denne Hædersgubbe er den blandt mine Colleger, paa hvem jeg sætter størst Priis.

Medens jeg hos mig selv overveiede denne Gjenstand, indfandt Statsraad Stang sig hos mig og erklærede mig med den ham egne Exaltation Nødvendigheden af under Nutidens overordentlige Omstændigheder at acquerere friskere Kræfter i Regjeringen, – Uundgaaeligheden af en udstrakt Forandring af Regjerings Personalet, en Anskuelse, som Statsraad Vogt i det væsentlige deelte. En saadan Anskuelse hos Regjeringens egne Medlemmer, stadfæstede min, om den uundgaaelige Nødvendighed for Regjeringen strax i denne Retning at iværksætte Noget forinden det foranlediges af Andre; men jeg foretrækker for Tiden en partiel Omskiftning, som ikke har et revolutionairt Udseende, ikke Udseende af Tvang.

Resultatet af mine anstrængende Conferencer om denne vigtige Gjenstand med Statsraaderne Holst, Vogt og Stang, er, at vi underdanigst tilraade og indstændigen bede Deres Majestæt at ville naadigst bifalde, at Holst og Schmidt strax udtræde af Regjeringen, og at Deres Majestæt naadigst vil bemyndige mig til, at tilbyde Schweigaard og Riddervold at indtræde; men om een af de nævnte skulde slaae feil, Borgemester Bretteville.

Alle 3 ere anseede Storthingsmænd. Deres Majestæt kjender Schweigaards alsidige Dygtighed, men ogsaa hans Utilbøielighed til at indtræde i Regjeringen, som muligen ene skulde kunne overvindes, om Deres Majestæt naadigst vilde bemyndige mig til at fordre hans Indtrædelse som et Offer for Konge og Fædreneland. Jeg tiltroer Riddervold mindre Dygtighed som Departements Chef end som Regjeringsmedlem; men hans Valg vilde i høi Grad tilfredsstille Geistligheden og de forstandige Liberale. Bretteville har en overordentlig administrativ Dygtighed og megen Popularitet.

Naar vi underdanigst foreslaae Statsraad Schmidt til at udgaae saa er det, fordi vi maa erkjende, at han, uagtet en Mand med mange Kundskaber, mangler fornøden Dygtighed, til under de nærværende Forholde at kunne virke med Held i sin nærværende Stilling, hvorfor han blandt alle Regjeringens Medlemmer har Opinionen meest imod sig. Jeg har igaar med muligst Skaansel raadet ham at give Ansøgning om Afskeed, som han høist ugjerne og med Taarer lovede mig og idag har leveret mig, men jeg agter hverken at fremlægge denne eller Statsraad Holsts Afskedsansøgning i Regjeringen, forinden jeg har modtaget Deres Majestæts naadige Bifald.

Jeg anbefaler denne min underdanigste Fremstilling til Deres Majestæts naadige Overveielse og Beslutning. De Begivenheder, som have fremkaldt den, fremile med Lynets Fart, og de Beslutninger, som skulle standse dem, taale ikke lang Udsættelse.

Under de stedhavte Conferencer laae det i Sagens Natur, at jeg opfordrede min nævnte Colleger til at erklære sig uforbeholdent og uden Hensyn til min Person, om min egen offentlige Stilling. Min Alder og den lange tid (den 10de Juli dette Aar 20 Aar), hvori jeg har havt den Ære (ikke den Lykke!) at beklæde Rigets 2de høieste Embeder, kan i vore Dage være nok, for at opvække Opinionen imod sig, for selv at have mere end nok af Æren.

Mine Colleger formene det gavnligt, at jeg vedbliver i min Stilling; – de bede mig derom.

Fød og opdraget i Lydighed mod min Konge, undergiver jeg mig ogsaa i denne Begivenhed freidig Deres Majestæts naadige Villie.

Christiania den 2 April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

6. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 2den denne Maaned.

Finants Departementets Foredrag om det tiltænkte Statslaan og Jernbaneanlæg, have vi, siden mit underdanigste sidste havt under Discussion i 2de Statsraads-Sessioner og vil forhaabentlig dermed blive færdig til Afsendelse Løverdag Aften den 8de, da jeg har tænkt at lade Regjeringens underdanigste Indstilling om Gjenstanden befordre ved den retournerende norske Jæger, som jeg i denne Hensigt har tilbageholdt i nogle Dage.

Med Henhold til mit underdanigste Forslag om en partiel Statsraadsomskiftning, troer jeg at burde nøiere meddele Statsraad Stangs oprindelige Anskuelse om 5 af de nuværende Statsraaders Afgang. Foruden de i min sidste underdanigste Rapport derimod anførte Grunde, indvendte jeg endvidere at formeentlig ingen bydende Nødvendighed for Tiden kræver en saa udstrakt Reform, at den vilde udfordre et upaaregnet særdeles betydeligt Pensionsbeløb, at saamange afgaaende Statsraaders Recrutering af Storthinget vilde berøve dette for mange gode Kræfter, endelig, at den kunde give en maaskee lignende Opinion i Stockholm et mindre behageligt Medhold.

Mine 3 benævnte Colleger forenede sig, efter nøieste Overveielse med mig om, for Tiden at indskrænke os til mit i min sidste underdanigste Rapport fremsatte Forslag og er det for mig tilfredsstillende, at dette i Et og Alt tiltrædes af Professor Schweigaard, med hvem jeg har tilladt mig om denne vigtige Gjenstand at foranledige en fortroelig Conference.

Jeg takker underdanigst for den mig naadigst ved Grev Lewenhaupt naadigst medbeærede interessante Meddelelse af 30te forrige Maaned.

Tidens urolige Dæmon er ogsaa faret en Smule i vore ellers fredelige Studenter, som efterat have erfaret deres Cammeraders store Gjerninger (bragder) i andre Lande, have forenet henvendt sig til Statsraad Fleischer om at erholde Vaaben til Øvelse. Statsraaden svarede foreløbig, at deres Andragende vilde komme under Overveielse, efter modtagen Erklæring af Collegium academicum.

Sidste Søndag vare herværende danske og Skandinaver forsamlede i Frimurerlogen, for ved Sang og Skaaler at ønske Held for de danske Vaaben. Til samme Tid og paa samme Sted sang og drak de herværende Tydskere for "Schleswig-Holstein meerumschlungen". Jeg var beredt paa en dansk Borgerkrigs Udbrud paa norsk Grund, men Alt gik fredelig af. Ikke saa i vor gode Naboestad Drøbak! hvor en ankommende dansk Skipper blev saa forbittret over at see en derliggende Jagt med holsteensk Flag, at han med sit Mandskab strax angreb Holstenerne og efter et blodigt Slagsmaal, tvang disse til at heise det danske Flag. De Danskes Seier skal hovedsagelig være naaet ved Træskoe, som de brugte som Vaaben.

Kongen af Danmarks Stilling synes fortvivlet. At seire mod en meget overlegen Overmagt synes umulig; at komme tilbage uden Slesvig, vil være hans visse Undergang i Danmark. Jeg vilde tilraade Hans Majestæt at ende sit Liv med Hæder i denne Kamp, dog paa Vilkaar, at hans 4 nye Ministre, – Grossereren, Advocaten, Magisteren og Capitainen, som have foranlediget denne Kamp, skulde stride og falde med deres Konge.

Denne danske Borgerkrig medfører 2de andre store Ulykker, 1o at den kan foranledige en europæisk Krig som vilde styrke og forlænge den nye franske Republik; 2o at den, incredibile dictu, har foranlediget Naboekonger til at tage oprøriske Undersaatters Partie mod deres legitime Konge. Den samme Skandal sees nu i Italien! Ogsaa hertil gav det franske Kongedømme i sin Tid i Amerika det første Exempel. Hvem skal da kunne opretholde det monarchiske Princip, naar det saaledes miskjendes og mishandles af Monarker! Jeg udbeder underdanigst Tilgivelse for mit politiske Kandestøberie, hvortil man i denne Tid saa let forledes.

Da jeg forleden Dag ved en Deputation fra den herværende Handelsstand modtog Anmodning om Hjelp, under de med Ødelæggelse truende Tids- Omstændigheder, var jeg glad ved at kunne beroelige med den Forsikkring, at Regjeringen allerede har taget foreløbige Messurer og nu har denne vigtige Gjenstand under Overveielse.

En Storthings Deputation bragte Regjeringen idag nogle Lovforslag og en underdanigst Adresse om 3 Maaneders Prolongation, som underdanigst vil blive indstillet til Deres Majestæts naadige Bifald.

Saavidt skrevet igaar, havde jeg den Ære i Morges Klokken 8 den 7de at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 3die, som til min Glæde stadfæstede min Forventning om, at Alt i Stockholm som her er rolig, medens det Rygte var almindeligt igaar, at Stockholm var i fuldt Oprør. Man synes ikke at kunne eller ville begribe, at vi kan gaae frie, medens det brænder i hele Europa. Herom nærer jeg dog det bedste Haab under Forsynets Beskyttelse, ved en vedvarende klog og kraftig indre Styrelse og ved at holde os fjern fra al Deeltagelse i fremmede Landes politiske Plager.

Christiania den 6te April 1848 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

9. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 6te denne Maaned.

Igaar Aftes Klokken 10 afsendte jeg den fra Stockholm som Coureer hidkomne norske Jæger med Regjeringens underdanigste Indstillinger om Jernbaneanlægget og et Statslaan af 2 Millioner Species som jeg tillader mig underdanigst at anbefale til Deres Majestæts naadige Bifald.

I Forbindelse med førstnævnte Gjenstand føler jeg mig forpligtet til underdanigst at anbefale 2de Mænd, som derfor have en stor Fortjeneste, nemlig den herværende engelske Generalconsul Crowe og den europæisk berømte engelske Civilingenieur Stephenssen. Crowe var uden Tvivl den første, som alvorlig tænkte paa en norsk Jernbane. Han reiste i denne Hensigt til England, opvakte Stephenssens Interesse for Sagen og tilveiebragte ved sine utrættelige Bestræbelser et Tilbud fra et engelsk Interessentskab, som, om constitutionelle Former havde tilladt dets øieblikkelige Antagelse, vilde have forskaffet Norge den første Jernbane uden Udgift for Statscassen. Crowe formaaede dernæst Stephenssen til med Assistenter med sit eget Dampskib at begive sig hid, hvor han anstillede de fornødne locale Undersøgelser og derefter ved sin sagkyndige Veiledning har sat os i Stand til forhaabentlig selv at kunne udføre det store Værk. Da begge de nævnte Mænd med betydelige Opoffrelser væsentlig have bidraget til denne Nationalsags Fremme, uden nogensomhelst Godtgjørelse, tillader jeg mig underdanigst at udbede, at Deres Majestæt vil benaade Stephenssen med Sanct Olafs-Ordenens Commandeur Kors, Crowe med Ridderkorset. Om end Tilladelse til Modtagelse skulde møde Vanskelighed hos deres Regjering, vilde Deres Majestæt dog have viist dem Sin naadige Anerkjendelse.

Den offentlige Rolighed har fremdeles været uforstyrret og har det hidindtil lykkes mig at afværge politiske Opinionsyttringer, hvortil de moderne saakaldte Banquetter, saa let give Anledning, og som jeg blandt andet vidste var paatænkt ved Middagen i Anledning af de danske Anliggender.

Imidlertid ere Udsigterne for Næring, Skibsfart, Handel, ved de ulykkelige Verdensbegivenheder, blevne saa mørke, at jeg maatte fortvivle, om jeg ikke tidligere havde gjennemlevet svære Tider, dog neppe saa svære, som den nærværende.

Under saadanne Omstændigheder gjælder det blandt Andet at tænke paa den arbeidende Classe, som i vor Tid spiller en saa betydelig Rulle. Om denne Gjenstand har jeg havt confidentielle Conferencer med Medlemmer af denne Byes Formandskab og derved erfaret, at vi her have 1200 Dagarbeidere, Proletarier, som om Sommeren ernære sig ved Dagarbeide; men hvoraf paa Grund af standsede private Arbeider, kun 300 kunne vente Beskjæftigelse anstundende Sommer. For at skaffe de øvrige 900 Livsophold ved almeennyttige Arbeider, vil Christiania Commune yde 4,000 Speciedaler, og har Regjeringen foranlediget et overordentligt Amtsformandskabs Møde for Agershuus Amt, for at erholde et lignende Bidrag af Amtscommunen, som tør blive vanskeligere. Det manglende maa søges af Statscassen.

Vor dygtige tilforordnede Canalinspecteur Waligorsky, har ikke kunnet modstaae den polske Fristelse. Han begjærte Reise-Tilladelse og da denne nægtedes, for ikke at foranledige politiske Collisioner, begjærte han Afskeed fra en Bestyrelse, hvorfor han oppebar 800 Speciedaler aarlig.

Da offentlige Blade have omtalt min 4de Søn Leopolds personlige Deeltagelse i den danske Sag, finder jeg mig forpligtet til underdanigst at meddele, hvad jeg derom veed. Under hans Ophold i Kjøbenhavn fraraadede jeg ham indstændig en hver Yttring af Sympathie eller Deeltagelse for noget af de der stridende Partier og indbød ham til at komme hjem; men før mit Brevs Modtagelse, havde han ladet sig antage som frivillig Menig i 10de Infanterie Bataillon, under Commando af en indfød Norsk, Oberstlieutenant Ræder, og var med Bataillonen afmarscheret til Schleswig. Jeg kan ikke billige min Søns Beslutning; men jeg kan finde det tilgiveligt, at en ung Mand lader sig henrive af Enthousiasmus for en Sag, som han anseer for god, og fra denne Synspunkt beder jeg underdanigst, at Deres Majestæt naadigst vil bedømme min Søns Forhold.

Efter confidentiel Aftale med Kongsbergs Sølvværks første Directeur Bøbert, vil Sølvproductionen dette Aar blive forøget med 200,000 Species Sølv, hvilket kan skee uden Skade for den bergmæssige Drift og uden Arbeidernes Forøgelse, – hvortil Regjeringen ikke er berettiget uden Storthingets Samtykke. Det er imidlertid ønskeligt, at denne administrative Foranstaltning, ikke for det første maa blive omtalt.

Jeg troer at burde omnævne en Beslutning af vor historiske Professor P.A. Munch, som har opvakt hans Collegers og almindelig vel grunded Uvillie. I en ved en slet Huusholdning foranlediget oeconomisk Forlegenhed, har han søgt og funden Hjelp hos Morgenbladets Redacteur Stabell, som har udløst ham fra hans Creditorer paa Vilkaar, at han, mod et maanedligt Salair 30 Speciedaler skal indtræde som Medarbeider i Morgenbladet og skrive Artikler i dette Blads velbekjendte Smag, hvilket han som det synes allerede con amore opfylder.

Christiania den 9 April 1848.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 9. april 1848 Underdanigst Post Scriptum!

Efterat jeg i Gaar havde sluttet min hosfølgende underdanigste Rapport af 9de, bragte Stockholms Posten mig denne Dags Morgen Deres Majestæts naadige Skrivelse af 6te.

For Øieblikket maa jeg indskrænke mig til den underdanigste Forsikkring, at jeg troeligen vil bestræbe mig for at opfylde Deres Majestæts naadige Befalinger saa godt jeg formaaer, forbeholdende mig min underdanigste Indberetning om Udfaldet ved næste Post.

Deres Majestæts naadige Yttringer om min egen ringe Person have inderlig rørt mit gamle men endnu ungdommelig varme Hjerte, de have opvakt min dybeste Taknemmelighed og ligesom jeg i oprigtig Ydmyghed erkjender, at det Ene er ved den Almægtiges Bistand at jeg har kunnet opnaae min største jordiske Lykke, Deres Majestæts Tilfredshed og Naade, saaledes beder jeg Ham, fra Hvem alle gode Gaver komme, om at vedligeholde migResten av dette PS mangler i den maskinskrevne avskriften og er transkribert etter foto av originalen. disse Goder, ved at forunde mig Evner, til endnu at kunne være Deres Majestæt og Fædrenelandet til nogen Gavn.

Christiania den 10 April 1848 Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

13. april 1848

Underdanigst Rapport!

Mine sidste underdanigste Rapporter vare af 9de og 10de denne Maaned.

Idag er det min første Pligt underdanigst at meddele Resultatet af mine Underhandlinger med Vedkommende i Anledning af Deres Majestæts naadige Befaling af 6te.

Professor Schweigaard bad mig for Deres Majestæt at fremføre hans underdanigste Taknemmelighed for Deres Majestæts fornyede Beviis paa Naade og Tillid, med Bøn om naadigst Tilgivelse for at han ikke troer at burde antage det naadige Tilbud. Hans Anskuelse om, at han ikke troer sig skikket for den en Statsraad paahvilende Virksomhed, kan jeg ingenlunde dele og betragter den ene som en Følge af denne udmærkede Mands lige oprigtige som overdrevne Beskedenhed; hvorimod jeg i den Grad deler hans ærligen yttrede Formening om hans store Gavnlighed for Konge og Fædreland paa Storthinget, at jeg der anseer ham for umistelig og uerstattelig.

Biskop Riddervold, med hvem jeg siden Modtagelsen af Deres Majestæts naadige Befaling har havt daglige Samtaler, syntes mig fra første Øieblik ikke utilbøielig til at modtage det naadige Tilbud; men gjorde dog saa mange Vanskeligheder, at min Taalmodighed omsider trættedes, og jeg erklærede mig ikke autoriseret til at overtale eller bede, men begjærte et Ultimatum. Dette bragte Biskoppen mig igaar Aftes saaledes, at han bad mig for Deres Majestæt fremføre sin underdanigste Taknemmelighed for det naadige Tilbud, som han anseer for sin undersaattelige Pligt at modtage. Biskoppen bad mig derhos tilføie et Ønske, som jeg bør ansee som en Betingelse fra hans Side og som jeg paa Deres Majestæts høie Vegne har tilladt mig at indvilge. Han yttrede nemlig det Ønske at maatte fremdeles ansees som henhørende til den geistlige Stand og have sig forbeholdt Adgang til Gjenindtrædelse i geistligt Embede. Han erklærede det derhos stridende mod hans Følelser som indviet Præst, at omskifte sin geistlige Dragt mod den verdslige med Værge og Sporer, hvorfor han ønsker at maatte vedblive at benytte den geistlige Dragt, som Statsraad. Førstnævnte Ønske synes billigt, Følelsen mod Omskiftning af Uniform respecterer jeg og anseer Opfyldelsen af disse Ønsker saa meget mindre betænkelig, som de i sin Tid under lignende Omstændigheder blev indvilget Biskop Heurlin ved hans Indtrædelse i det svenske Statsraad, – hvorfor jeg vover at paaregne, som jeg underdanigst udbeder Deres Majestæts naadige Bifald hertil.

Saavidt kommet, skulde jeg efter mit eget underdanigste Forslag og Deres Majestæts naadige Bifald dertil, have henvendt mig til Bretteville. Jeg har imidlertid tilladt mig i denne Henseende at udsætte Opfyldelsen af Deres Majestæts naadige Befaling, jeg har vovet at gaae en anden Vei, i den Overbeviisning, at denne er mere stemmende med Deres Majestæts og Rigets Tarv, og at Deres Majestæt under personlig Nærværelse har, naadigt vilde have bifaldt den Anskuelse, hvorefter jeg nu har tilladt mig at handle.

Allerede under min første fortroelige Conference med mine nævnte Colleger, nævnte jeg Sorenskriver Sørenssen som Statsraads Candidat; men de gave Brettebille Fortrin paa Grund af hans udmærkede administrative Dygtighed i flere Retninger, og erkjendende denne gav jeg efter med en vis smertelig Følelse, med Hensyn paa det Sørenssen tidligere gjorte naadige Tilbud. Under mine senere fortroelige Conferencer med Schweigaard og Riddervold have begge paa det bestemteste erklæret sig for Sørenssen, og mine nævnte Colleger have derefter tiltraadt denne Anskuelse. Paa Grund heraf har jeg ikke henvendt mig til Bretteville; men tilladt mig igaar at meddele Sørenssen, at jeg vel ikke af Deres Majestæt er bemyndiget til for Tiden at gjøre ham noget Tilbud, men at min egen Pligtfølelse opfordrer mig til at spørge ham, om han vil være villig til at modtage Udnævnelse til Statsraad, om det naadigst maatte behage Deres Majestæt dertil at kalde ham.

Sørenssen har idag paa den elskværdigste Maade erklæret mig: at han efter Overveielse under en søvnløs Nat, erkjender sig forpligtet til at opfylde Deres Majestæts naadige Villie og Befaling i denne Begivenhed som vil blive ham givet, hvorefter jeg underdanigst beder Deres Majestæt at ville naadigst udnævne ham, med den fulde Overbeviisning, at hans og Riddervolds Valg, for Tiden er det bedste, som kan gjøres, og at dette Valg af vore 2de meest udmærkede Storthings Notabiliteter og Presidenter, vil gjøre den heldigste Effect paa den bedre Opinion i det hele Land. Herved vil ogsaa det Onde undgaaes foruden Riddervold at bortkalde Bretteville fra Storthinget, hvor han er en udmærket dygtig Representant og Sjælen i den vigtige Budgetcomité, som Riddervold er det i Protocolcomitéen.

Sagens Stilling er saaledes den, at jeg har tilladt mig at udsætte Opfyldelsen af Deres Majestæts naadige Befaling med Hensyn paa Bretteville; at jeg har vovet paa egen Haand att henvende mig til Sørenssen, med den udtrykkelige Bemærkning at jeg ikke dertil er autoriseret og med den Erklæring, fra hans Side, at han vel anseer sig men ingenlunde Deres Majestæt bunden. Tidsomstændighederne tillod mig ikke at indhente Deres Majestæts naadige Befaling. Jeg har handlet efter min bedste Overbeviisning og Samvittighed, jeg har troet at handle i Deres Majestæts Aand. Give Gud, at min Handlemaade maa vinde Deres Majestæts naadige Bifald!

Med Morgenposten afgaaer Regjeringens underdanigste Indstillinger om Afskeed i Naade for Statsraad Holst med 3000 Speciedls. Pension og for Statsraad Schmidt med 2000 Speciedaler. Paa Grund af Statsraad Holst's lange og høist udmærkede Tjeneste 8 Aar Statssecretair, 26 Aar Statsraad, have vi troet at kunne og burde underdanigst indstille ham til at beholde sin fulde Gage som Pension. Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Note over hvorledes ved foregaaende lignende Leiligheder har været forholdt.

Paa Grund af Alt forestaaende tillader jeg mig underdanigst at indstille: 1o at det naadigst maa behage Deres Majestæt at forunde Statsraaderne Holst og Schmidt Afsked i Naade med de for dem underdanigst foreslaaede Pensioner; 2o Til samme Tid at udnævne Riddervold og Sørenssen til Statsraader med naadigst Tilladelse for den førstnævnte til at vedbleve at bære geistlig Dragt som Statsraad.

Endelig tillader jeg mig paa Grund af de høist pressante Tidsomstændigheder, underdanigst at anbefale denne vigtige Gjenstand til Deres Majestæts snarest mulige naadige Resolution. Ifølge Statsraad Fleischers Ønske, insinueres foreløbig og forinden den tages under officiel Behandling vedlagte hans underdanigste Ansøgning om Afskeed i Naade. Den er formeentlig foranlediget ved Tidsomstændighederne og in specie ved uforskyldte uforskammede Angreb i offentlige Blade i Anledning af Værnepligtssagen. At en 67-aarig Embedsmand efter en lang Tjenestetid ønsker Hvile og Roe, er ikke at undres over, men ikke desto mindre bør jeg indstændigen underdanigst fraraade for Tiden at opfylde Statsraadens Ønske. Vore Departementer for Forsvarsvæsenet og for Finantserne, paa hvis Bestyrelse Nutidens ydre Begivenheder have den umiddelbareste Indflydelse, taale mindst nu at miste deres sagkyndige og dygtige Bestyrere, og jeg erkjender Statsraad Fleischers Sagkundskab og Dygtighed som Chef for Armee Departementet saa udmærket, at hans Afgang vilde foranledige et under nærværende Omstændigheder uerstatteligt Savn. Om Deres Majestæt deler denne Anskuelse og naadigst vil bemyndige mig til at meddele Statsraad Fleischer den, som Deres Majestæts, da kjender jeg denne Hædersmands Grundsætninger nok, for at turde paaregne, at han ikke under nærværende Omstændigheder vil unddrage Konge og Fædreneland sin gavnlige og nødvendige Tjeneste, hvormeget han end kan attraae sit Ønskes naadige Opfyldelse.

Storthinget har nylig viist Regjeringen en Tillid, ved at bemyndige den til at optage et foreløbig Laan stort 600,000 Species istedetfor foreslaaede 400,000 Species; men Storthingets Bemyndigelse er Et, Muligheden at skaffe Penge et Andet, hvilket ligger udenfor det høie Storthings Ressort og Myndighed. Af de 4 store Hamburger Handelshuse, med hvilke Finants- Departementet staaer i Forbindelse, og til hvilke det ogsaa i denne Begivenhed har henvendt sig, har til Dato kun Eet svaret og erklæret Umuligheden af at kunne give Credit, hvorefter Finants Departementet vil maatte standse med at afgive Banco Vexler. Denne Omstændighed forvolder Statsraad Vogt og mig stor Bekymring, som vi dog ikke engang har villet meddele vore Colleger, for ikke at foranledige almindelig Uroe. Vi sætte nu vort svage Haab til de andre Huse, men meest til det paatænkte Statslaan, hvis Iværksættelse imidlertid vil medtage for lang Tid, for at kunne afhjelpe Øieblikkets Trang.

Under disse Omstændigheder er det dobbelt ilde, at vi nu savne 2de udenrigske Poster, vistnok bringe Nutidens Poster kun Ulykker, men deres Udeblivelse kan forvolde end større Ulykker.

Christiania den 13 April 1848.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 13. april 1848 Underdanigst Post Scriptum!

Denne Dags Morgen bragte Stockholms Posten mig Deres Majestæts naadige Skrivelse af 10de hvorfor jeg nedlægger min underdanigste Taksigelse.

Jeg tillader mig underdanigst at lykønske til den vel overstaaede Statsraadsforandring. Om Deres Majestæt har mødt saa mange Vanskeligheder ved Besættelsen af 8 Statsraads Poster, som jeg for 2, maa jeg end mere beundre den Kraft, hvormed den er bleven gjennemført. Jeg lykønsker af ganske Hjerte til Hans Excellence Stjernelds Gjenindtrædelse, fordi jeg agter ham lige høit som Statsmand og som Diplomat. Uden personlig Bekjendtskab til de øvrige Herrer, tillader jeg mig blot den underdanige Bemærkning, at den hele Sammensætning har en god og klog Farve.

Efter hvad Deres Majestæt nu har fuldbragt i Sverige, bliver den her paatænkte mindre Reform end mere pressant. I øvrigt er jeg overbeviist om, at om Vor Herre Gud Selv vilde overtage et Folks umiddelbare Styrelse, vilde end denne ikke længe kunne tilfredsstille de Mennesker, som kun kunne tilfredsstilles ved egen Styrelse, ved egen Magt og Anseelse.

Medens Stemningen i Storthinget i det Hele, in specie mod Regjeringen, er god, findes der en Fraction, som længe har paatænkt, ikke alene at fordre flere Statsraaders Afgang, men endog at foreslaae deres Efterfølgere med Hr Stabell i Spidsen. De kan henvises til Grundlovens 12te § !

At Deres Majestæt vil tage Initiativet for Representationsforandringen er visselig det eneste Middel for at bringe denne vigtige Sag til et heldigt Resultat.

Under Nutidens Constitutionsmanie, forundrer det mig stedse at man søger Mønstre i den nyere Tids Carricaturer af Statsforfatninger, hvis Tilværelse næsten uden Undtagelse har viist sig ephemerisk, istedet for at søge sit Mønster i det store Brittanien, hvis Forfatning har trodset Secler, fordi den bestaaer af 3de Hovedelementer, det monarkiske, det aristokratiske og democratiske, som opretholde Ligevægtea mellem de menneskelige Interesser, – Lidenskaber og Svagheder.

Christiania den 14 April 1848.

Til Hans Majestæt Kongen

underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 13. april 1848 1o Statsraad Treschow erholdt Afskeed i 1825 og blev af Kongen bevilget en Pension af 3,000 Speciedaler; Storthinget i 1827 nedsatte den imidlertid til 2,000 Speciedl. 2o Statsraad Collett erholdt Afskeed i 1836 og var af Regjeringen indstillet til en Pension af 3,000 Spdl, som Kongen bifaldt og Storthinget i 1839 definitivt bevilgede. 3o Statsraad Diriks erholdt Afskeed i 1836 og var af Regjeringen indstillet til en Pension af 2,000 Speciedl. som Kongen forhøiede til 2,500 Spdl. Da Statsraaden forinden afgik ved Døden, kom denne Pension ikke under Revision. 4o Statsraad Motzfeldt, som erholdt Afskeed i 1837 var af Regjeringen indstillet til 2,000 Spdl., men Kongen bevilgede 2,500 Speciedaler, som Storthinget i 1839 lod passere uden Afkortning. 5o Statsraad Fasting var i 1839 indstillet til en Pension af 2,000 Speciedaler, som Kongen forhøiede til 2500 Speciedaler, men som formedelst hans imidlertid indtrufne Død ikke kom under Storthingets Revision.

16. april 1848

Underdanigst Rapport!

Mine sidste underdanigste Rapporter vare af 13de og 14de denne Maaned.

Den 14de modtog vi en Udenrigs som bragte Finants Departementet den samme Erklæring fra 2de andre Hamburger Handelshuse, som ommeldt af et andet i min sidste underdanigste Rapport om Umuligheden af at kunne under nærværende Omstændigheder give nogensomhelst Credit. Under vor derved forøgede Bekymring have vi formaaet Consul Faye til, ledsaget af en af Finants Departementets underordnede Embedsmænd, at begive sig til Hamburg med det igaar Eftermiddag afgaaede Dampskib "Nordcap" for at udvirke for Finants Departementet den Credit som er uundværlig for ved Trassering paa Hamburg at opretholde privat Credit og afværge Formindskelse af Bankens Sølvfond og deraf følgende Inddragelse af de circulerende Banksedler. Vi have derhos opfordret Kongsbergs Sølvværks Direction til, saavidt det kan skee uden Ulempe, at forøge Productionen af Sølv, som er det sikkreste Middel til at tilveiebringe Credit.

Vi have anseet det tilraadeligt at sende Dampskibet "Nordcap" til Travemünde istedetfor til Kiel.

Efter Rygte skal flere norske Skibe være retournerede fra Frankrige med deres Trælast Ladninger, fordi Modtagerne ikke kunde betale de bestilte Ladninger, ja ikke engang Fragten, og med Vished veed jeg, at paa denne Grund ere 3 Trælastladninger retournerede til Kragerøe fra Frankrige og 2de fra England, hvor de heller ikke kunde sælges for et blot til Fragten svarende Beløb. Deslige Begivenheder bebude en total Standsning af Export af Norges betydeligste Product Trælast, som vil have en lammende sørgelig Indflydelse paa den indre Rørelse. Jeg har oplevet lignende sørgelige Omstændigheder 1807, da ogsaa Overgangen fra Velstand til Forlegenhed og Elendighed skeede lige pludselig, og Ulykken i høi Grad forøgedes ved udvortes Krig, afbrudt Communication med Udlandet og hindret Tilførsel af Livets første Nødvendigheder. Den Almægtige hjalp os til at overvinde Datidens Nød og vi bør ogsaa nu stole paa Ham, medens vi efter bedste Evne anstrænge vore menneskelige Kræfter. Disse kunne imidlertid ikke bruges saa frit som 1807, da Styrelsen var aldeles ubunden, medens den nu er bunden ved constitutionelle Baand, der som oftest lamme eller forhindre fra at iværksætte overordentlige Forholdsregler med den Raskhed som overordentlige Omstændigheder kræve. Jeg handlede i saa Henseende 1807 friere som Amtmand end Regjeringen nu.

Hvad jeg i min sidste underdanigste af 14de yttrede om en Storthingsfractions Hensigt, har idag viist sig som rigtig og er uden Tvivl bleven paaskyndet ved Statsraads-Reformen i Stockholm. Min Ven Harbitz, som 1836 vilde have dømt mig fra Livet, underrettede mig idag om, at han og en Fraction af Storthinget havde i Sinde, i en meget loyal Adresse, at supplicere Deres Majestæt om, at entledige alle norske Statsraader, med Undtagelse af Stang og mig (les extrêmes se touchent!) og at denne Fraction vilde vise mig den Tillid derom foreløbig confidentielt at underrette mig.

Jeg meddeelte saavidt Omstændighederne kunde tillade, Harbitz min Anskuelse om Gjenstanden og at Deres Majestæt allerede uden en saadan Anmodning, var betænkt paa at tage et Initiativ, som jeg indstændig raadede at oppebie, hvilket Harbitz lovede mig at ville bestræbe sig for at udvirke. Under disse Omstændigheder er det saa meget nødvendigere at paaskynde den her paatænkte Reform, som jeg ønsker maa blive for Tiden tilfredsstillende.

Ved den Tillid, som nu vises mig af den Fraction af Storthinget, (den øvrige, den intelligente Deels Sindelag mod mig tør jeg stole paa) tilbagekalder jeg med Tilfredsstillelse i min Erindring, Høistsalig Kongens Yttring til mig i en naadig Skrivelse af 28de September 1836: “que l'injustice des pariis a un terme”. En af de for Tiden vigtigste Gjenstande for Regjeringens Opmærksomhed og Bestræbelser bør Rigets Forsvarsvæsen være, hvorom Statsraad Fosses efter min Anmodning forfattede interessante Betænkning underdanigst vedlægges.

I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at indstille: ”at Deres Majestæt ved en i Statsraads Protocol afgivende naadigst Beslutning, vil bemyndige Regjeringen til 1o at give Storthinget fortroelig Meddelelse af Regjeringens underdanigste Indstilling af 29de Marts denne Gjenstand betræffende og 2o til paa Deres Majestæts høie Vegne at begjære de til Hensigtens Opnaaelse nødvendige extraordinaire Midler bevilgede.”

Om det naadigst maatte behage Deres Majestæt at afgive saadan Befaling strax skulde Regjeringens Meddelelse til Storthinget mulig kunne skee samtidig med Afgivelsen af den i Aften modtagne naadige Proposition om Statslaan, som paa Grund af Storthingets Paaskeferier ikke vil kunne skee før den 25de denne Maaned.

Jeg tillader mig underdanigst at anbefale denne vigtige Gjenstand paa det Varmeste. Efter sædvanlige Former, skulde denne Gjenstand behandles i Regjeringen og derom en formelig underdanigst Indstilling gjøres men om vi under de iværende Omstændigheder ikke ville tilsidesætte tidspildende Former vil Alt strande paa Former og Intet blive udrettet.

Forgaar gav jeg en Middag for 60 Storthingsmænd, hvoriblandt 20 Bønder, foruden andre Notabiliteter.

Hr Greve Lewenhaupts Meddelelse af 13de bragte Posten mig seent i Aften og disse underdanige Linier skrives nu Natten til den 17de. –

Med Hensyn paa mangehaande for dette Riges Vedkommende nødvendige Foranstaltninger, er det nødvendigt at kjende vort Forhold til fremmede Magter, især til Naboestaterne Dannemark og Rusland, hvorom jeg fremdeles er i complet Uvidenhed.

Christiania den 16de April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 16. april 1848 Gjenpart. Christiania den 16 April 1848. Til Hans Excellence Norges Statholder.

Med Deres Excellences gunstige Tilladelse meddeler jeg herved nogle i Hast paa Papiret henkastede Tanker om hvad der med Hensyn til Forsvarsvæsenet under de nærværende meer og meer truende Tidsomstændigheder kan og bør gjøres og gjøres uden ringeste Ophold.

I det underdanigste Foredrag af 29de forrige Maaned, have de militaire Departementer søgt at give en almindelig Oversigt over Forsvarsvæsenets høist mislige Stilling, forklaret sammes Aarsager og udhævet Nødvendigheden af at der, endog for blot at kunne strax improvisere et midlertidigt forstærket Forsvar mod Søsiden, for nogle især vigtige Punkter, nødvendigen maa stilles til Militairetaternes Disposition de fornødne betydelige Midler udenfor de ordinaire budgetmæssig bevilgede. Det er ligeledes forklaret, at hvad der af disse sidstnævnte Midler for nærværende Tid nærved indeværende Budgettermins Udløb, enten er udisponeret eller forsvarligen kan borttages fra andre Øiemeed, der ligeledes tilsigte Forsvarsvæsenets Udvikling, er saa yderst lidet, at derved høist ubetydeligt kan virkes til i Hast at tilveiebringe de paapegede improviserede Forstærkninger af Forsvaret for Norges Kyster, eller rettere at ophæve enkelte meest udsatte Punkters totale Forsvarsløshed.

Da imidlertid den Kongl. naadigste Resolution i Anledning af Regjeringens underdanigste Foredrag af 29de forrige Maaned, idet den erkjender, at de nylig indtrufne politiske Begivenheder opfordre os til med Alvor og Kraft at ordne Landets Forsvarsvæsen, saaledes, at vi saameget muligt forberedede kunne imødesee Begivenhedernes Udvikling og deres Følger for os, dog indskrænker Regjeringens Bemyndigelse til paa Hans Majestæts høie Vegne at træffe de fornødne Foranstaltninger i denne Retning ved den tilføiede Betingelse, at disse extraordinaire Foranstaltninger lade sig udføre ved de budgetmæssig bevilgede Midler. I det underdanigste Foredrag af 29de forrige Maaned søgte man netop at vise, at der med den ringe til Disposition havende Deel af disse Midler lod sig lidet eller saagodtsom Intet udrette til virksom Fremme af Øiemedet. Regjeringen er saaledes sat i den høist piinlige Stilling, ikke at kunne gjøre noget somhelst virksomt Skridt til i nogen Maade at afhjelpe Forsvarsløsheden. Denne er vistnok i sin Almindelighed bekjendt for det nu forsamlede Storthings Medlemmer. Imidlertid er der ikke forelagt samme fra Regjeringen nogen officiel Meddelelse, som giver Kundskab om Forsvarsvæsenets Tilstand. Af Storthinget, som dog maa forudsættes med Hans Majestæt Kongen og det norske Folk at dele det almindelige Ønske under de nærværende europæiske Forholde at have Forsvarsvæsenet i saadan Stand, at vi, saavidt gjørligt, kunne være forberedte paa at nøde Begivenhedernes Udvikling og deres Følger for vort Land, dets Ære og Interesse, ere de hertil fornødne Midler endnu ikke begjærte og ingen Oversigt over Tilstanden er bleven Storthinget meddeelt. Alt Ansvar i saa Henseende falder alene paa Regjeringen. Det Skridt, den har gjort, er Folk og Storthing ubekjendt og har endnu ikke viist nogen synlig Virkning. Regjeringens Medlemmer staae følgelig for nærværende Tid i det Lys for Offentligheden, som om de vare de eneste Mænd i Norge, hvem de mægtige Tidsbegivenheder ikke havde givet tilstrækkelig Opfordring til at rette deres Tanker og Virksomhed paa Forsvarsvæsenet, som om de vare de Eneste, der ikke indsaa, at det nu er paa høieste Tid, at opgive al Tanke om at ville have Forsvar og dog bassere det paa Forudsætning om, at det ikke vil fordres anvendt førend efter et halvt Sekels eller længere Tids Forløb, og at man saaledes i al Roe, for at formindske de aarlige Udgifter hertil kan fordele dem paa en Række Aar, der gaae langt ind i Fremtiden.

Det er saadan Fremgangsmaade, som nu efter Forløb af 34 Fredsaar, lade os staae i høi Grad uforberedede paa Forsvar, saa at vi, for blot i Hast at kunne tilveiebringe et høist ufuldkomment midlertidigt Forsvar for de vigtigste Punkter, nu nødsages til at opoffre for extra ordinaire Forsvarsanstalter betydelige Summer, som kunde været besparede, om Fredsaarene havde været anvendte til med dobbelt eller fleerdobbelt Kraft at fremme Forsvarsvæsenets materielle Udvikling, der i vort Land mere end i noget andet, fordrer lang Tid, selv om Pengemidler haves til Disposition. Hvad der i saa Henseende er tabt, kan ikke erstattes, med den Vækkelse de seneste mægtige Begivenheder i Europa har givet, bør ikke være spildt. Den bør, idetmindste bevirke Erkjendelsen af at det hidtil befulgte System for Forsvarsvæsens-Udgifternes Fordeling paa overdrevent lange Tidsrum, for Fremtiden forlades.

I den Budgetproposition, som er forelagt det nu forsamlede Storthing, ere Militair-Udgifterne imidlertid opførte efter hiint gamle System, vistnok imod de militaire Departementers Ønske, men nødvendiggjort ved Erfaring om at større Summer end de forlangte ikke kunde ventes bevilgede.

Siden Budgettet forfattedes, have imidlertid de Slag i Slag indtrufne politiske Omvæltninger forandret i høi Grad de Forhold, hvorefter Aspecterne til Krig eller Fred maa bedømmes.

Hvad der for 2 Maaneder tilbage stod for os som en fjern Fremtids dunkle Muligheder, staaer os nu i klart Lys lige for Øinene. Vi have nu Grund til at befrygte, at see ett eller andet Punkt af vor Kyst, som det baade for National Æren og National Interessen, er af Vigtighed at forsvare, pludselig angrebet.

Muligheden af et saadant beroer paa 2de Ting, nemlig: 1o Tilveiebringelse af Pengemidler og 2o disses hurtige og hensigtsmæssige Anvendelse til at skaffe Forsvar der, hvor nu intet findes.

Tilveiebringelsen af Pengemidlerne, uden hvilket aldeles intet kan gjøres, beroer alene paa Storthinget. Hvad der ei turde haabes for et Par Maaneder tilbage, er der nu al Grund til at haabe. En for Nationens Interesse og Ære varmtfølende National Representation vil ikke undlade at bevilge de Midler, som ere fornødne for Forsvaret, saavidt som der er nogensomhelst Mulighed i deres Tilveiebringelse. Men Representationen har Krav paa af Regjeringen at blive gjort bekjendt med vore Forsvarsanstalters mislige Stilling, og opfordret til at anvise de fornødne Midler til saavidt gjørligt at sætte Styrelsen istand til at afhjelpe samme.

Endeel af de Udgifter, der anvendes til midlertidige extraordinaire Forsvarsanstalter, saasom til Opførelse af passagere Befæstninger, der med Tiden maa ombyttes med stærkere og permanente Værker, ere vistnok, forsaavidt de ikke komme at benyttes, bortkastede, hvorimod Alt hvad der anvendes til at anskaffe saadanne Krigsfornødenheder, som til alle Tider bør haves i Forrad, kun er at betragte som Forskud paa ordinaire Udgifter. Det er imidlertid ikke nok at der fordres anviist Midler udenfor det ordinaire Budget til de midlertidige extraordinaire Foranstaltninger som strax kunne føies til en improviseret Forstærkning af Forsvarsvæsenet. Det er idetmindste af ligesaa stor Vigtighed, at henlede Storthingets Opmærksomhed paa Nødvendigheden af ved de ordinaire Budgetbevillinger for Forsvarsvæsenet nu at forlade den hidtil brugte Fremgangsmaade, at fordele Udgifterne for Anskaffelser og Befæstninger paa langt længere Tidsrum end der fornødiges til at iværksætte Anskaffelserne og istandbringe de paagjældende Befæstninger. Saasnart et Batterie eller andet Befæstningsværk er færdigt fra Ingenieuren, bør Artilleristen have alt parat til dets Montering. En saadan Ordnen i Forsvarsvæsenets materielle Udvikling forudsætter naturligviis betydelig større Bevillinger til disse Gjenstande end hidindtil have fundet Sted og end hvad der af nærværende Storthing er bleven begjært.

Resultatet af det her Anførte er, at jeg anseer det for Regjeringens Pligt snarest muligt at gjøre det nu forsamlede Storthing bekjendt med Forsvarsvæsenets Tilstand, hvilket lettest kunde skee ved Meddelelsen af en Afskrift af Regjeringens underdanigste Foredrag om denne Gjenstand af 29de f.M. Skjønt jeg ikke finder dennes Hemmeligholdelse tilstrækkelig motiveret, men tvertimod troer, at herved virkes skadeligt i flere Henseender, vil jeg dog ikke andrage paa at den tillades at komme til offentlig Kundskab, hvilket sidste ikke er nogen nødvendig Følge af at den meddeles Storthinget. Dette troer jeg bør skee senest til samme Tid som den forventede Kongl. Proposition om Bemyndigelse til Optagelse af Statslaan fremsættes.

Samtidig hermed bør Storthinget indbydes til extra ordinairt at bemyndige til Anvendelse for Befæstningsvæsenets Fremme, samt til Anskaffelse af Kanoner og Ammunition, foruden de i Budgetpropositionen dertil opførte Summer, 300,000 Species, der bleve at fordele efter Kongens Bestemmelse.

Jeg har her frit og uforbeholdent udtalt mine Anskuelser om hvad der under de nærværende Omstændigheder uden ringeste Ophold bør gjøres og jeg overlader aldeles til Deres Excellence at gjøre det Brug af hvad jeg her har tilladt mig at yttre, som Deres Excellence maatte finde for godt.

Deres Excellence vil gunstigst undskylde, at jeg fremsender det makulerede Concept saaledes som det er flydt fra Pennen. Til selv at reenskrive det har jeg idag ingen Tid formedelst en berammet Conference med Hr Statsraad Stang og jeg vil ikke betroe det i en Afskrivers Hænder.

Under Nedskrivningen af denne Opsats modtog jeg Morgenbladet for idag og finder i samme et Stykke med Overskrift " Noget maa gjøres," der i Alt væsentligt stemmer overeens med mine Anskuelser om at Noget maa gjøres, og at det som allerede er gjort fra Regjeringens Side ikke er tilstrækkeligt.

Det Lidet som med Hensyn til Marinens Værfter hidtil har kunnet gjøres til den heromhandlede Sags hurtige og kraftige Fremme, er strax bleven gjort, og den hertil hos Armee Commandoen og Ingenieur- samt Artilleriebrigaden begjærte Assistance er med største Beredvillighed og Hurtighed bleven tilsagt.

Det er mig bekjendt, at Marinecommandoen er saa vidt færdig med det af samme begjærte Forslag, at Marine Departementet om et Par Dage kan vente at være i Besiddelse af de fornødne Materialier til at afgive den i 2det Passus af den Kongelige Resolution af 5te denne Maaned befalede Betænkning og Indstilling.

Med udmærket Høiagtelse Foss

20. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 16de denne Maaned.

Senere har jeg ingen Meddelelse modtaget fra vore Statsraadsreformatorer i Storthinget, hvis Mening ikke alene gaaer ud paa at faae entlediget alle Statsraader, men alle Medlemmer af Deres Majestæts Raad, med Undtagelse af de 2de nævnte for Tiden Benaadede. For at give deres Andragende mere Styrke, havde de tidligere end til mig henvendt sig til Biskop Riddervold, for at bevæge ham til at afslaae en Statsraads Udnævnelse, forinden en total Reform havde funden Sted; men Riddervold afviiste dem med et klogt og diplomatisk Svar.

Igaar Aftes meddeelte Riddervold mig, at han havde modtaget en fornyet skriftlig Anmodning i samme Hensigt af et større Antal Storthingsmænd, hvis Besvarelse han vilde udsætte indtil han ved Storthingets første Sammentræden efter Paaskeferierne den 26de denne Maaned kunde sige det Farvel, i Forventning af hans Udnævnelse forinden den Dag.

Biskoppen meddeelte mig derhos, at under Lediggangen i Paaskeferierne har den paatænkte Adresse vunden saa mange Deeltagere, at han befrygter, at den vil blive tiltraadt af Storthingets numeriske Pluralitet der neppe vil blive tilfredsstillet ved den paatænkte partielle Reform. Denne Storthingsfractions Opinion er efter Biskoppens Meddelelse stærkest rettet mod Statsraaderne Krog, Sibbern, Fleischer og Foss.

Biskoppen og jeg blev enige om, at gjøre Alt muligt, hver i sin Stilling, for at afværge den paatænkte Adresses Afgivelse; men om dette ikke skulde lykkes, da opstaaer det Spørgsmaal: "hvilken Vægt, hvilken Indflydelse bør der tillægges den?"

Efter min bedste, min samvittighedsfulde Overveielse, har jeg for Øieblikket den Overbeviisning, som deles af Statsraaderne Holst og Vogt, at det under nærværende ydre og indre Omstændigheder er utilraadeligt for Tiden at gaae videre i vor Statsraadsreform end skeet er.

Under saa overordentlige ydre og indre Omstændigheder som de nærværende, er det saare betænkeligt, at skifte Bestyrere af de forskjellige Administrationsgrene, helst af dem, som nærmest berøres af de overordentlige Omstændigheder. Om end de nye Bestyrere maatte besidde større Dygtighed end de afgaaende, mangle de dog Erfaring, – Bekjendtskab med Forretningerne og Routine, som bør erhverves under sædvanlige, for at kunne anvendes med Held under overordentlige Omstændigheder, som de nærværende. Med Hensyn herpaa er jeg saa langt fra at ansee de ovennævnte Departementschefer udygtige for de dem betroede Bestyrelser, at jeg formener, at disse for Tiden snarere vilde tabe end vinde ved Omskiftning.

En anden Betænkelighed mod at lade denne for Tiden foregaae er, at forsaavidt de afgaaede Statsraader maatte erstattes ved de dygtigste Storthingsmænd, disses Bortgang fra Storthinget vilde berøve dette deres for Fædrelandets Vel vigtige Virksomhed der.

Hertil kommer, at Riget just nu tiltrænger Credit i Udlandet, som altid svækkes ved Ombytning af Regjerings-personale og som vilde blive umulig at opnaae, om der nu skeede Ombytning med Finantsbestyreren, hvis Navn er mere kjendt paa de europæiske Pengemarkeder end alle Storthingets Navne tilsammentagne.

Med disse Anskuelser maatte jeg, om den paatænkte Adresse ikke staaer til at afværge, underdanigst tilraade Deres Majestæt at nægte dens Opfyldelse for Tiden, fordi Deres Majestæt ikke anseer det stemmende med Rigets Tarv. For saadan Nægtelse kan saa gode Grunde anføres, at de bør og vil paaskiønnes af de Forstandige og da vil Nægtelsen formeentlig mere styrke Kongemagten, end en utidig Eftergivenhed, som kunde lede til uendelige Indgreb paa dens grundlovmæssige Prærogotiver.

Det er mig iøvrigt bekjendt at de nævnte 4 Statsraader ere tilbøielige til om føie Tid at ansøge sig i Naade og med Pension entledigede, som jeg da underdanigst vil tilraade naadigst bevilget; men ligesom der visselig ikke er nogen periculum in mora, for Øieblikkelig at forskaffe Revisions-departementet en anden Bestyrelse eller for at afbryde Statsraad Sibberns tilbageværende Tjenestetid i Stockholm, saaledes anseer jeg en Omskiftning af de militaire Departementers Bestyrelse under nuværende Omstændigheder utilraadelig.

Jeg kan dele den Mening, at Regjeringen kan tiltrænge og vinde ved at faae nye og friskere Kræfter, ved Siden af ældre og erfarne Mænd; men jeg formener derhos, at en Statsraadsreform i en større Udstrækning end af Deres Majestæt allerede naadigst besluttet, ikke for Tiden nødvendig kræves og at den vilde medføre saa væsentlige Ulemper, at den er utilraadelig.

Saaledes er for Øieblikket min Anskuelse om, hvad Rigets Tarv kræver men Omstændighederne forandre sig nu saa hastig, at det ikke er umuligt, at uforudseede Omstændigheder kunde modifieere eller forandre denne min Anskuelse.

Jeg beklager, at Statsraad Stangs er aldeles modsat! han formener en ufortøvet Statsraadsreform, hvorefter, – foruden ham, kun Vogt og Petersen, og for Tiden jeg, skulde blive tilbage, nødvendig og at den burde iværksættes uopholdelig for at forekomme og afværge den paatænkte Adresse som efter hans Formening ellers vil medføre et Nederlag for Regjeringen.

Hertil maa jeg underdanigst bemærke, at om det ikke kan lykkes at afværge Adressen, vil en yderligere Statsraadsreform umulig kunne blive iværksat, forinden dens Afgivelse, hvorefter den kun vilde medføre et Nederlag for Regjeringen, om Deres Majestæt ved denne vilde lade sig aflokke en for Tiden utilraadelig yderligere Concession.

Efter alt Foranførte maa jeg underdanigst bemærke, at Statsraad Fleischer neppe vil lade sig afholde fra, at fordre sin underdanigste Afskeds Ansøgning naadigst indvilget. For dette Tilfælde havde jeg efter Overlæg med Colleger, tænkt mig, at Statsraad Foss med Deres Majestæts naadige Bifald kunde overtage Armee-Departementets og Capitaine Eriksen Marine Departementets Bestyrelse; men Statsraad Foss, som er svag og sygelig, erklærer sig ude af Stand til at overtage førstnævnte Departement. Derefter vil jeg nødsages til med min Diogenes Lygte at søge efter en Candidat for Armee Departementet, som vil blive saare vanskelig at finde.

Imidlertid vil vore graadige Reformere ved Statsraad Fleischers Afgang blive af med en 3die Statsraad og hermed, samt med Udsigt til om føie Tid at blive af med 3de andre, bør de for Tiden lade sig nøie.

Jeg har føelt mig opfordret til at meddele Statsraaderne Holst og Vogt forestaaende og havde den Tilfredsstillelse, at de i Et og Alt dele mine yttrede Anskuelser. Jeg anfører dette saameget heller, da de fordømmes af vor yngste, – altfor unge Statsraad.

Adressesagen her, er uden Tvivl, om ikke foranlediget, saa dog bleven bestyrket ved den nyligen i Stockholm iværksatte Statsraadsreform; men om jeg tør antage denne hovedsagelig foranlediget ved det svenske Representations Spørgsmaal, saa gives der under aldeles forskjellige Omstændigheder, ingen lignende Anledning her.

Saavidt skrevet havde jeg den store Glæde at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 17de i Aften Klokken 10.

Ubeskrivelig glæder det mig, at Deres Majestæts kloge, kraftige, Kongelige Forhold under Nutidens vanskelige Omstændigheder møder vel fortjent Anerkjendelse. Herpaa giver Keiser Nicolai Skrivelse et smigrende Beviis og derfor gjorde jeg mig en Glæde af at meddele den til den just hos mig værende fra Paris retournerende russiske Senator Fyrst Lobanow, Fader til Fru Oscar Morgenstjerne.

Ubeskrivelig glædede mig Deres Majestæts i saa naadige Udtryk yttrede Tilfredshed med min Handlemaade. Denne Kongelige Tilfredshed og Naade er min bedste Løn for Nutidens mange Besværligheder og Bitterhed!

Christiania den 20 April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

23. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 20de denne Maaned.

Mit Ønske idag at overvære Gudstjenesten, for at høre en herlig Prædiken af Biskop Arup og Modtagelsen af mange uafviselige Embedsbesøg, have forhindret mig fra som sædvanlig denne Dags Formiddag at skrive denne underdanigste Rapport og jeg befinder mig saaledes i det sjeldne behagelige Tilfælde, forinden den nu paabegyndes, allerede at være i Besiddelse af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 20de, modtaget denne Dags Eftermiddag.

Jeg takker underdanigst for de saa hurtig afgivne naadige Beslutninger om 2de Statsraaders Entledigelse og 2de andres Udnævnelse. Ved Statsraad Fleischers forestaaende Entledigelse vil de Afgaaendes Tal snart blive 3, og med Henhold til min underdanigste sidste Rapport, tillader jeg mig underdanigst gjentagende at yttre at hermed bør vore Reformatorer for Tiden lade sig nøie, en Anskuelse, som deles af mine nævnte Colleger og af flere agtede Storthingsmænd, med hvem jeg senere har talt.

Allerede forinden Modtagelsen af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 20de, var jeg kommet til den deri naadigst yttrede Anskuelse betræffende Statsraad Fleischers Afskedsansøgning, som jeg vil meddele ham i Morgen og derefter bringe under officiel Behandling. Som det i alle Begivenheder er lettere at rive ned end at bygge op, saa vil ogsaa i denne, Erstatningen blive vanskeligere end Entledigelsen, "doch mit Zeit kommt Rath"! Da jeg imidlertid i denne Begivenhed saavel for Form som for Sag, confidentielt bør søge Veiledning hos flere Sag- og Personkyndige Mænd, for at kunne for Deres Majestæt fremsætte et forsvarligt underdanigst Forslag, tør jeg dertil underdanigst bede mig den nødvendige Tid naadigst levnet.

Den paapegede Indstilling fra de militaire Departementer om vore Forsvarsanstalters Istandsættelse i en større Skala, vil blive afgivet, saasnart alle nødvendige Oplysninger ere indkomne. For imidlertid ikke at tabe den kostbare Tid til at iværksætte, hvad der kan udrettes med de til vedkommende Departementers Disposition havende Midler, omtrent 62,000 Speciedaler, har Regjeringen, paa Deres Majestæts høie Vegne dertil givet Bemyndigelse og Meddelelse til Storthinget, saavel herom, som om Behandlingen af den Regjeringen givne Credit for 600,000 Speciedaler, om Indstillingen af 29de forrige Maaned betræffende Forsvarsvæsenet, – som Alt vil blive afgivet ved Storthingets Sammentræden den 26de denne Maaned, tilligemed den naadigste Proposition om Statslaan med mere, – og vil jeg gjøre Storthingets President opmærksom paa, at alle disse Sager bør behandles muligst confidentielt og med svensk Granlagenhet.

Consul Faye meddeler mig fra Hamborg, at alle Forretninger ligge stille, al offentlig og privat Credit for Tiden er tilintetgjort. Han nærer Haab om at kunne skaffe os nogen Credit, dog ikke under 8 1/4 procent som vi blive nødsagede til at give, da vi ogsaa fra London have modtaget et bestemt Afslag. Faye yttrer, at hvad Tydskerne meest frygte under Krigen med Danmark, er svenske Hjelpe-Tropper, for hvilke de have en stor Respect.

Gud forunde det arme Danmark kraftig Hjelp mod de tydske Voldsmænds skandaleuse Mishandling!

Til Berigtigelse af min sidste underdanigste Rapport, bør jeg underdanigst bemærke, at Hans Excellence Due, ikke er blandt de Statsraadsmedlemmer, som Stang vil have bort, medens han er blandt Adresseskrivernes Afgangscandidater.

Flere velmenende, agtværdige Communeforstandere og Andre, have under de senere Dage spurgt mig, om de vilde handle mod Deres Majestæts Villie, ved den anstundende 17de Mai at bidrage til uskyldig og uskadelig Folkeforlystelse? Jeg har hertil svaret, at jeg aldrig har erfaret, at Saadant er stridende mod Deres Majestæts Ønske og at jeg især under nærværende Omstændigheder maa ansee det meget ønskeligere,at fornuftige Borgere ville lede Pøbelens Underholdning den Dag end at overlade den til sig selv, som fører den til strafværdige Excesser.

Jeg tør haabe i denne Henseende at have yttret mig overeensstemmende med Deres Majestæts naadige Villie?

Imorgen vil jeg have den Ære at feire Hendes Kongelige Høihed Prindsessens Fødselsdag, hvortil jeg nedlægger min underdanigste Lykønskning ved en større Souper.

Christiania den 23 April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

27. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 23de denne Maaned.

Ifølge Deres Majestæts naadige Befaling er Statsraad Fleischers Afskedsansøgning bleven behandlet i Regjeringen i Gaar og vil med dens underdanigste Indstilling blive afsendt med Morgenposten. Jeg tillader mig underdanigst at anbefale Statsraad Fleischer til Bevidnelse af Deres Majestæts naadigste Tilfredshed ved Afskedens Bevilgelse. Paa Regjeringens samtlige Medlemmers som paa egne Vegne, udbeder jeg imidlertid underdanigst, at Deres Majestæt ikke vil bevilge Afskeden, forinden Eftermanden samtidig kan blive udnævnt. I denne Henseende befinder jeg mig vedvarende i Uvished og Forlegenhed. Selv har jeg ingen Candidat at foreslaae, og jeg har hidindtil forgjæves søgt Raad hos den commanderende General, som hos Statsraaderne Krog, Fleischer og Foss med flere, som bedre end jeg maa kjende vort militaire Personal, hvor en Chef for Armee Departementet bør søges. Schweigaard og andre agtværdige Storthings- mænd ere lige raadvilde. I næste Statsraad Overmorgen vil jeg confidentielt behandle Gjenstanden og i mit næste underdanigste meddele Resultatet.

I Forgaar indfandt Præsten Harbitz sig hos mig, for at meddele mig, at den tidligere omtalte Adresse ikke kunde afværges.

Jeg søgte at bevise: at det paatænkte Skridt var unødvendigt fordi Deres Majestæt allerede proprio motu deels har iværksat (Holst og Schmidt) deels besluttet (Fleischer) hvad Rigets Tarv for Tiden kræver, – at det var uklogt, at det var en upassende og ubeføiet Indblanding i et væsentligt og vigtigt Kongeligt Prærogativ, og at det var uforsvarligt med Hensyn paa de Følger, som et saadant Skridt muligen kunde medføre, da jeg holdt mig overbeviist om, at Deres Majestæt vil vide at hævde Sine grundlovmæssige Prærogativer. Min Documentation syntes at gjøre Indtryk paa Harbitz, som neppe ahner, hvis Ærender han gaaer (Stabells) og efter hans Ønske tillod jeg ham at meddele mine Yttringer til hans Colleger.

Ved Storthingets Sammentræden igaar efter Paaskeferierne, fandt Præsidenten Falsen, (hvem Fractionen ikke har viist mindste Fortroelighed) paa sit Bord en Motion, underskrevet af Stabell, Bonden Fouchald Klokker Ueland, Kjøbmandene Johnsen og Krognæss, hvori deres Utilfredshed med Regjeringspersonalet udtrykkes, som foreslaaes andraget for Deres Majestæt i en af Stabell conciperet Adresse. Slutteligen yttre de at være bestyrkede i deres Anskuelser ved Riddervold og Sørensens Udnævnelser! hvori de kun see en Forandring af Personer, ikke af System. Dette viser, at de handlende Personer kun kan tilfredsstilles ved selv at befordres til Magt og Anseelse, som er deres Formaal. Den overraskede Minoritet kunde for Øieblikket kun bevirke Sagen udsat, for at gjøre sig bekjendt med det vidtløftige Document og er indigneret over Motionairernes Complot, en Indignation som deles af Almeenheden. Schweigaard yttrede sig idag for mig forbittret, med det Haab, at det vil lykkes den talrige og dygtige Minoritet, at faae Motionen og Adressen forkastet.

Jeg deler ikke dette Haab, og da opstaaer Spørgsmaalet hvilken Vægt hvilken Indflydelse bør der tillægges den forventende Adresse?

I denne Henseende tillader jeg mig underdanigst at referere til min underdanigste Rapport af 20de denne Maaned. Om Kongemagten skulde lade sig dictere Love af Storthinget, for Udøvelsen af sine grundlovmæssige Prærogativer, vilde den snart de facto blive tilintetgjort i Norge, som nylig desværre er skeet i flere europæiske Stater. Deres Majestæt blander Sig ikke i Udøvelsen af Storthingets grundlovmæssige Ret til at vælge sine Præsidenter og Functionairer, til at udnævne vel lønnede Bankadministratorer og Statsrevisorer; men Deres Majestæt kan ikke tilstæde Storthingets Indgreb i Deres Majestæts grundlovmæssige Ret til Selv med Hjemmel af Grundlovens § 12 at vælge Sine Raadgivere. Fra denne Synspunkt formener jeg underdanigst, at det af en Fraction af Storthinget paatænkte Attentat mod Kongemagten bestemt bør tilbagevises. Om den Form, hvori dette bør skee, tør jeg ikke tillade mig nogen Yttring, forinden Adressen kjendes.

Da jeg i en saa vigtig Begivenhed ikke har turdet stole alene paa min egen Mening, har jeg herom confidentielt confereret med Statsraaderne Krog, Holst, Vogt, Foss, Riddervold, Sørenssen, saavelsom med Storthingsmændene Schweigaard, Falsen, Blom, Fougstad, som alle dele min Anskuelse. Jeg beklager, at jeg ikke i denne Begivenhed kan finde det Medhold hos Stang, som hans Talent burde kunne yde, fordi han ikke dølger den Mening, at foruden ham kun Vogt og Petersen og for en Tid jeg burde blive, og han har neppe iagttaget den Forsigtighed at tilbageholde denne Mening, som jeg befrygter har influeret og mulig har foranlediget Morgenbladet idag til at paapege en Premier-Minister med uindskrænket Myndighed til at antage og forafskedige de Kongelige Raadgivere, – en Minister, som da skulde udøve det Kongelige Prærogativ efter Storthingets naadige Villie.

Ved det nu forestaaende Statsraadsombytte med Statsraad Petersen skulde Touren at gaae til Stockholm tilfalde Foss; men denne nidkjære Mand, troer ikke under nærværende Omstændigheder at burde forlade Marine Departementets Bestyrelse, en Anskuelse, som jeg fuldkommen deler. Derefter tilfalder Touren Stang, som tidligere har ønsket sig den, men paa min Opfordring idag yttrede han sig mindre tilbøielig, fordi, om Statsraaderne skulde faae Adgang til Storthinget, hans Optræden der kunde blive til Gavn og jeg lægger uforbeholden til, vilde smigre hans Forfængelighed. Han bad mig endelig erklære, at han i denne Henseende intet privat Ønske har, men er skyldig, som beredt til at opfylde Deres Majestæts naadige Befaling, den jeg tør modsee. Jeg formener det rigtigst, at Stang efter sin Tour afløser Petersen og at denne overtager Departementet for det Indre, ligesom jeg ærligen siger, at jeg under nærværende Omstændigheder heller seer Stang i Stockholm end her. Om Statsraaderne virkelig skulde faae Adgang til Storthinget, mangle de tilbageværende Statsraader Vogt, Petersen, Sørenssen, Riddervold, Foss hverken Talent eller Dygtighed til der at optræde.

Jeg har i denne som i enhver Begivenhed føelt mig forpligtet til at yttre mig for Deres Majestæt aldeles uforbeholden, stolende paa at mine Yttringer, saavidt de angaae Personer, ere Ene og Alene for Deres Majestæt.

Saavidt skrevet har jeg den Ære st modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 24de, hvoraf jeg med Glæde erfarer Deres Majestæts Kongelige Sindelag med Hensyn paa Adressen, som jeg confidentielt vil meddele Storthingspræsidenten, hvem jeg venter i Formiddag. Jeg paaskjønner saameget taknemmeligere Deres Majestæts naadige Skrivelser, som de under de mangehaande Bekymringer, som nedtrykke mig, ere min eneste Trøst.

Statsraad Stangs Holdning under nærværende Omstændigheder giver mig uventede Bekymringer. Man finder ikke sjelden eminente Egenskaber forenede med store Svagheder, og saa er det med Stang. Hans umaadelige Forfængelighed er endnu ikke bleven tilfredsstillet, ved at være bleven Statsraad! Den ham af andre foreholdte Stilling af en Premier Minister for et selvvalgt Ministerium. er for fristende for den i dette Punkt meget svage Mand.

Corvetten Nordstjernen, Capitaine Grønn, ankrede i Aften paa Christiania Havn, efterat have forladt Chartagena den 3die April sidstleden.

Efterat forestaaende var skrevet igaar, læser jeg idag den 28de Morgenbladets Adresse offentliggjort.

Christiania den 27de April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

30. april 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 27de denne Maaned.

Senere har jeg læst, gjenlæst, overveiet den i Morgenbladet offentliggjorte foreslaaede Adresse med dens Præmisser, som nu fortrinlig beskjæftiger den offentlig Opmærksomhed.

Dens Tendents er efter Præmisserne aabenbar: at nedsætte den norske Kongemagt til et villieløst Redskab for Storthinget, med an arvelig Præsident, betitlet Majestæt i Spidsen, – men en saa magtløs Konge vil hverken Norges Grundlov eller Folk have! Grundloven har etableret 3 Statsmagter, – Kongemagten, Folkemagten, den dømmende Magt; den har sat Kongemagten øverst, for at betegne Monarkiet; den har givet enhver af de nævnte Statsmagter lige hellige Prærogativer og nu vil en Fraction af Storthinget berøve Kongemagten et væsentlig Prærogativ og har den Frækhed at erklære de 2de andre Statsmagters Tilværelse afhængig af Storthingets gode Villie og Forgodtbefindende!!! En saadan Tendents er et aabenbart Attentat mod Grundloven, som ikke kan, ikke bør tilstædes.

Saaledes opfattes og betragtes, saavidt jeg har kunnet erfare, Productet af alle Veltænkende her, og det har derfor opvakt almindelig Uvillie. Denne har blandt andet yttret sig i en Skrivelse, som Studentersamfundet i Gaar Aftes besluttede at tilstille Hr Stabell. I samme Møde besluttede Studenterne at forene sine Vaabenøvelser med Andres, for at blive stærkere om ikke mod ydre Fiender, som vi endnu ikke have, saa dog mod indre Fiender, som vi allerede have.

Ikke mindre Uvillie yttres mod Præsten Harbitz, i Anledning af hans troløse Forhold mod mig i denne Begivenhed. Aldeles uopfordret meddeelte han mig, at det Parti, hvortil han i denne Begivenhed ugjerne sagde at henhøre, havde besluttet,at cassere alle Deres Majestæts Raadgivere undtagen Stang og mig, – og nu har Partiet casseret mig og derimod benaadet 2de Andre, – for hvilke jeg forgjæves plaiderede. Aabenbar har Partiet villet friste mig til nogen Concession, i Mangel af hvilken det har casseret mig ligesaa godt først som sidst. Da jeg ikke kan antage Harbitz for saa eenfoldig, at han har villet gaae Andres Ærender, uden at kjende Ærendets Beskaffenhed, levnes mig kun den sørgelige Formening, at han, under Velvillies Maske, har henvendt sig til mig, som en troløs Forræder. Derfor har hans Partie lønnet ham med Vicepræsidenturen, som vil føre ham til Præsidentstolen – og til en Statsrevisorpost!

I Mangel af Statsraadernes Adgang til at forsvare sig selv i Storthinget, har jeg overtalt den retsindige og dygtige Justitiarius Arntzen til at overtage dette Hverv i Trykken og til at oplyse de af Adresseskriverne anførte factiske Urigtigheder.

Anstundende Onsdag vil Sagen komme under Discussion i Storthinget. En talrig og dygtig Minoritet vil opponere, men jeg befrygter forgjæves, fordi Majoriteten ikke er modtagelig for Argumenter, neppe besvarer dem, men blot voterer.

Det er mig bekjendt, at den kloge, skarpsindige Statsraad Holst har meddeelt Hans Excellence Due sin Anskuelse om Gjenstanden.

Deres Majestæts naadige Skrivelse af 24de og den deri udtalte Kongelige Anskuelse og bestemte Villie, er den væsentligste Trøst for mig og andre Fædrelandsvenner. Dette har jeg erfaret under sammes aldeles confidentielle Meddelelse til enkelte Storthingsmænd og i Gaar i Regjeringen, hvorved det dog var mig paafaldende, at Stang, som ellers ikke sparer Ord, forholdt sig aldeles taus. Naar man har spurgt mig, om vi tør stole paa Kongens Urokkelighed, har jeg svaret: "som paa Klippen!" – Denne Kongelige Urokkelighed vil alene kunne rædde Fædrelandet fra den truende Fare.

Efter min confidentielle Conference i Statsraadet i Gaar, om Statsraad Fleischers Efterfølger, er jeg desværre ikke klogere, end jeg var. Vanskeligheden forøges derved, at man i vor Tid nødsages til at tage Hensyn paa en vis Opinion, som kan være den dygtigste stik imod. Jeg maa underdanigst bede Deres Majestæt naadigst tilgive, at jeg endnu ikke formaaer at fremsætte et forsvarligt Forslag, hvorefter jeg fremdeles stræber.

De militaire Departementers yderligere Indstilling om Forsvarsvæsenet, er mig lovet til næste Statsraad.

En liden Snev af Nutidens moralske Cholera har viist sig i Urskoug Præstegjeld, Agershuus Amt. Sognets Huusmænd (Torpare) havde besluttet i Masse at tilintetgjøre Gaardmændenes Træskemaskiner, og tilkjæmpe sig bedre Vilkaar. Militair Hjelp var bered, men det lykkedes en dygtig Lensmand at afværge Udbruddet mod Bondearistocratiet.

Hans Kongelige Høihed Kronprindsens Fødselsdag agter jeg at feire ved en stor Middag.

Christiania den 30 April 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

4. mai 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 30te forrige Maaned.

Gaarsdagens Discussion om Adressesagen i Storthinget begyndte og endte med et fuldstændigt moralsk Nederlag for vort revolutionaire Partie.

Statsraad Riddervold benyttede Leiligheden sidstleden Søndag, da Storthinget in corpore (med Undtagelse af Stabell) gjorde ham Opvartning, til at tale alvorlige Advarselsord. Dette i Forbindelse med den almindelige og lydelige Uvillie mod de 5 Motionairer og deres Motion, bevægede disse til i Gaar at tilbagekalde den oprindelige Motion, hvorimod en anden i samme Tendents fremsattes, med Udeladelse af de meest paaankede Udtryk i Præmisserne. Schweigaard udviklede som Modpartiets Forkjæmper et Talent, en Dygtighed, en Veltalenhed, som sønderknuste Stabell og Consorter, og da den sidstnævnte bleg reiste sig for at bedyre sin Agtelse for Grundloven, blev han udpebet af Tilhørerne paa Galleriet. Efter Alles Sigende var Schweigaard igaar brillant og overtraf sig selv. Mange, som vilde have talt i samme Retning, taug, fordi Schweigaard havde udtømt Materien. Alle ere enige om, at om det i samme Øieblik var kommet til Votering, vilde Adressen strax været bleven begraven; men under nogle velmenende senere Taleres Foredrag, slappedes Schweigaards Effect, Modpartiet hentede sig noget og bragte det ved Votering til at faae Sagen henviist til en Comité. Imidlertid ansees det moralske Indtryk af Gaarsdagens Discussion saa stærkt, at Adressens Tilintetgjørelse ansees for afgjort.

De af mig til Middagen i Gaar indbudne Storthingsmænd, indfandt sig efter 6 Timers Kamp med Triumpherende Miner.

Med Hensyn paa Dagens Begivenheder troede jeg at burde lægge Vægt paa de af mig udbragte Skaaler som jeg, hvor ubetydelige de end vare, tillader mig underdanigst at vedlægge. Mere Effect gjorde Fæstningens Salutter.

Jeg tillader mig underdanigst at vedlægge en Liste over de Mænd, som for mig have været nævnte som Candidater til at succedere Statsraad Fleischer som Chef for Armee Departementet. Selv kjender jeg ingen af disse Mænd nøie nok, for om dem at kunne have en bestemt Mening. Imidlertid er Resultatet af de Oplysninger, som jeg samvittighedsfuldt har bestræbet mig for at indhente, dette, at der blandt de 13 Candidater, kun bør og kan for Tiden være Spørgsmaal om 3, nemlig Generalmajor Bloch, Oberste Garben og Ritmester Sylow, og vil jeg underdanigst meddele de Oplysninger, som jeg om enhver af disse har modtaget.

Alle, in specie Statsraad Fleischer, og General Wedel, ere enige om at Bloch er den dygtigste blandt de nævnte, ikke alene for Armee- Departementets Bestyrelse, men om det behøvedes, ogsaa for Commandoen. Jeg deler denne Mening og beklager derfor,at jeg ikke tør driste mig til at bringe ham i underdanigst Forslag. Opinionen har han allerede fra en ældre Tid imod sig og har ved uforbeholdne, anticonstitutionellet Yttringer i den Grad opvakt Uvillie mod sig i og udenfor Storthinget, at hans Valg vilde blive almindelig og i høi Grad upopulairt. Jeg bør mod mit individuelle Ønske paa det bestemteste fraraade hans Valg, fordi jeg paa den anførte Grund i denne Begivenhed desværre maa ansee ham for umulig.

Fleischer og Wedel ere enige om, at Sylow er en retsindig, arbeidsdygtig Mand, særdeles vel orienteret i Armee-Departementets Forretningskreds, med mere end almindelig militair videnskabelig Dannelse; men jeg maa være enig med General Wedel og mange Andre om, at han neppe har det for en Chef nødvendige Overblik eller den Energie, som behøves, for at staae i Spidsen for en vigtig Administrationsgreen. Til at føre Overcommando anseer jeg ham aldeles udygtig.

Betræffende Garben kan jeg være mindre vidtløftig, fordi han har den Lykke at være kjendt af Deres Majestæt. Hæderlig Mand og formeentlig udmærket dygtig i sit Fag, er han vist nok ikke mit Ideal for den omhandlede Post; men relativ til alle de andre, formener jeg ham meest anbefalelsesværdig og tillader mig derfor underdanigst at henstille til Deres Majestæts naadige Forgodtbefindende, om Deres Majestæt naadigst vil bemyndige mig til at gjøre ham et naadigt Tilbud.

Af General Wedels vedlagte underdanigste Skrivelse, vil Deres Majestæt naadigst erfare, at han føler sig forpligtet til at bede Deres Majestæt ikke at tage Hensyn paa hans Person, om Deres Majestæt ved denne Leilighed maatte ville forene Armeens oeconomiske Bestyrelse med Commandoen.

I denne Anledning tillader jeg mig underdanigst at bemærke, at vi have stor Vanskelighed for at finde en dygtig Mand, for een af de nævnte Administrationer, at det vilde blive end vanskeligere at finde Nogen, dygtig for begge, at det formeentlig vilde blive meget vanskelig at finde Nogen, i den Norske Armee, som kunde føre Commandoen med den Dygtighed og Værdighed som General Wedel.

Consul Faye er retourneret fra Hamburg efter der at have aabnet en Credit for den norske Statscasse for 1 Million 100,000 Bancomark og med Haab om en større Sum.

Han har herved gjort den norske Stat en stor Tjeneste med Opoffrelse af Tid, Arbeide og Penge, uden derfor at begjære nogensomhelst Godtgjørelse, ligesom han ved flere foregaaende Leiligheder har viist sin Beredvillighed til at gavne det Offentlige uden Løn. Jeg udbeder underdanigst, at Deres Majestæt vil benaade ham med Sanct Olafs Ordenens Ridderkors, som maatte skee strax, om det skal gjøre den rette Effect!

Min lignende underdanigste Bøn under 9de forrige Maaned for den engelske Civilingenieur Stephenson og Generalconsul Crowe tillader jeg mig underdanigst at gjentage.

Vort herværende største Handelshuus, i Manufacturvarer, Kloed og Wessell, har i disse Dage falleret og det er at befrygte, at dette kun er Ødelæggelsens Begyndelse.

Christiania den 4de Mai 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

Tillegg til rapport av 4. mai 1848 Den 3die Mai 1848.

Jeg har den Ære at udbringe en Skaal for Hs Majt Kongen.

Denne Skaal tiltrænger i en sædvanlig Tid ingen Ord; men under de Begivenheder, som i denne Nutid omgive os, opfordrer den ethvert norsk Hjerte, enhver norsk Stemme til at gjentage Bevidnelsen om vor dybe Ærefrygt, om vor hjertelige Hengivenhed, om vor ubrødelige Troskab mod vor ædle Konge, som det har behaget Forsynet, til Hæder og Held for vort gamle Norge, at sætte paa Haralds Throne.

Gud bevare vor constitutionelle Throne, som vi opreiste paa Eidsvold, samtidig med vor Grundlov, i den Tanke og med den Villie, at begge skulle være uadskillelige, og den skal staae denne gamle Kongethrone, med vor Grundlov ukrænket og urokket, saalænge Nordmænd have Mod, Kraft, Klogskab, til at opretholde hvad vi Fædre have opreist.

Gud give Hs Majt Kong Oscar et langt og lykkeligt Regimente! Gud bevare Kongen!

------oOo------

I Dag, da vor Kronprinds fylder Sit Aar, veed jeg intet bedre Ønske at fremføre for Hans Kongl. Høihed end at Han, følgende Sin høie Faders Fodspoer, maa arve Folkets Agtelse, Tillid, Kjærlighed for Hans Majestæt Kongen. Gud bevare Hans Kongelige Høihed Kronprindsen.

------oOo------

Tillegg til rapport av 4. mai 1848 1o Generalmajor Bloch. 2o Oberste Garben. 3o Ritmester Sylow. 4o Capitaine T. Broch. 5o Capitaine Irgens. 6o Armee Intendant Meylænder. 7o Oberste Beichmann. 8o Oberstlieutenant Holch. 9o Krigscommissair Broch. 10o Generalmajor Meydell. 11o Oberstlieutenant Meyn. 12o Capitaine Veiinspecteur Crøger. 13o Lieutenant Ræder.

Tillegg til rapport av 4. mai 1848 Naadigste Konge!

Da jeg af Hans Excellence Statholder Løvenskiold er underretted om, at der inden føie Tid vil indtræffe en Forandring med Chefsposten i det Kongelige Armée-Departement; vover jeg – i Henhold til min, i Egenskab af høist befalende General, under 21de Mai 1847 indsendte underdanigste Forestilling, om Foreningen af Armeens oeconomiske Overbestyrelse og Armeecommandoen, samt Deres Majestæts i den Anledning naadigst afgivne Resolution af 8de December 1847 – underdanigst at antage, at det saaledes nu er det beleiligste Tidspunct for at effectuere bemeldte høist ønskelige ja paatrængende nødvendige Forening.

Det er derfor at jeg, forsaavidt det staaer i min Magt at bidrage til Udførelsen af dette for Armeens Vel saa saare vigtige Formaal, anseer det i dette Øieblik for en hellig Pligt imod min elskede Konge og Armeen herved for Deres Majestæts Fødder at nedlægge den mig naadigst betroede Armeecommando.

Jeg tillader mig underdanigst at bemærke, at om det end muelig kunde være Deres Majestæts naadigste Hensigt, i min Person at forene bemeldte tvende Poster, maatte jeg underdanigst gjøre Afkald paa denne Kongelige Naade; thi ligesom jeg tidligere aldrig har ønsket nogen Statsraadspost, vil jeg heller ikke nu modtage nogen Saadan.

I underdanigst Tillid til Deres Majestæts Naade vover jeg endvidere at tilføie, at det forhaabentlig ikke vil af Deres Majestæt mistydes eller blive anseet som en upassende Fordring naar jeg ved at fratræde min siden Aaret 1836 indehafte Stilling som høistbefaledne General ikke ønsker at forblive i en underordnet Stilling, og desaarsag herved tillige underdanigst ansøger om naadigst Entledigelse fra min indehavende Brigadschefspost saasnart det maatte behage Deres Majestæt at entledige mig fra Armeecommandoen.

I Forbindelse med Ovenanførte maa jeg imidlertid høiligen beklage at være sat i den ubehagelige Nødvendighed ved min Afgang ikke at kunne renoncere paa Tilskud af Statskassen; thi min hele private Formue er desværre medgaaet, for i mine forskiellige Embedsstillinger siden 1814 at føre Huus, paa en efter mine Anskuelser nogenledes passende Maade, og hvortil kommer at jeg i min 12 Aars Tjenestetid som commanderende General – som Deres Majestæt naadigst bekjendt – ikke har nydt nogensomhelst Gage eller Tillæg.

Jeg maa saaledes i denne Anledning saavelsom med Hensyn til Maaden for min Afgang hentye til Deres Majestæts naadigste Bestemmelse, hvilken jeg med undersaatlig Hengivenhed i alle Henseender tillidsfuld underkaster mig.

Deres Majestæt vil forhaabentlig billige at jeg paa ovenanførte Maade directe og ikke strax ad officiel Vej henvender mig til Deres Majestæt i en Sag som efter min fulde Overbevisning fortiener den høieste og den Høiestes særdeles Opmærksomhed, og som naar udført, formeentlig vil vise sig at være af uberegneligt Gavn for Deres Majestæts Tjeneste.

Med sand og inderlig Hengivenhed samt med de varmeste og oprigtigste Følelser for min Konge og Hans ophøiede Familie henlever og undertegner jeg mig. underdanigst F. WedelJarlsberg Christiania den 5te Mai 1848.

7. mai 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 4de denne Maaned.

Adressesagens Behandling er overdraget til en Comité, sammensat af Procol- og Decisionscommitéens 14 Medlemmer, hvoraf Alle, paa maaskee 3 nær, ere ivrige Adressemænd, af hvem jeg venter Adressen anbefalet, i hvilket Fald jeg ikke vover at haabe at deres Forkastelse vil vinde Pluralitet i Storthinget. Vore dygtigste Storthingsmænd forvente imidlertid det Modsatte, medens jeg i alle Fald sætter min største Liid og Fortrøstning til, at Adressen, om den fremkommer, vil af Deres Majestæt blive tilbageviist med Alvor og Kraft. Jeg føler mig forpligtet til at yttre min underdanigste Formening: at denne Sags Behandling fra Kongemagtens Side vil afgjøre den norske Thrones fremtidige Skjæbne, at denne gamle Kongethrone vil staae eller falde med denne Sag.

Jeg beklager, at flere Kongelige Embedsmænd, blandt Andre Stiftamtmand Harris have deeltaget i de hemmelige Forsamlinger, hvori Adressen har været forberedet og bidraget til dens Istandbringelse, – og meest beklager jeg, at Statsraad Stang i denne Begivenhed synes meget compromitteret, uagtet han vist ikke har taget nogen activ Deel.

Jeg har megen Grund til at antage, at Partiet har vunden ham ved at give ham Udsigt til at blive saa kaldt Premier Minister, med Fuldmagt til à la Advocat Lehmann i Danmark, at danne et saa kaldt Ministerium, og at hans Forfængelighed ikke har kunnet modstaae denne Fristelse. Jeg bestyrkes i denne Formening ved hans uforsigtige Yttringer og ved hans hele Forhold under Sagens Behandling. Han havde uden Tvivl allerede taget sit Partie, da han den 2den April forinden jeg endnu havde Ahning om en paatænkt Adresse, med den stærkeste Lidenskabelighed yttrede sin Anskuelse om at de fleste Statsraaders Afgang var uundgaaelig, nødvendig, og i Mangel deraf, truede med en Storthings Adresse. I denne som i enhver Begivenhed – skylder jeg Deres Majestæt uindskrænket Oprigtighed, men udbeder, at den maa være for Deres Majestæt alene.

Med Morgenposten vil Regjeringens underdanigste Indstilling betræffende Forsvarsvæsenet blive expederet, hvorved jeg høieligen beklager, at de 4 Statsraader Vogt, Stang, Riddervold og Sørenssen, have erklæret sig imod de militaire Departementers underdanigste Forslag, som gaaer ud paa, at, under Forudsætning af at de nærværende politiske Omstændigheder kræve det, Deres Majestæt naadigst vil foreslaae for Storthinget, at bevilge 500,000 Species til at sætte Kystforsvaret i forsvarlig Stand og 300,000 Species til andre Øiemed i samme Retning. At en saadan naadigst Proposition vilde blive fremsat er allerede paapeget i en tidligere Indstilling, som er bleven Storthinget meddeelt og Statsraad Foss er underrettet om, at den i vedkommende Comitée vil blive vel modtaget, – NB om den ikke i selve Regjeringen havde mødt en beklagelig Opposition og Dissents.

Efterat Statsraad Foss i Statsraadet sidste Onsdag havde refereret sin og Statsraad Fleischers forenede vel motiverede Indstilling, holdt Statsraad Stang et langt Foredrag om de politiske Forholde i Europa, om vort Forsvarsvæsen med mere, for at bevise, at vi Intet have at befrygte af ydre Fiender, at vi ikke have Raad til at anvende meget paa vort Forsvarsvæsen, etc. etc. Denne forargelige Discussion fortsattes den følgende Dag og fik, incredibile dictu, – det Resultat, at 3 af Regjeringens Medlemmer lod sig forlede af Hr Stangs Advocatur, at de 2de nye Medlemmer følge hans Fane og at Regjeringens Medlemmer nu i en vigtig Begivenhed staae sondrede i 2 skarpe Partier! denne Stangs Opposition mod og Seier over Sagkyndige Mænds Anskuelse, opvakte i den Grad bitter Fortrydelse hos Statsraad Foss, at han den paafølgende Dag leverede mig sin Afskedsansøgning, som jeg venlig bad ham tilbageholde, indtil jeg havde indhentet Deres Majestæts naadige Befaling.

Jeg kan kun underdanigst gjentage min tidligere Bemærkning, at Omskiftning af de militaire Departementers Bestyrelse, under nærværende Omstændigheder, er fraraadelig, og at, om Deres Majestæt deler denne Anskuelse, jeg tør haabe, at Foss vil udsætte sin Beslutning i det mindste indtil Deres Majestæt har afgivet Sin naadigste Resolution i Sagen; men om mod mit Haab ogsaa denne skulde gaae Indstillingen imod, vilde jeg som Ven ikke kunne tilraade Foss at vedblive at arbeide i en Stilling, hvori hans Nidkjærhed og Sagkundskab Intet vilde kunne udrette.

Jeg tillader mig underdanigst at bemærke, at Indstillingen kun tilsigter, at bringe vort Kystforsvar i den Stand, hvori det forlængst burde have været, hvori det til enhver Tid burde være og hvortil denne Tid, da Europa staaer i lys Lue, haves dobbelt Opfordring for ethvert Folk, som vil bevare sin Selvstændighed.

Jeg beklager oftere at have havt Anledning til at yttre Misnøie med Statsraad Stang, og den nysnævnte seneste Begivenhed opfordrer mig til i denne Henseende underdanigst at yttre mig uforbeholden.

Statsraad Stang besidder udmærket Talent og Arbeidsdygtighed men Hovedtrækkene i hans Characteer ere en umaadelig Forfængelighed, Arrogance, Paastaaelighed paa egen Mening, Ringeagt for Andres, en oprørende Lidenskabelighed, en uendelig tidsspildende Vidtløftighed, Egenskaber, som for mig og hans øvrige Colleger gjøre os Forretningslivet med ham saa ubehageligt, at vi aldrig gaae i Statsraad med ham uden Frygt for ubehagelige Scener. Vi ere saaledes meget glade ved at blive ham et Aarstid qvit, og jeg ønsker, at Opholdet i Stockholm, under Deres Majestæts høie Nærværelse, i en bedre Omgivning end her, fra hans Advocatdage, vil have en heldig Indflydelse paa ham og give ham den bedre Opdragelse, som han høielig tiltrænger.

Min Yttring om, at der blandt de for Armee Departementet nævnte Candidater kun kunde være Spørgsmaal om 3, maa jeg underdanigst berigtige derhen, at Generalmajor Meydell visselig burde kunne komme i Betragtning, men mod ham gjordes den Indvending, at han er for gammel, jeg troer 61 Aar, for at indtræde i en tildeels ny Virksomhed.

Saavidt skrevet har jeg den Ære nu Klokken mod 7 Aften, at modtage Deres Majestæts naadige Skrivelse af 4de med Statsraads Protocol af 3die, med mange Bilage som giver mig nok at tænke paa og i hvilken Anledning jeg vil sammenkalde Statsraadet i Morgen for de vigtige Gjenstandes snarest mulige Behandling.

Christiania den 7 Mai 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

11. mai 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 7de denne Maaned.

For at godtgjøre, at det uagtet min ivrige Bestræbelse ikke har været mig muligt at faae den i Deres Majestæts naadige Skrivelse af 4de omhandlede vigtige Sag hastigere behandlet og expederet end hidindtil skeet, nødsages jeg til underdanigst at meddele hvorledes Sagen her er bleven behandlet.

I det den 8de samlede Statsraad oplæste jeg 1o Protocollen fra Stockholm af 3die, indeholdende Deres Majestæts naadige Meddelelse til det hemmelige Utskott; 2o de medfulgte 15 pièces justificatives; 3o Deres Majestæts naadige Skrivelse til mig af 4de; 4to Grundlovens 25de § og 26de §. Det øiensynlig gode Indtryk, som Documenterne No 1 og 3 havde gjort paa Regjeringens Medlemmer tilintetgjordes snart af Statsraad Stang, som strax bemægtigede sig Ordet og i et lidenskabeligt uendelig langt Foredrag søgte at bevise Dannemarks Uret med Hensyn paa Slesvig, de danske Kongers forræderiske Færd mod dette Hertugdømme, de fremmede Troppers Besættelse af Jylland, provoceret ved den danske Embargo og Blokade etc. etc. Den derved foranledigede lange Discussion blev høist ubehagelig, især ved Stangs heftige Tone og Manerer, og jeg mærkede strax, at hans Foredrag gjorde Indtryk især paa de 2de yngste Medlemmer, hvem han ved alle Leiligheder courtiserer, medens han viser os andre Ringeagt.

Under dette Indtryk hævedes Statsraadet, da Tiden var medgaaet.

Sessionen den paafølgende Dag den 9de medgik til at undersøge og overveie de af vedkommende Departementer fremlagte foreløbige Beretniner om Rigets financielle Stilling og Forsvarsmidler, der dog ingenlunde lød saa ynkelige som Stang den foregaaende Dag havde skildret dem.

Under Sessionen igaar den 10de yttrede paa min Opfordring – Sørenssen og Riddervold sig overeensstemmende med Stangs Anskuelser og tiltraadte det af ham i Form af en statistisk politisk Afhandling affattede vidtløftige Votum, hvorved al activ Deeltagelse i de danske Anliggender fraraades, med mindre Deres Majestæt maatte beslutte en saadan for Sverige, i hvilket Tilfælde de dog erkjende at Norge ikke bør staae tilbage. Jeg hørte endog en løs Yttring om, at det vilde være klogere, at benytte Omstændighederne til at blive frie for Sundtolden end at hjelpe Dannemark.

Efter en herved foranlediget langvarig Discussion, oplæste jeg underdanigst vedlagte Concept til mit paatænkte Votum, som i det væsentlige tiltraadtes af Regjeringens øvrige Medlemmer, med Forbehold af Forandringer, hvorom vi ville søge i en hos mig til i Eftermiddag berammet Samling,at blive enige, hvorefter Sagens endelige Behandling vil blive foretaget i Statsraad i Morgen, og om den, som jeg haaber, da bliver tilendebragt, vil jeg expedere den ved Coureer, Løverdag den 13de. Uden Stangs Deeltagelse vilde Gjenstanden uden Tvivl været bleven hastigere og ønskeligere behandlet.

Under forløbne 34 Aar har jeg ofte erfaret, at vor Grundlov byder Styrelsen mange og store Vanskeligheder under Fred; jeg erfarer nu, at disse ere end flere og større, naar Spørgsmaal opstaaer om Krig. Til at overraske en Fiende due vore grundlovmæssige Former aldeles ikke.

Stemningen for eller mod Dannemark er her deelt imellem 2 skarpt modstaaende Partier. Det ene, hvortil hører vore Militaire, al vor Ungdom, og ikke faae Ældre, er høist begeistret; det andet, bestaaende af Handlende, Næringsdrivende og andre frygte Krigen og ængstiges med Grund for dens Følger. Advocat Dunker er ligesaa enthousiastisk for den danske Sag som hans fordums Kammerad, Statsraad Stang, er fanatisk antidansk.

Jeg deler fuldkommen Deres Majestæts ædle Følelser og Anskuelser, saavel om det Slesvigske som om det nordiske Spørgsmaal, men jeg tilstaaer ærlig, at det vilde i høi Grad forurolige mig, om Deres Majestæt tog activ Deel, uden at være sikkrere paa russisk og engelsk Medhold, end der hidindtil er mig bekjendt.

Vort danske Parties Begeistring forøgedes ved min Søn Leopolds uventede Ankomst hertil i Overgaar med Dampskibet fra Kjøbenhavn, hvorhen han retournerede idag Morges. Den danske Krigsminister havde sent ham, for at engagere nogle dygtige Frivillige, hvoraf han medførte 20, blandt Andre en Søn af Statsraad Vogt, en Ditto af Amtmand Blom, – og maaskee for at virke paa Stemningen her, hvorefter han strax vender tilbage til sin Bataillon i Fyen med brændende Længsel efter nye Feldtslag. Alle Skibe i Havnen flaggede ved de Frivilliges Afgang.

Saa vanskelig som det er for en menig Soldat (og kun i denne Stilling vilde min Søn begynde) til at finde Leilighed til at udmærke sig, har min Søn været heldig. Han har deeltaget i alle Affairer, og da han, efterat de fleste af hans Compagnies Officierer i Slaget ved Slesvig vare skudte eller saarede, 2de Gange fremførte det tilbageværende Mandskab mod Fienden, nedskiød han med sin sidste Riefle Kugle en høi preussisk Officeer af Hesten. Han blev udnævnt til Underofficier og tilsagt Tapperhedsmedaillen, som er under Myntning. Min Søn siger, at Preusserne maneuvrere i Slag som paa Paradepladsen, men at de ikke kunne maale sig med de danske i at bruge Bajonetten. Begeistringen i Danmark er vedvarende lige varm i Armeen som hos Folket.

Samme Dampskib bragte Grev Plessen, nuværende dansk Minister i Berlin, hertil paa en Lystreise. Han er vist en af de faae, som i denne Tid kan forlyste sig, men han er politisk Amphibium, da hans Fader har Eiendomme i Danmark, og i Holsteen, og hans Sprog er mere tydsk end dansk.

Det desværre nu paa Storthinget raadende Stabelske Partie, har i Gaar udmærket sig ved med 3 Stemmers Pluralitet at udvotere Falsen fra Vice-Presidentskabet altsaa ogsaa fra Presidentskabet, og istedet for ham at vælge Byfoged Christensen. I denne Anledning vil der i Aften af et talrigt Publicum blive bragt Falsen en Serenade og Hurra.

Efterat den herværende russiske Generalconsul Tscheffkine flere Gange for mig havde yttret Formodning om Hans Majestæt Keiserens Tilbøielighed til at præstere det Statslaan, som Norge tiltrænger og som under nærværende Omstændigheder turde blive meget vanskeligt at opnaae paa noget andet Sted, har Statsraad Vogt herom tilskrevet Ministeren Nordin og Generalconsul Sterky overeensstemmende med underdanigst vedlagte Copier, og tillader jeg mig underdanigst at anbefale denne for Norge høist vigtige Gjenstand til Deres Majestæts naadigste Understøttelse.

Efter flere Timers Conference denne Eftermiddag med Statsraaderne Krog, Vogt og Foss, finder jeg mig nødsaget til at omarbeide mit tiltænkte Votum, om jeg skal kunne gjøre mig Haab om, at see det tiltraadt af nogle Colleger, hvilket i Forbindelse med den Tid Beretningens Udfærdigelse kræver, vil gjøre Sagens Expedition før Mandag den 15de umulig, Vor Grundlov passer ikke for Krig!

Deres Majestæts naadige Befalinger i den i Aften modtagne naadige Skrivelse af 8de vil jeg bestræbe mig for at opfylde, saa snart jeg har expederet Krigs Spørgsmaalet, som nu optager al min Tid.

Stockholms Posten bragte Consul Faye Anmodning fra den preussiske Minister dersteds om at advare herværende preussiske Skippere om den Fare, som et sandsynligt Fredsbrud fra de forenede Rigers Side, for dem kunde medføre.

Foreløbig tillader jeg mig underdanigst at nedlægge Consul Fayes dybe Erkjendtlighed for den ham tiltænkte Kongelige Naade.

Christiania den 11 Mai 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 11. mai 1848

Ifølge Deres Majestæts i Norsk Statsraad i Stockholm afgivne naadigste Befaling af 3die denne Maaned paaligger det os at fremstille vor underdanigste Betænkning om Deres Majestæts naadigste Meddelelse af 2den denne Maaned til den nu forsamlede Svenske Rigsdags hemmelige Utskott, hvorved det har behaget Deres Majestæt,at tilkjendegive Høistsammes politiske Anskuelser i Anledning af den imellem Naboriget Dannemark og det tydske Forbund udbrudte Krig og som Følge deraf Deres Majestæts Hensigt at ville med svensk og norsk væbnet Magt bistaae Hs Majt Kongen af Dannemark til at forsvare hans danske Arvelande mod fiendtligt Angreb.

Ved i denne Anledning, overeensstemmende med Grundlovens 26de § at fremlægge vor underdanigste Beretning om Rigets Tilstand med Hensyn til dets Finantser og Forsvarsmidler, for saavidt samme for Øieblikket approximativ kan opgives, bør vi i Underdanighed til Deres Majestæts vise Bedømmelse fremstille de betænkelige Følger for Norge, som en Krigstilstand med vedkommende tydske Forbundsstater vilde medføre.

Krigen vilde meget forøge den Forlegenhed og Næringsløshed, som allerede nu existerer, som en Følge af den standsede Trælastudførsel; den vilde have en skadelig Indflydelse paa vor Skibsfart, paa Afsætningen af norske Fiskeproducter, paa vor Handelsrørelse og endelig paa vor offentlige og private Credit i Udlandet.

Disse Onder ere visselig store; men en sund Politik fordrer for de nordiske Riger, at Dannemark ikke opløses som nordisk Stat, hvilket synes at være en nærliggende Følge af tydske Troppers Indrykken i de danske Arvelande, og vi holde os overbeviiste om, at det norske Folk er villig til at gjøre enhver mulig Opoffrelse, som dets Ære, dets Pligt mod et agtet stambeslægtet Nabofolk maatte kræve, at det i denne Henseende ikke vil staae tilbage for sit svenske Broderfolk.

Vi henstille saaledes til Deres Majestæts Viisdom at fatte de Beslutninger, som de forenede Rigers Værdighed fremtidige Sikkerhed og Selvstændighed maatte kræve, efter overeensstemmende med Grundlovens 25de og 26de §er at have af Storthinget begjært Bevilgning til de nødvendige Udgifter og dets Samtykke til de norske Troppers Anvendelse.

14. mai 1848

Underdanigst Rapport!

Siden min sidste underdanigste Rapport af 11te, have Regjeringens Medlemmer havt jevnlige Samlinger i Anledning af Krigs Spørgsmaalet – og medens vi deliberere kunde Tydskerne mange Gange opsluge og tilintetgjøre Dannemark!

Statsraadet var samlet igaar Formiddag og i Gaar Eftermiddag fra Klokken 5 til 9 med det beklagelige Resultat, at Stang, Riddervold, Sørensen fraraade enhver Deeltagelse i den dansk tydske Krig, altsaa ogsaa enhver Udgift derfor; – Vogt tilraader, at optræde strax, uden Hensyn til andre Staters Sindelag eller Deeltagelse, Fleischer vover ikke at tilraade at yde Dannemark en Hjelp, som vilde være forgjæves mod den tydske Overmagt, hvorfor han raader, at indskrænke sig til moralsk Understøttelse. Jeg, Krog, Foss, tilraade underdanigst at hjelpe Dannemark til at opretholde sin Tilværelse og afholde den tydske Overmagts Fremtrængen mod vore Grændser, under den Forudsætning, at denne Deres Majestæts active Optræden ikke vil forstyrre vort venskabelige og fredelige Forhold til Rusland og England. Statsraad Foss har paataget sig idag at ordne de forskjellige Vota, hvorefter det vidtløftige Opus forhaabentlig vil kunne blive reenskrevet, for at afsendes med Morgenposten.

Jeg beklager høieligen disse Conferencers Resultat, 1o fordi det viser Uenighed i Regjeringen om et saa vigtigt Spørgsmaal, og 2o meest fordi 3de Statsraaders bestemte Fraraaden vil bestyrke Storthingets revolutionaire Parties Uvillie mod enhver norsk Opoffrelse i denne Begivenhed.

Jeg føler mig overbeviist om, at det ene og alene er Stang, som har bevirket denne Opposition i Regjeringen, at den uden ham aldrig vilde have existeret . Han bestræber sig for i enhver vigtig Begivenhed at splitte Regjeringen, saaledes at hans og Collegers Meninger skulle finde Medhold hos Storthingets revolutionaire Partie og vise sig som Capaciteternes i Modsætning til de øvrige Statsraaders Udygtighed. Hans Grundsætning er: divide et impera, – hans Bestræbelse at udtrætte og uddrive af Regjeringen alle, som ikke kunne dele hans Anskuelser, som ikke blindt ville underkaste sig hans lidenskabelige Villie.

Iøvrigt vil Deres Majestæt af Beretningen naadigst erfare, at Norge ingenlunde mangler disponible Ressourcer til at udruste og holde i Feldten 3000 Mand. I modsat Fald maatte jo dette Rige opgive enhver Tanke om at ville være en selvstændig Stat og snart vente at blive begravet under sine egne Ruiner med Stabell, Ueland Fouchald, Christensen og Harbitz med flere.

Jeg har meddeelt Oberste Garben Deres Majestæts naadige Tilbud, hvorfor han nedlægger sin underdanigste Taksigelse, men derhos paa det Bestemteste erklærer, at han ikke vover at antage det, fordi han ikke anseer sig qualificeret til at opfylde de dermed forbundne Pligter. Ved Siden heraf undslap ham den Yttring, at han føler sig utilbøielig til at indtræde ved Siden af Anskuelser (Stangs) som i den senere Tid, især om militaire Gjenstande have gjort sig gjeldende i Statsraadet. Denne Anskuelse befrygter jeg flere dele, som kunne være en Følge af Stangs egen Uforsigtighed og Indiscretion.

Derefter tillader jeg mig underdanigst at henlede Deres Majestæts naadige Opmærksomhed paa Ingenieur-capitaine Irgens, General Meydell, Krigscommissair Broch; den førstnævnte anbefaler Garben særdeles, som en lige hæderlig og dygtig Mand, et Vidnesbyrd, som ogsaa General Wedel giver ham. Som Medlem af Christiania Formandskab har han her vunden almindelig Agtelse for Dygtighed og Retsind. – General Meydell kjender Deres Majestæt. Om Broch yttre alle, som kjende ham, at han er en retskaffen, dygtig, characteerfast Mand, som nyder almindelig Agtelse i Storthinget, men med hans Talelyst ved Siden af Stangs, befrygter jeg man aldrig vilde blive færdig, om man end holdt Statsraad Dag og Nat. Jeg modseer underdanigst Deres Majestæts naadigste Befaling.

Deres Majestæts naadige Befaling om Statsraad Stangs Forflyttelse til Stockholm var en sand Trøst og Glæde for mig og Colleger, hvorefter jeg haaber, at Fred og Enighed vil vende tilbage i den norske Regjering.

Det erfares nu hvorlidet praktisk anvendelig den norske Grundlov er for Krigs Tilfælde, endog naar Storthinget er samlet! Hvorledes vilde det gaae, naar et Storthing skulde sammenkaldes for at bevilge eller nægte? Jeg troer hverken bedre eller værre end nu; men om Storthinget nu vilde nægte at deeltage med Broderfolket, da forudseer jeg en haard Ydmygelse for det norske Folk, hvorfor jeg fraskriver mig al Skyld. Jeg vil dog ikke tænke mig et saadant Tilfældes Mulighed.

Som et Beviis paa, at Kampen i Storthinget betræffende Adressen har havt Indflydelse, kan jeg underdanigst meddele, at de 14 Vise, som nu have Sagen under Behandling, have besluttet at henlægge den indtil Protocolcomitéen har afgivet Beretning og sit Testimonium.

Jeg takker underdanigst for Deres Majestæts naadige og behagelige Meddelelse af 11te ved Hr Greve Lewenhaupt.

Christiania den 14de Mai 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst Løvenskiold

18. mai 1848

Underdanigst Rapport!

Min sidste underdanigste Rapport var af 14de forrige Maaned.

Da mange af vore senere Statsraad have været optagne af overordentlige Gjenstande og den hele sidste Uge medgik til Krigsspørgsmaalets Behandling, have vi holdt Statsraad den 15de, 17de og i Dag, for at behandle de mange efterliggende saakaldte courante Sager. Jeg er herved kommet i det behagelige Tilfælde allerede før disse underdanige Linier begyndes, at være i Besiddelse af Deres Majestæts naadige Skrivelse af 15de.

Jeg deler med Sjæl og Hjerte Deres Majestæts Anskuelser og deraf følgende værdige Holdning i den store nordiske Sag og kan paa dem, som ikke forstaae disse Anskuelser kun anvende: "Wer zum Schilling geschlagen, wird mein Leben kein Thaler". – Jeg tillader mig underdanigst at lykønske til Rigsdagens nu beviiste Deeltagelse i denne vigtige Begivenhed og deler Professor Schweigaards (med hvem jeg igaar havde en lang Samtale om Gjenstanden) Haab, at vort revolutionaire Partie i Storthinget neppe vil vove at opponere alvorlig i denne Begivenhed, uagtet det ikke vil undlade at benytte den i selve Regjeringen yttrede Opposition.

Gaarsdagen den 17de Mai hengik i Rolighed, uden at der var Anledning til en eneste Arrestation. Ved sammenskudte Penge moredes det lavere Publicum med Musik og Sang paa Slotspladsen og Klokken 10 Aften, sædvanlig den farligste Tid, kom vor Herre os til Hjelp med et herligt Tordenveir og en øsende Regn, som hovedkuls jagede den flygtende Fiende af Gaden.

Storthingsmændene feirede Dagen ved en Middag i Restaurationen Klingenberg, hvorved sanges Vers for Deres Majestæt, som jeg tillader mig underdanigst at vedlægge, fordi de ere forfattede af Storthingsmand, Bonden Johannes Olsen Vesæth fra Søndre Bergenhuus.

Veiret er velsignet frugtbart, i Dag 20 Grader Varme med afvexlende Regn.

Christiania den 18 Mai 1848. Til Hans Majestæt Kongen underdanigst. Løvenskiold

Tillegg til rapport av 18. mai 1848 S a n g e den 17 Mai 1848.

–––––o0o–––––

Mel. For Norge, Kjæmpers Fødeland. I avskriften er bare de tre første linjene av sangen gjengitt. Her transkribert etter foto av materialet i Bernadotterska arkivet, Stockholm. Med alvorsblandet, høitidsfuld Og reen og fyrig Glæde, Med Egens Løv og Markens Guld Med Jubelharpens Qvæde, Vi hilse Dig, o Dages Drot, Du kjære Gjest fra Lysets Slot! Som Frihed gav, med den alt Godt Til Klippen, Kraftens Sæde. Ja Nors Klenod er Skatten bold, dens Klang hans Lyst at høre – Med rynket Bryn han slaaer paa Skjold Vil Nogen blot den røre; –